EPI alm. del - svar på spm. 223 om ministeren vil sende udvalget sit talepapir til samrådet 24/8-22 om, hvorfor Danmark har forpligtet sig til 22 mio. doser coronavacciner i 2022, fra sundhedsministeren

Folketingets Epidemiudvalg har den 25. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
223 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 223:
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir til samrådet 24/8-22 om, hvorfor Dan-
mark har forpligtet sig til 22 mio. doser coronavacciner i 2022, jf. EPI, alm. del – sam-
rådsspørgsmål M?”
Svar:
Vedhæftet fremsendes talepapir fra ovennævnte samråd den 24. august 2022.
Det bemærkes, at det talte ord gælder. Det oprindelige antal indkøbte vacciner fra
Valneva er dog korrigeret fra 760.000 doser som nævnt ved samrådet til 800.000 do-
ser, som er det senest oplyste tal fra Statens Serum Institut. Hertil er antallet af lande
som Danmark har doneret vacciner til bilateralt og igennem COVAX, efter nyeste op-
lysninger fra Udenrigsministeriet, nedjusteret fra 23 til 22.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Emil Johannessen
Folketingets Epidemiudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-08-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPEMJO
Sagsnr.: 2208582
Dok. nr.: 2382097
. / .
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 223
Epidemiudvalget 2021-22


TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Åbent samråd i Epidemiudvalget onsdag d. 24. august 2022]
Indkøb af vacciner mod covid-19
Samrådsspørgsmål M, Stillet efter ønske fra Per Larsen
(KF)
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark har forpligtet sig til 22
millioner doser coronavacciner i 2022, som det fremgår af Ekstrabladets
artikel ”Blå partier kræver vaccine-forklaring” af den 7. juni 2022
Svar:
[Korrigering af artiklens information om leverancer]
Jeg vil indledningsvis kort bemærke, at de 22 mio.
vaccinedoser, som nævnes i artiklen, bygger på et svar fra
Statens Serum Institut til Ritzau i april måned.
Forsyningssituationen har ændret sig en del siden, blandt
andet på baggrund af udskydelser og leveringsproblemer hos
enkelte leverandører.
Jeg kan på den baggrund oplyse, at Danmark på nuværende
tidspunkt forventer at få leveret 17,1 millioner vaccinedoser i
alt i 2022. Det er dog ikke alle vaccinedoser, der enten er
godkendt til anvendelse eller indgår i Danmarks
vaccinationsprogram. Det er i mine øjne en væsentlig
forskel, når vi snakker vaccineberedskab.
Sundhedsministeriet
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPEMJO
Koordineret med:
Sagsnr.: 2208582
Dok. nr.: 2382111
Dato: [Brevdato]
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 223
Epidemiudvalget 2021-22
Side 2
Vi modtager i alt i 2022 15,3 millioner doser fra Pfizer
(Cominarty) og Moderna (SpikeVax), som er de vacciner,
der anvendes i det danske vaccinationsprogram.
Af disse 15,3 millioner doser er 5,9 millioner doser allerede
leveret, mens de resterende 9,4 millioner doser forventes
leveret som variantopdaterede vacciner i tredje og fjerde
kvartal i 2022, når og hvis de godkendes.
[Statens beslutningsproces ved indkøb]
For at besvare samrådsspørgsmålet vil jeg først kort redegøre
for, hvad der har ligget til grund for indkøbet af vaccinerne.
COVID-19-vaccinerne til Danmark er indkøbt igennem et
samarbejde med EU. Aftaler om forhåndsindkøb blev gjort
på et tidspunkt, hvor vaccinerne var i tidlige stadier af
klinisk udvikling.
En styrke ved denne strategi er samtidig, at det sikrer
vacciner til de mindre lande i EU, der igennem denne tilgang
har stået stærkere i forhold til at forhandle pris og mængde
over for vaccineproducenterne, end de ville have gjort alene.
Og jeg kan konstatere, at fx Norge efter nærmere
sonderinger også besluttede at tilslutte sig EU’s indkøb af
vacciner.
Side 3
Danmark har efterfølgende fået mulighed for at vurdere,
hvorvidt vi ønskede at deltage i indkøbet af enkelte,
specifikke vacciner. Vurderingen af den enkelte
vaccinekandidat har været sundhedsmyndighedernes ansvar,
og alle vacciner er blevet indkøbt på baggrund af en
sundhedsfaglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
I vurderingen er der blev taget stilling til den enkeltes
vaccinekandidats værdi og relevans for det danske
vaccinationsprogram på det daværende tidspunkt.
Samtidig har der været gennemført en uafhængig
advokatvurdering af kontrakternes juridiske indhold, for at
sikre embedsværket de bedst mulige forudsætninger for
sammensætningen af beslutningsgrundlaget.
Der har altså været tilrettelagt en proces, som målrettet sikrer
det bedst mulige faglige beslutningsgrundlag. Et
beslutningsgrundlag, der har indeholdt klare, faglige
indstillinger.
[Danmarks vaccinestrategi]
Regeringen har undervejs drøftet og inddraget Folketingets
partier i arbejdet med Danmarks vaccinestrategi.
Strategien har fra begyndelsen af pandemiens opblussen haft
fokus på at have vacciner baseret på de bedst tilgængelige og
forskellige teknologier, med henblik på at sikre et robust og
langsigtet vaccineberedskab, som kan være forberedt på
potentielle mutationer og nye varianter.
Side 4
Alle kontrakter er indgået i 2020 og 2021. På tidspunktet for
indgåelse af kontrakterne var der ikke fuldt overblik over
epidemien, hvilke vacciner der ville blive godkendt og
produceret, eller behovet for antallet af vacciner.
Der var først, da vi kom på den anden side af omikron-
bølgen i vinteren 2021-2022, at vi kunne begynde at få
relativt klare indikationer på, hvorvidt covid-19 som
sundhedskrise var aftagende. Samtidig har vi løbende måtte
indse under pandemien, at det var nødvendigt at være
forberedt på det uventede.
Det er blandt andet derfor, at der i 2020 og 2021 er indgået
forhåndsaftaler om indkøb af flere vacciner, end det senere
har vist sig at være behov for.
***
Indkøbet af vaccinerne, både i forhold til mængde, og i
forhold til indkøb af forskellige vaccineteknologier, var den
eneste rigtige beslutning som gjorde, at Danmark kom
igennem covid-19 så hurtigt og sikkert som muligt.
Når der blev indkøbt en så bred og stor portefølje af
vacciner, var det først og fremmest fordi, det ikke var muligt
på forhånd at vide, hvilke vacciner der ville vise sig mest
effektive. Hvornår de ville være klar til anvendelse. Eller
hvordan pandemisituationen ville udvikle sig.
Side 5
Denne tilgang er bevidst valgt, fordi man måtte regne med,
at visse af vaccinekandidaterne ikke nåede i mål med
udvikling og godkendelse. Dette ses ofte i
lægemiddeludvikling.
Vi så blandt andet, at Sundhedsstyrelsen blev nødt til at
træffe faglig beslutning om at trække to vacciner ud af det
danske vaccinationsprogram i foråret 2021. Danmarks
vaccinestrategi var og er heldigvis så robust, at denne
beslutning kun forskubbede vaccinationsprogrammet i
ganske få uger. Dette ville ikke have været tilfældet, hvis vi
havde begrænset mængden af indkøb.
I dag kan vi også konstatere, at det indtil videre kun er 2 ud
af de 8 vaccinekandidater, som EU har indgået aftale med og
som Danmark i sin tid besluttede sig for at indkøbe, der
indgår i det danske vaccinationsprogram [Pfizers Comirnaty
og Modernas SpikeVax].
Samtidig er udvikling af vacciner en omkostningstung
proces. I denne situation, hvor udviklingen skulle foregå
under så stort et tidspres, og hvor man oprettede nye
produktionsfaciliteter undervejs, er det vigtig, at der er
risikovillig kapital til rådighed.
Når eksempelvis EU har indgået forhåndsaftaler, der
forpligter indkøb af store mængder vacciner, er det også med
henblik på at give vaccineproducenterne en sikkerhed for, at
de ikke risikerer at miste milliarder på deres bidrag til
bekæmpelsen af den største sundhedskrise i nyere tid. Det
Side 6
har medvirket til at give lægemiddelindustrien fundament og
incitament til at satse. Og til at være innovative.
Dette udgør en betydelig del af årsagen til, at Danmark
ligesom andre EU-lande gennem EU har indgået kontrakter
om flere vacciner, end der ved første øjekast var behov for.
Vi har i dag et overskud af vacciner i den aktuelle situation.
Det er korrekt. Men hvis vi ikke havde forfulgt den
indkøbsstrategi, men i stedet kun satset på én
vaccinekandidat eller til én vaccination pr. indbygger, havde
Danmark fået vaccinerne langsommere, end det endte med at
være tilfældet, og vi havde formentlig heller ikke fået nok
eller de mest effektive.
Derfor har vi fra dansk side og med løbende inddragelse af
Folketingets partier forfulgt en strategi om at være på den
sikre side og købe ind, så vi havde rigeligt og havde
valgmuligheder i forbindelse med udrulningen.
[Rumænske vacciner]
Danmark har derudover indkøbt 1,17 millioner vacciner
direkte af Rumænien i sommeren 2021 uden om de
fælleseuropæiske indkøbsaftaler. Her er der tale om ekstra
vacciner, som i sidste ende har bidraget til et
vaccineoverskud og hurtig udrulning.
Side 7
Men. Det var samtidig vacciner, der gjorde, at vi kunne
færdiggøre den første vaccinationsrunde flere uger før, det
ellers ville have været muligt.
[Fremtidige leverancer]
Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om
indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig.
Der arbejdes dog løbende igennem EU på at få justeret
leveringsbetingelser, leverancer og leveringstidspunkter for
covid-19-vacciner, så de afspejler den nuværende
epidemisituation og behov. Danmark har igennem EU
presset for at forbedre leveringsbetingelserne.
Indtil videre er det lykkedes at udskyde dele af leverancerne
af vacciner fra Pfizer og Moderna, så disse først modtages op
til gennemførelsen af efterårets vaccinationsprogram, og at
vi kan få variantopdaterede vacciner i stedet.
Derudover skal det bemærkes, at Danmark på baggrund af en
indstilling fra Sundhedsstyrelsen har reduceret indkøbet af
Valnevas vaccinekandidat fra 800.000 doser til 60.000. Og at
der fortsat er usikkerhed om de 3,8 millioner doser fra
Sanofi, idet det er uvist, hvornår vaccinen forventes
godkendt og leveret.
Side 8
Samtidig er det vigtigt at understrege, at usikkerheden
omkring pandemiens udvikling, og behovet for risikovillig
kapital, ikke længere er til stede i samme grad som tidligere.
På den baggrund har Danmark på nuværende tidspunkt
forpligtet sig til indkøb af 5,8 millioner EMA-godkendte
vaccinedoser i 2023, samt uforpligtende optioner på op til
5,8 millioner yderligere vaccinedoser, såfremt der skulle
opstå behov for det. Altså en væsentlig reduktion i forhold til
leverancer i 2022.
***
Det gælder samtidig for alle de EU-aftaler, som Danmark har
tiltrådt, at vi har mulighed for at videresælge eller donere de
vacciner, som vi køber, og som det viser sig, at vi alligevel
ikke skal bruge i Danmark.
Vi har fra regeringens side haft et stort og vedvarende fokus
på at få doneret overskydende vacciner afsted til de lande,
der har brug for dem og kapacitet til at udrulle dem.
Det er blandt andet på den baggrund, at vi fra dansk side i
har doneret 10,3 millioner doser vaccine til i alt 22 lande –
og dermed rundet de i alt 10 mio. vaccinedoser, som vi
havde sat os som mål at donere til verdens udviklingslande.
Størstedelen af vaccinerne er blevet leveret gennem det
internationale vaccinesamarbejde COVAX. Det er dertil
lykkedes at videresælge 700.000 doser til New Zealand og
Australien.
Side 9
EU har tidligere estimeret, at den globale vaccine-produktion
vil overstige efterspørgslen i midten af i år 2022. Af samme
årsag er det meget svært at donere vacciner bilateralt,
ligesom den relativt korte holdbarhed på vaccinerne
begrænser mulighederne for donation i fremtiden.
Det er derfor ikke sikkert, at der vil være en stor mulighed
for fremover at videresælge og donere yderligere vacciner.
Men Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet fortsætter
naturligvis med at afsøge mulighederne.
[Afslutning]
Det er korrekt, at Danmark har et stort overskud af vacciner i
2022. Som situationen i pandemien er nu, er det flere, end
der er behov for.
Men jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at indgåelsen
af de mange forpligtende indkøbsaftaler var en forudsætning
for, at Danmark kunne komme hurtigt og sikkert igennem
covid-19.
Fremtidige vaccineindkøb vil selvfølgelig blive foretaget på
baggrund af det styrkede vidensgrundlag, vi har i dag.
Tak for ordet.