Svar på spørgsmål vedr. Danmarks støtte til udsatte ukrainske kvinder og piger som følge af Ruslands invasion

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2022-27251 HCE 29. august 2022
URU alm. del – besvarelse af spørgsmål 212 fra Bertel Haarder
(formand) på vegne af Udenrigsudvalget stillet den 25. august
2022 til Ministeren for udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 25. august 2022 om
Danmarks støtte til udsatte ukrainske kvinder og piger som følgen af
Ruslands invasion, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål S?
Svar
Vedlagt er mit talepapir fra samrådet den 25. august 2022.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 357
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22


1
Tak for indkaldelsen til dette samråd. Spørgsmålet om den meget
vanskelige humanitære situation i Ukraine – og særligt
beskyttelsesudfordringer for kvinder og børn - ligger mig meget på
sinde. Og mine samtaler i Kyiv i fredags viste med al tydelighed, hvor
store udfordringerne er.
***
[Den danske humanitære indsats]
Først et par ord om situationen: Den humanitære nød i Ukraine er
voldsom og omfattende. Den nyeste vurdering fra FN er, at næsten
17 millioner mennesker har brug for nødhjælp.
Udviklingsministerens tale til URU samråd
om den Danmarks indsats for at hjælpe ukrainske kvinder og børn særligt
hvad angår adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
25. august 2022
Taletid: 12-15 minutter
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 357
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
2
Som følge af den russiske angrebskrig har vi fra dansk side samlet
set bidraget med 668 millioner kr. til akutte og humanitære indsatser
samt makrofinansiel støtte til Ukraine.
[Støtte til internt fordrevne og flygtninge i nabolandene]
Krigen i Ukraine har medført massive fordrivelser. 6,4 millioner
ukrainske flygtninge opholder sig i nabolande eller længere væk.
86% er kvinder. Samtidig estimeres det, at over 6 millioner er internt
fodrevne. Heraf er 64 procent kvinder. Langt størstedelen af de
danske humanitære indsatser har derfor i særlig grad været målrettet
disse grupper især i Ukraine og Moldova.
Støtten til fordrevne er særligt gået gennem FN-organisationer, EU’s
civilbeskyttelsesmekanisme og danske civilsamfundspartnere.
Danmark har blandt andet bidraget med 50 mio. kr. til
beskyttelsesindsatser gennem FNs flygtningeorganisation, UNHCR.
Herudover har Danmark støttet FNs Børneorganisation, UNICEF,
der har etableret børnevenlige faciliteter langs fordrivelsesruterne og
i centre for internt fordrevne. Centrene tilbyder bl.a. services inden
3
for psykosocial støtte, uddannelse, førstehjælp og sundhedstjek.
Mere end 100 børn og familier besøger hver dag centrene, og mere
end 1.4 millioner børn og omsorgspersoner er blevet screenet og har
modtaget psykosocialstøtte.
I Ukraine har Danmark også støttet rehabiliterings- og
genhusningsindsatser for fordrevne med 55 mio. kr. gennem FN’s
Migrationsorganisation (IOM) og med en forsendelse af modulære
indkvarteringsmuligheder til UNHCR. Det har vi gjort, fordi
fordrevne har vanskeligt ved at finde passende indkvarterings- og
indkomstmuligheder. Da over 60 procent af internt fordrevne i
Ukraine er kvinder, skal særligt beskyttelsesudfordringer her tages i
betragtning.
Vi ved, at bedre indkvarteringsmuligheder og muligheden for at låse
sin dør har en væsentlig betydning for både trivsel og for
forebyggelsen af seksuel og kønsbaseret vold.
Hvad angår de øvrige nabolande er disse alle EU medlemsstater og
dermed ikke modtagere af udviklingsbistand. Støtte til Polen,
4
Rumænien, Ungarn og Slovakiet har derfor primært været igennem
det fælles EU samarbejde, hvor Danmark også deltager og bidrager
til gennem det generelle budget. I marts vedtog medlemsstaterne en
10-punktsplan, som bl.a. indebærer støtte til registrering af
flygtninge, transport og informationsdeling, modtagekapacitet, og
udvikling af retningslinjer for modtagelse af uledsagede børn.
[Adgang til SRSR og indsatser ifbm. seksuelle overgreb]
Jeg vil gerne uddybe de konkrete udfordringer, som især ukrainske
kvinder har i forbindelse med den generelle adgang til seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder. Det er ikke en ny
problemstilling. Danmark har i en årrække bl.a. gennem
UNWOMEN, UNDP og Kvinfo støttet forebyggelse af kønsbaseret
vold i Ukraine og kampen mod diskrimination på baggrund af
stereotype kønsopfattelser. Dette vigtige arbejde føres videre på trods
af den aktuelle svære situation i landet.
5
Krigens brutale ødelæggelser på civilinfrastruktur, herunder angreb
på sundhedsfaciliteter, har forringet adgangen til sundhedsydelser i
Ukraine. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har rapporteret
mere end 450 ødelæggende angreb på sundhedsfaciliteter. Dette
udfordrer også kvinders adgang til seksuelle og reproduktive
sundhedsydelser. Billederne fra det bombede fødselsafsnit på
hospitalet i Mariupol i marts er en meget trist illustration af dette. I
Moldova er udfordringen ikke ødelæggelser, men snarere det
massive pres, som sundhedssystemet er kommet under som følge af
de mange ukrainske flygtninges ankomst.
For at styrke adgangen til SRSR-indsatser har Danmark givet et
bidrag på 25 mio. kr. til FN’s befolkningsorganisation, UNFPA’s
arbejde i Ukraine og Moldova. Støtten skal blandt andet forbedre
adgangen til information, medicinske hjælpe- og lægemidler,
herunder prævention og nødprævention. Støtten indebærer også
indsatser og behandling ifm. graviditet, herunder abort, og seksuelt
overført sygdomme.
6
Endeligt arbejder UNFPA med at hjælpe personer udsat for voldtægt
og kønsbaseret vold både ift. psykosocial støtte og behandling. Indtil
nu har UNFPA leveret 97 ton medicinsk udstyr og lægemidler,
herunder post-voldtægts kits, til over 38 hospitaler, og over 4000
kvinder har modtaget lægehjælp gennem UNFPA’s mobile klinikker.
Mere 520 personer har desuden modtaget specialiseret støtte ifm.
bl.a. kønsbaseret vold.
[Abort-muligheder i Ukraine og nabolande]
For så vidt angår adgangen til abort har kvinder i Ukraine som
udgangspunkt ret til gratis abort. Aborter kan ifølge lovgivningen
foretages i både private og offentlige klinikker. Kvinders adgang til
abort og nødprævention har dog i praksis været udfordret, blandt
andet fordi mange læger er modvillige og ikke tilbyder ydelserne.
Adgang til abort under krigen er blevet yderligere vanskeliggjort af
den begrænsede adgang til lægemidler og sundhedsydelser.
7
De omkringliggende nabolande, Polen, Rumænien og Ungarn har
meget restriktive abortpolitikker, hvilket betyder, at ukrainske
kvinder i udgangspunktet har svært ved at få adgang til abort i disse
lande. I Slovakiet er der i teorien fri adgang til abort, men i praksis er
der jævnlige forsøg på at begrænse adgangen – også for udlændinge.
I Moldova er adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser
inklusiv adgang til abort væsentlig bedre – også for ukrainske
kvinder.
Danmark er opmærksom på udfordringerne for kvinders adgang til
abort i Ukraine såvel som i de omkringliggende lande. Men der er,
som I ved, tale om et spørgsmål, hvor beslutningerne fastlægges
nationalt. Der er for eksempel ikke europæisk lovgivning, der
hindrer, at et land laver begrænsninger på deres nationale
abortlovgivning.
I Danmark er vi dybt uenige i restriktive abortpolitikker, og jeg tror
ikke, at regeringerne i de andre lande er i tvivl om hverken
Folketingets eller den danske regerings syn på kvinders rettigheder,
herunder på abortspørgsmålet.
8
Danmark er både i EU og FN en aktiv fortaler for kvinders og pigers
seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og understreger så
ofte som muligt vigtigheden af universel adgang til disse rettigheder
– også i forbindelse med krigen i Ukraine. Dette skete ikke mindst i
april i et fællesnordisk indlæg i Sikkerhedsrådet, hvor vi
understregede, at seksuel og kønsbaseret vold må bekæmpes før,
under og efter en konflikt.
[Brugen af seksuel vold som våben]
Det er helt forfærdeligt at se den stigende bevisbyrde på, at seksuel
vold bruges som våben i Ukraine. Og her vil jeg minde om, hvad
Sikkerhedsrådet slog fast i 2008: Konfliktrelateret seksuel vold –
brugen af voldtægt som våben – er totalt uacceptabelt, udgør en
krigsforbrydelse og er en alvorlig overtrædelse af international lov
9
[Bevisindsamling og retsforfølgelse]
Helt præcist hvor mange tilfælde af seksuelt og kønsbaseret vold, der
har fundet sted i Ukraine siden krigens start, er svært at sige. Dette
skyldes bl.a., at mange kvinder ikke ønsker at stå frem. Her kan
bekymring om stigmatisering og repressalier fra voldsudøverne være
blandt årsagerne. Men det vi ved, er at Ukraines Ombudsmandsmand
allerede 2 uger efter krigens start erklærede, at 400 tilfælde af
seksuelle overgreb havde fundet sted.
Tilbage i april konkluderede en rapport fra Organisationen for
Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), at der er et klart mønster
af russiske brud på menneskerettigheder og humanitær folkeret i
Ukraine. Også FN’s særlige repræsentant for konfliktrelateret
seksuel vold, Pramila Patten, har understreget - både over for
Sikkerhedsrådet i juni og for medlemmer af dette udenrigsudvalg
ifm. hendes besøg til Danmark - at der ikke er tvivl om, at seksuelle
overgreb finder sted.
10
Derudover har FN’s menneskerettighedskommission (OHCHR) i
forbindelse med deres undersøgelseskommission modtaget 124
rapporter om konfliktrelateret seksuel vold, inklusiv voldtægter og
tortur primært begået i russisk kontrollerede områder. Heraf er indtil
videre 28 tilfælde verificerede.
[Hvad har Danmark gjort?]
Danmark har bidraget til FN’s menneskerettighedskommissions
arbejde gennem UNWOMEN, som har udlånt ekspertise til
udarbejdelse af retningslinjer for dokumentationen af
konfliktrelateret vold i Ukraine. Kommissionens arbejde vil resultere
i en endelig rapport. Danmark har desuden sammen med en bredere
kreds af 40 andre lande været med til at henvise den russiske invasion
af Ukraine til den internationale straffedomstol, ICC. ICC har indledt
en efterforskning af mulige forbrydelser begået i Ukraine. I samme
forbindelse, og på anmodning af ICC, har Danmark ydet et
ekstraordinært finansielt kernebidrag til ICC’s igangværende
efterforskningsarbejde samt sekunderet en national ekspert til
domstolen.
11
Ét tilfælde af konfliktrelateret seksuel vold er ét for meget - og det
må desværre forventes, at vi endnu kun kender til toppen af isbjerget.
Jeg er glad for, at vi på tværs af Folketinget ønsker at støtte op om
ukrainske kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder, herunder adgang til sikker abort, og ikke mindst adgang
til retfærdighed. Jeg kan forsikre jer om, at vi fra dansk side vil gøre
vores ypperste for, at de ansvarlige stilles til ansvar i henhold til
international lov.
***
Jeg håber, at jeg dermed har redegjort tilstrækkeligt for det stillede
spørgsmål og ser frem til vores yderligere drøftelse.
Tak for ordet.