LIU alm. del - svar på spm. 17 om handleplanen mod partnervold og partnerdrab m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


LIU alm. del - endelig svar på spm. 17..pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/liu/spm/17/svar/1903924/2615032.pdf

Ministeren
Side 1/2
29. august 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2022 - 10037
Akt-id 2033772
Ligestillingsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsudvalget har den 30. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 17 (Alm.
del) efter ønske fra Pernille Skipper (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 17:
Betyder ligestillingsministerens svar på spørgsmål S 1054, at regeringens forslag i
handleplanen mod partnervold og partnerdrab vil betyde, at kvinder, der er volds-
ramte, og som indskrives på et krisecenter af denne grund, vil få ret til selvstændig
opholdstilladelse?
Svar:
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse af
en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1,
eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere
er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændin-
gens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i
landet, og at dette gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Bestemmelsen i § 19, stk. 7, omfatter udlændinge, der er ægtefællesammenført til
herboende danskere, andre nordiske statsborgere, flygtninge, udlændinge med
tidsubegrænset opholdstilladelse og tidligere ansatte ved herværende internatio-
nale organisationer m.v.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at det godtgøres, at udlændingen eller
udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v.
I den forbindelse kan f.eks. en erklæring eller en udtalelse fra et krisecenter, en
praktiserende læge, de sociale myndigheder, en politirapport eller en skadestue-
rapport fungere som dokumentation. Udlændingen skal også godtgøre, at overgre-
bet mv. har været den reelle årsag til samlivsophævelsen.
Dette vil bero på en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder.
Offentligt
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 17
Ligestillingsudvalget 2021-22
Side 2/2
Ud over det forhold, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for
overgreb mv., skal der ved vurderingen af, om udlændingen kan bevare opholdstil-
ladelsen trods samlivsophævelsen, lægges vægt på, om udlændingen har udvist
vilje og evne til at integrere sig i det danske samfund. Det gælder, uanset hvor
længe den pågældende har opholdt sig her i landet. Det skal bl.a. indgå i vurderin-
gen, hvis udlændingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællens eller
samleverens forbud herimod, indespærring i hjemmet eller lignende.
Forslaget i handlingsplanen går ud på, at bestemmelsen i udlændingelovens § 19,
stk. 7, også skal omfatte udlændinge med asyl på baggrund af såkaldt konsekvens-
status samt medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende. De
nærmere detaljer om initiativet er endnu ikke fastlagt.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev