Svar på spm. nr. S 1182: Mener ministeren, at der bør gives mulighed for, at flere byggerier kan indgå i klasse 1 af bygningsreglementet (BR18), når der går flaskehals i byggeriet som resultat af mangel på certificerede rådgivere?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1182.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1182/svar/1903845/2614856.pdf

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Svar på spørgsmål stillet af Torsten Schack Pedersen (V) den 23. august 2022.
Spørgsmål nr. S 1182:
’’Mener ministeren, at der bør gives mulighed for, at flere byggerier kan indgå i klasse
1 af bygningsreglementet (BR18), når der går flaskehals i byggeriet som resultat af
mangel på certificerede rådgivere?’’
Svar:
Siden certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere blev obligatorisk at an-
vende den 1. januar 2020, har Bolig- og Planstyrelsen sammen med byggebranchen og
kommunerne løbende evalueret og justeret ordningen, hvor der har været behov for det.
Justeringerne har bl.a. betydet, at mange flere byggerier og arrangementer, som bor-
gere, foreninger og mindre virksomheder er involveret i, nu kan gennemføres uden til-
knytning af en certificeret rådgiver. Det gælder f.eks. opførelsen af de fleste enfamilie-
huse, ombygninger og tilbygninger til enfamiliehuse, mange simple ombygninger i eta-
gebyggeri, ændringer af pladsfordelingsplaner for forsamlingslokaler, midlertidig op-
stilling af udendørs salgsområder og mindre transportable konstruktioner såsom telte
samt afholdelsen af mindre arrangementer i lokaler, der ikke er godkendt til forsamling.
De seneste ændringer af reglerne trådte i kraft den 1. juli i år, hvorfor effekten formentlig
ikke er slået fuldt igennem endnu.
Justeringerne kræver hver gang en vurdering af konsekvenserne for sikkerheden i byg-
geriet, og det sker i tæt dialog med branchen og kommunerne.
På baggrund af ovenstående mener jeg derfor ikke, at der aktuelt er grundlag for at
lempe yderligere på de krav, der vedrører, om en certificeret rådgiver skal tilknyttes en
byggesag eller ej.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Sagsnr.
2022 - 4262
Doknr.
545149
Dato
29-08-2022
Offentligt
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22