Svar på spm. nr. S 1167: Hvad mener ministeren om, at Sundhedsstyrelsen udelukker risikoen for en fremtidig epidemi, der blandt andet kan smitte via blod, når vi historisk har kendskab til en række sådanne sygdomme som f.eks. hiv, hepatitis, ebola, malaria og zika?

Medlem af Folketinget Liselott Blixt (UFG) har den 18. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1167 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1167:
”Hvad mener ministeren om, at Sundhedsstyrelsen udelukker risikoen for en fremti-
dig epidemi, der blandt andet kan smitte via blod, når vi historisk har kendskab til en
række sådanne sygdomme som f.eks. hiv, hepatitis, ebola, malaria og zika?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen ikke udelukker en fremtidig epidemi, der kan
smitte via blod, men at Sundhedsstyrelsen tidligere har oplyst, at det er Sundhedssty-
relsens vurdering, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt befinder sig i en risikosi-
tuation i forhold til epidemisk udbrud af blodbåren smitte. Der kan bl.a. henvises til
svar på SUU alm. del spm 324 (2020-2021) og F10 den 21. januar 2022 om at øge
blodsikkerheden ved brug af patogenreduktion. Sundhedsstyrelsen oplyser til
Sundhedsministeriet, at Sundhedsstyrelsens vurdering fortsat er gældende. Jeg kan
henholde mig til Sundhedsstyrelsens vurdering. Der henvises herudover til svar på
spørgsmål S 1165.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Brit Borum Madsen
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-08-2022
Enhed: EPISK
Sagsbeh.: DEPBBM
Sagsnr.: 2210506
Dok. nr.: 2376887
. / .
Offentligt
Sundhedsudvalget 2021-22


Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 16-12-2020
Enhed:BESS
Sagsbeh.: DEPMAGH
Sagsnr.: 2016925
Dok. nr.: 1479213
dp
SUNDHEDS-
AELDREMINISTERIET
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 322 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 322:
"Mener ministeren, at det danske sundhedsvæsen er tilstrækkeligt forberedt på et
større epidemiudbrud, der smitter gennem blod? Herunder at sundhedsvæsenet har
det fornødne beredskab til at modvirke smitte via blodtransfusioner—f.eks. inden for
en inkubationsperiode og perioden op til, at der er udviklet en særskilt test til bloddo-
norer - samt for at kunne sikre blodforsyningen til landets hospitaler?"
Sva r:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oply-
ser følgende:
"Sundhedsstyrelsen foretager løbende en risikovurdering af nye blod-overførte infek-
tioner i samarbejde med de øvrige sundhedsmyndigheder. Dette sker på baggrund af
varslingssystemer under WHO og mellem EU-landene, samt på baggrund af den inter-
nationale sygdomsovervågning som varetages af ECDC og WHO.
Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at globalisering og øget rejseaktivitet kan med-
føre en potentiel øget risiko for at bloddonorer kan viderebringe smitte via blodtrans-
fusioner, men henleder samtidig opmærksomheden på, at Danmark har et omfat-
tende screeningssystem af bloddonorer, som netop har til formål at mindske risikoen
for blodoverført smitte.
De blodoverførte infektioner, som nævnes i ECDC's rapport (fx Dengue, Chikungunya,
West Nile virus (WNV), Malaria og Zika-virus) er vektorbårne vira, som har et reser-
voir i myggearter, som normalt ikke findes i det nordlige Europa. Dog er der i 2020
rapporteret enkelte tilfælde af WNV i henholdsvis Tyskland og Holland.
Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at der aktuelt er en risiko for et større epidemiud-
brud med blodoverført smitte. I tilfælde af at der i forbindelse med en ny blodover-
ført sygdom skulle opstå et større udbrud, vurderer Sundhedsstyrelsen, at sundheds-
væsenet har det fornødne beredskab til at reagere rettidigt i forhold til at forebygge
smitte ved blodtransfusioner. Derudover vil Sundhedsstyrelsen via internationale
varslingssystemer blive gjort opmærksom på en smitterisiko før den når til Danmark,
og det vil være muligt at bede blodbankerne screene for en sygdom, når det skønnes
relevant i forhold til en dansk kontekst. I en sådan situation vil en diagnostisk test
blive udviklet internationalt og gjort tilgængelig på tværs af lande.
Af gældende vejledning om sikkerhed i forbindelse med bloddonation (VEJ nr. 9013 af
20/12-2011), som knytter sig til blodforsyningsloven, fremgår det at der indhentes
omfattende helbredsoplysninger på alle bloddonorer, og det påhviler blodbankens
Offentligt
Sundhedsudvalget 2021-22
ansvarlige læge, at identificere og frasortere donorer, som kan udgøre en smitterisiko
for modtageren af blodet. I Danmark lægges således stor vægt på selektion af blod-
donorer med henblik på at mindske risikoen for smitteoverførsel. I vejledningens af-
snit 7.1.6 redegøres for den aktuelle praksis, hvilket inkluderer screening for virale
smittemarkører, screening for seksuel risikoadfærd, oplysninger om symptomer på
infektionssygdom og rejseaktivitet samt karantæneregler bl.a. i forbindelse med fe-
ber eller rejse i områder med risiko for blodoverført smitte. Derudover indgår det i
vejledningen, at donorer kan blive udelukket i særlige epidemiologiske situationer,
hvilket fx vil være tilfældet i en situation hvor der opstår nye blodoverførte infektio-
ner.
12010 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en "status for patogenreduktion af blodkom-
ponenter", hvor det blev konkluderet at risikoen for at kvaliteten af blodpladerne
mindskes ved patogenreduktion af blodkomponenter, opvejer den reducerede smit-
terisiko, og samtidig blev det vurderet at metoden sandsynligvis ikke er omkostnings-
effektiv.
Sundhedsstyrelsen har ingen planer om at opdatere rapporten, men vil overveje
dette såfremt risikovurderingen i forhold til blodoverført smitte i Danmark ændres.
Det skal dog anføres, at Tranfusionsmedicinsk Råd (under Styrelsen for Patientsikker-
hed) i efteråret 2020 har gennemgået ny viden på området via en ekstern ekspert-
gruppe, hvor konklusionen er den samme."
Jeg kan henholde mig til dette.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Malte Glerup Hockenhull
Side 2
Holbergsgade 6
DK-1057 Kobenhavn K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W surn.dk
Dato: 16-12-2020
Enhed:BESS
Sagsbeh.: DEPMAGH
Sagsnr.: 2016925
Dok. nr.: 1479210
SUNDHEDS-
AELDREMINISTERIET
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 323 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 323:
"Ministeren bedes kommentere på, hvorvidt Sundhedsstyrelsens kommende epide-
miplan bør indeholde et beredskab i tilfælde af, at næste pandemi er blodbåren. Her-
under for at undgå smitte via blodtransfusioner f.eks. inden for en inkubationsperi-
ode og perioden op til, at der er udviklet en særskilt test til bloddonorer og for at
sikre blodforsyningen til landets hospitaler?"
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oply-
ser følgende:
"Sundhedsstyrelsens epidemiplan er under udarbejdelse, og det vil indgå i overvejel-
serne, om der i den generiske del af epidemiplanen med fordel kan indgå et afsnit om
blodbårne infektioner, om end risikoen for en større epidemi med en blodbåren syg-
dom ikke synes at være det mest sandsynlige scenarie i en dansk kontekst, jf. svar på
SUU alm. del — spm. 322. Det må dog som beskrevet i besvarelsen af SUU alm. del —
spm. 322 understreges, at der allerede nu eksisterer omfattende retningslinjer for
håndtering af blod fra bloddonerer, herunder screening for virale smittemarkører."
Jeg kan henholde mig til dette.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Malte Glerup Hockenhull
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 16-12-2020
Enhed:BESS
Sagsbeh.: DEPMAGH
Sagsnr.: 2016925
Dok. nr.: 1479204
<&b
SUNDHEDS-
ÆLDREMINISTERIET
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 324 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 324:
"Ministeren bedes bekræfte, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol
med Sygdomme (ECDC) i rapporten "Pathogen reduction of blood during outbreaks
of infectious diseases in the European Union: an expert opinion from the European
Centre for Disease Prevention and Control consulting meeting" fra november 2019
bl.a. anbefaler patogenreduktion som en del af en epidemiplan? Og at det herunder
vurderes, at patogenreduktion med fordel kan implementeres på strategisk udvalgte
blodbanker, fordi behandlingen meget hurtigt kan skaleres op i tilfælde af et epidemi-
udbrud? Ministeren bedes herunder redegøre for, om ECDC's anbefalinger vil indgå i
regeringens arbejde med et sundhedsberedskab mod næste pandemi?"
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oply-
ser følgende:
"I ECDC's rapport fremhæves patogenreduktion som en mulighed for at øge sikkerhe-
den ved transfusion af blod og blodkomponenter. Patogenreduktion anerkendes af
ECDC i rapporten som et stort fremskridt og som en strategi, der kan minimere risi-
koen for blodbårne smitsomme sygdomme ved fremtidige epidemier. Erfaringer har
vist, at hvis et land allerede gør brug af patogenreduktion kan behandlingen meget
hurtigt skaleres op, fx i tilfælde af et epidemiudbrud med en blodbåren smitsom syg-
dom. På trods af fordelene ved patogenreduktion, er der dog også betydeligt øgede
omkostninger forbundet med at indføre teknologien, ligesom patogenreduktion også
kan forringe de cellulære komponenter i blodet.
I ECDC's rapport anbefales det, at man i lande med risiko for infektionsudbrud der
kan true blodforsyningssikkerheden overvejer at implementere patogenreduktion af
blodkomponenter. I rapporten angives det, at bæredygtigheden af metoden, den for-
ventede størrelse og geografiske spredning af et udbrud samt typen af overført
smitte, kan være med til at afgøre i hvilket omfang, patogenreduktion skal indføres.
På nuværende tidspunkt vurderer Sundhedsstyrelsen ikke, at Danmark befinder sig i
en risikosituation i forhold til et epidemisk udbrud af blodbåren smitte, og der er ak-
tuelt ingen planer om at indføre patogenreduktion af blodprodukter.
Derudover er Sundhedsstyrelsen bekendt med, at en ekstern ekspertgruppe efter an-
modning fra Transfusions Medicinsk Råd (Styrelsen for Patientsikkerhed) i efteråret
2020 gennemgik ny viden om patogenreduktion. Ekspertgruppen nåede frem til
samme konklusion, at patogenreduktion forringer de aktive bestanddele i donorblod
og vil koste så meget at indføre, at der er behov for yderligere klinisk forskning, før
metoden kan anbefales."
Jeg kan henholde mig til dette.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Malte Glerup Hockenhull
Side 2
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-01-2021
Enhed:BESS
Sagsbeh.: DEPHSJE
Sagsny.: 2016925
Dok. nr.: 1559665
%b
SUNDHEDS-
ÆLDREMINISTERIET
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. november 2020 stillet følgende
spØrgsmål nr. 325 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. SpØrgsmålet er stillet efter Ønske fra Ellen Trane NØrby (V).
SpØrgsmål nr. 325:
"Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af registrerede tilfælde af hhv.
Vest Nil-virus, dengue feber og Zikavirus i Europa i perioden 2010 — 2020. Ministeren
bedes herunder kommentere på, i hvilket omfang udviklingen — heriblandt de seneste
tilfælde af Vest Nil-virus registreret i Tyskland nord for Berlin — indgår i regeringens
arbejde med at sikre det danske sundhedsvæsen mod fremtidens epidemier?"
Sva r:
Til brug for min besvarelsen er der indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som
oplyser følgende:
"Baggrund
Vestnil-virus, dengue-virus og zika-virus overføres alle med stikmyg. Vestnil-virus
overføres med myg af arten Culex, mens dengue-virus og zika-virus overføres med
myg af arten Aedes. De tre virussygdomme er klassiske tropesygdomme, som hoved-
sageligt findes i varme egne af verden, hvor de nævnte myggearter primært findes.
Alle tre sygdomme har imidlertid været i betydelig stigning globalt set, og har også i
stigende grad spredt sig til tempererede zoner, bl.a. i Europa og Nordamerika. Dette
skyldes bl.a. Øget global rejseaktivitet, handelsaktivitet og urbanisering. Derudover
anses stigende temperaturer for at medvirke til bedre levevilkår for de nævnte stik-
myg. Samlet set medfører alle disse faktorer til Øget geografisk udbredelse og overle-
velse af de relevante myg, kombineret med Øget transmission af virus til mennesker.
I Europa har man siden 2010 også set en stigning i antallet af humane tilfælde af
virussygdommene. Langt overvejende i form af importerede tilfælde blandt personer
hjemvendt fra rejse, men også i form af flere lokalt erhvervede tilfælde, opstået ved
introduktion af virus fra hjemvendte rejsende, som dernæst har spredt sig via lokale
myg til personer, som ikke har rejst. Således har der i de sidste ti år været flere lokalt
introducerede udbrud af dengue-virus i sommerhalvåret i flere sydeuropæiske lande,
eksempelvis Frankrig og Italien. Der har dog kun været tale om afgrænsede, enkelt-
stående sygdomsudbrud, men ikke tale om en mere etableret lokal transmission og
spredning af dengue- og zika-virus i Europa. Derimod er der set en mere betydelig til-
tagende forekomst og geografisk spredning af vestnil-virus i Europa i de seneste par
år, formentligt relateret til kraftigere og længerevarende sommervarme.
De lokale udbrud er i god overensstemmelse med, at Aedes-myggen, som overfører
dengue- og zika-virus, er steget i sin udbredelse i Europa de seneste år. Det må for-
ventes, at denne geografiske spredning af myggene langsomt vil fortsætte i takt med
et gradvis mildere og mere fugtigt klima i Nordeuropa, inklusive i Danmark. Det er
dog meget vanskeligt at forudsige tidshorisonten herfor.
Danmarks kapacitet og beredskab inden for overvågning og bekæmpelse af de myg-
geoverfØrte sygdomme håndteres bl.a. mellem Københavns Universitet og Statens
Serum Institut, som foretager systematiske indsamlinger af stikmyg i Danmark, som
efterfØlgende analyseres for virus.
Udviklingen i registrerede smittetilfælde af hhv. vestnil-virus, dengue-virus og zika-
virus i Europa i perioden 2010-2020
Dengue-virus
12018 rapporterede 27 lande om i alt 2191 tilfælde af dengue-virus, hvoraf langt stør-
stedelen var importerede, hovedsageligt efter rejse i Østasien (ECDC, december
2019). I alt 14 lokalt erhvervede tilfælde blev rapporteret, 8 fra Frankrig og 6 fra Spa-
nien. Tallene for 2019 og 2020 foreligger ikke.
Herunder fremgår rapporterede denguetilfælde i EU/EAA lande i perioden 2011-2018
(ECDC, 2019). Som det fremgår, har antallet af rapporterede dengue-tilfælde efter en
stigning fra 2011 ligget stabilt nogenlunde siden 2013:
Årstal Tilfælde (rate)
2011 610 (0,1 per 100,00 personer)
2012 1209 (0,3 per 100,000 personer)
2013 2514 (0,5 per 100,000 personer)
2014 1796 (0,4 per 100,000 personer)
2015 2209 (0,5 per 100,000 personer)
2016 2823 (0,6 per 100,000 personer)
2017 2026 (0,4 per 100,000 personer)
2018 2191(0,4 per 100,000 personer)
Zika-virus
Ifølge ECDC's seneste overvågningsrapport for zika-virus tilfælde i EU/EAA landene
(ECDC, december 2019), blev følgende antal tilfælde rapporteret:
Årstal Tilfælde
2015 29
2016 2119
2017 275
2018 51
De rapporterede tilfælde i Europa afspejler tydeligt den globale zika-epidemi i perio-
den. Alle de rapporterede zika-tilfælde var erhvervet under rejse uden for Europa,
med undtagelse af enkelte kendte sporadiske tilfælde erhvervet ved seksuel sekun-
dær smitte inden for Europa, altså ikke overført ved myggestik. Imidlertid blev der i
efteråret 2019 for første gang rapporteret om to påviste tilfælde af zika-virus i Frank-
rig, erhvervet lokalt ved smitte fra myg. Der har siden da ikke været rapporteret om
yderligere tilfælde, men disse to tilfælde illustrerer den eksisterende og formentlig
stigende risiko for myggeoverfØrt smitte af zika-virus via lokale Aedes-myg i Sydeu-
ropa. Risikoen må betragtes som yderst lille, men tilsiger alligevel, at kvinder i den fØ-
dedygtige alder, som evt. er eller planlægger at blive gravide, skal være opmærk-
Side 2
somme på zika-virus og beskytte sig imod myggestik ved ophold i Sydeuropa i som-
merperioden.
Vestnil-virus
Før 2010 fandtes vestnil-virus ikke i Europa, men sygdommen har, ligesom i Norda-
merika, siden 2010 spredt sig gradvist i flere lande i Syd- og Østeuropa. Særligt under
hedebølgen i Europa i sommeren 2018 så man en markant stigning i tilfælde og deres
geografiske spredning. Der ses således en gradvis øget forekomst af vestnil-virus også
i Mellemeuropa (Tyskland og Holland).
12020 er der fra landene i EU/EEA indtil videre (ECDC, november 2020), rapporteret
om i alt 313 humane tilfælde af vestnil-virus, inklusive 37 dødsfald, fordelt på fØl-
gende lande: Grækenland (143, inkl. 23 dødsfald), Spanien (77, inkl. 7 dødsfald), Ita-
lien (66, inkl. 5 dødsfald), Tyskland (13), Rumænien (6, inkl. 1 dØdsfald), Holland (7),
Ungarn (3) og Bulgarien (1, inkl. 1 dødsfald). Der er i 2020 blevet rapporteret om lo-
kalt erhvervede smittetilfælde fra nye geografiske områder uden tidligere kendt
smitte i fØlgende lande: Bulgarien (1 provins), Spanien (1 provins), Holland (2 provin-
ser) og Tyskland (5 provinser).
Siden starten af 2020 er der desuden rapporteret om i alt 185 tilfælde blandt heste,
fordelt som følger: Spanien (139), Tyskland (20), Italien (15), Frankrig (5), Portugal (2),
Østrig (2), Grækenland (1) og Ungarn (1).
Ifølge ECDC's overvågningsrapporter for vestnil-virus tilfælde i EU/EAA landende
(ECDC, senest december 2019), er følgende antal tilfælde rapporteret:
Årstal Tilfælde (rate)
2010 324 (0,5 per 100,000 personer)
2011 125 (0,2 per 100,00 personer)
2012 249 (0,4 per 100,000 personer)
2013 228 (0,3 per 100,000 personer)
2014 75 (0,0 per 100,000 personer)
2015 122 (0,0 per 100,000 personer)
2016 226 (0,1 per 100,000 personer)
2017 201 (0,0 per 100,000 personer)
2018 1548 (0,3 per 100,000 personer)
Den markante stigning i humane vestnil-virus tilfælde under hedebølgen i Europa i
2018 fremgår af denne figur (ECDC, 2019):
Figure 2. Distribution of West Nile virus infection cases by month, EU/EEA, 2014-2016
E:0
I
— Nyder clwxs
— 12~th rrornp a.erØ
å iJ 2 _1. 2115 :JI5 l:,P :
6Ic i;it
Month
~ C:
s
~ :r?
~
E
0
z
Side 3
Udviklingen i den geografisk fordeling af tilfælde af vestnil-virus hos mennesker i Eu-
ropa (lande i EU/EEA og nabolande) i perioden 2011-2020 (ECDC, West Nile Virus Si-
tuation Update, november 2020), ses her:
Distribution of West Nile virus infections in humans by affected areas in the EU/EEA countries and EU neighbouring countries
Transmission season 2020 and previous transmission seasons; latest data update 26 Nov 2020
r
,..:c
er oC
Human øses reported in
2020
Human cases reported in
2019
Human øses reported
during 2011-2016
No reported øses
Not included
st
f r
#
K.
41
t
rCOC. Nap watvmo on: 27 Nov 2020
Side 4
Beredskab til håndtering af udbrud af smitsom sygdom
Sundhedsstyrelsen er i samarbejde med Statens Serum Institut løbende i kontakt
med internationale samarbejdspartnere i forhold til tæt overvågning og kommunika-
tion om udbrud af smitsom sygdom, som kan tænkes at få betydning for det danske
sundhedsberedskab eller for danskere, som opholder sig i udlandet. Det danske sund-
hedsberedskab bygger dels på en generisk planlægning, som sikrer, at sundhedsbe-
redskabet hurtigt kan omstilles til at håndtere en given sundhedskrise, herunder ud-
brud af smitsom sygdom. Derudover udarbejder Sundhedsstyrelsen, som et supple-
ment til den generiske beredskabsplanlægning, specifikke vejledninger for håndtering
af udvalgte sygdomme og ulykker, herunder visse smitsomme sygdomme med hen-
blik på yderligere robustgørelse af det danske sundhedsberedskab, således at man i
Danmark hurtigt kan håndtere fremtidige udbrud af smitsomme sygdomme. Som ek-
sempel kan nævnes, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet planer for håndtering af
bl.a. Ebola og andre hæmorragiske febersygdomme, zika-virus, MERS og SARS samt
fugleinfluenza. Ovenstående vurderes at sikre en relevant robusthed af beredskabet
for håndtering af udbrud af smitsomme sygdomme i Danmark."
Jeg kan henholde mig til bidraget, som er koordineret mellem Statens Serum Institut
og Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Helene Skude Jensen
Side 5
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T+45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 16-12-2020
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPMAGH
Sa gsn r.: 2016925
Dok. nr.: 1479208
<&b
SUNDHEDS-
ÆLDREMINISTERIET
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. november 2020 stillet fØlgende
spørgsmål nr. 326 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter Ønske fra Ellen Trane NØrby (V).
SpØrgsmål nr. 326:
"Vil ministeren redegØre for, hvilke lande i EU/EØS, der:
1. Helt eller delvist behandler et eller flere blodkomponenter med
patogenreduktion, og 2. I intet omfang benytter patogenreduktion.
Ministeren bedes herunder lave en særskilt opgørelse for Danmark, Norge,
Sverige, Island og Finland."
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oply-
ser fØlgende;
"Følgende lande i EU/EØ behandler helt eller delvist et eller flere blodkomponenter
med patogenreduktion:
• Helt: Belgien, Island, Norge.
• Delvist: Frankrig, Schweiz, Tyskland, Grækenland, Østrig, Italien, Polen, Po-
rtugal, Spanien, Sverige
Følgende lande i EU/EØ benytter i intet omfang patogenreduktion:
• Luxenborg, Tjekkiet, Litauen, Slovenien, Kroatien, Letland, Danmark, Malta,
Holland, Estland, Finland, Bulgarien, England, Ungarn, Irland, Cypern, Slo-
vakiet, Rumænien.
Særskilt opgørelse for de nordiske lande:
Implementering
Danmark 0%
Norge 100%
Sverige 17%
Island 100%
Finland 0%
11
Jeg kan henholde mig til dette.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Malte Glerup Hockenhull


Medlem af Folketinget Liselott Blixt (UFG) har den 18. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1165 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1165:
”Mener ministeren fortsat, at den danske epidemiplan ikke skal tage højde for mulige
kommende epidemier med en virus, der spredes gennem blodet?”
Begrundelse
Under forespørgselsdebat F10 om at øge blodsikkerheden ved brug af patogenreduk-
tion d. 21. januar 2022 udtalte sundhedsministeren bl.a. at, det er Sundhedsstyrel-
sens vurdering, at der ikke er risiko for en epidemi med blodoverført smitte hverken i
Danmark eller et andet sted på kloden. Samtidig anbefaler Det Europæiske Direktorat
for Lægemiddelkvalitet et styrket blodberedskab for at kunne modstå netop fremti-
dige infektiøse trusler, der måtte true blodforsyningen.
Svar:
Jeg har forhørt mig hos Sundhedsstyrelsen, om der er forhold, som giver anledning til
ændringer i den vurdering, som jeg fremlagde i forbindelse med forespørgselsdebat-
ten F10 den 21. januar 2022 om at øge blodsikkerheden ved brug af patogenreduk-
tion. Sundhedsstyrelsen oplyser, at det ikke er tilfældet, og jeg kan derfor henholde
mig til den vurdering.
Som jeg også fremhævede under forespørgselsdebatten F 10, findes der flere meto-
der til at sikre en høj blodsikkerhed. I Danmark har vi indført flere rutinemæssige til-
tag for at sikre, at risikoen for at smitte overføres via blodtransfusion er meget lav.
Alle bloddonorer bliver før hver tapning vurderet af en sundhedsperson på baggrund
af donorens risikoadfærd, sygdomshistorie og rejseaktiviteter. Derefter bliver blodet
testet for forskellige transfusionsoverførbare sygdomme som fx hiv og hepatitis B og
C, før blodet overføres til patienten. Denne rutinemæssige test af blodet betyder, at
der ses en næsten ikke-eksisterende overførsel af bakterier eller virus med blodtrans-
fusion i Danmark.
I Danmark foretager sundhedsmyndighederne også løbende risikovurderinger af nye
blodoverførte sygdomme på baggrund af varslingssystemer under WHO og mellem
EU-landene. Sundhedsstyrelsen oplyser, at dette sikrer, at vi opnår viden om en po-
tentiel ny blodbåren sygdom i tide til at foretage de nødvendige tiltag.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke aktuelt en risiko for et sådant større epidemiud-
brud med blodoverført smitte. Skulle det dog alligevel ske, at der kommer et udbrud,
vurderer Sundhedsstyrelsen, at det danske sundhedsvæsen allerede på nuværende
tidspunkt har det nødvendige beredskab til at reagere rettidigt i forhold til at fore-
bygge en potentiel smitte, som beskrevet i det ovenstående. Dette så vi også i begyn-
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-08-2022
Enhed: EPISK
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2210506
Dok. nr.: 2376882
Offentligt
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
delsen af Covid-19 epidemien, hvor de danske blodbanker meget hurtigt var i stand til
at screene for coronavirus.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Julie Broholm