L 189 - svar på spm. 13 om, at under ministerens tale fra Folketingets talerstol under 1. behandling af lovforslaget den 20. maj 2014 udtrykket ”Skam Jer”, om partierne V, DF, LA og KF – vil ministeren uddybe, hvad ministeren helt præcist mener det er, at partierne bør skamme sig over, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Adressat: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Stiller: Jane Heitmann
Svar på spørgsmål 13.DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L189/spm/13/svar/1140446/1375232.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 28. maj 2014 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMANI Sags nr.: 1305538 Dok nr.: 1464982 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (L 189) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 13: ”Ministeren brugte under ministerens tale fra Folketingets talerstol under 1. behandling af lovforslaget den 20. maj 2014 udtrykket ”Skam Jer”, om partier- ne V, DF, LA og KF – vil ministeren uddybe, hvad ministeren helt præcist me- ner det er, at partierne bør skamme sig over?” Svar: Med lovforslagene L 182 og L 189 ønsker regeringen at give transkønnede bedre vilkår. Der bør ikke lægges unødige hindringer i vejen for juridisk køns- skifte for personer, som oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de oplever at tilhøre og identificerer sig med. Efter min opfattelse er lovforslagene udtryk for åbenhed, værdighed og respekt for en minoritetsgruppe, som vi i Danmark bør og uden samfundsmæssige ri- sici kan give bedre vilkår ved de foreslåede ændringer. Jeg er derfor uforstående over for, hvorfor V, DF, LA og KF ikke vil støtte de foreslåede muligheder, der giver de transkønnede personlig frihed uden at det omgivende samfund stilles ringere, og mine tilkendegivelser i forbindelse med 1. behandlingen afspejlede dette. Med venlig hilsen Nick Hækkerup / Anna Skat Nielsen Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt