Henvendelse af 27/5-14 fra LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse fra LGBT.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L182/bilag/4/1374930.pdf

    LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
    NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
    NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
    LGBT@LGBT.DK • WWW.LGBT.DK
    Ligestillingsudvalget
    Vedrørende lovforslag L 182 om ændring af Det Centrale Personregister (Tildeling af
    nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)
    Den 27. maj 2014
    LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner,
    glæder sig over fremsættelsen af lovforslaget og har med interesse læst de indkomne
    høringsskrivelser, fulgt 1. behandlingen af lovforslaget og de stillede spørgsmål til
    ministeren.
    På den baggrund vil landsforeningen fremføre følgende bemærkninger.
    Hospitalsindlæggelse
    Landsforeningen vil påpege, at patienterne på de danske sygehuse afspejler
    mangfoldigheden i samfundet, og vi har tillid til, at sundhedsvæsenet forstår at levere
    sundhedsydelser uden at ty til forskelsbehandling og under værdige forhold for både
    transkønnede og andre patienter.
    Benyttelse af svømmehaller, fitness-centre, offentlige toiletter mm.
    Landsforeningen anser det ikke for at være et reelt problem. Endvidere vil det i praksis
    ikke ændre noget i forhold til, hvordan situationen er i dag, hvor mange transkønnede
    anvender nævnte faciliteter uden, at det landsforeningen bekendt har givet anledning til
    klager fra andre brugere.
    Langt de fleste steder har mulighed for separate kabiner til omklædning, og de steder,
    hvor dette ikke er tilfældet, vil den transkønnede og personalet let kunne finde en
    tilfredsstillende løsning, så ingen føler sig krænket.
    Ligestillingsudvalget 2013-14
    L 182 Bilag 4
    Offentligt