L 189 - svar på spm. 8 om, hvorfor ministeren ikke finder det påkrævet at ændre Børneloven, således at der sikres konsistent sprogbrug, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 28. maj 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1305538
Dok nr.: 1464916
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 8 (L 189) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann
(V).
Spørgsmål nr. 8:
”Ministeren bedes uddybe, hvorfor ministeren ikke finder det påkrævet at æn-
dre Børneloven, således at der sikres konsistent sprogbrug?”
Svar:
Jeg kan henvise til høringsnotatet oversendt den 30. april 2014, hvoraf det
bl.a. fremgår, at man i børnelovens forstand har ”køn, som man bruger til at
forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en
eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end de-
res biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets
undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller med-
mor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en
mand – være barnets mor i børnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der
har gjort sin kvindelige partner gravid på naturlig vis – uanset at personen juri-
disk er en kvinde – være barnets far i børnelovens forstand.”
Det fremgår desuden, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-
le Forhold ”vil følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for en
præcisering eller ændring af børneloven også i relation til andre spørgsmål om
faderskab, moderskab og medmoderskab. Det er afgørende for ministeriet, at
der med fastholdelsen af børnelovens udgangspunkt ikke lægges hindringer i
vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børn og blive registreret som retlige
forældre til deres børn.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Anna Skat Nielsen
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 189 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt