Henvendelse af 23/8-22 fra Frikirkenet vedr. kontrol med trossamfund mv.

BILAG 2:
Reduktion af administrative byrder for frivillighedsdrevne
trossamfund
I Danmark har vi en lang og stolt tradition for frivillighed i foreninger og trossamfund. Den
frivillighed bliver dog truet af stadig flere krav, love og regler, som gør det svært for frivillige, at
følge med. Resultatet er at trossamfund må betale sig fra at få hjælp, og her kan de små
trossamfund og foreninger ikke længere være med.
I det følgende peger vi på problemer og mulige løsninger:
• Trossamfundsloven:
1. Opgørelse af donorer er tidskrævende – dertil kommer et problem med anonymitet, da
man i mindre kirker nemt kan regne ud, hvem der har givet nogle af de store beløb.
Anonymiteten er traditionelt noget, der værnes om.
Vi anser løbende ydelser, som kontingent – lignende gaver. En slags kirkeskat, hvor
medlemmer støtter deres kirke hver måned. Hvis løbende ydelser kan anses som sådan
uden at skattefordelen fjernes, så er det ikke længere en donation, der skal opgives, og
administrationen lettes. Se Note 1
2. Regnskaber skal sendes til Kirkeministeriet i løbet af foråret – men mange holder første
generalforsamling (hvor regnskabet godkendes) om sommeren i forbindelse med nationale
konferencer. Her bør kirkeministeriet vise større fleksibilitet og udvide tidshorisonten for
indsendelse af regnskaber.
3. Kurset i familieret, frihed og folkestyre kan med fordel smidiggøres for frikirkepræster, som
har lang erfaring som præster her til lands, og som har en videregående uddannelse. Vi
foreslår i stedet en eksamen, der kan tages online. Se uddybning af forslag i note 2.
• Hvidvask og banker. For en del af vores kirker og foreninger har de mange regler i forhold
til hvidvask udviklet sig til noget af en byrde i forhold til deres bankforbindelse. Flere
banker siger reelt nej tak til at stå som bank for en forening, da det ikke kan betale sig for
dem at servicere en lille organisation med en beskeden økonomi.
Derudover oplever flere kirker udfordringer med at overføre penge til deres missions- og
udviklingsprojekter i tredjeverdenslande.
Vi er klar over, at regeringen har nedsat en gruppe, der skal komme med et bud på mulige
forenklinger – her er det vigtigt, at ovenstående inddrages i arbejdet.
• Opholdstilladelse religiøse forkyndere, som kommer fra lande uden for EU. Processen er
langvarig og dyr (op til seks måneder og 30.930 kroner (hvis forkynderen skal være i
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 40
Kirkeudvalget 2021-22
Danmark længere end syv måneder)). Mindre trossamfund har ikke ressourcerne til dette –
og migrantkirker har slet ikke. Prisen er nødt til at blive reduceret.
• Invitation af kirkelige gæster fra tredjeverdenslande til konferencer er meget
bureaukratisk og svær. Ofte må vi opgive det. Den tidligere integrations- og
udlændingeminister lovede at kigge på det, men endnu er intet sket.
• Indsamlingsloven – er meget kompliceret og ikke tilpasset kirkelige forhold. For eksempel
kan vi risikere at betale både et generelt gebyr samt et gebyr per indsamlingsformål. Så
hvis fx et projekt arbejder i både Uganda, Congo og Togo, skal det ifølge
Indsamlingsnævnet betragtes som tre indsamlingsformål, der hver især skal betales gebyr
for.
Gudstjenester er fritaget for afgift til indsamlingsnævnet, men så snart en gudstjeneste
streames online, som mange kirker begyndte på i corona tiden, så skal der betales gebyr til
indsamlingsnævnet.
Kunne fritagelsen for indsamling ved gudstjenester udvides specifikt for trossamfund, så
undtagelsen gælder alle indsamlinger foretaget af trossamfund? Alternativt - kunne
reglerne omkring gebyr per formål ændres, så trossamfund undtages herfra og fx blot skal
betale et årligt engangsgebyr til Indsamlingsnævnet som tager højde for kirkens størrelse
og omsætning?
• Koda og Copydan – disse indebærer en uoverskuelig mængde af regler. Dette gælder ikke
mindst når reglerne for livestreaming samt digitale udgaver af gudstjenester, som bliver
liggende på en online platform, skal forstås (vores egen meget basale vejledning fylder seks
A4-sider). Dette har mange mindre foreninger svært ved at sætte sig ind i.
Lige nu er der en undtagelse fra Koda i forbindelse med gudstjenester – kunne den
undtagelse udstrækkes til også at gælde Copydan, og kunne den udstrækkes til at gælde
andre kirkelige arrangementer end gudstjenester som for eksempel julearrangementer,
ældres eftermiddage mm?
Kunne trossamfund, kirkelige foreninger og/eller foreninger under en vis størrelse
eksempelvis fritages for at betale disse afgifter?
• Migrantkirker – ikke så få af dem ønsker at integrere sig yderligere i det danske samfund
ved at søge anerkendelse som trossamfund. Desværre står de mindre af dem hurtigt af på
at forstå reglerne for anerkendelse – selv om Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, i
samarbejde med blandt andet FrikirkeNet, har gjort et fint stykke arbejde med at lave en
vejledning. Det bliver bare for komplekst, når man skal begynde helt forfra på selv de mest
grundlæggende ting som fx: Hvad er et regnskab? Der må etableres en mentorordning og
en lempeligere indkøringsfase, hvis vi skal have immigrantkirkerne med i
trossamfundsregisteret.
Alt i alt står vi med en række områder, som gør det svært og krævende for frivillige mennesker, at
leve op til lovgivning og krav, hvis man gerne vil være et anerkendt trossamfund. Ovenstående
områder ligger på forskellige ministeriers resortområder, som gør det endnu vanskeligere, at se på
en helhedsorienteret lettelse.
Vi anbefaler derfor, at kirkeministeriet nedsætter en tværministriel gruppe, hvor der også indgår
repræsentanter for kirker udenfor folkekirken, øvrige trossamfund samt mindre foreninger, der
kan komme med udspil til, hvordan vi kan fjerne noget af bureaukratiet og kompleksiteten for
frivillighedsdrevne trossamfund og foreninger.
Vi skal værne om frivilligheden og civilsamfundet i vores land!
Venlig hilsen
FrikirkeNet
----
NOTE 1:
Forslag om at løbende ydelser bliver betragtet som ”kontingent- lignende” gaver.
Vi foreslår, at løbende ydelser bliver betragtet som ’kontingent-lignende’ gaver for derved at
undtage disse fra oplysningskravet jf. Bekendtgørelse om Trossamfundsregistret §17, stk. 1-2.
Vi vil præcisere, at det er afgørende for forslaget, at Skattestyrelsen kan give forhåndstilsagn eller
lignende garanti for, at sådanne gaver fortsat vil være fradragsberettigede jf. LLV §8A og §12,3
uanset benævnelsen i forhold til regnskabsaflæggelsen i Trossamfundsregistret. Vi vil være
taknemmelig, om Kirkeministeriet vil være behjælpelig med at skabe kontakt til Skattestyrelsen
desangående.
Det vil være formålstjenligt at begrænse benævnelsen ’kontingent-lignende’ gaver til situationer,
hvor en person – uanset formelt medlemskab – frivilligt har påtaget sig en økonomisk forpligtelse
overfor trossamfundet i form af en forpligtigelseserklæring jf. LLV 12,3. Vi ønsker altså en løsning,
hvor vi først og fremmest lægger vægt på den enkeltes økonomiske ’forpligtelse’ overfor
trossamfundet, fremfor blot en ’tilknytning’, når vi taler om, at gaver er ’kontingent-lignende’.
NOTE 2:
Forslag til ændring vedr. kursus i familieret, frihed og folkestyre
I forbindelse med trossamfundslovens evaluering, ønsker vi især at gøre det lettere at blive
undtaget fra det obligatoriske kursus i familieret, frihed og folkestyre, som alle forkyndere, der
ønsker vielsesbemyndigelse, skal bestå.
Den eneste uddannelsesmæssige undtagelse fra kravet om kurset, er reelt fem års
jurauddannelse. I praksis er der ingen, som får gavn af denne undtagelse. Som det er nu, skal alle
frikirkepræster tage kurset – og dermed sidde tre dage og lytte til undervisning, der for 95
procents vedkommende er kendt stof.
Dertil kommer, at vi har en række eksempler på, at nogle kursusdeltagerne med udenlandske
rødder ikke forstår et ord af, hvad der bliver sagt – men da det eneste krav for at bestå kurset er,
at man skal være til stede, kan de alligevel bestå kurset. Dette er decideret meningsløst.
Vi foreslår derfor:
• At præster med 10 års erfaring eller præster med en dansk mellemlang videregående
uddannelse undtages fra at deltage i kurset. I stedet skal de kunne tage en onlineeksamen i
stoffet, hvor de skal besvare en række spørgsmål.
• At samme eksamen bliver en obligatorisk afslutning på tredageskurset, så man sikrer sig, at
deltagerne på kurset, har forstået, hvad der er blevet undervist om.


BILAG 1:
Mosaik
(afsluttende
dialog gået i
gang 25/3
2022)
Centerkirken Hirtshals
Hovedparten af disse kirker har været i
godkendelsesproces siden 2020. KM har
fået alt efterspurgt materiale, og der er
rykket for svar
og status mange gange.
Eurolife Church, Århus
Kolding Frikirke
Kristent Center Midt-Vest
Tønder Frikirke
Aalborg MenighedsCenter
Apostolsk
kirke
(afsluttende
dialog gået i
gang 25/3
2022)
Brønderslev
- godkendelse
Dokumentation indsendt juni 2019
- har rykket adskillige gange.
Bibelværkstedet, Nykøbing Falster
- godkendelse
Dokumentation indsendt august 2019
- har rykket adskillige gange.
Kristen Center, Jyderup
–fFusion med APK i 2015 (afsluttet
25/3-2022)
Dokumentation indsendt september 2019
- har rykket flere gange.
Netværkskirken Metropol, Valby
– fusion med Kbh. Frikirke
Dokumentation indsendt september 2019
- har rykket adskillige gange.
Evangeliesalen, Randers
- godkendelse
Dokumentation indsendt september 2019
- har rykket adskillige gange.
Haven, Aarhus
- godkendelse
Dokumentation indsendt juli 2020
- har rykket flere gange.
Apostolsk Kirke Esbjerg -
navneændring
Mail sendt den 15. september 2020
- har rykket flere gange.
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 40
Kirkeudvalget 2021-22


22. august 2022
Anmodning om foretræde for Kirkeudvalget
Hermed anmoder vi om foretræde for Kirkeudvalget forud for det åbne samråd den 31. august
klokken 12.00 om kontrollen med andre trossamfund.
Det er vigtigt, at kontrollen fungerer efter hensigten, men vi anser ikke kontrol for at være
hovedproblemet i det fejlbehæftede trossamfundsregister. Det skyldes snarere disse to forhold,
som vi ønsker at uddybe ved foretrædet:
1: Der er en meget lang sagsbehandlingstid i Kirkeministeriet til at følge op på de oplysninger, som
anerkendte trossamfund beder om at få opdateret i trossamfundsregisteret – blandt vores
medlemmer har der været eksempler på, at der er gået både to og tre år for enkle opdateringer.
Dette på trods af gentagne henvendelser til ministeriet. Se bilag 1.
Langsommeligheden fra ministeriets side haft betydning for lokale menigheders mulighed for
skattefradrag, vielsesbemyndigelse og udstedelse af missionærvisum.
2: Behov for mere fleksibilitet fra kirkeministeriets side. Kravet om øget kontrol må ikke føre til
yderligere krav om ensretning af det kirkelige civilsamfund. Eksempler på manglende fleksibilitet i
implementeringen af trossamfundsloven:
• Løbende bidrag, der gives via en forpligtigelseserklæring jf. LLV 12,3 anses som en
donation, fremfor et ”kontingentlignende bidrag”. Resultatet er at alle de faste støtter, der
giver mere end 25.000 kroner skal have deres bidrags størrelse offentliggjort. Kræver
meget besvær og anonymiteten kan ikke bevares i mindre kirker.
• Regnskaber skal sendes til Kirkeministeriet i løbet af foråret – men mange holder først
generalforsamling (hvor regnskabet godkendes) om sommeren i forbindelse med nationale
konferencer.
• Kurset i familieret, frihed og folkestyre kræver reelt en 5 årig juridisk uddannelse, hvis
frikirkepræster skal fritages for det uanset anciennitet. Se bilag 2
Det overskyggende problem er dog, at niveauet af krav og kontrol koster i forhold til frivilligheden.
Der er mange krav, som selv mindre menigheder og trossamfund skal leve op til fra flere
ministeriers side. Trossamfundsloven må ikke blive en skrue, som vi hele tiden skruer på i forsøget
på at kontrollere radikale trossamfund – som alligevel ikke søger anerkendelse som trossamfund
og derfor ikke bliver omfattet af kontrollen.
Ud over trossamfundsloven oplever vi udfordringer i forhold til at leve op til krav i forhold til:
• Hvidvask og banker
• Opholdstilladelse til religiøse forkyndere
• Invitation af kirkelige gæster fra tredjeverdenslande til konferencer
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 40
Kirkeudvalget 2021-22
• Indsamlingsloven
• Koda og CopyDan
Det er svært for frivillige at holde styr på alt dette og helt umuligt for migrantkirker. Se bilag 2 for
uddybning.
Vi anbefaler derfor, at kirkeministeriet nedsætter en tværministriel gruppe, hvor der også indgår
repræsentanter for andre trossamfund samt mindre foreninger, som kan komme med udspil til,
hvordan noget af bureaukratiet og kompleksiteten for frivillighedsdrevne trossamfund og
foreninger kan fjernes.
Formand for FrikirkeNet Generalsekretær i FrikirkeNet