Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringsskema

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l204/bilag/2/2612922.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsæt-
telse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksi-
male beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
23. august 2022
J.nr. 2022 - 5241
Offentligt
L 204 - Bilag 2
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater Danske Advokater anerkender
formålet med og behovet for lov-
ændringen. Danske Advokater an-
fører, at det er positivt og nødven-
digt at sikre økonomisk hjælp til
udsatte borgere, som har været
uforberedte på prisstigningerne på
elektricitet, bl.a. som følge af Rus-
lands invasion af Ukraine.
Danske Advokater anfører, at me-
todikken medfører uforholdsmæs-
sigt store administrative udfordrin-
ger for de virksomheder, der er re-
gistreret efter elafgiftsloven, og
som nu igen skal tilpasse deres sy-
stemer, der senest blev justeret pr.
1. januar og 1. juli i år. Danske Ad-
vokater anfører, at der på anden
vis kunne være kompenseret, og at
dette havde været mindre byrde-
fuldt.
Det foreslåede tiltag med lempelse
af den almindelige elafgift har væ-
ret en afvejning mellem en lem-
pelse, der målrettet vil kompensere
husholdninger og vil kunne virke
hurtigt i de eksisterende systemer,
og på den anden side de admini-
strative byrder for erhvervslivet.
Danske Advokater anfører, at det
af aftalen om Kompensation af
borgere for stigende energipriser
af 24. juni 2022 fremgår, at elafgif-
ten lempes med 4 øre/kWh i 4.
kvartal 2022 og med 4,3 øre/kWh
i 2023. Af ovenstående fremstår
det som om, at der lempes med
3,3 øre/kWh i 2023. Der er såle-
des uoverensstemmelse mellem
tallene i aftalen og i lovforslaget
(som ikke skyldes forskellen på
2015- og 2022-niveau).
Det blev med Aftale om kompen-
sation af borgere for stigende ener-
gipriser af 24. juni 2022 aftalt at
lempe den almindelig elafgift med
3,8 øre/kWh i fjerde kvartal i 2022
og med 4,1 øre/kWh i 2023 op-
gjort i 2015-prisniveau, hvilket sva-
rer til forskellen på satserne før og
efter lovændring i det tekststykke,
der henvises til. Lempelserne på
3,8 øre/kWh og 4,1 øre/kWh er
således angivet i forhold til de gæl-
dende satser for den almindelige el-
afgift. De gældende satser har en
faldende profil frem mod 2025. De
foreslåede lempelser kan derfor
ikke findes ved at trække satsen
Side 3 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
efter lovændring i 2023 og 2022 fra
hinanden.
I den politiske aftale er satserne
opgjort i 2022-prisniveau. Den al-
mindelige elafgift (undtagen 4,6
øre/kWh) indekseres årligt med
nettoprisindekset.
Danske Advokater henstiller til, at
det sikres, at den politiske aftale
bliver korrekt implementeret i lov-
givningen.
Aftale om kompensation af bor-
gere for stigende energipriser af 24.
juni 2022 vil blive implementeret
korrekt med det foreliggende lov-
forslag, der har været i ekstern hø-
ring.
Fsva. den del af lovforslaget, der
vedrører forhøjelse af det maksi-
male beskæftigelsesfradrag, be-
mærker Danske Advokater, at det
kun er grundbeløbene og årstal,
der ændres. Danske Advokater be-
mærker, at lovændringen kunne
være foretaget blot ved en ændring
af grundbeløb og årstal, hvilket
ofte ses.
Skatteministeriet er enig i, at ved
ændring af grundbeløb er det mu-
ligt alene at ændre beløbssatsen. I
den nugældende bestemmelse i lig-
ningslovens § 9 J, stk. 2, indeholder
2. pkt. imidlertid grundbeløb for
både 2023 og 2024. Udover æn-
dring af grundbeløbene vil det også
være nødvendigt at ændre 2. pkt.
og indsætte et nyt 3. pkt.
På den baggrund har Skattemini-
steriet vurderet, at det er mere en-
kelt at ophæve to punktummer og
affatte tre nye punktummer.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening be-
mærker, at lovforslaget falder uden
for foreningens virkefelt, hvorfor
man ikke ønsker at afgive bemærk-
ninger.
Dansk Industri DI anfører, at de generelt støtter
målsætningen om at lempe den
Side 4 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
almindelig elafgift. Det skal ses i
lyset af, at Danmark – også efter
de mange lempelser af elafgiften,
der er gennemført de seneste år –
fortsat har en af de højeste elafgif-
ter i EU til trods for, at den dan-
ske el samtidig er blandt den grøn-
neste i Europa. DI opfordrer til
yderligere lempelser af den almin-
delig elafgift i takt med, at elpro-
duktionen kommer gradvist tæt-
tere på målet om CO2-neutralitet
frem mod 2030.
DI opfordrer til, at de foreslåede
midlertidige lempelser af elafgiften
understøtter den overordnede
målsætning om en støt faldende el-
afgift. DI anfører, at det er deres
klare anbefaling, at afgiftsniveauet
for 2023 videreføres i 2024, så der
ikke – som planlagt – sker en de
facto forhøjelse af den almindelige
elafgift fra 68,8 øre/kWh til 70,1
øre/kWh (2022-priser) ved over-
gangen fra 2023 til 2024. Dette
skal også ses i lyset af, at der under
alle omstændigheder er aftalt yder-
ligere lempelser i elafgiften i 2025,
hvor afgiften vil blive reduceret til
63,9 øre/kWh. Således vil en vide-
reførelse af afgiftsniveauet ved
overgangen fra 2023 til 2024 sikre,
at elafgiften ikke stiger, men fort-
sætter ad den nedadgående trend,
der er bred politisk opbakning til i
Folketinget.
Med Aftale om kompensation af
borgere for stigende energipriser af
24. juni 2022 er det aftalt at lempe
den almindelige elafgift midlertidigt
i fjerde kvartal i 2022 med 4
øre/kWh og i 2023 med 4,3
øre/kWh. Aftalepartierne er der-
med enige om en yderligere lem-
pelse af den almindelige elafgift,
end hvad der blev aftalt med Ener-
giaftale 2018 og Aftale om en ny
reformpakke for dansk økonomi.
Der er på nuværende tidspunkt
ikke yderligere lempelser aftalt.
Yderligere lempelser vil desuden
medføre et mindreprovenu.
DI opfordrer til, at de dele af er-
hvervslivet, der forsat betaler al-
mindelig elafgift, herunder
Den danske elafgift sondrer mel-
lem momsregistrerede virksomhe-
der, der har adgang til lavere satser,
Side 5 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lønsumspligtige virksomheder (fx
den finansielle sektor) og kulturelle
aktiviteter omfattet af momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 6 (fx museer, akva-
rier, zoologiske haver mv.), ligestil-
les med momspligtige virksomhe-
der. DI anfører, at det vil medføre,
at alle virksomheder skal betale en
ensartet proceselafgift på 0,4
øre/kWh af deres elforbrug til
procesformål. Det vil give de be-
rørte virksomheder større tilskyn-
delse til at elektrificere deres pro-
cesser mv., og en sådan model vil
fjerne behovet for det omfattende
refusionssystem, der i dag anven-
des, når momspligtige virksomhe-
der opnår refusion for elafgiften
gennem momssystemet.
og ikkemomsregistrerede virksom-
heder (fx lønsumspligtige virksom-
heder og kulturelle aktiviteter), der
ikke har adgang til lavere satser. Ik-
kemomsregistrerede virksomheder
betaler således den almindelig elaf-
gift for hele deres elforbrug. Den
almindelige elafgift lempes med
lovforslaget.
Momskriteriet er historisk betinget
og blev indført som en praktisk
metode til at gennemføre lavere
satser for erhverv, da elafgiften
blev indført i 1977. Denne syste-
matik gælder for elafgiften, men
også for energiafgifterne på fossile
brændsler. En udvidelse af de ned-
satte satser af elafgiften til også at
omfatte kulturelle aktiviteter og
lønsumspligtige virksomheder, vil
derfor bryde med et grundlæg-
gende princip bag den nuværende
systematik. Skal systematikken op-
retholdes, vil afgiften på fossile
brændsler til proces derfor ligeledes
skulle reduceres for kulturelle akti-
viteter og lønsumspligtige virksom-
heder.
En udvidelse af den lempede elaf-
gift til at omfatte ikke-momsplig-
tige virksomheder vil endvidere in-
debære et behov for et nyt admini-
strationssystem, da lempelsen i dag
netop sker igennem refusioner ba-
seret på momssystemet.
Udvidelsen vil desuden medføre et
mindreprovenu.
Der er derfor ikke på nuværende
tidspunkt overvejelser om at ud-
vide de nedsatte satser til også at
Side 6 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
omfatte kulturelle aktiviteter og
lønsumspligtige virksomheder.
DI støtter også generelt forhøjel-
ser af loftet over det maksimale
beskæftigelsesfradrag. Ideelt set ser
DI dog gerne en fuldstændig af-
skaffelse af loftet. Det skal ikke
mindst ses i lyset af forslagets po-
sitive effekter for beskæftigelsen
og det forhold, at forhøjelsen af
loftet over beskæftigelsesfradraget
er med til at understøtte Dan-
marks internationale konkurrence-
kraft.
I forhold til de konkrete midlerti-
dige forhøjelser, der lægges op til i
lovforslaget, opfordrer DI til, at de
foreslåede forhøjelser for 2023 vi-
dereføres i de efterfølgende år. På
den måde undgås, at loftet over
beskæftigelsesfradraget falder fra
44.300 kr. til 42.300. kr. fra 2023
til 2024 for derefter blot igen at
stige i 2025. DI opfordrer derfor
til, at loftet over beskæftigelsesfra-
draget som minimum fastholdes
på 44.300 i løbende priser, indtil
den forventeligt i 2026 vil være
indhentet af den generelle regule-
ring af beløbsgrænserne i person-
skattelovens § 20.
Formålet med Aftale om kompensa-
tion for borgere for stigende energipriser,
er at kompensere nogle af de dan-
skere, der er hårdt ramt af inflatio-
nen. Det er vigtigt, at tilgangen er
ansvarlig, balanceret og målrettet.
På den baggrund er kompensatio-
nen begrænset til indkomstårene
2022 og 2023.
De nævnte beløbsstørrelser for det
maksimale beskæftigelsesfradrag er
opgjort i 2022-niveau. I årets ni-
veau skønnes det maksimale be-
skæftigelsesfradrag på baggrund af
de seneste budgetteringsforudsæt-
ninger at blive 45.600 kr. i 2023,
45.100 kr. i 2024 og 48.100 kr. i
2025. Der er således tale om et fald
i løbende niveau fra 2023 til 2024
på 500 kr., svarende til en skatte-
værdi på 125 kr.
Alternativt foreslår DI, at der
blandt aftalepartierne snarest og
Det følger af Aftale om en ny reform-
pakke for dansk økonomi, at det
Side 7 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
senest med udgangen af 2023 op-
nås enighed om at fastholde eller
forhøje loftet over beskæftigelses-
fradraget i faste priser. På den
måde vil man kunne permanent-
gøre den midlertidige forhøjelse,
så værdien af loftet hverken falder
i løbende eller faste priser.
maksimale beskæftigelsesfradrag
skal forhøjes yderligere. Der skal
nedsættes en ekspertgruppe for
fremtidig erhvervsstøtte, som bl.a.
får til opgave at finde finansiering
til forhøjelse af det maksimale be-
skæftigelsesfradrag.
Dansk Retursystem Ingen bemærkninger.
Digitaliseringsstyrelsen Ingen bemærkninger.
Energinet Ingen bemærkninger.
Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov-
forslaget ikke medfører admini-
strative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening
Ingen bemærkninger.
FOA Igen bemærkninger.
Folketingets Rigsrevision Folketingets Rigsrevision bemær-
ker, at det kan konstateres, at lov-
forslaget ikke omhandler revisi-
ons- eller regnskabsforhold i sta-
ten eller offentlige virksomheder,
der revideres af Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen har derfor ikke be-
handlet høringen yderligere.
Forbrugerrådet Tænk Forbrugerrådet Tænk anfører, at
de er enige i behovet for at
Side 8 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
adressere de stigende energipriser,
der udgør et reelt problem for spe-
cielt socialt udsatte forbrugere.
Forbrugerrådet Tænk anfører, at
de anerkender, at lovforslaget er
en udmøntning af et bredt politisk
forlig, og at der næppe er rum for
mange ændringer.
Forbrugerrådet Tænk bemærker,
at det efter deres opfattelse havde
været mere hensigtsmæssigt at give
målrettet hjælp til de særligt ud-
satte grupper. Elforbruget er gene-
relt større, jo større husstandsind-
komsten er, og en generel sæn-
kelse af elafgiften giver dermed
større tilskud til dem, der har
mindst brug for det, og mindre til-
skud til dem, der har mest brug for
det.
Fordelingsvirkninger af forbrugs-
skatter, herunder elafgiften, opgø-
res sædvanligvis med udgangs-
punkt i de pågældende skatters
størrelse målt i forhold til den di-
sponible indkomst. Det indebærer,
at selvom de øvre indkomstgrup-
per nominelt har et større elfor-
brug, bruger de lavere indkomst-
grupper en større andel af deres di-
sponible indkomst på el. En lem-
pelse af elafgiften tilgodeser derfor
relativt set de lavere indkomstgrup-
per. For en nærmere forklaring af
fordelingsvirkningerne ved en elaf-
giftslempelse henvises til kapitel 5 i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.
Forbrugerrådet Tænk anfører, at
nedsættelsen af beskæftigelsesfra-
draget ligger uden for forbruger-
politikken.
Forbrugerrådet Tænk bemærker,
at en høringsfrist på tre dage for-
stås således, at Skatteministeriet
ikke reelt er interesseret i hørings-
svar, hvilket Forbrugerrådet Tænk
finder principielt meget kritisabelt.
Det medgives, at den korte hø-
ringsfrist ikke er optimal, men den
korte høringsperiode er begrundet
i, at ikrafttrædelse 1. oktober 2022,
herunder iværksættelse af de nød-
vendige systemmæssige ændringer,
forudsætter hurtig fremsættelse og
hastebehandling i Folketinget.
Side 9 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører
Ingen bemærkninger.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer anmoder
om, at lovforslag sendes i en pas-
sende høring, hvilket typisk er fire
uger. Dette lovforslag har været
sendt i høring med frist på 3 dage.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
de har forståelse for, at lovforsla-
get udmønter en politisk aftale, der
blev indgået kort før sommerfe-
rien, og som skal træde i kraft 1.
oktober 2022. Landbrug & Føde-
varer havde gerne set, at hørings-
fristen var længere, særligt i lyset
af, at Skatteministeriet har sendt
en række andre lovforslag i høring,
som har frist medio august.
Det medgives, at den korte hø-
ringsfrist ikke er optimal, men den
korte høringsperiode er begrundet
i, at ikrafttrædelse 1. oktober 2022,
herunder iværksættelse af de nød-
vendige systemmæssige ændringer,
forudsætter hurtig fremsættelse og
hastebehandling i Folketinget.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
de er positive over for lovforslaget,
som mindsker borgernes økono-
miske konsekvenser af de stigende
energipriser.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
i det omfang andre lande indfører
krisepakker, støtte eller tilsvarende
til erhvervslivet som følge af kri-
gen i Ukraine, herunder de sti-
gende energipriser, bør Danmark
overveje sådanne, da det ellers vil
skabe konkurrenceforvridning.
Krigen i Ukraine og de stigende
energipriser følges tæt, herunder
hvilke konsekvenser det medfører
for erhvervslivet.
Sikkerhedsstyrelsen Ingen bemærkninger.
Side 10 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Skatteforeningens Skat-
teudvalg
Ingen bemærkninger.
Syddansk Universitet Ingen bemærkninger.


Høringssvar

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l204/bilag/2/2612923.pdf

Skatteministeriet
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk med iw@skm.dk og mhl@skm.dk på i kopi
Vedr. j.nr. 2022-5241
Dato 11. august 2022
Høringssvar Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige
elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Høringssvaret er
udarbejdet i samarbejde med Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer
som Danske Advokaters skattefagudvalg.
Lovforslaget udmønter to elementer fra aftalen: lempelse af elafgiften i 2022 og 2023
og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023.
Danske Advokater har følgende bemærkninger til lovforslaget
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater anerkender formålet med og behovet for lovændringen. Det anses
som positivt og nødvendigt at sikre økonomisk hjælp til udsatte borgere, som har
været uforberedte på prisstigningerne på elektricitet, bl.a. som følge af Ruslands
invasion af Ukraine.
Dog er det Danske Advokaters vurdering, at metodikken hertil medfører
unødvendige og uforholdsmæssigt store administrative udfordringer for de
virksomheder, der er registreret efter elafgiftsloven, dvs. net- og
transmissionsvirksomheder samt forbrugsregistrerede virksomheder. Disse
virksomheder skal – som følge af lovændringen – igen tilpasse deres systemer. Der er
allerede blevet justeret pr. 1. januar og pr. 1. juli i år, som følge af afgiftsændringer, og
nu skal der igen justeres pr. 1. oktober.
Danske Advokater mener, at der kunne være kompenseret på anden vis, således at
løsningen havde været mindre byrdefuld for de omfattede virksomhederne.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-028375
Offentligt
L 204 - Bilag 2
Skatteudvalget 2021-22
2/2
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser og tekniske bemærkninger:
Lempelse af Elafgiften (§ 1)
Der henvises i lovforslaget til den nugældende § 6, stk. 1, 2. pkt. i Elafgiftsloven, som
ændres, jf. nedenstående:
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli
2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,« til: »68,8 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022, 65,5 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med 31. december
2023,«.
Af aftalen om Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022
fremgår det, at elafgiften lempes med 4 øre/kWh i 4. kvartal 2022 og med 4,3
øre/kWh i 2023. Af ovenstående fremstår det som om, at der lempes med 3,3
øre/kWh i 2023. Der er således uoverensstemmelse mellem tallene i aftalen og i
lovforslaget (som ikke skyldes forskellen på 2015- og 2022-niveau).
Danske Advokater henstiller til, at det sikres, at den politiske aftale bliver korrekt
implementeret i lovgivningen. Hvis uoverensstemmelse mellem tallene skyldes
skrivefejl, bør dette justeres til og klart fremgå af lovbemærkningerne.
Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag (§ 2)
Der henvises i lovforslaget til den nugældende § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., i
Ligningsloven, som ændres, jf. nedenstående:
1. § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2023 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 37.400 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet
35.700 kr. (2010-niveau).«
Danske Advokater læser lovændringen sådan, at det kun er grundbeløbene og årstal
der ændres. Sådanne lovændringer afstedkommer ikke nødvendigvis en ophævelse
og efterfølgende indsættelse af en næsten ens bestemmelse.
Danske Advokater vil blot bemærke, at lovændringen kunne være foretaget blot ved
en ændring af grundbeløb og årstal, hvilket vi ofte ser.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid
gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Danske Advokater
cho@danskeadvokater.dk
1
Agnete Cæcilie Johansen
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Sendt: 8. august 2022 11:43
Til: Agnete Cæcilie Johansen
Emne: SV: Høring af lovforslag om nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal
2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomstårene 2022 og 2023 - FRIST 11.08.2022 (SKM: 840821)
Kære Agnete Cæcilie Johansen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: Agnete Cæcilie Johansen <ACJ@skm.dk>
Sendt: 8. august 2022 10:26
Til: Ida Waagepetersen <IW@skm.dk>
Emne: Høring af lovforslag om nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af
det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023 - FRIST 11.08.2022 (SKM: 840821)
Til høringsparter
Der vedlægges forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af
den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé, udkast til lovforslag og høringsliste.
Lovforslaget sendes i kort ekstern høring i perioden fra mandag den 8. august til torsdag den 11. august
2022. Skatteministeriet skal derfor anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag
den 11. august 2022.
Høringssvar bedes sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med henvisning til journalnummer 2022-5241.
Der bedes samtidig sendes en kopi til iw@skm.dk og mhl@skm.dk.
Med venlig hilsen
Agnete Cæcilie Johansen
Miljø, energi og motor [MEM]
Mobil72374631
MailACJ@skm.dk
Du får ikke ofte mails fra da@da.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
2
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven
Den 8. august 2022 har Skatteministeriet (j.nr. 2022-5241) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og
ligningsloven (nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og
forhøjelse af et maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).
DI kvitterer for forslagene og har følgende bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser;
Fvsa. lovforslagets § 1 støtter DI generelt målsætningen om at lempe den almindelige
elafgift. Det skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark – også efter de mange lempelser af
elafgiften, der er gennemført de seneste år – fortsat har en af de højeste afgifter på el i EU
til trods for, at den danske el samtidig er blandt den grønneste el i Europa. Derfor
opfordrer DI også til yderligere fremtidige lempelser af den almindelige elafgift i takt med,
at elproduktionen kommer gradvist tættere på målet om CO2-neutralitet frem mod 2030.
I samme anledning opfordrer DI til, at de foreslåede midlertidige lempelser af elafgiften
understøtter den overordnede målsætning om en støt faldende elafgift. Derfor er det også
DI’s klare anbefaling, at afgiftsniveauet for 2023 videreføres i 2024, så der ikke – som
planlagt – sker en de facto forhøjelse af den almindelige elafgift fra 68,8 øre/kWh til 70,1
øre/kWh (2022-priser) ved overgangen fra 2023 til 2024. Dette skal også ses i lyset af, at
der under alle omstændigheder er aftalt yderligere lempelser i elafgiften i 2025, hvor
afgiften vil blive reduceret til 63,9 øre/kWh. Således vil en videreførelse af afgiftsniveauet
ved overgangen fra 2023 til 2024 sikre at elafgiften ikke stiger men fortsætter ad den
nedadgående trend, der er bred politik opbakning til i Folketinget.
Slutteligt vil DI opfordre til, at de dele af erhvervslivet, der fortsat betaler almindelig
elafgift – herunder lønsumspligtige virksomheder (f.eks. den finansielle sektor) og
kulturelle aktiviteter omfattet af momslovens § 13 stk. 1 nr. 6 (f.eks. museer, akvarier,
zoologiske haver mv.) – ligestilles med momspligtige virksomheder. Det ville medføre, at
alle virksomheder skulle betale en ensartet proceselafgift på 0,4 øre/kWh af deres
elforbrug til procesformål. Udover at give de berørte virksomheder større tilskyndelse til
at elektrificere deres processer mv. vil en sådan model fjerne behovet for det omfattende
refusionssystem, der i dag anvendes når momspligtige virksomheder opnår refusion for
elafgiften gennem momssystemet.
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
iw@skm.dk
mhl@skm.dk
9. august 2022
MMUJ
DI-2022-12489
Deres sagsnr.: 2022-5241
Fsva. lovforslagets § 2 støtter DI også generelt forhøjelser af loftet over det maksimale
beskæftigelsesfradrag, idet DI ideelt set gerne så en fuldstændig afskaffelse af loftet.
Det skal ikke mindst ses i lyset af forslagets positive effekter for beskæftigelsen og det
forhold, at forhøjelser af loftet over beskæftigelsesfradraget er med til at understøtte
Danmarks internationale konkurrencekraft.
I forhold til de konkrete midlertidige forhøjelser der lægges op til i lovforslaget, opfodrer
DI også her til, at de forslåede forhøjelser for 2023 videreføres i de efterfølgende år. På
den måde undgås den situation, at loftet over beskæftigelsesfradraget falder fra 44.300
kr. til 42.300 kr. om året ved overgangen fra 2023 til 2024 for derefter blot igen at stige i
2025. DI opfordrer derfor til, at loftet over beskæftigelsesfradraget som minimum
fastholdes på 44.300 i løbende priser indtil den forventeligt i 2026 vil være indhentet af
den generelle regulering af beløbsgrænserne i personskattelovens § 20.
Alternativt ville en endog bedre løsning være, at der blandt aftalepartierne snarest og
senest med udgangen af 2023 kan opnås enighed om at fastholde eller forhøje loftet over
beskæftigelsesfradraget i faste priser. På den måde ville man gøre kunne permanentgøre
den midlertidige forhøjelse, så værdien af loftet hverken faldt i løbende eller faste priser.
Såfremt ovenstående skule give anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen
Morten Munch Jespersen
Chefkonsulent
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
med kopi til iw@skm.dk og mhl@skm.dk.
Dok. 237172
09. august 2022
Høringssvar vedr. lovudkast om nedsættelse af den
almindelige elafgift mv. – jeres j.nr. 2022-5241
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og
ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det
maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).
Vi er enige i behovet for at adressere de stigende elpriser, der udgør et reelt problem for specielt socialt
udsatte forbrugere. Og vi anerkender, at lovforslaget er en udmøntning om et bredt politisk forlig, og at der
således næppe er rum for mange ændringer.
Vi vil alligevel bemærke, at det efter vores opfattelser havde været mere hensigtsmæssigt at give målrettet
hjælp til de særligt udsatte grupper, snarere end at give en generel lempelse af elafgiften. Elforbruget er
generelt større, jo større husstandsindkomsten er, og en generel sænkelse af elafgiften giver dermed
større tilskud til de, der har mindst brug for det, og mindre tilskud til de, der har mest brug for det.
Hvad angår sænkning af beskæftigelsesfradraget ligger det uden for forbrugerpolitikken, og vi har derfor
ingen holdning til denne del af forslaget.
Vi skal endelig bemærke, at en høringsfrist på tre dage må forstås således, at Skatteministeriet ikke reelt
er interesseret i høringssvar, hvilket vi finder principielt meget kritisabelt.
Venlig hilsen
Karin Breck Vagn Jelsøe
Politisk chef Chefkonsulent
1
Agnete Cæcilie Johansen
Fra: Lovgivning og Økonomi
Sendt: 8. august 2022 11:15
Til: Agnete Cæcilie Johansen
Emne: VS: Journalnummer 2022-5241
Fra: Foreningen af Rådgivende Ingeniører <fri@frinet.dk>
Sendt: 8. august 2022 10:56
Til: Lovgivning og Økonomi <lovgivningogoekonomi@skm.dk>
Emne: Journalnummer 2022-5241
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra: Agnete Cæcilie Johansen <ACJ@skm.dk>
Sendt: 8. august 2022 10:26
Til: Ida Waagepetersen <IW@skm.dk>
Emne: Høring af lovforslag om nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af
det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023 - FRIST 11.08.2022 (SKM: 840821)
Til høringsparter
Der vedlægges forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af
den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé, udkast til lovforslag og høringsliste.
Lovforslaget sendes i kort ekstern høring i perioden fra mandag den 8. august til torsdag den 11. august
2022. Skatteministeriet skal derfor anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag
den 11. august 2022.
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
2
Høringssvar bedes sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med henvisning til journalnummer 2022-5241.
Der bedes samtidig sendes en kopi til iw@skm.dk og mhl@skm.dk.
Med venlig hilsen
Agnete Cæcilie Johansen
Miljø, energi og motor [MEM]
Mobil72374631
MailACJ@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk
Dato 11. august 2022
Side 1 af 1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Agnete Cæcilie Johansen
Høringssvaret er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til iw@skm.dk og
mhl@skm.dk
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven,
j.nr. 2022-5241
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i
fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomstårene 2022 og 2023), som er sendt i høring den 8. august 2022.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Indledningsvist skal Landbrug & Fødevarer anmode om, at lovforslag sendes i en passende høring,
hvilket typisk er 4 uger. Dette lovforslag er sendt i høring med en frist på 3 dage.
Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at lovforslaget udmønter en politisk aftale, der er indgået
kort før sommerferien, og som skal træde i kraft 1. oktober, men havde gerne set, at høringsfristen
var længere, hvilket særligt skal ses i lyset af, at Skatteministeriet også har sendt en række andre
lovforslag i høring, som har frist medio august.
Landbrug & Fødevarer er positive over for lovforslaget, som mindsker borgernes økonomiske
konsekvenser af de stigende energipriser.
I det omfang andre lande indfører krisepakker, støtte eller tilsvarende til erhvervslivet som følge af
konsekvenserne af krigen i Ukraine, herunder de stigende energipriser, bør Danmark også overveje
sådanne, da det ellers vil skabe konkurrenceforvridning.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen
Chefkonsulent
Erhverv
M +45 4024 9064
E trch@lf.dk