Fremsat den 31. august 2022 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Fremsat den 31. august 2022 af finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2026
§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2026 fastsæt-
tes til 566,9 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for drifts-
udgifter udgør 260,2 mia. kr., og det statslige delloft for
indkomstoverførsler udgør 306,7 mia. kr.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2026
fastsættes til 287,8 mia. kr.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2026 fast-
sættes til 132,3 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for
sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr., og det regionale del-
loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
§ 2. Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en
omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter
og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret
2026, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer
i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs-
ler.
Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finans-
udvalg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplys-
ninger herom på Finansministeriets hjemmeside.
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for finansåret 2026.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2021-22
Finansmin., j.nr. 2022-1140
AE002998
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer
for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-
året 2026, jf. budgetlovens § 6, stk. 1. Danmarks økonomi-
ske politik tilrettelægges overordnet efter, at de offentlige
finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetlo-
ven og EU-bestemmelser. For at understøtte, at udgifterne
holder sig inden for det planlagte, er der indført et udgifts-
politisk styringssystem, hvormed der fastsættes årlige ud-
giftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Lov-
forslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstemmelse
med regeringens 2030-planforløb, der afspejler de politiske
prioriteringer på forslag til finanslov for finansåret 2023 og
de finanspolitiske rammer frem mod 2030.
2. Lovforslagets baggrund
Med hjemmel i budgetloven fremsætter finansministeren
samtidigt med forslaget til finanslov årligt et forslag til lov
om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-
ner for det fjerde af de følgende finansår. Fastsættelsen af
udgiftslofterne for det nye fjerdeår, 2026, sker med henblik
på at skabe klarhed om de økonomiske rammer, som ligger
til grund for budgetteringen af forslagene til finanslovene
for finansårene 2023 til 2026.
Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter
for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige
udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud-
gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft
er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til
service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellof-
ter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-
lingsopgaver.
Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder
kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af
stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-
des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af
udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
Nærværende lovforslag bygger på en ny makroøkonomisk
fremskrivning. De konkrete forudsætninger for den mellem-
fristede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsæt-
telsen, er beskrevet i 2030-planforløb: Grundlag for udgifts-
lofter 2026, der findes på Finansministeriets hjemmeside til
understøttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.
3. Fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-
ner for finansåret 2026
3.1. Gældende ret
Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren
samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag
til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for det fjerde af de følgende finansår.
Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse for nærmere be-
stemte faktiske udgifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5,
stk. 2.
3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Udgiftslofterne for 2026 fastsættes med afsæt i den forud-
satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,
hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-
gøre 1,0 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den
offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-
skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati-
ver, der er fundet flertal for i Folketinget.
Udgiftslofterne for 2026 er på den baggrund fastsat i over-
ensstemmelse med en opdateret mellemfristet fremskrivning
i august 2022, der er baseret på regeringens finanslovforslag
for 2023, og som er i overensstemmelse med de finanspoliti-
ske rammer i regeringens 2030-planforløb.
3.2.1. Fastsættelse af udgiftsloft for staten
Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl-
ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter-
ne for 2014-2025. Det statslige delloft for driftsudgifter er
på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgette-
rede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i
2023, den årlige vækst i råderummet, udviklingen i bidra-
gene til EU og øvrige overførsler til udlandet samt frem-
skrivningen af udgifterne til forskning og udvikling mv. Det
statslige delloft for driftsudgifter udgør 566,9 mia. kr.
Tabel 1
Udgiftlofter for staten for finansåret 2026
Mia. kr. (2023 pris- og lønniveau) 2026
Statsligt delloft for driftsudgifter 260,2
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 306,7
Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som
udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts-
udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige
og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til
2
budgetloven kunne justeres løbende i forbindelse med det
årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk. 1.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter
ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter
blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-
løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat
med afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrela-
terede indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskriv-
ning. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgette-
ringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det
tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på forslag til finanslov
for finansåret 2023.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og-
så, at der er indregnet en udsvingsbuffer på 1 pct. af de bud-
getterede udgifter under det statslige delloft for indkomst-
overførsler, svarende til 3,0 mia. kr. Udsvingsbufferen udgør
en sikkerhedsmargin til håndtering af eventuelle statslige
merudgifter til indkomstoverførsler omfattet af det statslige
delloft for indkomstoverførsler.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den
baggrund 306,7 mia. kr. i 2026, jf. tabel 1.
De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i
Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2026, der er offent-
liggjort på Finansministeriets hjemmeside.
3.2.1.1. Afgrænsning af de statslige dellofter
Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse
for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,
stk. 2.
Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt
i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærknin-
gerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende
2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængel-
se heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger
om afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af
delloftet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det
statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer
af udgifter:
– Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som
driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-
tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-
skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,
selvom tilskuddet gives til f.eks. virksomhed. Denne ty-
pe tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst-
overførsler.
– Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.
– Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et
lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder f.eks. livslan-
ge ydelser under Kulturministeriets område.
– Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstat-
ninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver,
indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men
som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.
Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige
delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter
udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til
anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til
alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet
direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til
opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger
og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny-
byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif-
ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin-
ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene
boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden
uden for det statslige delloft for driftsudgifter.
Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører
viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår
under delloftet for driftsudgifter.
Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts-
udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin-
ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro-
duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af
udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv.
af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud-
gifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som
lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses-
indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-
hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de
statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder
lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-
sen. Undtaget herfor er dog udgifter til ledighedsrelaterede
indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne
driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrela-
terede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.
Det er forudsat, at det statslige delloft for indkomstover-
førsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende dækker
løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af
kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de tilfæl-
de, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene ve-
drører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrela-
terede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgifter
til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftige-
de, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst-
overførsler. Herunder hører f.eks. udgifter til jobrotations-
ordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes
er f.eks. bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørel-
se og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område
under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevil-
lingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kon-
tanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
3.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne
Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-
munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom-
munale udgiftsloft for 2026 udgør 287,8 mia. kr.
3
Tabel 2
Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2026
Mia kr. (2023 pris- og lønniveau) 2026
Kommunalt loft for serviceudgifter 287,8
Det kommunale udgiftsloft for 2026 er fastsat med ud-
gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2023 som fastsat
på finanslovforslaget for 2023.
Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås
de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-
rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene
ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering
af regionernes sundhedsvæsen samt udgifter til overførs-
ler og budgetgaranterede områder, jf. Folketingstidende
2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 20. De kommu-
nale nettodriftsudgifter til service omfatter de samlede net-
todriftsudgifter på det specialiserede socialområde opgjort
eksklusive indtægter fra den centrale refusionsordning for
særligt dyre enkeltsager.
3.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne
Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,
stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-
rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre
grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,
jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på
tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds-
udgifter for 2026 udgør 129,4 mia. kr., mens det regionale
delloft for udviklingsopgaver for 2026 udgør 2,9 mia. kr.
Tabel 3
Udgiftsloft for regionerfor finansåret 2026
Mia kr. (2023 pris- og lønniveau) 2026
Delloft for sundhedsområdet 129,4
Delloft for regionale udviklingsopgaver 2,9
Delloftet for sundhedsområdet for 2026 er fastsat med
udgangspunkt i delloftet for sundhedsområdet i 2023 som
fastsat på finanslovforslaget for 2023.
Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.
2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og
udgifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den
autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy-
stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel
af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv.
fra hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel
af renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne om-
fatter driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal op-
føres på henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i
henhold til den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til
medicintilskud omfatter udgifter, der skal opføres på funk-
tion 1.20.12 i henhold til den autoriserede regionale konto-
plan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet,
medicintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.
Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2026 er
tilsvarende fastsat med udgangspunkt i delloftet for det regi-
onale udviklingsområde i 2023 som fastsat på finanslovfor-
slaget for 2023.
Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.
3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på
hovedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto-
plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter
(nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto
4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra
hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter
fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto
og statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regio-
nale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til
kollektiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.
3.2.4. Øvrige forhold
Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret
udgifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering
eller lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.
3.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgif-
ter og det statslige delloft for indkomstoverførsler
I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en
række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-
lofter. Det gælder f.eks. i ændring af fordelingen af lofterne
mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for-
bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske
justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.
Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for-
længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore-
tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så-
fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af
udgifter under de to dellofter.
Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som
følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det
statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge
af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde-
lingen mellem de to dellofter.
Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte udsvings-
4
buffer under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet
for driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9,
stk. 4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som frem-
sat, side 18.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.
2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg
om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs-
ler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets
hjemmeside.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principper-
ne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for
dette lovforslag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo-
vens § 6, stk. 1, samtidig med finanslovforslaget kan frem-
sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finans-
år. I henhold til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærkninger
til budgetloven, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174
som fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret
samfundsøkonomisk fremskrivning.
Lovforslaget er baseret på en ny mellemfristet fremskriv-
ning for dansk økonomi frem mod 2030 (august 2022), der
tager udgangspunkt i finanslovforslaget for 2023 mv., hvor-
for det ikke tidsmæssigt har været muligt at sende lovforsla-
get i høring forinden fremsættelsen.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
med frist den 28. september 2022 hos følgende myndighe-
der, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske
Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og
Rigsrevisionen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser / merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
5
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det tilsiges med hjemmel i budgetlovens § 6, stk. 1, at
finansministeren samtidigt med forslaget til finanslov kan
fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter
for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende
finansår. For nuværende findes der ikke fastsatte udgiftslof-
ter for det nye fjerdeår, 2026.
Det foreslås i stk. 1, at det statslige udgiftsloft for finans-
året 2026 fastsættes til 566,9 mia. kr., hvoraf det statslige
delloft for driftsudgifter udgør 260,2 mia. kr., og det statsli-
ge delloft for indkomstoverførsler udgør 306,7 mia. kr.
Endvidere foreslås i stk. 2, at det kommunale udgiftsloft
for finansåret 2026 fastsættes til 287,8 mia. kr.
Det foreslås i stk. 3, at det regionale udgiftsloft for finans-
året 2026 fastsættes til 132,3 mia. kr., hvoraf det regionale
delloft for sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr., og det
regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør
2,9 mia. kr.
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.2.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at finansministeren uanset § 1 kan
foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler
for finansåret 2026, i det omfang det er begrundet i perma-
nente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det
statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for
indkomstoverførsler.
Endvidere foreslås i stk. 2, at finansministeren orienterer
Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det
statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for
indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på
Finansministeriets hjemmeside.
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.3.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at loven har
virkning for 2026. Baggrunden for ikrafttrædelsesbestem-
melsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk.
2, lægger de gældende udgiftslofter for 2023-2025 samt for-
slaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår, 2026, til grund for
budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene
2023 til 2026.
Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig
med finansloven for 2023, så de på finansloven indeholdte
udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland i lighed med budgetloven.
6