Svar på spm. nr. S 1179: Hvordan forholder ministeren sig til AIS 2.0 (også kendt som VDES), som er en nyere udvidelse af AIS-teknologien, der giver mulighed for global datakommunikation på en meget billigere måde end med de traditionelle satellitteknologier, en teknologi, som den danske virksomhed Sternula er førende inden for, og hvordan forholder ministeren sig til udnyttelsen af AIS 2.0 i relevante danske myndigheder som eksempelvis Søfartsstyrelsen og DMI samt sikringen af dansk teknologi og danske arbejdspladser?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S1179.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1179/svar/1903767/2614704.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
29. august 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spm. S 1179 stillet af Maja Torp (V) den 22. august 2022.
Spørgsmål S 1179:
Hvordan forholder ministeren sig til AIS 2.0 (også kendt som VDES), som
er en nyere udvidelse af AIS-teknologien, der giver mulighed for global
datakommunikation på en meget billigere måde end med de traditionelle
satellitteknologier, en teknologi, som den danske virksomhed Sternula er
førende inden for, og hvordan forholder ministeren sig til udnyttelsen af
AIS 2.0 i relevante danske myndigheder som eksempelvis Søfartsstyrelsen
og DMI samt sikringen af dansk teknologi og danske arbejdspladser?
Svar:
Forbedring af sikkerheden til søs og fremme af danske virksomheders mar-
kedsmuligheder med nye teknologier har høj prioritet for mig som er-
hvervsminister.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Søfartsstyrelsen, som har oplyst følgende,
hvilket jeg henholder mig til:
”VDES har som nævnt i spørgsmålet solidt potentiale til at styrke sejlads-
sikkerheden bl.a. i Arktis. Teknologien vil endvidere kunne fremme brugen
af IT og dataunderstøttede systemer til gavn for sikkerhed og effektivitet i
skibsfarten.
VDES-teknologien er endnu ikke anerkendt internationalt, hvilket er en
forudsætning for, at systemet kan anvendes i skibene. Fra dansk side arbej-
des der derfor i FN’s Søfartsorganisation (IMO) for, at VDES kan blive
anerkendt. Arbejdet vil fortsætte i 2023, og Søfartsstyrelsen er i dialog med
bl.a. Sternula herom.”
Jeg har ligeledes forelagt spørgsmålet for Klima-, Energi-, og Forsynings-
ministeriet, fsva. angår myndighederne på deres område. De har oplyst føl-
gende:
”Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet samt institutionerne herunder
(DMI, GST og SDFI) ser et stort potentiale i at anvende VDES-teknologi.
Offentligt
Erhvervsudvalget 2021-22
Teknologien kan bl.a. gavne sikkerheden til søs og fremme omkostnings-
effektiv navigation. Der er allerede påbegyndt pilotprojekter i samarbejde
med bl.a. Sternula A/S om at udnytte teknologien i en dansk kontekst.
Ministeriet ser et særligt dansk potentiale ved VDES-teknologi, idet tekno-
logien kan løfte sikkerheden ved sejlads omkring Grønland, både ved at
understøtte kommunikation og styrke DMIs istjeneste og øvrige meteoro-
logiske services i Grønland.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup