L 1 - svar på spm. 9 om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis skatter og afgifter (undtagen tobaksafgiften) er fastfrosset fra og med den 1. januar 2022, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. august 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (L 1) af 27. oktober
2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
I aftalen ”Lavere skat på arbejde” indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Dansk Folkeparti aftaltes en indeksering af energiafgifterne, som ifølge aftale-
teksten medførte et varigt merprovenu på 4 mia. kr. Vil ministeren oplyse hver en-
kelt af de energiafgifter, der som følge af aftalen blev omfattet af indeksering, og
om disse energiafgifter fortsat er indekserede? For de af de pågældende energiaf-
gifter, der fortsat er indekserede, bedes ministeren endvidere oplyse, hvordan det
vil påvirke råderummet og den strukturelle saldo at ophøre med indekseringen.
Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske rå-
derum bedes oplyst for hvert af årene frem mod 2025, 2030 og 2050. Ministeren
bedes derudover i en graf illustrere, hvordan ophøret af indeksering vil påvirke
hængekøjeudfordringen som illustreret i Figur 1.18 i ”Opdateret 2025-forløb:
Grundlag for udgiftslofter” fra august 2021.
Svar
Med ”Lavere skat på arbejde” (2008) blev det aftalt at indeksregulere satserne i
energiafgifterne (el, naturgas, mineralolie, kul mv.) samt CO2- og svovlafgiften. De
omtalte afgifter blev herefter årligt reguleret med 1,8 pct. fra 2008 til og med 2015.
Med ”Forårspakke 2.0” (2009) blev indekseringen gjort permanent, hvorefter af-
gifterne efter 2015 følger udviklingen i nettoprisindekset. De omfattede afgifter
indekseres under gældende regler. Der henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål
6 af 27. oktober 2021 for en gennemgang af forudsætningerne som ligger til grund
for beregningerne.
I den økonomiske model, der anvendes til de mellemfristede fremskrivninger, er
det ikke muligt at opgøre effekter for hver enkelt energiafgift og ikke muligt at
skønne over afledte virkninger på samme måde som i Skatteministeriets beregnin-
ger i forbindelse med konkrete lovforslag. Det kan dog oplyses – med udgangs-
punkt i det mellemfristede regnesetup og i fravær af ændret forbrugssammensæt-
ning mv. – at provenutabet fra aflysning af indeksering af energiafgifter svarer til
ca. ca. 1¾ mia. kr. i 2025, ca. 3½ mia. kr. i 2030 og ca. 8 mia. kr. i 2050 (2022-ni-
veau). Den finanspolitiske holdbarhedsindikator svækkes med 10 mia. kr.
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 9
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. august 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (L 1) af 27. oktober
2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af
det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1. januar 2022 indførte et
skattestop efter nedenstående principper?
Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske rå-
derum bedes oplyst for hvert af årene frem mod 2025, 2030 og 2050. Ministeren
bedes i sin besvarelse opliste konsekvenserne for hver enkelt af de berørte skatter,
afgifter og gebyrer. Ministeren bedes derudover i en graf illustrere, hvordan et
skattestop efter de nævnte principper vil påvirke hængekøjeudfordringen som illu-
streret i Figur 1.18 i ”Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter” fra au-
gust 2021.
• Ingen skatte- og afgiftsstigninger: Opkræves skatten eller afgiften med en pro-
centsats, bliver procenten ikke sat op. Opkræves skatten eller afgiften med et
kronebeløb pr. enhed, bliver kronebeløbet ikke sat op. Det indebærer, at der
som udgangspunkt ikke kan gennemføres skatteomlægninger.
• Skattestop med respekt for det kommunale og lokale selvstyre: Kommunerne
er omfattet af skattestoppet under ét. Skattestoppet respekterer det kommunale
og lokale selvstyre. Kommuner kan med skattestoppet fortsat selv fastsætte de-
res skat under hensyntagen til de samlede kommunale skatter.
• EU-regulering og lukning af skattehuller: Hvis det af tvingende grunde, eksem-
pelvis hensyn til EU-regulering, bliver nødvendigt at indføre eller forhøje en
skat eller afgift, skal merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden
skat eller afgift. Med skattestoppet er det også muligt at lukke skattehuller.
• Hensyn til miljø og klima: Skattestoppet udelukker ikke, at det af miljø- eller
klimamæssige grunde kan være hensigtsmæssigt at ændre en skat eller afgift. I
så fald betyder skattestoppet, at hver eneste krone, der kommer ind ved at
sætte en skat eller afgift op, skal bruges til at sætte andre skatter eller afgifter
ned. Det muliggør fx, at afgiftssystemet kan indrettes til bedre at fremme den
grønne omstilling af persontransporten gennem udbredelsen af eksempelvis el-
biler. En sådan omlægning skal være provenuneutral.
• Tobaksafgifter er ikke omfattet af skattestoppet.
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 9
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 4
Svar
Det lægges til grund for besvarelsen, at ændringer, der allerede er trådt i kraft den
1. januar 2022 ikke aflyses, altså at skattestoppet gælder med de fra den 1. januar
2022 gældende regler. Det drejer sig blandt andet om den sidste indfasning af Af-
tale om Skattereform 2012 samt den sidste planlagte forhøjelse af tobaksafgiften.
Beregningerne er som anført i spørgsmålet udført med udgangspunkt i Opdateret
2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021.
Det lægges endvidere til grund, at allerede vedtagne skatteomlægninger, der er
omtrent provenuneutrale, gennemføres som planlagt. Det drejer sig blandt andet
om omlægning af licens til et lavere personfradrag som følge af Medieaftalen.
Desuden forudsættes omlægningen af ejendomsværdiskatten at blive gennemført
som aftalt i Boligforliget og Kompensationsaftalen. Beløbsgrænser mv. forudsæt-
tes til stadighed at blive §20-regulerede.
Det bemærkes, at afgifter generelt er velegnede til at sikre, at eksterne omkostnin-
ger som miljø- og klimabelastning, forurening, støj og trængsel reguleres på en
omkostningseffektiv måde, forudsat at afgiftsniveauet sættes i overensstemmelse
med størrelsen af de relevante eksterne skadevirkninger.
En række punktafgifter indekseres ikke. Det betyder, at satserne ved gældende
regler er konstante. Et skattestop ville for disse afgifters vedkommende derfor
ikke være forbundet med et mindreprovenu for staten, når der sammenlignes med
gældende regler.
For nogle afgifter kan der dog være planlagt en eller flere diskretionære ændringer
frem mod 2025, der modsvarer en stiliseret indeksering. Et skattestop vil have en
provenuvirkning som følge af, at disse diskretionære ændringer ikke gennemføres
som planlagt.
Til besvarelsen er det lagt til grund, at provenuvirkningen ved fastholdte nomi-
nelle punktafgifter opgøres i forhold til en situation, hvor punktafgifterne følger
inflationen. Det skal ses i lyset af, at de aftalte indekseringer af punktafgifter i hen-
holdsvis 2021 og 2024 er sat, så de afspejler en stigning på 1,8 pct. om året, om-
trent svarende til det mål for inflationen som den europæiske centralbank sigter
efter.1
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger forudsættes, at der lø-
bende vil ske en justering af samtlige punktafgifter i årene efter planlægningshori-
sonten (dvs. efter 2025). Et skattestop, der medfører en varig nominel fastholdelse
af punktafgiftssatserne, vil derfor medføre en provenuvirkning efter 2025 sam-
menlignet med det forløb, der forudsættes i de mellemfristede fremskrivninger.2
1 Se Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 493 af 22. juni 2020 (alm. del).
2 I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er det lagt til grund, at satserne på punktafgifter regule-
res svarende til den generelle prisudvikling. Det følger af et beregningsteknisk princip om, at den reale skatte-
byrde skal være uændret efter planlægningshorisonten, dvs. efter 2025.
Side 3 af 4
En række energiafgifter bliver løbende justeret vha. en indekseringsmekanisme,
der er fastsat i lovgivningen. Et skattestop, der medfører en aflysning af denne in-
dekseringsmekanisme, vil have en provenuvirkning både inden for og uden for
planlægningshorisonten.
De beregnede virkninger af at indføre et skattestop på samtlige punktafgifter bør
fortolkes med varsomhed. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der er tale om
store ændringer af afgiftsniveauet over tid.
Til besvarelsen er det lagt til grund, at lempelsen af afgifterne ses under ét hele.
Der er ikke indregnet særskilte skøn for adfærdsvirkninger for fx grænsehandel el-
ler andre ændringer af forbrugssammensætning.
De af spørgeren angivne forudsætninger vurderes at svare til en bred lempelse af
afgiftsniveauet. Der er forudsat et tilbageløb på 21 pct. af det umiddelbare pro-
venu, svarende til standardtilbageløbsfaktoren for afgifter. Den afledte arbejdsud-
budsadfærd, der følger af lempelsen, forudsættes at have en selvfinansieringsgrad
svarende til en reduktion af satsen for arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag).3
Der er i besvarelsen ikke indregnet ændrede forbrugsmønstre hos husholdninger
eller erhverv og ikke taget højde for potentielle krydseffekter.
I den økonomiske model, der anvendes til de mellemfristede fremskrivninger, er
det ikke muligt at opgøre effekter for hver enkelt afgift og ikke muligt at skønne
over afledte virkninger på samme måde som i Skatteministeriets beregninger i for-
bindelse med konkrete lovforslag.
Det kan dog oplyses – med udgangspunkt i det mellemfristede regnesetup og i
fravær af ændret forbrugssammensætning mv. – at de offentlige finanser under ét
med usikkerhed skønnes forværret med op mod 2½ mia. kr. (2022-niveau) frem
mod 2025. Frem mod 2030 ventes provenutabet at blive øget til ca. 5 mia. kr.
(2022-niveau).
Frem mod midten af dette århundrede ventes de offentlige finanser at blive yderli-
gere forværret, jf. figur 1. I 2050 svækkes den primære offentlige saldo med i stør-
relsesordenen ca. 14 mia. kr. (2022-niveau). Hertil kommer virkninger af øget gæld
og rentebetalinger, jf. figur.
3 Se Skatteministeriet: Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 for detaljer.
Side 4 af 4
Varigt vil de offentlige finanser blive forværret med 19 mia. kr. (2022-niveau) op-
gjort som virkningen på den finanspolitiske holdbarhedsindikator. I Opdateret
2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021, er den finanspolitiske hold-
barhedsindikator opgjort til 1,1 pct. af BNP svarende til 27 mia. kr. (2022-niveau).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Figur 1
Strukturel offentlig saldo
Anm.: Budgetlovens underskudsgrænse er angivet svarende til figur 1.18 i Opdateret 2025-forløb: Grundlag for
udgiftslofter 2025.
Kilde: Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025 og egne beregninger.
2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
-3,0
-2,5
-2,0
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
0,5
1,0
-3,0
-2,5
-2,0
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
0,5
1,0
Opdateret 2025-forløb, august 2021 Skattestop på punkltafgifter
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Budgetlovens
underskudsgrænse