Skriftlig fremsættelse (31. august 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
AE3002
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l209/20211_l209_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (31. august 2022) Finansministeren (Nicolai Wammen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025 (Konsekvenser af 2030-planforløb og regeringens forslag til finanslov for 2023 m.v.) (Lovforslag nr. L 209) Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans- årene 2022, 2023, 2024 og 2025. Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter. Forslaget følger af regeringens 2030-planforløb, som æn- drer de nuværende finans- og udgiftspolitiske rammer. På baggrund af 2030-planforløbet er der ligeledes foretaget en genfastsættelse af det statslige delloft for indkomstoverførs- ler for 2023-25. Regeringen har sammen med Folketingets partier desu- den indgået en række politiske aftaler, der med lovforslaget afspejles i udgiftslofterne. Derudover medfører regeringens prioriteringer på det fremsatte finanslovforslag for 2023 m.v. korrektioner af de gældende udgiftslofter. Finansministeren har endvidere i henhold til budgetlo- vens § 8 foretaget en række administrative korrektioner af de gældende lofter som følge af blandt andet omprioritering mellem stat, kommuner og regioner samt pris- og lønopreg- ninger. I henhold til § 2, stk. 1 love om fastsættelse af ud- giftslofter for stat, kommuner og regioner er udgiftslofterne derudover administrativt korrigeret som følge permanente omfordelinger mellem de to statslige dellofter. Med lovforslaget foreslås de statslige udgiftslofter ænd- ret. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for hen- holdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri- des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen. Forslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen med høringsfrist den 28. september 2022. Høringssvarene foreligger således ikke endnu, men vil blive fremsendt forud for 1. behandlingen af forslaget efter genfremsættelsen. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 209 Folketinget 2021-22 Finansmin., j.nr. 2022-1140 AE003002