L 189 - svar på spm. 16 om, hvornår Sexologisk Klinik har færdigudviklet, de i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe nævnte, udrednings- og behandlingstilbud til unge, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Adressat: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Stiller: Jane Heitmann
Svar på spørgsmål 16.DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L189/spm/16/svar/1141235/1376575.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 2. juni 2014 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMANI Sags nr.: 1305538 Dok nr.: 1464992 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 16 (L 189) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 16: ”Ministeren bedes oplyse, hvornår Sexologisk Klinik har færdigudviklet, de i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe nævnte, udrednings- og be- handlingstilbud til unge?” Svar: Til brug for besvarelsen har Sundhedsstyrelsen indhentet oplysninger fra Re- gion Hovedstaden, som jeg kan henholde mig til. Region Hovedstaden har op- lyst, at Region Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalet pt. samarbejder om at udforme ansøgning om etablering af ny specialfunktion vedr. behandling af kønsidentitetsproblematikker hos børn og unge samt hos voksne. Regionen har oplyst, at der er holdt et kvalificerende møde med Sundhedsstyrelsen, og at regionen arbejder på at fastlægge den rette dimensionering vedr. målgrup- peomfang og behov, idet dette ikke på forhånd er kendt. Regionen har desu- den bemærket, at afklaring ift. finansiering udestår. Ift. den videre proces kan jeg oplyse, at en ny funktion vil være omfattet af reg- lerne for specialeplanlægning, hvorfor Sundhedsstyrelsen skal godkende funk- tionen, jf. sundhedsloven § 208. Ift. regionens overvejelser om finansiering skal jeg bemærke, at det er et regi- onalt ansvar at sikre udredning, behandling og at udvikle området. Men som på øvrige områder stiller jeg mig naturligvis åben for videre drøftelser med re- gionerne, såfremt der måtte være behov herfor. Med venlig hilsen Nick Hækkerup / Anna Skat Nielsen Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt