L 204 - svar på spm. 7 om, hvor meget staten vil få ekstra ind i moms grundet stigende priser i 2022, hvis forbruget forbliver uændret, til skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 204 - svar på spm. 7.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l204/spm/7/svar/1904215/2615640.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 204 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lignings- loven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 29. august 2022. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Lars Boje Mathiesen (NB). Jeppe Bruus / Mette Kildegaard Graversen 31. august 2022 J.nr. 2022-5241 Offentligt L 204 - endeligt svar på spørgsmål 7 Skatteudvalget 2021-22 Side 2 af 2 Spørgsmål Vil skatteministeren oplyse, hvor meget staten vil få ekstra ind i moms grundet stigende priser i 2022, hvis forbruget forbliver uændret? Svar Hvis forbruget målt i kroner er uændret, så vil momsindtægterne som udgangspunkt også være omtrent upåvirkede af stigende priser på fx energi. Når priserne på energi stiger, vil forbrugsudgiften til energi umiddelbart forøges, hvilket i sig selv giver anledning til højere afledte momsindtægter herfra. Men omvendt vil forbru- get af andre varer og tjenester reduceres inden for et uændret samlet forbrug målt i kro- ner, hvilket fører til afledte mindreindtægter fra moms på disse varer og tjenester. Det bemærkes, at der samlet set kan være flere forhold, der har betydning for statens samlede indtægter fra moms og afgifter, når priserne på energi stiger. Det gælder blandt meget andet de økonomiske konjunkturer og opsparingstilbøjeligheden i husholdninger og erhverv.