Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsskema
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l204/bilag/2/2612922.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsæt- telse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksi- male beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023). Jeppe Bruus / Kathrine Waage 23. august 2022 J.nr. 2022 - 5241 Offentligt L 204 - Bilag 2 Skatteudvalget 2021-22 Side 2 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Advokater Danske Advokater anerkender formålet med og behovet for lov- ændringen. Danske Advokater an- fører, at det er positivt og nødven- digt at sikre økonomisk hjælp til udsatte borgere, som har været uforberedte på prisstigningerne på elektricitet, bl.a. som følge af Rus- lands invasion af Ukraine. Danske Advokater anfører, at me- todikken medfører uforholdsmæs- sigt store administrative udfordrin- ger for de virksomheder, der er re- gistreret efter elafgiftsloven, og som nu igen skal tilpasse deres sy- stemer, der senest blev justeret pr. 1. januar og 1. juli i år. Danske Ad- vokater anfører, at der på anden vis kunne være kompenseret, og at dette havde været mindre byrde- fuldt. Det foreslåede tiltag med lempelse af den almindelige elafgift har væ- ret en afvejning mellem en lem- pelse, der målrettet vil kompensere husholdninger og vil kunne virke hurtigt i de eksisterende systemer, og på den anden side de admini- strative byrder for erhvervslivet. Danske Advokater anfører, at det af aftalen om Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022 fremgår, at elafgif- ten lempes med 4 øre/kWh i 4. kvartal 2022 og med 4,3 øre/kWh i 2023. Af ovenstående fremstår det som om, at der lempes med 3,3 øre/kWh i 2023. Der er såle- des uoverensstemmelse mellem tallene i aftalen og i lovforslaget (som ikke skyldes forskellen på 2015- og 2022-niveau). Det blev med Aftale om kompen- sation af borgere for stigende ener- gipriser af 24. juni 2022 aftalt at lempe den almindelig elafgift med 3,8 øre/kWh i fjerde kvartal i 2022 og med 4,1 øre/kWh i 2023 op- gjort i 2015-prisniveau, hvilket sva- rer til forskellen på satserne før og efter lovændring i det tekststykke, der henvises til. Lempelserne på 3,8 øre/kWh og 4,1 øre/kWh er således angivet i forhold til de gæl- dende satser for den almindelige el- afgift. De gældende satser har en faldende profil frem mod 2025. De foreslåede lempelser kan derfor ikke findes ved at trække satsen Side 3 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer efter lovændring i 2023 og 2022 fra hinanden. I den politiske aftale er satserne opgjort i 2022-prisniveau. Den al- mindelige elafgift (undtagen 4,6 øre/kWh) indekseres årligt med nettoprisindekset. Danske Advokater henstiller til, at det sikres, at den politiske aftale bliver korrekt implementeret i lov- givningen. Aftale om kompensation af bor- gere for stigende energipriser af 24. juni 2022 vil blive implementeret korrekt med det foreliggende lov- forslag, der har været i ekstern hø- ring. Fsva. den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det maksi- male beskæftigelsesfradrag, be- mærker Danske Advokater, at det kun er grundbeløbene og årstal, der ændres. Danske Advokater be- mærker, at lovændringen kunne være foretaget blot ved en ændring af grundbeløb og årstal, hvilket ofte ses. Skatteministeriet er enig i, at ved ændring af grundbeløb er det mu- ligt alene at ændre beløbssatsen. I den nugældende bestemmelse i lig- ningslovens § 9 J, stk. 2, indeholder 2. pkt. imidlertid grundbeløb for både 2023 og 2024. Udover æn- dring af grundbeløbene vil det også være nødvendigt at ændre 2. pkt. og indsætte et nyt 3. pkt. På den baggrund har Skattemini- steriet vurderet, at det er mere en- kelt at ophæve to punktummer og affatte tre nye punktummer. Dansk Arbejdsgiverfor- ening Dansk Arbejdsgiverforening be- mærker, at lovforslaget falder uden for foreningens virkefelt, hvorfor man ikke ønsker at afgive bemærk- ninger. Dansk Industri DI anfører, at de generelt støtter målsætningen om at lempe den Side 4 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer almindelig elafgift. Det skal ses i lyset af, at Danmark – også efter de mange lempelser af elafgiften, der er gennemført de seneste år – fortsat har en af de højeste elafgif- ter i EU til trods for, at den dan- ske el samtidig er blandt den grøn- neste i Europa. DI opfordrer til yderligere lempelser af den almin- delig elafgift i takt med, at elpro- duktionen kommer gradvist tæt- tere på målet om CO2-neutralitet frem mod 2030. DI opfordrer til, at de foreslåede midlertidige lempelser af elafgiften understøtter den overordnede målsætning om en støt faldende el- afgift. DI anfører, at det er deres klare anbefaling, at afgiftsniveauet for 2023 videreføres i 2024, så der ikke – som planlagt – sker en de facto forhøjelse af den almindelige elafgift fra 68,8 øre/kWh til 70,1 øre/kWh (2022-priser) ved over- gangen fra 2023 til 2024. Dette skal også ses i lyset af, at der under alle omstændigheder er aftalt yder- ligere lempelser i elafgiften i 2025, hvor afgiften vil blive reduceret til 63,9 øre/kWh. Således vil en vide- reførelse af afgiftsniveauet ved overgangen fra 2023 til 2024 sikre, at elafgiften ikke stiger, men fort- sætter ad den nedadgående trend, der er bred politisk opbakning til i Folketinget. Med Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022 er det aftalt at lempe den almindelige elafgift midlertidigt i fjerde kvartal i 2022 med 4 øre/kWh og i 2023 med 4,3 øre/kWh. Aftalepartierne er der- med enige om en yderligere lem- pelse af den almindelige elafgift, end hvad der blev aftalt med Ener- giaftale 2018 og Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere lempelser aftalt. Yderligere lempelser vil desuden medføre et mindreprovenu. DI opfordrer til, at de dele af er- hvervslivet, der forsat betaler al- mindelig elafgift, herunder Den danske elafgift sondrer mel- lem momsregistrerede virksomhe- der, der har adgang til lavere satser, Side 5 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer lønsumspligtige virksomheder (fx den finansielle sektor) og kulturelle aktiviteter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (fx museer, akva- rier, zoologiske haver mv.), ligestil- les med momspligtige virksomhe- der. DI anfører, at det vil medføre, at alle virksomheder skal betale en ensartet proceselafgift på 0,4 øre/kWh af deres elforbrug til procesformål. Det vil give de be- rørte virksomheder større tilskyn- delse til at elektrificere deres pro- cesser mv., og en sådan model vil fjerne behovet for det omfattende refusionssystem, der i dag anven- des, når momspligtige virksomhe- der opnår refusion for elafgiften gennem momssystemet. og ikkemomsregistrerede virksom- heder (fx lønsumspligtige virksom- heder og kulturelle aktiviteter), der ikke har adgang til lavere satser. Ik- kemomsregistrerede virksomheder betaler således den almindelig elaf- gift for hele deres elforbrug. Den almindelige elafgift lempes med lovforslaget. Momskriteriet er historisk betinget og blev indført som en praktisk metode til at gennemføre lavere satser for erhverv, da elafgiften blev indført i 1977. Denne syste- matik gælder for elafgiften, men også for energiafgifterne på fossile brændsler. En udvidelse af de ned- satte satser af elafgiften til også at omfatte kulturelle aktiviteter og lønsumspligtige virksomheder, vil derfor bryde med et grundlæg- gende princip bag den nuværende systematik. Skal systematikken op- retholdes, vil afgiften på fossile brændsler til proces derfor ligeledes skulle reduceres for kulturelle akti- viteter og lønsumspligtige virksom- heder. En udvidelse af den lempede elaf- gift til at omfatte ikke-momsplig- tige virksomheder vil endvidere in- debære et behov for et nyt admini- strationssystem, da lempelsen i dag netop sker igennem refusioner ba- seret på momssystemet. Udvidelsen vil desuden medføre et mindreprovenu. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om at ud- vide de nedsatte satser til også at Side 6 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer omfatte kulturelle aktiviteter og lønsumspligtige virksomheder. DI støtter også generelt forhøjel- ser af loftet over det maksimale beskæftigelsesfradrag. Ideelt set ser DI dog gerne en fuldstændig af- skaffelse af loftet. Det skal ikke mindst ses i lyset af forslagets po- sitive effekter for beskæftigelsen og det forhold, at forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget er med til at understøtte Dan- marks internationale konkurrence- kraft. I forhold til de konkrete midlerti- dige forhøjelser, der lægges op til i lovforslaget, opfordrer DI til, at de foreslåede forhøjelser for 2023 vi- dereføres i de efterfølgende år. På den måde undgås, at loftet over beskæftigelsesfradraget falder fra 44.300 kr. til 42.300. kr. fra 2023 til 2024 for derefter blot igen at stige i 2025. DI opfordrer derfor til, at loftet over beskæftigelsesfra- draget som minimum fastholdes på 44.300 i løbende priser, indtil den forventeligt i 2026 vil være indhentet af den generelle regule- ring af beløbsgrænserne i person- skattelovens § 20. Formålet med Aftale om kompensa- tion for borgere for stigende energipriser, er at kompensere nogle af de dan- skere, der er hårdt ramt af inflatio- nen. Det er vigtigt, at tilgangen er ansvarlig, balanceret og målrettet. På den baggrund er kompensatio- nen begrænset til indkomstårene 2022 og 2023. De nævnte beløbsstørrelser for det maksimale beskæftigelsesfradrag er opgjort i 2022-niveau. I årets ni- veau skønnes det maksimale be- skæftigelsesfradrag på baggrund af de seneste budgetteringsforudsæt- ninger at blive 45.600 kr. i 2023, 45.100 kr. i 2024 og 48.100 kr. i 2025. Der er således tale om et fald i løbende niveau fra 2023 til 2024 på 500 kr., svarende til en skatte- værdi på 125 kr. Alternativt foreslår DI, at der blandt aftalepartierne snarest og Det følger af Aftale om en ny reform- pakke for dansk økonomi, at det Side 7 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer senest med udgangen af 2023 op- nås enighed om at fastholde eller forhøje loftet over beskæftigelses- fradraget i faste priser. På den måde vil man kunne permanent- gøre den midlertidige forhøjelse, så værdien af loftet hverken falder i løbende eller faste priser. maksimale beskæftigelsesfradrag skal forhøjes yderligere. Der skal nedsættes en ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte, som bl.a. får til opgave at finde finansiering til forhøjelse af det maksimale be- skæftigelsesfradrag. Dansk Retursystem Ingen bemærkninger. Digitaliseringsstyrelsen Ingen bemærkninger. Energinet Ingen bemærkninger. Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov- forslaget ikke medfører admini- strative konsekvenser for er- hvervslivet. Finanssektorens Ar- bejdsgiverforening Ingen bemærkninger. FOA Igen bemærkninger. Folketingets Rigsrevision Folketingets Rigsrevision bemær- ker, at det kan konstateres, at lov- forslaget ikke omhandler revisi- ons- eller regnskabsforhold i sta- ten eller offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har derfor ikke be- handlet høringen yderligere. Forbrugerrådet Tænk Forbrugerrådet Tænk anfører, at de er enige i behovet for at Side 8 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer adressere de stigende energipriser, der udgør et reelt problem for spe- cielt socialt udsatte forbrugere. Forbrugerrådet Tænk anfører, at de anerkender, at lovforslaget er en udmøntning af et bredt politisk forlig, og at der næppe er rum for mange ændringer. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det efter deres opfattelse havde været mere hensigtsmæssigt at give målrettet hjælp til de særligt ud- satte grupper. Elforbruget er gene- relt større, jo større husstandsind- komsten er, og en generel sæn- kelse af elafgiften giver dermed større tilskud til dem, der har mindst brug for det, og mindre til- skud til dem, der har mest brug for det. Fordelingsvirkninger af forbrugs- skatter, herunder elafgiften, opgø- res sædvanligvis med udgangs- punkt i de pågældende skatters størrelse målt i forhold til den di- sponible indkomst. Det indebærer, at selvom de øvre indkomstgrup- per nominelt har et større elfor- brug, bruger de lavere indkomst- grupper en større andel af deres di- sponible indkomst på el. En lem- pelse af elafgiften tilgodeser derfor relativt set de lavere indkomstgrup- per. For en nærmere forklaring af fordelingsvirkningerne ved en elaf- giftslempelse henvises til kapitel 5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019. Forbrugerrådet Tænk anfører, at nedsættelsen af beskæftigelsesfra- draget ligger uden for forbruger- politikken. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at en høringsfrist på tre dage for- stås således, at Skatteministeriet ikke reelt er interesseret i hørings- svar, hvilket Forbrugerrådet Tænk finder principielt meget kritisabelt. Det medgives, at den korte hø- ringsfrist ikke er optimal, men den korte høringsperiode er begrundet i, at ikrafttrædelse 1. oktober 2022, herunder iværksættelse af de nød- vendige systemmæssige ændringer, forudsætter hurtig fremsættelse og hastebehandling i Folketinget. Side 9 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer Foreningen af Rådgi- vende Ingeniører Ingen bemærkninger. Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer anmoder om, at lovforslag sendes i en pas- sende høring, hvilket typisk er fire uger. Dette lovforslag har været sendt i høring med frist på 3 dage. Landbrug & Fødevarer anfører, at de har forståelse for, at lovforsla- get udmønter en politisk aftale, der blev indgået kort før sommerfe- rien, og som skal træde i kraft 1. oktober 2022. Landbrug & Føde- varer havde gerne set, at hørings- fristen var længere, særligt i lyset af, at Skatteministeriet har sendt en række andre lovforslag i høring, som har frist medio august. Det medgives, at den korte hø- ringsfrist ikke er optimal, men den korte høringsperiode er begrundet i, at ikrafttrædelse 1. oktober 2022, herunder iværksættelse af de nød- vendige systemmæssige ændringer, forudsætter hurtig fremsættelse og hastebehandling i Folketinget. Landbrug & Fødevarer anfører, at de er positive over for lovforslaget, som mindsker borgernes økono- miske konsekvenser af de stigende energipriser. Landbrug & Fødevarer anfører, at i det omfang andre lande indfører krisepakker, støtte eller tilsvarende til erhvervslivet som følge af kri- gen i Ukraine, herunder de sti- gende energipriser, bør Danmark overveje sådanne, da det ellers vil skabe konkurrenceforvridning. Krigen i Ukraine og de stigende energipriser følges tæt, herunder hvilke konsekvenser det medfører for erhvervslivet. Sikkerhedsstyrelsen Ingen bemærkninger. Side 10 af 10 Organisation Bemærkninger Kommentarer Skatteforeningens Skat- teudvalg Ingen bemærkninger. Syddansk Universitet Ingen bemærkninger.
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l204/bilag/2/2612923.pdf
Skatteministeriet Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk med iw@skm.dk og mhl@skm.dk på i kopi Vedr. j.nr. 2022-5241 Dato 11. august 2022 Høringssvar Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023) Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg. Lovforslaget udmønter to elementer fra aftalen: lempelse af elafgiften i 2022 og 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023. Danske Advokater har følgende bemærkninger til lovforslaget Overordnede bemærkninger Danske Advokater anerkender formålet med og behovet for lovændringen. Det anses som positivt og nødvendigt at sikre økonomisk hjælp til udsatte borgere, som har været uforberedte på prisstigningerne på elektricitet, bl.a. som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Dog er det Danske Advokaters vurdering, at metodikken hertil medfører unødvendige og uforholdsmæssigt store administrative udfordringer for de virksomheder, der er registreret efter elafgiftsloven, dvs. net- og transmissionsvirksomheder samt forbrugsregistrerede virksomheder. Disse virksomheder skal – som følge af lovændringen – igen tilpasse deres systemer. Der er allerede blevet justeret pr. 1. januar og pr. 1. juli i år, som følge af afgiftsændringer, og nu skal der igen justeres pr. 1. oktober. Danske Advokater mener, at der kunne være kompenseret på anden vis, således at løsningen havde været mindre byrdefuld for de omfattede virksomhederne. Vesterbrogade 32 1620 København V Telefon 33 43 70 00 mail@danskeadvokater.dk www.danskeadvokater.dk Dok.nr. D-2022-028375 Offentligt L 204 - Bilag 2 Skatteudvalget 2021-22 2/2 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser og tekniske bemærkninger: Lempelse af Elafgiften (§ 1) Der henvises i lovforslaget til den nugældende § 6, stk. 1, 2. pkt. i Elafgiftsloven, som ændres, jf. nedenstående: 1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,« til: »68,8 øre pr. kWh (2015- niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med 31. december 2023,«. Af aftalen om Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022 fremgår det, at elafgiften lempes med 4 øre/kWh i 4. kvartal 2022 og med 4,3 øre/kWh i 2023. Af ovenstående fremstår det som om, at der lempes med 3,3 øre/kWh i 2023. Der er således uoverensstemmelse mellem tallene i aftalen og i lovforslaget (som ikke skyldes forskellen på 2015- og 2022-niveau). Danske Advokater henstiller til, at det sikres, at den politiske aftale bliver korrekt implementeret i lovgivningen. Hvis uoverensstemmelse mellem tallene skyldes skrivefejl, bør dette justeres til og klart fremgå af lovbemærkningerne. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag (§ 2) Der henvises i lovforslaget til den nugældende § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., i Ligningsloven, som ændres, jf. nedenstående: 1. § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010- niveau). For indkomståret 2023 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).« Danske Advokater læser lovændringen sådan, at det kun er grundbeløbene og årstal der ændres. Sådanne lovændringer afstedkommer ikke nødvendigvis en ophævelse og efterfølgende indsættelse af en næsten ens bestemmelse. Danske Advokater vil blot bemærke, at lovændringen kunne være foretaget blot ved en ændring af grundbeløb og årstal, hvilket vi ofte ser. Afsluttende bemærkninger: Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog. Med venlig hilsen Charlotte Hvid Olavsgaard Specialkonsulent Danske Advokater cho@danskeadvokater.dk 1 Agnete Cæcilie Johansen Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk> Sendt: 8. august 2022 11:43 Til: Agnete Cæcilie Johansen Emne: SV: Høring af lovforslag om nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023 - FRIST 11.08.2022 (SKM: 840821) Kære Agnete Cæcilie Johansen Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger. Med venlig hilsen Hjørdis de Stricker Chefsekretær Fra: Agnete Cæcilie Johansen <ACJ@skm.dk> Sendt: 8. august 2022 10:26 Til: Ida Waagepetersen <IW@skm.dk> Emne: Høring af lovforslag om nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023 - FRIST 11.08.2022 (SKM: 840821) Til høringsparter Der vedlægges forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023). Vedlagt er også høringsbrev, resumé, udkast til lovforslag og høringsliste. Lovforslaget sendes i kort ekstern høring i perioden fra mandag den 8. august til torsdag den 11. august 2022. Skatteministeriet skal derfor anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 11. august 2022. Høringssvar bedes sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med henvisning til journalnummer 2022-5241. Der bedes samtidig sendes en kopi til iw@skm.dk og mhl@skm.dk. Med venlig hilsen Agnete Cæcilie Johansen Miljø, energi og motor [MEM] Mobil72374631 MailACJ@skm.dk Du får ikke ofte mails fra da@da.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det. 2 Skatteministeriet/Ministry of Taxation Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 - København K Mailskm@skm.dk Webwww.skm.dk Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven Den 8. august 2022 har Skatteministeriet (j.nr. 2022-5241) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af et maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023). DI kvitterer for forslagene og har følgende bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser; Fvsa. lovforslagets § 1 støtter DI generelt målsætningen om at lempe den almindelige elafgift. Det skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark – også efter de mange lempelser af elafgiften, der er gennemført de seneste år – fortsat har en af de højeste afgifter på el i EU til trods for, at den danske el samtidig er blandt den grønneste el i Europa. Derfor opfordrer DI også til yderligere fremtidige lempelser af den almindelige elafgift i takt med, at elproduktionen kommer gradvist tættere på målet om CO2-neutralitet frem mod 2030. I samme anledning opfordrer DI til, at de foreslåede midlertidige lempelser af elafgiften understøtter den overordnede målsætning om en støt faldende elafgift. Derfor er det også DI’s klare anbefaling, at afgiftsniveauet for 2023 videreføres i 2024, så der ikke – som planlagt – sker en de facto forhøjelse af den almindelige elafgift fra 68,8 øre/kWh til 70,1 øre/kWh (2022-priser) ved overgangen fra 2023 til 2024. Dette skal også ses i lyset af, at der under alle omstændigheder er aftalt yderligere lempelser i elafgiften i 2025, hvor afgiften vil blive reduceret til 63,9 øre/kWh. Således vil en videreførelse af afgiftsniveauet ved overgangen fra 2023 til 2024 sikre at elafgiften ikke stiger men fortsætter ad den nedadgående trend, der er bred politik opbakning til i Folketinget. Slutteligt vil DI opfordre til, at de dele af erhvervslivet, der fortsat betaler almindelig elafgift – herunder lønsumspligtige virksomheder (f.eks. den finansielle sektor) og kulturelle aktiviteter omfattet af momslovens § 13 stk. 1 nr. 6 (f.eks. museer, akvarier, zoologiske haver mv.) – ligestilles med momspligtige virksomheder. Det ville medføre, at alle virksomheder skulle betale en ensartet proceselafgift på 0,4 øre/kWh af deres elforbrug til procesformål. Udover at give de berørte virksomheder større tilskyndelse til at elektrificere deres processer mv. vil en sådan model fjerne behovet for det omfattende refusionssystem, der i dag anvendes når momspligtige virksomheder opnår refusion for elafgiften gennem momssystemet. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K lovgivningogoekonomi@skm.dk iw@skm.dk mhl@skm.dk 9. august 2022 MMUJ DI-2022-12489 Deres sagsnr.: 2022-5241 Fsva. lovforslagets § 2 støtter DI også generelt forhøjelser af loftet over det maksimale beskæftigelsesfradrag, idet DI ideelt set gerne så en fuldstændig afskaffelse af loftet. Det skal ikke mindst ses i lyset af forslagets positive effekter for beskæftigelsen og det forhold, at forhøjelser af loftet over beskæftigelsesfradraget er med til at understøtte Danmarks internationale konkurrencekraft. I forhold til de konkrete midlertidige forhøjelser der lægges op til i lovforslaget, opfodrer DI også her til, at de forslåede forhøjelser for 2023 videreføres i de efterfølgende år. På den måde undgås den situation, at loftet over beskæftigelsesfradraget falder fra 44.300 kr. til 42.300 kr. om året ved overgangen fra 2023 til 2024 for derefter blot igen at stige i 2025. DI opfordrer derfor til, at loftet over beskæftigelsesfradraget som minimum fastholdes på 44.300 i løbende priser indtil den forventeligt i 2026 vil være indhentet af den generelle regulering af beløbsgrænserne i personskattelovens § 20. Alternativt ville en endog bedre løsning være, at der blandt aftalepartierne snarest og senest med udgangen af 2023 kan opnås enighed om at fastholde eller forhøje loftet over beskæftigelsesfradraget i faste priser. På den måde ville man gøre kunne permanentgøre den midlertidige forhøjelse, så værdien af loftet hverken faldt i løbende eller faste priser. Såfremt ovenstående skule give anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Morten Munch Jespersen Chefkonsulent Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk Skatteministeriet lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til iw@skm.dk og mhl@skm.dk. Dok. 237172 09. august 2022 Høringssvar vedr. lovudkast om nedsættelse af den almindelige elafgift mv. – jeres j.nr. 2022-5241 Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023). Vi er enige i behovet for at adressere de stigende elpriser, der udgør et reelt problem for specielt socialt udsatte forbrugere. Og vi anerkender, at lovforslaget er en udmøntning om et bredt politisk forlig, og at der således næppe er rum for mange ændringer. Vi vil alligevel bemærke, at det efter vores opfattelser havde været mere hensigtsmæssigt at give målrettet hjælp til de særligt udsatte grupper, snarere end at give en generel lempelse af elafgiften. Elforbruget er generelt større, jo større husstandsindkomsten er, og en generel sænkelse af elafgiften giver dermed større tilskud til de, der har mindst brug for det, og mindre tilskud til de, der har mest brug for det. Hvad angår sænkning af beskæftigelsesfradraget ligger det uden for forbrugerpolitikken, og vi har derfor ingen holdning til denne del af forslaget. Vi skal endelig bemærke, at en høringsfrist på tre dage må forstås således, at Skatteministeriet ikke reelt er interesseret i høringssvar, hvilket vi finder principielt meget kritisabelt. Venlig hilsen Karin Breck Vagn Jelsøe Politisk chef Chefkonsulent 1 Agnete Cæcilie Johansen Fra: Lovgivning og Økonomi Sendt: 8. august 2022 11:15 Til: Agnete Cæcilie Johansen Emne: VS: Journalnummer 2022-5241 Fra: Foreningen af Rådgivende Ingeniører <fri@frinet.dk> Sendt: 8. august 2022 10:56 Til: Lovgivning og Økonomi <lovgivningogoekonomi@skm.dk> Emne: Journalnummer 2022-5241 FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring. Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende ingeniørvirksomheder. Med venlig hilsen Ulrik Ryssel Albertsen Erhvervspolitisk Chef Foreningen af Rådgivende Ingeniører Fra: Agnete Cæcilie Johansen <ACJ@skm.dk> Sendt: 8. august 2022 10:26 Til: Ida Waagepetersen <IW@skm.dk> Emne: Høring af lovforslag om nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023 - FRIST 11.08.2022 (SKM: 840821) Til høringsparter Der vedlægges forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023). Vedlagt er også høringsbrev, resumé, udkast til lovforslag og høringsliste. Lovforslaget sendes i kort ekstern høring i perioden fra mandag den 8. august til torsdag den 11. august 2022. Skatteministeriet skal derfor anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 11. august 2022. Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det. 2 Høringssvar bedes sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med henvisning til journalnummer 2022-5241. Der bedes samtidig sendes en kopi til iw@skm.dk og mhl@skm.dk. Med venlig hilsen Agnete Cæcilie Johansen Miljø, energi og motor [MEM] Mobil72374631 MailACJ@skm.dk Skatteministeriet/Ministry of Taxation Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 - København K Mailskm@skm.dk Webwww.skm.dk Dato 11. august 2022 Side 1 af 1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Agnete Cæcilie Johansen Høringssvaret er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til iw@skm.dk og mhl@skm.dk Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven, j.nr. 2022-5241 Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023), som er sendt i høring den 8. august 2022. Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Generelle bemærkninger Indledningsvist skal Landbrug & Fødevarer anmode om, at lovforslag sendes i en passende høring, hvilket typisk er 4 uger. Dette lovforslag er sendt i høring med en frist på 3 dage. Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at lovforslaget udmønter en politisk aftale, der er indgået kort før sommerferien, og som skal træde i kraft 1. oktober, men havde gerne set, at høringsfristen var længere, hvilket særligt skal ses i lyset af, at Skatteministeriet også har sendt en række andre lovforslag i høring, som har frist medio august. Landbrug & Fødevarer er positive over for lovforslaget, som mindsker borgernes økonomiske konsekvenser af de stigende energipriser. I det omfang andre lande indfører krisepakker, støtte eller tilsvarende til erhvervslivet som følge af konsekvenserne af krigen i Ukraine, herunder de stigende energipriser, bør Danmark også overveje sådanne, da det ellers vil skabe konkurrenceforvridning. Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Trine Rex Christensen Chefkonsulent Erhverv M +45 4024 9064 E trch@lf.dk