Fremsat den 23. august 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 23. august 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken,
engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige
forsørgere
Kapitel 1
Ret til ekstra økonomisk støtte til modtagere af den
supplerende pensionsydelse
§ 1. Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning ekstra
økonomisk støtte til en person, der har ret til og har fået
udbetalt supplerende pensionsydelse for år 2022 efter § 72 d
i lov om social pension, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Der udbetales ekstra økonomisk støtte, jf. stk. 1, på
2.500 kr. i 2022 og 2.500 kr. i 2023.
Stk. 3. Ved udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter
stk. 1 og 2 finder § 36 i lov om social pension tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 udbetales ikke
til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er
afgået ved døden.
Stk. 5. En person, der den 1. november 2023 ikke auto-
matisk har modtaget ekstra økonomisk støtte efter stk. 1,
og som er berettiget til og har fået udbetalt supplerende
pensionsydelse for 2022, kan i perioden fra den 1. november
2023 til og med den 31. december 2024 ansøge om at få ud-
betalt ekstra økonomisk støtte hos Udbetaling Danmark. An-
søgningen om ekstra økonomisk støtte skal være modtaget
hos Udbetaling Danmark senest den 31. december 2024.
§ 2. Skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale
den supplerende pensionsydelse for 2022 efter § 39 b, stk.
5, eller § 42, stk. 1, i lov om social pension, skal udbetalt
ekstra økonomisk støtte efter § 1 ikke tilbagebetales.
§ 3. Udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter § 1 admi-
nistreres af Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger
om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der
har modtaget ekstra økonomisk støtte efter § 1, til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk op-
følgning og analyse, samt opbevaring i styrelsens statistiske
datavarehus.
Kapitel 2
Ret til engangsbeløb til personer, der har modtaget visse
forsørgelsesydelser for 2022
§ 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et en-
gangsbeløb på 2.000 kr. til ydelsesmodtagere, der for marts
2022 helt eller delvist modtog en af følgende forsørgelses-
ydelser:
1) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension
eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
2) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
3) Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.
4) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
5) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Stk. 2. Der kan maksimalt udbetales ét engangsbeløb efter
stk. 1 til samme person.
Stk. 3. Engangsbeløb efter stk. 1 udbetales ikke til døds-
boet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået
ved døden.
§ 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden an-
søgning engangsbeløb til ydelsesmodtagere omfattet af § 4,
som har en NemKonto. Modtageren af engangsbeløbet får
meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra
Lovforslag nr. L 206 Folketinget 2021-22
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 22/08106
BE009368
det finansielle institut, hvor borgeren har anvist en konto
som NemKonto.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder ydel-
sesmodtagere omfattet af § 4, som ikke har en NemKonto,
om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af
engangsbeløbet. Anmodningen sendes via Digital Post eller
ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af
CPR, når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.
Stk. 3. Udbetaling Danmark orienterer i deres årsbrev til
modtagere af førtidspension eller seniorpension med bopæl
i udlandet om retten til engangsbeløb og opfordrer disse
personer om at oprette en NemKonto med henblik på udbe-
taling af engangsbeløbet.
Stk. 4. Ydelsesmodtagere, der den 1. marts 2023 ikke
automatisk har modtaget engangsbeløb efter § 4, kan an-
søge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion. Personen skal dokumentere at være omfattet af § 4
og anvise en NemKonto, jf. dog stk. 5. Ansøgningen om
engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension senest den 31. maj 2023.
Stk. 5. Ydelsesmodtagere, som ikke kan få oprettet en
NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og
anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.
§ 6. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsø-
ger ydelsesmodtagere, som er omfattet af § 4, og videre-
giver oplysninger om ydelsesmodtagernes personnumre til
Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af
engangsbeløb efter § 5, stk. 1.
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsø-
ger i uge 45 i 2022 ydelsesmodtagere som er nævnt i stk.
1, på grundlag af data fra arbejdsløshedskasserne og Udbe-
taling Danmark, der er indberettet til styrelsens statistiske
datavarehus. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtræk-
kes i uge 45.
Stk. 3. Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1
blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og
personnummer for de personer, som er omfattet af § 4.
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra
CPR oplysninger om navn og adresse på de ydelsesmodta-
gere omfattet af § 4, der ikke har en NemKonto, til brug for
anmodningen efter § 5, stk. 2.
§ 7. Engangsbeløb, som er udbetalt til en ydelsesmodtager
eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til det
udbetalte beløb efter § 4, skal ikke betales tilbage, hvis
udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i ud-
søgningsdata, jf. § 6, og det udbetalte beløb ikke overstiger
4.000 kr.
§ 8. Udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive
oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på
personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 4 til Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk
opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens statisti-
ske datavarehus.
Kapitel 3
Ret til engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse
eller som enlige forsørgere
§ 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et en-
gangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for
marts 2022 modtog et af følgende:
1) Stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk.
3.
2) Stipendium som tillæg til enlige forsørgere efter SU-lo-
vens § 7, stk. 4, nr. 1.
Stk. 2. Der kan maksimalt udbetales ét engangsbeløb efter
stk. 1 til samme person.
Stk. 3. Engangsbeløb efter stk. 1 udbetales ikke til døds-
boet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunk-
tet er afgået ved døden.
§ 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden
ansøgning engangsbeløb til uddannelsessøgende omfattet af
§ 10, som har en NemKonto. Modtageren af engangsbeløbet
får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen
fra det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har
anvist en konto som NemKonto.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder uddan-
nelsessøgende omfattet af § 10, som ikke har en NemKonto,
om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af
engangsbeløbet. Anmodningen sendes ved almindeligt brev
til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.
Stk. 3. Uddannelsessøgende, der den 15. november 2022
ikke automatisk har modtaget engangsbeløb efter § 10, kan
ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension. Den uddannelsessøgende skal dokumentere at være
omfattet af § 10 og anvise en NemKonto. Ansøgningen
om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension senest den 15. februar 2023.
Stk. 4. Personer, som ikke kan få oprettet en NemKonto,
kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 3 og anvise en
anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.
§ 12. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsøger de
uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10, og videregi-
ver oplysninger om de uddannelsessøgendes personnumre til
Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af
engangsbeløb efter § 11, stk. 1.
Stk. 2. Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1
blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og
personnummer for de uddannelsessøgende, som er omfattet
af § 10.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra
CPR oplysninger om navn og adresse på de uddannelsessø-
gende omfattet af § 10, der ikke har en NemKonto, til brug
for anmodningen efter § 11, stk. 2.
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en
frist og dataformat for fremsendelse af oplysninger efter stk.
1.
§ 13. Engangsbeløb, som er udbetalt til en uddannelsessø-
gende eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til
2
det udbetalte beløb efter § 10, skal ikke betales tilbage, hvis
udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i ud-
søgningsdata, jf. § 12, og det udbetalte beløb ikke overstiger
4.000 kr.
§ 14. Udbetaling af engangsbeløb efter § 10 administreres
af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive
oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på
personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 10, til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for
statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens
statistiske datavarehus.
Kapitel 4
Fælles regler
§ 16. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb
efter §§ 4 og 10 er skattefri.
Stk. 2. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb
efter §§ 4 og 10 indgår til og med år 2025 ikke i tildelingen
eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, herunder
pension og andre indkomst- og formueafhængige offentlige
ydelser, og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydel-
sesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre hus-
standsmedlemmer.
Stk. 3. En person, der modtager en offentlig forsørgelses-
ydelse, skal selv oplyse myndigheden, som udbetaler den of-
fentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af økonomisk
støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter §§ 4 eller 10.
Stk. 4. For at myndigheden kan se bort fra ekstra økono-
misk støtte og engangsbeløbene i de i stk. 2 nævnte situa-
tioner, skal en person, der har modtaget en ydelse, jf. §§
1, 4 og 10, efter anmodning fra den relevante myndighed
dokumentere at have modtaget ydelsen.
§ 17. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb
efter §§ 4 og 10 kan ikke overdrages eller gøres til genstand
for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.
Stk. 2. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb
efter §§ 4 og 10 kan ikke anvendes til modregning.
Administration og finansiering
§ 18. Staten afholder udgifterne til ekstra økonomisk støt-
te og engangsbeløb efter denne lov.
Stk. 2. Staten afholder alle udgifter til Udbetaling Dan-
marks administration af opgaverne om ekstra økonomisk
støtte efter denne lov gennem betaling af et administrations-
bidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.
Stk. 3. Staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets
Tillægspensions administration af opgaverne efter denne
lov om engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har truk-
ket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til ud-
dannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på
grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørge-
re.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 19. Loven træder i kraft den 14. september 2022.
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
§ 20. I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse
nr. 240 af 12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr.
452 af 20. april 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 19:
»19) Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af
ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere,
der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og
engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funktionsned-
sættelse eller som enlige forsørgere.«
Kapitel 7
Territorial gyldighed
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udbetaling af ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig forsør-
ger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Klageadgang
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Placering af opgaven hos Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Forbud mod retsforfølgning
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Fritagelse fra formueopgørelsen frem til og med 2025
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser
5.1.1. En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken
5.1.2 Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere
5.2. Implementeringskonsekvenser
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti har den 24. juni 2022 indgået Aftale om kompen-
sation af borgere for stigende energipriser. Aftalen omfatter
følgende midlertidige tiltag til kompensation af borgerne for
stigende energipriser:
– Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i
2022 og 2023.
– Lempelse af elafgiften i 2022 og 2023.
– En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck-
en.
– Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere.
– Engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enli-
ge forsørgere på SU.
Dette lovforslag udmønter den del af den indgåede aftale,
som vedrører en ekstra økonomisk støtte til modtagere af
ældrechecken, engangsbeløb til visse overførselsmodtagere
og engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige
forsørgere på SU.
Det foreslås, at der udbetales ekstra økonomisk støtte til
en person, som er berettiget til og har fået udbetalt ældre-
check for 2022. Det foreslås at den ekstra økonomiske støtte
udbetales som skattefri engangsbeløb på 2.500 kr. i løbet af
4
2022 og 2023. Den første udbetaling forventes at kunne ske
i september 2022.
Det foreslås, at der udbetales et engangsbeløb til personer,
som for perioden fra og med den 1. marts til og med den 31.
marts 2022 helt eller delvist har modtaget førtidspension,
seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse. For-
målet er at yde et ekstra tilskud til borgere, som har trukket
sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den foreslåede administrati-
onsmodel for engangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så
vidt muligt kan udbetales i januar 2023.
Det foreslås, at der udbetales et engangsbeløb til uddan-
nelsessøgende, som for marts 2022 har modtaget SU-handi-
captillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger. En-
gangsbeløbet skal understøtte nogle af de uddannelsessøgen-
de, der kan have vanskeligst ved at øge deres indkomst ved
siden af deres SU-stipendier og lån gennem erhvervsarbejde,
og som derfor forventes at blive særligt ramt af de aktuelle
prisstigninger. Den foreslåede administrationsmodel for en-
gangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så vidt muligt kan
udbetales hurtigst muligt i 2022.
Det foreslås, at den ekstra økonomiske støtte og engangs-
beløbene ikke skal påvirke beregningen af eller medføre fra-
drag i pensionen, forsørgelsesydelser eller andre indkomst-
og formueafhængige offentlige ydelser til og med år 2025.
Det foreslås videre, at den ekstra økonomiske støtte og
engangsbeløbene udbetales automatisk uden forudgående
ansøgning med mulighed for, at borgere i en nærmere af-
grænset periode kan ansøge om at få udbetalt støtten eller
beløbene, hvis visse betingelser er opfyldt.
2. Baggrund
Formålet med den ekstra økonomiske støtte til modtagere
af ældrecheck er at give en økonomisk håndsrækning til
de pensionister, som har en begrænset likvid formue og rela-
tivt beskedne supplerede indkomster, og som derfor rammes
særligt hårdt af de stigende priser, uden – som andre over-
førselsmodtagere – mulighed for at gøre brug af de mange
jobåbninger.
Aftalepartierne er enige om at udbetale skattefrie ekstra
økonomisk støtte på 2.500 kr. i både 2022 og 2023 til de
ca. 290.000 folkepensionister, der er berettiget til og har fået
udbetalt ældrecheck for 2022.
Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere gives til en
række ydelsesmodtagere, der har trukket sig tilbage fra ar-
bejdsmarkedet.
Disse grupper kan blive særligt hårdt ramt af prisstignin-
gerne, da de i forvejen har et begrænset indtægtsgrundlag,
er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet, og ikke som andre
overførselsmodtagere har mulighed for at gøre brug af de
mange jobåbninger.
Aftalepartierne er enige om at udbetale et skattefrit en-
gangsbeløb på 2.000 kr. til personer, der i marts måned
2022 modtog enten førtidspension, seniorpension, efterløn,
fleksydelse eller tidlig pension.
Engangsbeløb på 2.000 kr. gives til nogle af de uddannel-
sessøgende, der kan have vanskeligst ved at øge deres ind-
komst ved siden af deres SU-stipendier og lån gennem er-
hvervsarbejde, og som derfor forventes at blive særligt ramt
af de aktuelle prisstigninger. Modtagergruppen er uddannel-
sessøgende, der for marts 2022 modtog enten stipendium
som tillæg, fordi de på grund af varig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i
evnen til at påtage sig erhvervsarbejde (herefter SU-handi-
captillæg) eller modtog stipendium som tillæg som enlige
forsørgere (herefter SU-forsørgertillæg som enlig forsørger).
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udbetaling af ekstra økonomisk støtte til modtagere
af ældrecheck
3.1.1. Gældende ret
Udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældre-
check) er reguleret i lov om social pension, som fastsætter
kriterierne for ret til ydelsen.
Det følger af § 72 d i lov om social pension, at der til
folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende
år er berettiget til pension, jf. § 12, stk. 1, og som opfylder
betingelserne i § 72 d, stk. 2-6, udbetales en årlig suppleren-
de pensionsydelse.
Det er Udbetaling Danmark, som udbetaler folkepension,
herunder ældrecheck. Ældrechecken udbetales automatisk i
januar måned, hvis Udbetaling Danmark har de nødvendige
oplysninger. Ældrechecken kan efterbetales, hvis pensioni-
sten inden 6 måneder efter udgangen af januar sender oplys-
ninger om formuen, som viser, at formuen pr. 1. januar ikke
oversteg formuegrænsen, jf. § 39, stk. 7, i lov om social
pension.
Desuden foretager Udbetaling Danmark efter § 39 b,
stk.1, i lov om social pension en årlig efterregulering af
pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af
pensionistens årsopgørelse og oplysninger fra indkomstre-
gistret. Efterreguleringen kan både medføre en efterbetaling
af for lidt udbetalt pension og et krav om tilbagebetaling af
for meget udbetalt pension, jf. § 39 b, stk. 5. Det gælder
også for ældrechecken.
Pensionisten har efter § 41, stk. 1, i lov om social pension
pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om forandringer i
forhold, der kan forventes at medføre ændringer i pensionen.
Hvis pensionisten tilsidesætter sin oplysningspligt efter §
41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget
pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo efter § 42,
stk. 1, tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejl-
udbetalinger skulle baseres på obligationsrettens almindeli-
ge regler om tilbagesøgningskrav (condictio indebiti). Efter
grundsætningen om condictio indebiti kan den, der ved en
fejl har betalt et beløb, som den pågældende ikke var for-
pligtet til at betale, efter omstændighederne kræve beløbet
tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræves tilba-
5
gebetalt, afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget har
modtaget ydelsen i ond tro.
Udbetaling Danmarks opgaver varetages med administra-
tiv og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
på omkostningsdækket basis, jf. § 15, stk. 1 og 2, i lov om
Udbetaling Danmark.
Der er ikke fastsat regler om udbetaling af ekstra økono-
misk støtte til pensionister, som har modtaget ældrecheck
for en given periode.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Den indgåede aftale om ekstra økonomisk støtte til mod-
tagere af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) for
2022 skal kompensere de svagest stillede pensionister med
små formuer og lave indkomster. Formålet er at kompensere
modtagerne af ældrecheck i en situation med stigende ener-
gipriser grundet stigende inflation i det danske samfund.
Det foreslås derfor, at der udbetales ekstra økonomisk
støtte til en person, som er berettiget til og har fået udbetalt
ældrecheck for 2022.
I overensstemmelse med aftalen foreslås det, at den ekstra
økonomiske støtte udbetales som skattefri engangsbeløb på
2.500 kr. i løbet af både 2022 og 2023.
Det foreslås videre, at den ekstra økonomiske støtte udbe-
tales automatisk uden forudgående ansøgning af Udbetaling
Danmark til pensionister, som i forvejen er berettiget til
og har fået udbetalt ældrecheck for 2022. En automatisk
udbetaling vil sikre, at alle berettigede pensionister så vidt
muligt modtager den ekstra økonomiske støtte uden at skulle
ansøge herom.
For at sikre, at ekstra økonomisk støtte så vidt muligt
udbetales automatisk til hele den berettigede personkreds,
der modtager ældrecheck for 2022, bliver udbetalingerne
foretaget i fire runder. Første udbetaling af 2.500 kr. vil så
vidt muligt ske i september 2022 for de folkepensionister,
der frem til og med udbetalingstidspunktet har fået udbetalt
ældrechecken for 2022. Anden udbetaling af 2.500 kr. vil
ske i 1. kvartal 2023. Der vil herefter være to automatiske
udbetalinger af ekstra økonomisk støtte i forbindelse med
den årlige efterregulering af pensionerne i 2023 for det fore-
gående kalenderår, hvor pensionisten kan have fået ret til
ældrecheck for 2022 og dermed ret til ekstra økonomisk
støtte.
Den sidste automatiske udbetaling vil ske ultimo 2023 på
baggrund af en ny udsøgning af målgruppen, hvor de pen-
sionister, som tidligere har fået udbetalt ekstra økonomisk
støtte, dog ikke vil indgå.
Det foreslås, at der herefter fra den 1. november 2023 gi-
ves mulighed for, at pensionisten kan ansøge om udbetaling
af ekstra økonomisk støtte, hvis vedkommende er berettiget
til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022, men ikke har
modtaget den i forbindelse med de automatiske udsøgninger
og udbetalinger.
En udbetaling af ældrechecken, der vedrører 2022, som
f.eks. først sker i 2024, vil således efter ansøgning give ret
til ekstra økonomisk støtte, hvis pensionisten ikke tidligere
har fået udbetalt støtten.
Forslaget giver mulighed for, at de pensionister, som f.eks.
ikke har fået efterreguleret pensionen inden den sidste auto-
matiske udbetaling ultimo 2023, kan søge om ekstra økono-
misk støtte frem til og med den 31. december 2024, hvis det
viser sig, at de i denne periode får efterbetalt ældrecheck-
en. Herefter vil der ikke blive udbetalt ekstra økonomisk
støtte, hverken ved automatisk udsøgning eller efter ansøg-
ning.
Baggrunden for fristen for ansøgning den 31. december
2024 er hensynet til, at der er tale om administration af
en enkelt udbetaling, som udbetales med henblik på at kom-
pensere for de stigende priser, og som derfor bør udbetales
inden for den nærmeste fremtid.
Der vil være information om ordningen på f.eks. borger.dk
og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmesi-
de om den ekstra økonomiske støtte således, at pensionister-
ne vil kunne henvende sig til Udbetaling Danmark, hvis de
ikke har fået den ekstra økonomiske støtte udbetalt, selv om
de har modtaget ældrecheck for 2022.
For at være omfattet af ordningen om ekstra økonomisk
støtte skal personen være berettiget til og have fået udbe-
talt ældrecheck for 2022, og det er ikke afgørende, om
ældrechecken har været nedsat på grund af pensionistens til-
lægsprocent eller brøkpension. En folkepensionist, som ikke
har været berettiget til eller fået udbetalt en ældrecheck for
2022, f.eks. som følge af for høj formue, en tillægsprocent
på 0 eller som følge af reglen om, at ældrechecken ikke
udbetales, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.,
jf. § 72 d, stk. 5, i lov om social pension, er derimod ikke
berettiget til at få udbetalt ekstra økonomisk støtte.
De pensionister, som er berettiget til og har fået udbetalt
ældrecheck for 2022, og som derfor er omfattet af ordnin-
gen, vil modtage ekstra økonomisk støtte, uanset om de
har bopæl i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for
udbetalingen af ældrechecken for 2022 eller på udbetalings-
tidspunktet for den ekstra økonomiske støtte. Det gælder
også, hvis personen f.eks. har valgt at opsætte sin pension
efter udbetalingen af ældrechecken.
Det foreslås også, at der ikke udbetales ekstra økonomisk
støtte til dødsboet efter en person, der på udbetalingstids-
punktet er afgået ved døden. Ekstra økonomisk støtte til-
falder således ikke boet. Hvis dødsfaldet sker kort tid før
udbetalingstidspunktet, og derfor f.eks. endnu ikke er blevet
registreret i CPR, og den ekstra økonomisk støtte derfor
udbetales alligevel, vil støtten ikke blive krævet tilbagebetalt
fra boet.
Dødsboet vil dog ikke efterfølgende få udbetalt de resten-
de 2.500 kr., hvis der kun er blevet udbetalt 2.500 kr. før
eller kort tid efter dødsfaldet.
Endelig foreslås det, at pensionisten eller dennes døds-
6
bo ikke skal tilbagebetale ekstra økonomisk støtte, selv
om pensionisten skal tilbagebetale ældrecheck for 2022, på
grund af den årlige efterregulering af pensionen eller fordi
den er modtaget uberettiget eller mod bedre vidende. Det
skyldes, at borgerne må formodes at have forbrugt beløbet
til at dække stigende udgifter.
I øvrige tilfælde kan fejludbetalinger kræves tilbagebetalt
efter obligationsrettens almindelige uskrevne grundsætning
om tilbagesøgning (condictio indebiti).
3.2. Engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har
trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet
3.2.1. Gældende ret
Udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser er fastsat i en
række love, som fastsætter kriterierne for ret til de enkelte
ydelser. Ydelserne har meget forskellig karakter alt efter
indholdet af den enkelte ordning.
Der er i dag ikke regler om engangsbeløb til modtagere af
forsørgelsesydelser.
Nedenfor gennemgås de enkelte ydelser, som foreslås at
udløse retten til det foreslåede engangsbeløb.
Der ydes tidlig pension, seniorpension eller førtidspension
(ny ordning) efter lov om social pension samt førtidspension
efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v. (gammel ordning). Personer,
der er omfattet af den gamle ordning, har været omfattet af
og fået tilkendt førtidspension efter de pensionsregler, der
var gældende indtil. 1. januar 2003. Der er således ikke
nye personer, der bliver omfattet af den gamle ordning, som
derfor er under udfasning.
Efter kapitel 3 i lov om social pension og kapitel 2 i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., er førtidspension en varig forsørgelses-
ydelse for personer i alderen 18 år til folkepensionsalderen,
der har fået den tilkendt som følge af varigt nedsat arbejds-
evne (ny ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og
som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1 og
5 i lov om social pension samt lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Efter kapitel 3 a i lov om social pension er seniorpension
en forsørgelsesydelse for personer, som har højst 6 år til
folkepensionsalderen, og som ikke har nået folkepensionsal-
deren. Det er en betingelse, at personen har haft en langvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet på mindst 20-25 års beskæf-
tigelse, og at personen har en arbejdsevne, der er varigt
nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job, jf.
§ 26 a i lov om social pension. Det er desuden en betingelse,
at personen opfylder de generelle betingelser for ret til social
pension, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social pension.
Efter kapitel 3 b i lov om social pension er tidlig pension
en forsørgelsesydelse for personer, som har 3 år eller min-
dre til folkepensionsalderen, og som endnu ikke har nået
folkepensionsalderen. Det er en betingelse, at personen har
haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket
er bestemmende for om ydelsen kan modtages i 1, 2 eller
3 år. Anciennitetskrav følger den til enhver tid gældende
pensionsalder. Det er desuden en betingelse, at personen
opfylder de generelle betingelser for ret til social pension, jf.
kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social pension.
Efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
udbetales der efterløn til personer, der er medlemmer af en
a-kasse, og som i en længere årrække har indbetalt et særligt
efterlønsbidrag. Efterløn er en tilbagetrækningsordning, der
giver mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage
fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 4 år før folkepen-
sionsalderen.
Efter lov om fleksydelse udbetales der fleksydelse til per-
soner, der er visiteret til fleksjob, og som har indbetalt et
særskilt efterlønsbidrag og eller fleksydelsesbidrag i en læn-
gere årrække. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning,
der giver personer, som er visiteret til fleksjob, mulighed for
at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet
efter gældende regler fire år før folkepensionsalderen.
For så vidt angår offentlige myndigheders mulighed for
at kræve ydelser, der er udbetalt ved en fejl, tilbagebetalt,
indeholder de fleste ydelseslove regler om, at personen, der
modtager en ydelse eller et tilskud, har oplysningspligt og i
øvrigt skal betale en ydelse eller et tilskud tilbage, hvis det
er modtaget uberettiget mod bedre vidende.
Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejl-
udbetalinger skulle baseres på obligationsrettens almindeli-
ge uskrevne grundsætning om tilbagesøgning (condictio in-
debiti). Efter grundsætningen om condictio indebiti kan den,
der ved en fejl har betalt et beløb, som den pågældende ikke
var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve be-
løbet tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræves
tilbagebetalt, afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget
har modtaget ydelsen i god tro.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftale om Kompensation af borgere for
stigende energipriser, at der skal gives et engangsbeløb til
overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejds-
markedet, og som har fået udbetalt ydelsen for marts 2022.
Det foreslås på den baggrund, at der udbetales et engangs-
beløb til personer, som for perioden fra og med den 1. marts
til og med den 31. marts 2022 helt eller delvist har modtaget
førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller
fleksydelse.
Formålet er at yde et ekstra tilskud til borgere, som
har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Engangsbeløbet
målrettes med forslaget mod de ydelsesmodtagere, som bli-
ver særligt hårdt ramt af stigende energipriser, da de i forve-
jen har et begrænset indtægtsgrundlag og ikke som andre
overførselsmodtagere har mulighed for at gøre brug af de
mange jobåbninger.
7
Forslaget vil indebære, at der skal have været en udbeta-
ling af en ydelse, til hel eller delvis forsørgelse for marts
2022. En person, som ikke har modtaget en udbetaling
for marts 2022 f.eks. som følge af, at ydelsen er blevet
indtægtsreguleret på baggrund af egne eller eventuel en æg-
tefælle eller samlevers indtægt, er derfor ikke omfattet af
ordningen.
Der foreslås en bagudrettet afgrænsning af målgruppen for
engangsbeløbet for at sikre, at registerdata så vidt muligt er
opdaterede, og at efterregistreringer indgår.
Det vil ikke have betydning for retten til beløbet, hvornår
ydelsen for marts er blevet udbetalt. En udbetaling, der ve-
drører marts 2022, som f.eks. er sket i maj 2022, vil således
give ret til engangsbeløbet.
Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales automatisk af
Arbejdsmarkedets Tillægspension til ydelsesmodtagerens
NemKonto.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
vil kunne træffe afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt an-
søgeren er berettiget til engangsbeløbet, hvis det viser sig,
at en person, som har modtaget en af de nævnte ydelser
for marts 2022, ikke har fået udbetalt engangsbeløbet ved
den automatiske udbetaling. Engangsbeløbet vil i disse sager
blive udbetalt på grundlag af dokumentation fra borgeren.
Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangsbeløb
pr. ydelsesmodtager. Ydelsesmodtagere, som modtager flere
forskellige ydelser i perioden marts 2022, vil således kun
modtage ét engangsbeløb på 2.000 kr.
De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil
modtage et skattefrit engangsbeløb, uanset om de har bopæl
i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for udbetalingen
af ydelsen for marts 2022 eller på udbetalingstidspunktet for
engangsbeløbet.
Administrationsmodellen for engangsbeløbet skal under-
støtte, at beløbet så vidt muligt kan udbetales i januar 2023.
Det foreslås derfor, at engangsbeløbet så vidt muligt ud-
betales automatisk på baggrund af registerdata og uden an-
søgning fra ydelsesmodtageren. En automatisk udbetaling
vil sikre, at alle berettigede ydelsesmodtagere modtager en-
gangsbeløbet, uanset hvilken situation de befinder sig i. Det-
te vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne så vidt muligt
kan ske i januar 2023.
Det foreslås, at den berettigede personkreds udsøges af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har oplys-
ninger om målgrupperne via Styrelsens Statistiske Datava-
rehus og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområ-
det. De udsøgte personnumre sendes til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der herefter udbetaler ydelsen uden yderli-
gere sagsbehandling.
Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales på grundlag af
data, således som de er registreret i de relevante registre i
uge 45 i 2022, hvoraf det vil fremgå hvilke personer, der
har modtaget en ydelse for en eller flere dage for marts
2022. Den forskudte udsøgning sikrer, at registerdata så
vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer indgår
i dataudtrækket. På den måde sikres det, at så mange efterre-
gistreringer som muligt om udbetaling af ydelser for marts
2022 medtages som grundlag for en automatisk udbetaling
til målgruppen for engangsbeløbet. Derudover tydeliggør
bestemmelsen på baggrund af hvilke oplysninger og på hvil-
ket udsøgningstidspunkt af disse oplysninger, borgeren vil få
ydelsen udbetalt automatisk.
Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering vil dog
kunne anvende data i en anden uge, hvis der f.eks. opstår
tekniske udfordringer med at anvende data fra uge 45.
Engangsbeløbet udbetales så vidt muligt automatisk inden
udgangen af januar 2023.
Det foreslås derfor, at udbetaling af engangsbeløbet knyt-
tes op på en betingelse om, at en modtager skal have en
NemKonto. De personer, der ikke har fået udbetalt engangs-
beløbet, fordi de ikke har en NemKonto, vil kunne anvise
en konto som NemKonto enten ved at benytte deres NemId
eller MitId på NemKonto.dk eller via banken.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ikke kan udbetale engangsbeløbet på grund af,
at personen ikke har en NemKonto, vil Arbejdsmarkedets
Tillægspension via Digital Post give meddelelse til perso-
nen om muligheden for at få engangsbeløbet udbetalt, hvis
personen anviser en NemKonto. Meddelelsen sendes ved
almindeligt brev til borgerens bopælsadresse ifølge CPR til
personer, der ikke er omfattet af, eller som er fritaget fra
Digital Post.
Desuden foreslås det, at Udbetaling Danmark i deres års-
brev til modtagere af førtidspension eller seniorpension med
bopæl i udlandet orienterer om muligheden for at få udbetalt
engangsbeløb.
Herudover vil der være information til målgrupperne på
f.eks. borger.dk og Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Re-
krutterings hjemmeside om engangsbeløbet således, at per-
soner i målgruppen vil kunne henvende sig til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, hvis de ikke har fået engangsbeløbet
udbetalt.
For personer, der henvender sig, kan Arbejdsmarkedets
Tillægspension oplyse personen om, hvorvidt den manglen-
de udbetaling skyldes, at personens personnummer ikke
fremgår af de datasæt, der ligger til grund for udbetaling
til målgruppen, eller om det skyldes en manglende Nem-
Konto. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler efter 1.
marts 2023 automatisk engangsbeløbet til personer, der først
anviser en NemKonto efter, at den første udbetaling har
fundet sted. I de særlige tilfælde, hvor en person ikke kan
få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise
en NemKonto, kan personen ansøge om engangsbeløbet ved
Arbejdsmarkedets Tillægspension og anvise en anden konto
til udbetaling af engangsbeløbet.
For de personer, der har modtaget en ydelse for marts
2022, men som ikke har fået udbetalt engangsbeløbet f.eks.
8
som følge af datafejl, foreslås det videre, at disse person-
er kan henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension
og anmode om at få engangsbeløbet udbetalt. Det er en
forudsætning for at få tilskuddet udbetalt, at personen kan
dokumentere, at personen for marts 2022 fik udbetalt en af
de nævnte ydelser. Det kan være i form af en kopi af et
kontoudtog fra banken eller en udbetalingsmeddelelse. Det
betyder, at personer, der har modtaget en ydelse for marts
2022 uden at få udbetalt engangsbeløbet automatisk, ved
henvendelse kan rette op på eventuelle fejl i data og modta-
ge engangsbeløbet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne,
herunder at de har anvist en NemKonto til udbetalingen.
Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor læn-
ge der kan ansøges om engangsbeløb hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension vedrørende eventuelle fejl i data m.v. Det
foreslås således, at der kan ansøges om udbetaling af en-
gangsbeløb efter de automatiske udbetalinger er gennemført
og i tre måneder derefter. Det vil sige fra den 1. marts 2023
til og med den 31. maj 2023.
Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at en-
gangsbeløb, som er udbetalt til en person, der ikke er beretti-
get til tilskuddet, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen
skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata,
og det beløb, som er modtaget uberettiget, er op til 4.000 kr.
Forslaget vil hænge sammen med forslaget til § 5, hvoref-
ter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension som
udgangspunkt sker på baggrund af data, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter i tilgængelige re-
gistre.
Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling
af engangsbeløbet, hvis fejlen medfører udbetalinger på op
til 4.000 kr., selv om ydelsesmodtageren ikke var beretti-
get til udbetalingen, hvis fejlen f.eks. skyldes en fejl hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbeta-
lingen eller en fejl i de data, som Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering har indhentet fra tilgængelige registre
i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Hvis
en myndighedsfejl medfører, at ydelsesmodtageren ikke har
fået udbetalt ydelsen automatisk, jf. forslaget til § 5, har
borgeren ret til at få beløbet efterbetalt. Der henvises til
bemærkningerne til § 5, stk. 2.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke
skulle vurdere, om ydelsesmodtageren har modtaget ydelsen
mod bedre vidende ved myndighedsfejl, f.eks. fordi ydelses-
modtageren vidste, at vedkommende ikke havde ret til en
af de ydelser for marts måned, der er en betingelse for at
være en del af målgruppen for ydelsen. I andre tilfælde
vil de uskrevne regler om condictio indebiti være gælden-
de. Det betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke er tale om
en myndighedsfejl i forbindelse med udbetalingen, skal det
bl.a. vurderes, om modtageren har modtaget engangsbeløbet
mod bedre vidende. Da ydelsen som udgangspunkt udbeta-
les automatisk på baggrund af oplysninger om offentlige
forsørgelsesydelser, der er modtaget for marts 2022, vurde-
res det, at muligheden for fejludbetalinger, som skyldes fejl-
oplysninger fra borgeren, vil være minimal.
3.3. Engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig for-
sørger
3.3.1. Gældende ret
Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 med senere
ændringer, og bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021
med senere ændringer (SU-bekendtgørelsen).
SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående
uddannelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidat-
grad. SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støt-
temåned) i et kalenderår (støtteåret) og gives som udgangs-
punkt til uddannelse i Danmark. SU kan endvidere under
visse betingelser gives til uddannelse i udlandet.
De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessø-
gende skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens
kapitel 1. Den uddannelsessøgende skal f.eks. være indskre-
vet på og gennemgå en uddannelse, der er godkendt som
SU-berettigende, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1.
SU gives som stipendium, studielån og slutlån, jf. SU-lo-
vens § 7, stk. 1.
Sammen med stipendium eller slutlån gives et stipendium
som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannel-
se eller i erhvervsuddannelse, som på grund af varig fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige be-
grænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde (SU-
handicaptillæg), jf. SU-lovens § 7, stk. 3.
Sammen med stipendium eller slutlån gives et stipendium
som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere,
jf. SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1 (SU-forsørgertillæg som enlig
forsørger).
SU udbetales til den uddannelsessøgendes NemKonto og
udbetales forud i månedlige rater, jf. SU-lovens § 38 b, stk.
1 og 2.
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om Kompensation af borgere for
stigende energipriser af 24. juni 2022, at der skal udbetales
et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. i 2022 til SU-modta-
gere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertil-
læg som enlig forsørger. Det følger endvidere af aftalen,
at modtagergruppen er uddannelsessøgende, der for marts
2022 modtog enten SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertil-
læg som enlig forsøger.
Det foreslås på den baggrund, at der udbetales et engangs-
beløb til uddannelsessøgende, som for marts 2022 har mod-
taget SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig
forsørger. Engangsbeløbet skal understøtte nogle af de ud-
dannelsessøgende, der kan have vanskeligst ved at øge deres
9
indkomst ved siden af deres SU-stipendier og lån gennem
erhvervsarbejde, og som derfor forventes at blive særligt
ramt af de aktuelle prisstigninger.
Det vil ikke have betydning for retten til engangsbeløbet,
hvornår ydelsen for marts 2022 er blevet udbetalt. En udbe-
taling for marts 2022, som f.eks. først er sket i maj 2022, vil
således også give ret til engangsbeløbet.
Uddannelsessøgende, der ikke har modtaget en udbetaling
af SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig for-
sørger for marts 2022 f.eks. fordi den uddannelsessøgende
for denne måned har fravalgt SU, vil ikke være berettiget til
engangsbeløbet.
Det foreslås, at engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet
efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er
afgået ved døden. Engangsbeløbet tilfalder således ikke bo-
et.
Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales automatisk af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
vil kunne træffe afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt an-
søgeren er berettiget til engangsbeløbet, hvis det viser sig, at
en uddannelsessøgende, som har modtaget en af de nævnte
tillægsstipendier for marts 2022, ikke har fået udbetalt en-
gangsbeløbet ved den automatiske udbetaling. Engangsbelø-
bet vil i disse sager blive udbetalt på grundlag af dokumen-
tation fra den uddannelsessøgende.
Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangsbeløb
pr. uddannelsessøgende. Uddannelsessøgende, der både har
modtaget SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som en-
lig forsørger for marts 2022, vil således kun modtage ét
engangsbeløb på 2.000 kr.
De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil
modtage et skattefrit engangsbeløb, uanset om de har bopæl
i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for udbetalingen
af ydelsen for marts 2022 eller på udbetalingstidspunktet for
engangsbeløbet.
Administrationsmodellen for engangsbeløbet skal under-
støtte, at beløbet så vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt
i 2022.
Det foreslås derfor, at engangsbeløbet så vidt muligt udbe-
tales automatisk på baggrund af registerdata og uden ansøg-
ning fra den uddannelsessøgende. En automatisk udbetaling
vil sikre, at alle berettigede uddannelsessøgende modtager
engangsbeløbet, uanset hvilken situation de befinder sig
i. Dette vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne så vidt
muligt kan ske hurtigst muligt i 2022.
Det foreslås, at den berettigede personkreds udsøges af
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. De udsøgte person-
numre sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der her-
efter udbetaler engangsbeløbet uden yderligere sagsbehand-
ling.
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en frist for
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens fremsendelse af op-
lysninger med henblik på, at engangsbeløbet så vidt muligt
kan udbetales hurtigst muligt i 2022. Ligeledes fastsætter
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket format oplysnin-
gerne skal fremsendes i.
Det foreslås, at udbetaling af engangsbeløbet knyttes op
på en betingelse om, at en modtager skal have en Nem-
Konto. De uddannelsessøgende, der ikke har fået udbetalt
engangsbeløbet, fordi de ikke har en NemKonto, vil kunne
anvise en konto, som NemKonto, enten ved at benytte deres
NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ikke kan udbetale tilskuddet på grund af, at den
uddannelsessøgende ikke har en NemKonto, vil Arbejds-
markedets Tillægspension ved almindeligt brev give medde-
lelse til den uddannelsessøgende om muligheden for at få
engangsbeløbet udbetalt, hvis den uddannelsessøgende anvi-
ser en NemKonto. Meddelelsen sendes ved almindeligt brev
til den uddannelsessøgendes bopælsadresse ifølge CPR.
Herudover vil der være information til de uddannelsessø-
gende på f.eks. borger.dk og www.su.dk om engangsbeløbet
således, at uddannelsessøgende i målgruppen vil kunne hen-
vende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis de ikke
har fået engangsbeløbet udbetalt.
For uddannelsessøgende, der henvender sig, kan Arbejds-
markedets Tillægspension oplyse den uddannelsessøgende
om, hvorvidt den manglende udbetaling skyldes, at den ud-
dannelsessøgendes personnummer ikke fremgår af de data-
sæt, der ligger til grund for udbetaling til målgruppen, eller
om det skyldes en manglende NemKonto.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler senest umid-
delbart efter 1. marts 2023 automatisk engangsbeløbet til
uddannelsessøgende, der først anviser en NemKonto efter, at
den første automatiske udbetaling har fundet sted. SU-mod-
tagere er forpligtet til at have en NemKonto med henblik på
udbetaling af SU. I de særlige tilfælde, hvor en person på
tidspunktet for udbetaling af engangsløbet ikke længere er
SU-modtager og ikke længere har en konto i et pengeinsti-
tut, og som dermed ikke længere kan anvise en NemKonto,
kan personen ansøge om engangsbeløbet ved Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og anvise en anden konto til udbetaling
af engangsbeløbet.
For de uddannelsessøgende, der har modtaget SU-handi-
captillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger for
marts 2022, men som ikke har fået udbetalt engangsbeløbet,
f.eks. som følge af datafejl, foreslås det videre, at disse
uddannelsessøgende kan henvende sig til Arbejdsmarkedets
Tillægspension og anmode om at få engangsbeløbet udbe-
talt. Det er en forudsætning for at få tilskuddet udbetalt,
at den uddannelsessøgende kan dokumentere, at den uddan-
nelsessøgende for marts 2022 fik udbetalt en af de nævnte
tillægsstipendier. Det kan være i form af en udskrift fra
minSU, hvori retten til tillægsstipendier i de enkelte måne-
der fremgår. Det betyder, at uddannelsessøgende, der har
modtaget et af de nævnte tillægsstipendier for marts 2022
10
uden at få udbetalt engangsbeløbet automatisk, ved henven-
delse kan rette op på eventuelle fejl i data og modtage en-
gangsbeløbet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.
Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor læn-
ge der kan ansøges om engangsbeløb hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension vedrørende eventuelle fejl i data m.v. Det
foreslås således, at der kan ansøges om udbetaling af en-
gangsbeløb efter de automatiske udbetalinger er gennemført
og til og med den 15. februar 2023.
Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at
engangsbeløb, som er udbetalt til en uddannelsessøgende,
der ikke er berettiget til tilskuddet, eller til dennes dødsbo,
ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myn-
dighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, og det beløb,
som er modtaget uberettiget, er op til 4.000 kr.
Hvis engangsbeløbet på grund af en myndighedsfejl, eller
f.eks. fordi dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunk-
tet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR, bliver
udbetalt til den uddannelsessøgendes dødsbo, vil engangsbe-
løbet ligeledes ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 11, hvoref-
ter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension som
udgangspunkt sker på baggrund af data, som Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen trækker fra det SU-administrative
it-system US2000.
Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebeta-
ling af engangsbeløbet, hvis fejlen medfører udbetalinger
på op til 4.000 kr., selv om den uddannelsessøgende ikke
var berettiget til udbetalingen, hvis fejlen f.eks. skyldes en
fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med
udbetalingen eller en fejl i de data, som Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen har oversendt til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ik-
ke skulle vurdere, om den uddannelsessøgende har mod-
taget engangsbeløbet mod bedre vidende ved myndig-
hedsfejl, f.eks. fordi den uddannelsessøgende vidste, at
vedkommende ikke havde ret til en af de tillægsstipendier
for marts måned, der er en betingelse for at være en del
af målgruppen for engangsbeløbet. I andre tilfælde vil de
uskrevne regler om condictio indebiti være gældende. Det
betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en myn-
dighedsfejl i forbindelse med udbetalingen, skal det bl.a.
vurderes, om modtageren har modtaget engangsbeløbet mod
bedre vidende. Da engangsbeløbet som udgangspunkt udbe-
tales automatisk på baggrund af oplysninger om offentlige
forsørgelsesydelser, der er modtaget for marts 2022, vurde-
res det, at muligheden for fejludbetalinger, som skyldes fejl-
oplysninger fra borgeren, vil være minimal.
3.4. Klageadgang
3.4.1. Gældende ret
Det er et kriterie for udbetalingen af ekstra økonomisk
støtte, at personen har været berettiget til og har fået udbe-
talt ældrecheck for 2022 efter lov om social pension. Tilsva-
rende er det et kriterie for udbetaling af engangsbeløbet, at
personerne helt eller delvist modtog en af de ydelser, der
fremgår af lovforslagets §§ 4 og 10, for marts 2022. Der
er i forhold til disse ydelser klageadgang i det omfang, at
det følger af øvrig lovgivning. Der er f.eks. i forhold til
ældrecheck klageadgang til Ankestyrelsen, jf. § 50, stk. 3, i
lov om social pension og i forhold til efterløn er der i § 98
og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. klageadgang
til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og dernæst
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Der er i forhold til
retten til og udbetaling af SU, herunder SU-handicaptillæg
og forsørgertillæg for enlig forsørger, som udgangspunkt
klageadgang til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
ordninger, jf. SU-lovens § 46.
Udbetalingen af ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb
skal varetages af henholdsvis Udbetaling Danmark og af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, og der vil derfor ikke være
administrativ rekurs til staten som led i et almindeligt over/
underordnelsesforhold, idet hverken Udbetaling Danmark
eller Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår i det statslige
hierarki.
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er
behov for at etablere en klageadgang i forhold til ekstra øko-
nomisk støtte og engangsbeløbet. Beskæftigelsesministeriet
og Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at der
ligeledes ikke er behov for at etablere en klageadgang i
forhold til engangsbeløbet. Baggrunden herfor er, at afgørel-
serne herom er baseret på objektive kriterier, der let kan
konstateres af den udbetalende myndighed. Desuden har
personen mulighed for ved henvendelse til myndigheden at
få rettet op på eventuelle fejl i forbindelse med udsøgningen
og udbetalingen eller at ansøge om udbetaling af støtte eller
tilskud i en periode efter, at den automatiske udsøgning
og udbetaling er afsluttet, hvis vedkommende efterfølgende
bliver berettiget til at modtage støtten eller tilskuddet.
Der er derfor ikke fastsat klageadgang til anden admini-
strativ myndighed for Udbetaling Danmark eller Arbejds-
markedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov.
Der vil således heller ikke kunne klages over et afslag på
en ansøgning om støtte eller engangsbeløb efter forslaget til
§ 1, stk. 5, § 5, stk. 4 og § 11, stk. 3.
Myndighedens afgørelse om den ydelse, der giver ret til
støtten eller tilskuddet, fx ældrecheck eller efterløn, kan
fortsat påklages efter de gældende regler.
Det skal i øvrigt bemærkes, at selve udsøgningen af den
berettigede personkreds, jf. forslaget til §§ 1, 5 og 12, ikke
udgør en forvaltningsretlig afgørelse, men et processkridt,
og at det derfor ifølge de forvaltningsretlige regler ikke kan
påklages.
3.5. Placering af opgaven hos Udbetaling Danmark og
Arbejdsmarkedets Tillægspension
11
3.5.1. Gældende ret
Udbetaling Danmark administrerer i dag udbetalingen af
folkepension, herunder ældrecheck, mens Arbejdsmarkedets
Tillægspension ligeledes administrerer en række offentlige
udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne
er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbase-
rede data.
Herudover leverer Arbejdsmarkedets Tillægspension ad-
ministrativ og teknisk bistand til Udbetaling Danmark på
omkostningsdækket basis, jf. § 15 i lov om Udbetaling Dan-
mark.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling af både ekstra økonomisk støtte og engangsbe-
løb skal være enkelt at administrere, og administrationen
skal sikre, at udbetalingerne sker til berettigede personer, der
for 2022 modtog ældrecheck eller for marts 2022 helt eller
delvist modtog offentlige forsørgelsesydelser som nævnt i
§§ 4 og 10.
Udbetaling af støtte og tilskud skal i størst muligt omfang
ske uden ansøgning og skal derfor kunne understøttes digi-
talt og så vidt muligt baseres på registerbaserede data om
forhold, der har betydning for afgrænsningen af berettigede
personer i den relevante periode.
Det foreslås, at opgaven med udbetaling af ekstra øko-
nomisk støtte administreres af Udbetaling Danmark, mens
udbetaling af de to engangsbeløb varetages af Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.
Forslaget vil indebære, at både ekstra økonomisk støtte
og engangsbeløb udbetales med administrativ og teknisk
bistand fra henholdsvis Udbetaling Danmark og Arbejds-
markedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det
vil indebære, at Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte
omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet
med opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte og
engangsbeløb fra staten.
Det foreslås, at staten finansierer Udbetaling Danmarks
omkostninger med at varetage administrationen af den ek-
stra økonomiske støtte og Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons omkostninger med at varetage administrationen af en-
gangsbeløbet.
Det foreslås også, at staten skal afholde udgifterne til ek-
stra økonomisk støtte og til engangsbeløb efter loven.
3.6. Forbud mod retsforfølgning
3.6.1 Gældende ret
Ret til udbetaling af en offentlig ydelse eller et tilskud,
f.eks. ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb, vil for
borgeren være en fordring. Borgerne, herunder de ovenfor
nævnte ydelsesmodtagere, kan som udgangspunkt råde over
sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formue-
retlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende ak-
tiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog
være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regule-
rer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål,
der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til
den pågældende person.
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig
fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over,
herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer,
er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsfor-
følgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512
forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på under-
holdsbidrag (§ 512, stk. 2).
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, indeholder i
§§ 7-9 a regler om modregning.
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at krav på engangsbeløb hverken skal kun-
ne overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning,
hverken af offentlige eller private kreditorer, frem til udbe-
talingstidspunktet. Det foreslås videre, at kravet på engangs-
beløbet ikke skal kunne anvendes til modregning med even-
tuelle private eller offentlige krav.
Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive ind-
gået en aftale om overdragelse af kravet på engangsbeløbet,
vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme vil gælde en
ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.
Ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene vil være be-
skyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalings-
tidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens kon-
to, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over
beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer
fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod
beløbet.
3.7. Fritagelse fra formueopgørelsen frem til og med
2025
3.7.1 Gældende ret
Hvis ydelsesmodtageren ikke forbruger den ekstra økono-
miske støtte eller engangsbeløbene, men i stedet indsætter
beløbet på en bankkonto i et pengeinstitut eller lignende,
vil beløbet blive indberettet til skattemyndighederne efter
skatteindberetningsloven. Oplysningerne anvendes bl.a. ved
den årlige formueopgørelse vedrørende pension og bolig-
støtte. Hvis den ekstra økonomiske støtte eller engangsbelø-
bene ikke forbruges, vil den således kunne forøge formuen
og dermed påvirke retten til visse ydelser.
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås derfor, at der fastsættes en særregel, som vil
medføre, at ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene
ikke skal indgå i tildeling og beregning af eller medføre
fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser til personen selv eller til dennes eventuelle
12
ægtefælle, samlever eller hustandsmedlemmer frem til og
med år 2025.
Derfor foreslås det, at ydelsesmodtageren kan anmode
den relevante myndighed om at se bort fra den ekstra øko-
nomiske støtte eller engangsbeløbene i forbindelse med an-
søgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige
formueopgørelse frem til udgangen af 2025.
Herefter vil den ekstra økonomiske støtte eller engangsbe-
løbene kunne påvirke udbetalingen af visse ydelser, hvis
ydelsen ikke er forbrugt inden da, idet det efter udgangen af
2025 vil indgå i formueopgørelsen.
4. Behandling af personoplysninger og forholdet til data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget vil indebære, at myndighederne vil være for-
pligtet til behandling, herunder indsamling, samkøring og
videregivelse, af oplysninger om personer, der modtager
ældrecheck for 2022 eller offentlig forsørgelsesydelse som
nævnt i §§ 4 og 10 helt eller delvist for marts 2022. Det
vurderes, at der er tale om behandling af almindelige og
fortrolige, men ikke følsomme personoplysninger. Dog vil
der efter Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering
være tale om behandling af følsomme personoplysninger for
så vidt angår personer, der for marts 2022 modtog SU-han-
dicaptillæg, jf. lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1.
Det vurderes, at forpligtelsen til indsamling, samkøring og
videregivelse kan ske inden for rammerne af databeskyttel-
sesforordningen art. 6, stk. 1 litra e. Efter Databeskyttelses-
lovens § 11, stk. 1, kan personnumre behandles med henblik
på entydig dokumentation eller som journalnummer. For så
vidt angår behandlingen af oplysninger om modtagere af
SU-handicaptillæg vurderes de foreslåede bestemmelser at
kunne fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling af
følsomme oplysninger kan ske, når det er nødvendig for, at
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Den foreslåede behandling af personoplysningerne vurde-
res at være nødvendig for at kunne fremsøge den berettigede
personkreds og sikre, at alle berettigede personer så vidt
muligt automatisk får udbetalt støtten eller engangsbeløbene
uden, at personen selv skal ansøge herom.
Det vurderes endvidere, at Uddannelses- og Forsknings-
styrelsens udsøgning af oplysninger om, hvilke uddannel-
sessøgende der for marts 2022 modtog SU-handicaptillæg,
er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gælden-
de eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
9, stk. 2, litra f. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i forbindelse med ud-
søgningen af oplysninger alene udsøger – og videregiver
til Arbejdsmarkedets Tillægspension – personnumre på de
uddannelsessøgende, der har modtaget SU-handicaptillæg
for marts 2022. Oplysninger om årsagen til, at de uddannel-
sessøgende modtager SU-handicaptillæg, vil hverken blive
udsøgt eller videregivet i forbindelse med udbetalingen af
engangsbeløbet.
Det er vurderingen, at de foreslåede bestemmelser i §§
6 og 12 vil udgøre nationale særregler for behandling af
personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale
råderum, jf. forordningens artikel 6, stk. 1 og 2. Det vurde-
res endvidere, at bestemmelserne i lovforslaget vil fastlægge
et retskrav for den berettigede personkreds, som indebærer,
at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Arbejdsmarke-
dets Tillægspension kan behandle oplysninger efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
Det er derudover vurderingen, at de foreslåede regler sikre
klarhed om myndighedernes behandling, herunder indsam-
ling, samkøring og videregivelse af personoplysninger. Reg-
lerne skal sikre at myndighedernes behandling af person-
oplysninger vil kunne undtages fra oplysningspligten i da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om
indsamling og videregivelse, der er udtrykkeligt fastsat i
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser.
Det bemærkes, at personer, som ikke er blevet udsøgt
som værende i målgruppen for engangsbeløb efter §§ 6
og 12, og som derfor ikke har fået udbetalt beløbet automa-
tisk, vil have mulighed for at ansøge om udbetaling efter
forslaget til § 5, stk. 4, og § 11, stk. 3. Behandlingen af
ansøgningssagerne skal ske under iagttagelse af reglerne i
databeskyttelsesforordningens kapitel III om den registrere-
des rettigheder. Reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende princip-
per i forordningens artikel 5, forudsættes i øvrigt at vil blive
iagttaget i forbindelse med de nævnte behandlinger af per-
sonoplysninger, herunder i forbindelse med behandling af
oplysninger om ydelsesmodtagere.
Der henvises til forslagets §§ 6 og 12 og bemærkningerne
hertil.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser
Med lovforslaget udmøntes den del af Aftale om kompen-
sation af borgere for stigende energipriser, der vedrører en
ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, en-
gangsbeløb til visse overførselsmodtagere og engangsbeløb
til uddannelsessøgende, der modtager SU-handicaptillægs-
modtagere og forsørgertillæg som enlige forsørgere. Lovfor-
slaget finansieres i henhold til aftalen.
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære offentlige
merudgifter på 757,3 mio. kr. i 2022, 1.333,6 mio. kr. i
2023 og 0,3 mio. kr. i 2024, svarende til et mindreprovenu
efter tilbageløb på 580,2 mio. kr. i 2022, 1.023,4 mio. kr.
i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024, jf. tabel 1. Heraf udgør 6,2
mio. kr. i 2022, 4,0 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
13
Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Merudgifter i mio. kr.,
2022-niveau. 2022 2023 2024 2025 2026
Statslige udgifter 757,3 1.333,6 0,3 0,0 0,0
Heraf:
Ydelsesmæssige konsekvenser 751,1 1.329,6 0,0 0,0 0,0
Implementeringskonsekvenser 6,2 4,0 0,3 0,0 0,0
Kommunale udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Umiddelbar virkning i alt 757,3 1.333,6 0,3 0,0 0,0
Virkning efter skat og tilbageløb 580,2 1.023,4 0,3 0,0 0,0
De statslige merudgifter i 2022 indarbejdes på lov om
tillægsbevilling for finansåret 2022.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
munerne og regionerne.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
5.1.1. En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældre-
checken
Folkepensionister i målgruppen for den ekstra økonomi-
ske støtte er på baggrund af indtægt- og formueforhold ud
over den løbende folkepensionsydelse også berettiget til den
supplerende pensionsydelse i 2022. Den supplerende pen-
sionsydelse bliver udbetalt én gang om året som udgangs-
punkt i januar. Der er i år udbetalt den supplerende pensi-
onsydelse til i alt ca. 290.000 folkepensionister inkl. pensio-
nister bosiddende i udlandet.
På den baggrund skønnes det, at et ekstra skattefrit beløb
på samlet 5.000 kr., der udbetales i to rater på 2.500 kr. i
hhv. 2022 og 2023, vil indebære ydelsesmæssige merudgif-
ter på 720,0 mio. kr. årligt i 2022 og 2023. Efter tilbageløb
skønnes merudgifterne til 550 mio. kr. årligt i 2022 og 2023,
jf. tabel 2.
Tabel 2: Ydelsesmæssige konsekvenser som følge af en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældre-
checken
Merudgifter i mio. kr.,
2022-niveau. 2022 2023 2024 2025 2026
Statslige udgifter 720,0 720,0 0,0 0,0 0,0
Heraf:
Engangstilskud til ydelsesmodtagere 720,0 720,0 0,0 0,0 0,0
Kommunale udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Umiddelbar virkning i alt 720,0 720,0 0,0 0,0 0,0
Virkning efter skat og tilbageløb 550,0 550,0 0,0 0,0 0,0
Anm. : Den foreslåede skattefritagelse er neutral over for de offentlige finanser, da engangstilskuddet er fastsat under forudsætning om skattefritagelse. Skattefritagel-
sen medfører endvidere ingen umiddelbar provenuvirkning, da der ikke er tale om en skattefritagelse af en eksisterende skattepligtig ydelse. Engangstilskuddet vil dog
medføre et øget tilbageløb i form af moms og afgifter, der skønnes at svarer til 23 pct. af de umiddelbare merudgifter til engangstilskuddet.
Den ekstra økonomiske støtte til folkepensionister admini-
streres af Udbetaling Danmark og finansiers af staten. Ud-
betaling Danmark oplyser, at forslaget skønnes, at medføre
administrative udgifter på ca. 3,7 mio. kr. i 2022, 2,4 mio.
kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024 til implementering og
sagsbehandling m.v.
5.1.2 Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere
Udbetaling af et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til
overførselsmodtagere, der for marts 2022 modtog enten
førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller
fleksydelse samt SU-handicaptillæg eller -forsørgertillæg
som enlig forsørger, skønnes at omfatte i alt godt 320.000
personer. Heraf udgøre ca. 15.500 uddannelsessøgende, der
forventes at få udbetalt engangsbeløbet i 2. halvdel 2022,
og ca. 305.000 overførselsmodtagere på tilbagetræknings-
ordninger, der forventes at få udbetalt engangsbeløbet i 1.
halvdel 2023.
Det skønnes på den baggrund, at der i engangstilskud til
overførselsmodtagere vil blive udbetalt 31,1 i 2022 og 609,6
mio. kr. i 2023, svarende til 24,0 mio. kr. i 2022 og 469,4
mio. kr. i 2023 efter tilbageløb, jf. tabel 3.
14
Tabel 3: Ydelsesmæssige konsekvenser som følge af engangsbeløb til visse overførselsmodtagere
Merudgifter i mio. kr.,
2022-niveau. 2022 2023 2024 2025 2026
Statslige udgifter 31,1 609,6 0,0 0,0 0,0
Heraf:
Engangstilskud til ydelsesmodtagere 31,1 609,6 0,0 0,0 0,0
Kommunale udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Umiddelbar virkning i alt 31,1 609,6 0,0 0,0 0,0
Virkning efter skat og tilbageløb 24,0 469,4 0,0 0,0 0,0
Anm. : Den foreslåede skattefritagelse er neutral over for de offentlige finanser, da engangstilskuddet er fastsat under forudsætning om skattefritagelse. Skattefritagel-
sen medfører endvidere ingen umiddelbar provenuvirkning, da der ikke er tale om en skattefritagelse af en eksisterende skattepligtig ydelse. Engangstilskuddet vil dog
medføre et øget tilbageløb i form af moms og afgifter, der skønnes at svarer til 23 pct. af de umiddelbare merudgifter til engangstilskuddet.
Engangsbeløbet til overførselsmodtagere administreres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og finansiers af
staten. Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyser, at forsla-
get skønnes, at medføre administrative udgifter på ca.
2,5mio. kr. i 2022 og 1,3 mio. kr. i 2023 til implementering
og sagsbehandling mv.
Udbetalingen vil ske på baggrund af en udsøgning fra
bl.a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med cpr-
numre på de borgere, der er berettiget til beløbet. Der afsæt-
tes derfor endvidere 0,3 mio. kr. i 2022 til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering til udsøgning og validering
af dataudtræk. Det bemærkes, at udsøgningen af den del
af målgruppen som ikke kan udtrækkes på baggrund af al-
lerede tilgængelig data i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering sker ved at øvrige myndigheder videresender
de relevante oplysninger på de forskellige målgrupper til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
5.2. Implementeringskonsekvenser
Ekstra økonomisk støtte skal efter lovforslaget som ud-
gangspunkt udbetales uden ansøgning af Udbetaling Dan-
mark, som i forvejen udbetaler ældrecheck til samme mål-
gruppe.
Efter lovforslaget udbetaler Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension uden ansøgning et skattefrit engangsbeløb på 2.000
kr. til personer, der for marts 2022 helt eller delvist modtog
førtidspension, seniorpension, tidligpension, efterløn eller
fleksydelse.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler også et skat-
tefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der
for marts 2022 modtog stipendium som tillæg på grund af
varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller stipen-
dium som tillæg til enlige forsørgere.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget har vis-
se implementeringskonsekvenser i form af behov for it-un-
derstøttelse, nye arbejdsgange og betydning for borgerne,
men at disse vurderes at være af begrænset omfang. Imple-
menteringskonsekvenserne er i lovforslaget søgt minimeret
ved i videst muligt omfang at basere ordningen på objektive
kriterier, som muliggør automatisk udbetaling og genbrug
af eksisterende offentlig it-infrastruktur. Desuden gives der
adgang til at søge om ekstra økonomisk støtte eller engangs-
beløb, hvis personen ikke automatisk fik udbetalt ekstra
økonomisk støtte eller engangsbeløb, men mener sig beretti-
get hertil.
Lovforslaget er udarbejdet efter principperne for digitali-
seringsklar lovgivning, idet udbetalingerne er baseret på et
objektivt konstaterbart kriterie om
– ret til ældrecheck til en nærmere bestemt målgruppe i en
given periode,
– modtagelse af førtidspension, seniorpension, tidlig pen-
sion, efterløn eller fleksydelse for marts 2022, eller
– modtagelse af stipendium som tillæg på grund af varig
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller stipendi-
um som tillæg til enlige forsørgere for marts 2022.
Udbetalingerne sker så vidt muligt automatisk på bag-
grund af myndighedernes genbrug af data om målgrup-
pen. Udbetaling Danmark foretager udbetalingen af ekstra
økonomisk støtte på grund af de oplysninger, Udbetaling
Danmark i forvejen er i besiddelse af om udbetaling af
ældrecheck til folkepensionister. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension foretager udbetaling af engangsbeløb på grundlag af
oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring i forvejen er i besiddelse af om modtagere af førtids-
og seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse,
og som Uddannelses- og Forskningsministeriet i forvejen
er i besiddelse af om uddannelsessøgende, som modtager
stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, eller stipendium som tillæg til enlige
forsørgere.
Lovforslaget lever således op til princip 1 om enkle og
klare regler, princip 3 om automatisk sagsbehandling og
princip 4 om sammenhæng på tværs og genbrug af data.
Desuden vurderes det, at forslaget lever op til princip
5 om tryg og sikker datahåndtering. Udbetaling Danmark
foretager i forvejen sikker databehandling om samme mål-
15
gruppe i forbindelse med administrationen af pensionsreg-
lerne.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om behandling
af personoplysninger for personer, der modtager engangsbe-
løbene. Der er i konkret udformede lovbestemmelser taget
stilling til, hvilke data der skal indhentes til brug for udsøg-
ning af målgruppen og administration af tilskuddet, og der
er redegjort for de databeskyttelsesretlige regler. Endvidere
er der taget stilling til betydningen af den automatiserede
udbetaling for borgerne, og det er sikret, at de borgere, der
er omfattet af målgruppen, men ikke får udbetalt tilskuddet
automatisk, kan ansøge om tilskuddet hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der herefter på baggrund af dokumentation
fra borgeren skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren har
ret til engangstilskuddet.
Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion skal som myndighed overholde de databeskyttelsesretli-
ge regler, herunder krav til it-sikkerhed. Dataunderstøttelsen
vil delvist basere sig på Udbetaling Danmarks og Arbejds-
markedets Tillægspensions eksisterende it-systemer. Udbe-
talingen af ekstra økonomisk støtte vil ske via de kanaler,
som Udbetaling Danmark anvender til udbetaling af ældre-
checken til samme målgruppe. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions udbetaling af engangsbeløbene vil skulle ske til
modtagernes NemKonto. Dermed lever forslaget også op til
princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.
Udbetaling Danmarks administration af den ekstra økono-
miske støtte vil med forslaget være omfattet af reglerne om
digital kommunikation i lov om Udbetaling Danmark. Der
er i lovforslaget fastsat regler om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions digitale kommunikation til personer, der får udbe-
talt engangsbeløb, eller som er berettiget hertil. Forslaget
lever dermed også op til princip 2.
For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd
og fejl bemærkes det, at for personer, der ansøger om en-
gangsbeløb, er der ikke lagt op til, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal foretage kontrol af, om borgeren for
marts 2022 har modtaget den ydelse, der udløser retten til
engangsbeløbet, idet dokumentation fra borgeren i form af
en kopi af f.eks. en udbetalingsmeddelelse må anses for at
være tilstrækkeligt.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes at have begrænsede administrative kon-
sekvenser for borgerne, idet den ekstra økonomiske støtte
og engangsbeløbene i overvejende grad vil blive udbetalt
automatisk. Forslaget vil således alene medføre administra-
tive konsekvenser for borgere, der ikke har modtaget ekstra
økonomisk støtte og engangsbeløbene automatisk, samt for
de borgere, der er berettiget til engangsbeløbene og som
ikke har en NemKonto. Borgere, der ikke har modtaget
ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene automatisk vil
efter lovforslaget skulle søge om ydelsen ved henholdsvis
Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension
jf. forslaget § 1, stk. 5, § 5, stk. 4 og § 11, stk. 3. Borgere der
ikke har en NemKonto, vil skulle anvise en sådan.
8. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslagets har i perioden fra den 15. august 2022 til
den 16. august 2022 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Ankestyrel-
sen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen
AVS, BDO Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrå-
det, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vil-
kår, Dansk Magisterforening, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
A-kasser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrel-
serne, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Danske Er-
hvervsakademier, Lederne, Danske Gymnasieelevers Sam-
menslutning, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Dan-
ske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Professions-
højskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Se-
niorer, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske SO-
SU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universi-
teter, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Han-
dicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Faglige seniorer, FGU
Danmark, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske
Lægestuderende, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frivil-
ligrådet, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branche-
forening, Kooperationen, Landssammenslutningen af Han-
delsskoleelever, LAP - Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Lærerstuderen-
des Landskreds, Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykia-
trifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red
Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Et-
niske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på Arbejdsmar-
kedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Dan-
ske Socialrådgiverstuderende, Sammenslutningen Unge med
Handicap (SUHM), SAND, SIND, Sundhedskartellet, Sy-
16
geplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Dan-
mark og Ældre Sagen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovforslaget skønnes samlet set at
medføre ydelsesmæssige merudgif-
ter på
751,1 mio. kr. i 2022
og 1.329,6 mio. kr. i 2023.
Kommuner:
Ingen.
Regioner:
Ingen.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovforslaget skønnes samlet set at
medføre administrative konsekven-
ser på
6,2 mio. kr. i 2022,
4,0 mio. kr. i 2023
og 0,3 mio. kr. i 2024.
Kommuner:
Ingen.
Regioner:
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Forslaget skønnes at have begrænse-
de administrative konsekvenser for
borgerne, idet den ekstra økonomi-
ske støtte og engangsbeløbene i
overvejende grad vil blive udbetalt
automatisk.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlig aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (Sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter § 72 d i lov om social pension udbetales den sup-
plerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister,
der inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til
pension, jf. § 12, stk. 1, i lov om social pension og opfylder
visse betingelser. Ældrecheck udbetales ikke, hvis pensio-
nistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide
formue overstiger formuegrænsen, som i 2022 er på 93.000
kr. Formuen opgøres pr. 1. januar efter reglerne i § 14 b, stk.
2 og 3 og § 14 c i lov om social pension på grundlag af
de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er
indberettet til skattemyndighederne.
Efter § 72 d, stk. 3, i lov om social pension nedsættes
17
ældrechecken afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf.
§ 31, stk. 3, i lov om social pension. Ligeledes for folkepen-
sionister, der er berettiget til en procentandel af fuld pension
(brøkpension) nedsættes ældrechecken i forhold hertil, jf. §
5, stk. 2 og 3 i lov om social pension. Ældrechecken udbeta-
les af Udbetaling Danmark i januar måned, hvis Udbetaling
Danmark har de nødvendige oplysninger, jf. § 72 d, stk.
5. Hvis den beregnede ældrecheck er mindre end 200 kr.,
udbetales den ikke.
Efter § 36, stk. 1, i lov om social pension afgør kommu-
nalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales,
hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke
kan administrere pensionen. Pensionisten og kommunalbe-
styrelsen kan også aftale, at kommunalbestyrelsen skal ad-
ministrere pensionen, jf. § 36, stk. 2. Kommunen giver efter
stk. 3 Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen eller
aftalen, og Udbetaling Danmark overfører den pension, som
pensionisten ville have fået udbetalt, til kommunen.
Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales
den supplerende pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark
inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye op-
lysninger om pensionistens formue pr. 1. januar, som viser,
at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter § 39 b, stk. 1, foretager Udbetaling Danmark årligt
en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående
kalenderår på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra
indkomstregistret. Det gælder også for den supplerende pen-
sionsydelse efter § 72 d i lov om social pension.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at Udbetaling Danmark uden an-
søgning udbetaler ekstra økonomisk støtte til en person, der
har ret til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse
for år 2022 efter § 72 d i lov om social pension, jf. dog stk.
4.
Der vil efter forslaget være tale om en automatisk ud-
betaling, hvor personen som udgangspunkt ikke selv skal
henvende sig til myndigheden og søge om udbetaling og
indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.
Det følger af bestemmelsen, at pensionisten skal have fået
udbetalt ældrecheck for 2022 for at kunne få udbetalt ekstra
økonomisk støtte. Det er således ikke afgørende, hvornår
udbetalingen af ældrechecken for 2022 finder sted.
Udbetalingstidspunktet for ældrechecken kan dog have
betydning for, hvornår den automatiske udbetaling af ekstra
økonomisk støtte sker.
Det foreslås i stk. 2, at der udbetales ekstra økonomisk
støtte, jf. stk. 1, på 2.500 kr. i 2022 og 2.500 kr. i 2023.
Første udbetaling af 2.500 kr. vil omfattet personer, som
har fået udbetalt ældrecheck i perioden fra januar og indtil
udbetalingstidspunktet, forventeligt i september 2022. An-
den udbetaling af 2.500 kr. vil ske i 1. kvartal 2023 og vil
som udgangspunkt omfatte præcis samme målgruppe. Her-
efter vil der være yderligere 2 runder i 2023 for personer,
som i forbindelse med efterreguleringen for 2022 først får
efterbetalt ældrechecken i 2023. I disse tilfælde kan der
eventuelt være tale om at udbetale et samlet beløb på 5.000
kr., hvis personen ikke tidligere har modtaget ekstra økono-
misk støtte.
Hvis ældrechecken f.eks. ikke er blevet udbetalt i januar
2022, fordi tillægsprocenten på daværende tidspunkt var 0,
men pensionen efterfølgende f.eks. i oktober 2022 omregnes
og tillægsprocenten i den forbindelse ændrer sig, vil der
således ikke på dette tidspunkt ske efterbetaling af ældre-
checken. Ældrechecken vil i disse tilfælde først blive efter-
betalt i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for
2022, som finder sted i 2023. I et sådant tilfælde vil udbeta-
ling af ekstra økonomisk støtte derfor først ske på baggrund
af en fornyet udsøgning i 2023, når efterreguleringen og
udbetalingen af ældrechecken er gennemført. Berettigelsen
til udbetaling af ekstra økonomisk støtte opstår således i
disse tilfælde først, når der er sket efterregulering og i den
forbindelse udbetalt ældrecheck.
Tilsvarende kan der ske en samlet udbetaling til personer,
som ikke automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte
og derfor søger om udbetaling af støtten efterfølgende efter
forslaget til stk. 5.
Dog vil der ikke kunne udbetales ekstra økonomisk støtte
for personer, som først får efterbetalt en ældrecheck for
2022 efter den 31. december 2024, da dette foreslås som
frist for indgivelse af ansøgning om ekstra økonomisk støtte
efter den automatiske udsøgning er afsluttet ultimo 2023, jf.
forslagets § 1, stk. 5.
Hvis pensionisten er berettiget til ældrecheck for andre
perioder end 2022, vil dette heller ikke give ret til ekstra
økonomisk støtte, selv om en ældrecheck for 2021 først
efterbetales i 2022.
Forslaget vil således indebære, at folkepensionister, som
ikke er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for
2022, heller ikke vil blive berettiget til ekstra økonomisk
støtte på i alt 5.000 kr. Det gælder også, hvis pensionisten
ikke har fået udbetalt ældrecheck, fordi ældrecheckens stør-
relse er under 200 kr., eller hvis ældrechecken er blevet
tilbagebetalt forud for udbetalingstidspunktet.
Det foreslås i stk. 3, at ved udbetaling af ekstra økonomisk
støtte efter stk. 1 og 2 finder § 36 i lov om social pension
tilsvarende anvendelse.
Forslaget vil indebære, at hvis en kommune efter reglerne
i § 36 i lov om social pension har indgået aftale med pen-
sionisten eller har afgjort på hvilken måde pensionen skal
udbetales, fordi kommunen skønner, at pensionisten ikke
kan administrere pensionen, finder aftalen eller afgørelsen
herom tilsvarende anvendelse i forbindelse med en udbeta-
ling af ekstra økonomisk støtte til pensionisten.
Det foreslås i stk. 4, at ekstra økonomisk støtte efter stk.
1 ikke udbetales til dødsboet efter en person, der på udbeta-
lingstidspunktet er afgået ved døden.
18
Ekstra økonomisk støtte tilfalder derfor ikke boet, selv om
afdøde har modtaget ældrecheck for 2022 og derfor formelt
set er omfattet af målgruppen. Hvis dødsfaldet sker kort
tid før udbetalingstidspunktet, og derfor f.eks. endnu ikke
er blevet registret i CPR, og den ekstra økonomiske støtte
derfor er blevet udbetalt, vil støtten dog ikke blive krævet
tilbagebetalt fra boet.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en person, der den 1.
november 2023 ikke automatisk har modtaget ekstra øko-
nomisk støtte efter stk. 1, og som er berettiget til og har
fået udbetalt supplerende pensionsydelse for 2022, kan i
perioden fra den 1. november 2023 til den 31. december
2024 ansøge om at få udbetalt ekstra økonomisk støtte hos
Udbetaling Danmark. Ansøgningen om ekstra økonomisk
støtte skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest
31. december 2024.
Forslaget sikrer, at der efter ansøgning kan træffes afgø-
relse om ekstra økonomisk støtte, hvis folkepensionisten
ikke har modtaget en udbetaling af ekstra økonomisk støtte
automatisk fra Udbetaling Danmark efter den årlige efterre-
gulering af pensionen for det foregående kalenderår efter
de gældende regler i § 39 b i lov om social pension. Det
kan f.eks. være relevant i de tilfælde, hvor efterreguleringen
først finder sted efter sidste automatiske udsøgning ultimo
2023, og personen først her får efterbetalt ældrecheck.
Forslaget vil indebære, at der ikke udbetales ekstra øko-
nomisk støtte til personer, som søger herom efter fristens
udløb, selv om personen eventuelt først får efterbetalt ældre-
checken i 2025 eller senere.
Hvis Udbetaling Danmark i den mellemliggende periode
fra den første udbetaling af ekstra økonomisk støtte bliver
opmærksom på, at en person, der har været berettiget til
og fået udbetalt ældrecheck for 2022, ved en fejl ikke har
modtaget den ekstra økonomiske støtte automatisk efter §
1, vil Udbetaling Danmark rette op på fejlen og udbetale
ekstra økonomisk støtte til den berettigede person. Hvis år-
sagen til, at personen ikke har modtaget ekstra økonomisk
støtte skyldes, at ældrechecken først er udbetalt efter den
automatiske kørsel, vil udbetaling dog først ske ved den
næste automatiske udsøgning, da det i sådanne tilfælde ikke
beror på en fejl.
Til § 2
Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales
den supplerende pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark
inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye op-
lysninger om pensionistens formue pr. 1. januar, som viser,
at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter § 39 b, stk. 1 i lov om social pension, foretager
Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af
pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Viser
efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt
i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales, jf.
§ 39 b, stk. 5. Det gælder også for den supplerende pensi-
onsydelse efter § 72 d i lov om social pension.
Efter § 41 i lov om social pension har pensionisten pligt
til at oplyse de relevante myndigheder om ændringer i for-
hold, der kan forventes at medføre ændringer i pensionen, jf.
kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Efter § 41, stk. 3 i lov om social pension, kan Udbetaling
Danmark afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller sam-
lever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af
pensionen.
Efter § 42, stk. 1, i lov om social pension skal pensio-
nisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er
modtaget med urette, hvis en pensionist har tilsidesat sin
oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende
uberettiget har modtaget pension, jf. dog stk. 2.
Efter § 42, stk. 2, i lov om social pension finder § 42,
stk. 1, ikke anvendelse ved omregning i løbet af kalender-
året efter § 39, og ved den årlige endelige efterregulering
af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b,
med mindre der er tale om omregning og efterregulering på
grund af ændringer af pensionistens personlige forhold.
Det foreslås i § 2, at hvis pensionisten eller dennes dødsbo
skal tilbagebetale den supplerende pensionsydelse for 2022
efter § 39 b, stk. 5, eller § 42, stk. 1, i lov om social
pension, skal udbetalt ekstra økonomisk støtte efter § 1 ikke
tilbagebetales.
Det sikres herved, at pensionisten ikke skal tilbagebetale
ekstra økonomisk støtte, selv om pensionisten skal tilbage-
betale den ældrecheck, som ligger til grund for udbetalingen
af den ekstra økonomiske støtte, f.eks. i forbindelse med den
årlige efterregulering af pensionen eller hvis pensionisten
har undladt at afgive oplysninger eller har indsendt forkerte
oplysninger til Udbetaling Danmark og derved fået udbetalt
ældrechecken.
Tilsvarende gælder ved en eventuel uberettiget udbetaling
af ældrecheck og ekstra økonomisk støtte til pensionistens
dødsbo.
Herudover vil de ulovbestemte regler om condictio inde-
biti være gældende. Det betyder, at der i andre tilfælde af
fejludbetalinger af ekstra økonomisk støtte skal foretages en
konkret vurdering af, om pensionisten har modtaget ekstra
økonomisk støtte mod bedre vidende, for at beløbet kan
kræves tilbagebetalt.
Til § 3
Udbetaling Danmark varetager i dag opgaven med admi-
nistration og udbetaling af en række offentlige ydelser. Det
gælder bl.a. tilkendelse og udbetaling af folkepension, her-
under ældrecheck efter § 72 d i lov om social pension.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at udbetaling af ekstra økonomisk
støtte efter § 1 administreres af Udbetaling Danmark.
19
Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af ekstra
økonomisk støtte til Udbetaling Danmark, som i forvejen
udbetaler ældrechecken til målgruppen.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at Udbetaling Danmark har
pligt til at videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt
og personnummer på personer, der har modtaget ekstra øko-
nomisk støtte efter § 1, til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse,
samt opbevaring styrelsens statistiske datavarehus.
Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark får en
pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling
af ekstra økonomisk støtte til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse
og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske data-
varehus, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning
for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Oplysningerne om ordingen kan herefter køres sammen
med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene
ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave
statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk
niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype
m.v.
Til § 4
Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til
ydelsesmodtagere.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til ydelsesmod-
tagere, der for marts 2022 helt eller delvist modtog en af
følgende forsørgelsesydelser:
1) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension
eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
2) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
3) Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.
4) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
5) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for
retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for
marts 2022 har haft ret til en ydelse, uanset hvornår den er
blevet udbetalt. En udbetaling af ydelse for marts 2022, som
sker efter marts 2022, vil således også give ret til engangs-
beløbet. En udbetaling i marts 2022 for andre perioder vil
omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket
udbetaling for februar 2022.
De enkelte ydelser, der giver ret til beløbet, jf. nr. 1-5,
beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil
der henvises. Se punkt 2.2.1.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til
personer, som for marts 2022 har modtaget førtidspension
efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende
for marts 2022, jf. § 43 a i lov om social pension eller §
44 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., får ikke udbetalt engangsbe-
løb. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke
får udbetalt førtidspension for marts 2022 f.eks. på grund
af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus
eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til
personer, som for marts 2022 har modtaget seniorpension
efter kapitel 3 a i lov om social pension.
Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende
for marts 2022 efter § 26 e i lov om social pension, får ikke
udbetalt engangsbeløbet. Det samme gælder personer, der
af andre årsager ikke får udbetalt seniorpension for marts
2022 f.eks. på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i
fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager
sig strafforfølgning.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 3, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for
marts 2022 har modtaget tidlig pension efter kapitel 3 b i lov
om social pension.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 4, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for
marts 2022 har modtaget efterløn efter kapitel 11 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 5, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for
marts 2022 har modtaget fleksydelse efter lov om fleksydel-
se.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét
engangsbeløb efter § 4, stk. 1 til samme person.
Engangsbeløbet udbetales ikke til en person i målgruppen,
der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. For så
vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension tjekke for dødsfald i CPR inden forsøg på udbeta-
ling.
Det foreslås i § 4, stk. 3, at engangsbeløb efter stk. 1 ikke
udbetales til dødsboet efter en person, der på udbetalings-
tidspunktet er afgået ved døden.
Engangsbeløbet tilfalder ikke boet, selv om afdøde har
modtaget en af de omfattede forsørgelsesydelser for marts
2022 og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til §
4. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet,
og derfor ikke er blevet registret i CPR endnu, og engangs-
20
beløbet derfor udbetales alligevel, vil beløbet ikke blive
krævet tilbage fra boet.
Til § 5
Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger
m.v. skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det
Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som
ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto
i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myn-
digheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af
pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i
henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et
personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige
myndigheder.
Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021
om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-
nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark,
anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti
skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.
Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er
offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkonto-
systemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virk-
somheder.
Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse
med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist
en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den
offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden
får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i be-
kendtgørelse om Nemkontoordningen.
Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets
Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til
ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som har en NemKonto.
Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor ydel-
sesmodtageren som udgangspunkt ikke selv skal henvende
sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og søge om udbe-
taling og indsende dokumentation for, at betingelserne er
opfyldt.
Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at
ydelsesmodtageren har modtaget en af de ydelser, der er
nævnt i § 4. Desuden er det en betingelse, at ydelsesmodta-
gerem har anvist en NemKonto.
Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk ud-
betaling til personer med en NemKonto. Det forudsættes, at
udbetalingen så vidt muligt skal finde sted inden udgangen
af januar 2023.
Det foreslås i § 5 stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangs-
beløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmedde-
lelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist en
konto som NemKonto.
Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut,
hvor borgeren har en konto, der er anvist som borgerens
NemKonto, som skal meddele borgeren afgørelse om en-
gangsbeløbet.
Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der
kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangsbeløbet via
det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er
blevet anvist af borgeren som NemKonto, får meddelelse
om udbetaling af ydelsen.
Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvar-
lige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte,
foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det
er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren medde-
lelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid
ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det
vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som
myndighedsansvarlig skal stå inde for den afgørelse, der er
truffet.
Det foreslås i § 5 stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets
Tillægspension anmoder ydelsesmodtagere omfattet af § 4,
som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan konto
med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.
Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspen-
sion på baggrund af en liste over personnumre på de ydel-
sesmodtagere, der er berettiget til engangsbeløb, men som
ikke har en NemKonto, sender en meddelelse via Digital
Post med oplysning om, at personen kan modtage engangs-
beløbet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.
Det foreslås i § 5 stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes via
Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadres-
se, der fremgår af CPR, når ydelsesmodtageren er undtaget
fra Digital Post.
For de personer, der ikke er tilsluttet Digital Post, finder
Arbejdsmarkedets Tillægspension via opslag i CPR perso-
nens bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den
bopælsadresse, der fremgår af CPR.
Det forventes, at udbetalingen af beløb efter stk. 2 vil ske
ad to omgange i perioden mellem den 1. marts 2023 og den
31. maj 2023.
Forslaget skal sikre, at personer, som ikke tidligere har
fået udbetalt engangsbeløb efter § 4, og som inden 31. maj
2023 anviser en NemKonto, også får udbetalt beløbet.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedparten af
ydelsesmodtagere i udlandet, som er omfattet af målgrup-
pen efter § 4, har en NemKonto og derved vil få udbetalt
engangsbeløbet automatisk.
Det foreslås i § 5 stk. 3, at Udbetaling Danmark orienterer
i deres årsbrev til modtagere af førtidspension eller senior-
pension med bopæl i udlandet om retten til engangsbeløb
og opfodrer disse personer om at anvise en NemKonto med
henblik på udbetaling af engangsbeløbet.
Forslaget betyder, at pensionister med bopæl i udlandet vil
blive gjort opmærksom efter både stk. 2 og stk. 3 på mulig-
heden for at få udbetalt engangsbeløb, og vil herefter have
mulighed for at reagere, hvis de fortsat ikke har modtaget
engangsbeløbet.
Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved
21
at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via
banken.
Årsbrevet forventes udsendt i november 2022.
Det foreslås i § 5 stk. 4, 1. pkt., at ydelsesmodtagere, der
den 1. marts 2023 ikke automatisk har modtaget engangsbe-
løb efter § 4, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejds-
markedets Tillægspension.
Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes
afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den beretti-
gede personkreds for engangsbeløbet, selvom personen ikke
har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarke-
dets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor
der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata ved-
rørende personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår
som ydelsesmodtager for marts måned 2022. Det gælder
også i de situationer, hvor personen er omfattet af den
berettigede personkreds efter § 4, men ikke har modtaget
udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en
NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Til-
lægspension oplyse personen om, at pågældende skal anvise
en NemKonto for at kunne få beløbet udbetalt.
Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har mod-
taget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en
NemKonto, få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
Det foreslås i § 5 stk. 4, 2. pkt., at personen skal dokumen-
tere at være omfattet af § 4 og anvise en NemKonto, jf. dog
stk. 5.
Dokumentationen kan f.eks. være en kopi af et kontoudtog
eller en udbetalingsmeddelelse. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension vil træffe afgørelse på grundlag af borgerens egne
oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således
ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder,
som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 6.
Det er også en forudsætning for at modtage beløbet efter
stk. 4, at beløbet kan udbetales til en NemKonto. Personen
skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet
anvist en NemKonto. Personen kan anvise en konto som
NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på
Nemkonto.dk eller via banken.
Borgeren vil ikke få en særskilt begrundelse, hvis en-
gangsbeløbet udbetales til borgeren. Arbejdsmarkedets Til-
lægspension vil derimod skulle træffe afgørelse om en-
gangsbeløb efter stk. 4 med en begrundelse for, at beløbet
ikke kan udbetales, f.eks. fordi borgeren ikke har dokumen-
teret at være omfattet af målgruppen eller fordi borgeren
fortsat ikke har anvist en NemKonto.
Det foreslås i § 5 stk. 4, 3. pkt., at ansøgningen om
engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Til-
lægspension senest den 31. maj 2023.
Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale
om administration af en enkelt udbetaling, som skal anven-
des til husholdningsøkonomien i en situation med stigende
energipriser, og som derfor bør udbetales inden for nærme-
ste fremtid. Samtidig skal modtagerne af ydelser, som kan
være berettiget til beløbet, have tid til at reagere, hvis belø-
bet ikke er blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for
ydelsesmodtagere i udlandet.
Det foreslås i § 5, stk. 5, at ydelsesmodtagere, som ikke
kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbelø-
bet efter stk. 4 og anvise en anden konto til udbetaling af
engangsbeløbet.
Forslaget er en fravigelse af hovedreglen om, at engangs-
tilskuddet skal udbetales til NemKonto og er begrundet i, at
der f.eks. er personer, som ikke kan få en konto i et pengein-
stitut og dermed ikke kan anvise en NemKonto. Der stilles
ikke krav om dokumentation til, at der ikke kan oprettes en
NemKonto og personen skal blot angive dette i forbindelse
med ansøgningen, som sker efter stk. 4.
Forslaget giver mulighed for, at sådanne personer efter
ansøgning vil kunne få udbetalt engangsbeløbet på anden vis
end til en NemKonto.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigøren-
de virkning til den oplyste konto.
Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i for-
hold til ansøgningsordningen efter stk. 4. Bestemmelsen
giver således ikke mulighed for at fravige betingelsen om
udbetaling til NemKonto i forbindelse med den automatiske
udbetaling efter stk. 1.
Til § 6
Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister, at
hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som
er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysnin-
gerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister
må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder be-
skyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til an-
dre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller
Indenrigs- og Boligministeriet har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering udsøger ydelsesmodtagere, som er omfattet
af § 4, og videregiver oplysninger om ydelsesmodtagernes
personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug
for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering har pligt til at videregive personnumre til
Arbejdsmarkedets Tillægspension for ydelsesmodtagere om-
fattet af § 4.
Det forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering kan videregive oplysningerne til Arbejdsmarkedets
Tillægspension senest i uge 49 med henblik på udbetaling i
januar 2023.
Det foreslås i § 6, stk. 2, 1. pkt., at Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering udsøger i uge 45 i 2022 ydelses-
modtagere nævnt i stk. 1, på grundlag af data fra arbejdsløs-
hedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til
styrelsens Statistiske Datavarehus.
22
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering skal behandle, herunder samkøre almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt for-
trolige oplysninger om personnumre på de personer, der er
omfattet af § 4, til brug for udsøgningen af den berettigede
personkreds.
Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er
registreret i uge 45 i de nævnte registre, sikrer, at flest
mulige ydelsesmodtagere for marts 2022, jf. § 4, er blevet
registreret i de relevante registre til brug for udbetaling af
engangsbeløbet uden ansøgning efter forslaget til § 5, stk. 1.
Oplysningerne om ydelsestype skal ikke videregives til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke vil have brug
for denne oplysning i forbindelse med udbetalingen af en-
gangsbeløbet, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension forud-
sættes kun at skulle behandle oplysninger om personnum-
mer.
Det foreslås i § 6, stk. 2, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge,
hvis data ikke kan udtrækkes i uge 45.
Udtræk af data i en anden uge end uge 45 i 2022 kan
f.eks. være nødvendigt, hvis der skulle opstå uforudsete for-
hindringer for at trække data fra uge 45 i 2022.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at der til brug for udsøgningen i
medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om ydelses-
type og personnummer for de personer, som er omfattet af §
4.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, til brug for udsøgningen af den berettigede
personkreds, skal behandle, herunder samkøre almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt for-
trolige oplysninger om personnumre på de personer, der
er omfattet af § 4, og videregive personnumrene for de
ydelsesmodtagere, som er berettiget til engangsbeløbet, til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræ-
den, jf. forslagets § 13.
Det foreslås i § 6 stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion indsamler oplysninger fra CPR om navn og adresse på
de personer omfattet af § 4, der ikke har en NemKonto, til
brug for anmodningen efter § 5, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion skal finde adresser på de personer, der ikke har Nem-
Konto, i CPR og ikke i andre it-systemer, der indeholder
oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i overensstem-
melse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personre-
gister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til,
at ATP kan genbruge oplysninger om adresse fra CPR i
overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale Personre-
gister.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Til § 7
Det foreslås i § 7, at engangsbeløb, som er udbetalt til en
ydelsesmodtager eller dennes dødsbo, der ikke er fuldt ud
berettiget til det udbetalte beløb efter § 4, ikke skal betales
tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herun-
der fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 6 og det udbetalte
beløb ikke overstiger 4.000 kr.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 6, hvorefter
udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på
baggrund af data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering udsøger i tilgængelige registre.
Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling
af engangsbeløb, selv om modtageren ikke fuldt ud er beret-
tiget til det udbetalte beløb, hvis det beløb, som er udbetalt
uberettiget, ikke overstiger 4.000 kr. Dette kan f.eks. være i
de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl
i de data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
har indhentet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til
§ 6.
Grænsen på 4.000 kr. skal dog samtidigt sikre, at borgere
har pligt til at tilbagebetale beløb, som er modtaget uberet-
tiget, hvis det udbetalte beløb er over 4.000 kr., f.eks. i
tilfælde af større datafejl.
Ved fejludbetalinger over 4.000 kr. kan Arbejdsmarkedets
Tillægspension kræve beløbet tilbagebetalt i medfør af reg-
lerne om condictio indebiti.
Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 3, hvorefter engangsbelø-
bet ikke udbetales til dødsboet efter en ydelsesmodtager, der
på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, vil engangs-
beløb, der på grund af en myndighedsfejl er udbetalt til
boet efter en ydelsesmodtager ikke blive krævet tilbagebe-
talt. Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i udsøgnings-
data. Det kan f.eks. også skyldes, at dødsfaldet er sket kort
tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er ble-
vet registreret i CPR.
Til § 8
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en
række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne,
hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på bag-
grund af registerbaserede data.
Det foreslås i § 8, at udbetaling af engangsbeløb efter § 4
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af en-
gangsbeløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangs-
beløbet udbetales således med administrativ og teknisk bi-
stand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostnings-
dækket basis. Det vil indebære, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension skal have dækket alle direkte og indirekte om-
23
kostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med
udbetaling af engangsbeløb. Når den tekniske bistand leve-
res på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden
avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms
af ydelserne.
Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions
medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger
eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som
følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar
for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb,
herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er beret-
tiget til at modtage engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Til-
lægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske
tab og berigtige eventuelle fejl.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal videregiver oplysninger om udbetalingstidspunkt og
personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb
efter § 4 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til
brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring
styrelsens statistiske datavarehus.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion skal indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling
af engangsbeløbet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og
forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datava-
rehus, jf. § 38 i Lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning
for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen
med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene
ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave
statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk
niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype
mv.
Til § 10
Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til
uddannelsessøgende, der modtager SU.
Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til
uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog stipendium
som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktions-
nedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3.
Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til
uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog stipendium
som tillæg til enlige forsørgere efter SU-lovens § 7, stk. 4,
nr. 1.
Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for
retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for
marts 2022 har modtaget et af det anførte tillægsstipendier,
uanset hvornår tillægget er blevet udbetalt. En udbetaling
af tillægget for marts 2022, som sker efter marts 2022,
vil således også give ret til engangsbeløbet. Idet SU er
forudbetalt og udbetales ved udgangen af den forudgående
kalendermåned, vil udbetalingen ultimo februar 2022 for
støttemåneden marts 2022 give ret til engangsbeløbet. En
udbetaling i marts 2022 for andre støttemåneder vil omvendt
ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbeta-
ling af tillæg, der er tildelt for februar 2022.
De enkelte tillægsstipendier, der giver ret til beløbet, jf.
§ 10, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger,
hvortil der henvises. Se punkt 2.3.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at der maksimalt kan udbetales
ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme person.
Det foreslåede vil medføre, at en uddannelsessøgende, der
for marts 2022 både er berettiget til SU-handicaptillæg og
SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, alene vil modtage ét
engangsbeløb på 2.000 kr.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at engangsbeløb efter stk. 1
ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på
udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.
Det foreslåede vil medføre, at engangsbeløbet ikke tilfal-
der boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede
tillægsstipendier for marts 2022, og derfor er omfattet af
målgruppen, jf. forslaget til § 10.
For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets
Tillægspension tjekke for dødsfald i CPR inden forsøg på
udbetaling.
Hvis engangsbeløbet på grund af en myndighedsfejl, eller
f.eks. fordi dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunk-
tet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR, bliver
udbetalt til den uddannelsessøgendes dødsbo, vil engangs-
beløbet dog ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet. Der
henvises til bemærkningerne til § 13.
Til § 11
Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, skal
personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale
Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er
registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et
pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndig-
heder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af
pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i
henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et
personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige
myndigheder.
Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021
om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-
nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark,
24
anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti
skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.
Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er
offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkonto-
systemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virk-
somheder.
Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse
med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist
en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den
offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden
får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i be-
kendtgørelse om Nemkontoordningen.
Det foreslås i § 11, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets
Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til
uddannelsessøgende omfattet af § 10, som har en NemKon-
to.
Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor de
uddannelsessøgende som udgangspunkt ikke selv skal hen-
vende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og søge om
udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne
er opfyldt.
Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at
den uddannelsessøgende har modtaget et af de tillægssti-
pendier, der er nævnt i § 10, stk. 1. Desuden er det en
betingelse, at den uddannelsessøgende har anvist en Nem-
Konto. Den uddannelsessøgende har således ikke krav på
at få udbetalt beløbet til en anden konto, herunder en speci-
fik konto, der af den uddannelsessøgende ønskes oprettet
alene til brug for udbetaling til beløbet. Det gælder både
uddannelsessøgende med bopæl i Danmark og uddannelses-
søgende med bopæl i udlandet.
Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk
udbetaling til uddannelsessøgende med en NemKonto. Det
forudsættes, at udbetalingen så vidt muligt vil finde sted
inden udgangen af 2022.
Det foreslås i § 11, stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangs-
beløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmed-
delelsen fra det finansielle institut, hvor den uddannelsessø-
gende har anvist en konto som NemKonto.
Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut,
hvor den uddannelsessøgende har en konto, der er anvist
som den uddannelsessøgendes NemKonto, som skal medde-
le den uddannelsessøgende afgørelse om engangsbeløbet.
Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der
kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangsbeløbet via
det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har en
konto, der er blevet anvist af den uddannelsessøgende som
NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.
Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvar-
lige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte,
foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det
er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren medde-
lelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid
ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det
vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som
myndighedsansvarlig skal stå inde for den afgørelse, der er
truffet.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets
Tillægspension anmoder uddannelsessøgende omfattet af §
10, som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan
konto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.
Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspen-
sion på baggrund af en liste over personnumre på de uddan-
nelsessøgende, der er berettiget til engangsbeløbet, men som
ikke har en NemKonto, sender en meddelelse ved alminde-
ligt brev med oplysning om, at den uddannelsessøgende kan
modtage beløbet, hvis den pågældende anviser en NemKon-
to.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes
ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af
CPR. Arbejdsmarkedets Tillægspension finder via opslag
i CPR den uddannelsessøgendes bopælsadresse og sender
meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af
CPR.
Det forventes, at udbetalingen af engangsbeløb efter stk. 2
vil ske løbende i perioden mellem den 15. november 2022
og den 15. februar 2023.
Forslaget skal sikre, at uddannelsessøgende, som ikke tid-
ligere har fået udbetalt engangsbeløb efter § 10, og som
inden den 15. februar 2023 anviser en NemKonto, også får
udbetalt engangsbeløbet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at ho-
vedparten af tillægsstipendiemodtagere i både Danmark og
udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 11, har en
NemKonto og derved vil få udbetalt engangsbeløbet auto-
matisk. Dette skyldes, at det følger af SU-lovens § 38 b, stk.
1, at SU udbetales til den uddannelsessøgendes NemKonto,
hvorfor alle SU-modtagere har måtte anvise en NemKonto
for at modtage SU.
Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt., at uddannelsessøgende,
der pr. 15. november 2022 ikke har modtaget engangsbeløb
efter § 10, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.
Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes
afgørelse om, hvorvidt en uddannelsessøgende er omfattet af
den berettigede personkreds for engangsbeløbet, selvom den
uddannelsessøgende ikke har modtaget en udbetaling auto-
matisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder
f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndigheds-
fejl er fejl i data vedrørende den uddannelsessøgende, her-
under at den uddannelsessøgende f.eks. ikke fremgår som
tillægsstipendiemodtager for marts måned. Det gælder også
i de situationer, hvor den uddannelsessøgende er omfattet
af den berettigede personkreds efter § 10, men ikke har
modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har
anvist en NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmar-
kedet Tillægspension oplyse den uddannelsessøgende om,
at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne få
beløbet udbetalt.
Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har mod-
25
taget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en
NemKonto, få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
Det foreslås i § 11, stk. 3, 2. pkt., at den uddannelsessø-
gende skal dokumentere at være omfattet af § 10 og anvise
en NemKonto.
Dokumentationen kan være i form af en udskrift fra
minSU, hvori retten til tillægsstipendier i de enkelte må-
neder fremgår. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe
afgørelse på grundlag af den uddannelsessøgendes egne op-
lysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke
indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som
har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 11.
Det er også en forudsætning for at modtage beløbet ef-
ter stk. 3, at beløbet kan udbetales til en NemKonto. Den
uddannelsessøgende skal derfor oplyse, at der forud for
ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Den uddannel-
sessøgende kan anvise en konto som NemKonto enten ved
at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via
banken.
Den uddannelsessøgende vil ikke få en særskilt begrun-
delse, hvis engangsbeløbet udbetales til den uddannelsessø-
gende. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod skulle
træffe afgørelse om engangsbeløb efter stk. 3 med en be-
grundelse for, at beløbet ikke kan udbetales, f.eks. fordi den
uddannelsessøgende ikke har dokumenteret at være omfattet
af målgruppen.
Det foreslås i § 11, stk. 3, 3. pkt., at ansøgningen om
engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Til-
lægspension senest den 15. februar 2023.
Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale
om administration af en enkelt udbetaling, som skal anven-
des til husholdningsøkonomien i en situation med stigende
energipriser, og som derfor bør udbetales inden for nærme-
ste fremtid. Samtidig skal modtagerne af tillægsstipendierne,
som kan være berettiget til beløbet, have tid til at reagere,
hvis beløbet ikke er blevet udbetalt automatisk. Det gælder
særligt for tillægsstipendiemodtagere i udlandet.
Det foreslås i § 11, stk. 4, at personer, som ikke kan få
oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter
stk. 3 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbe-
løbet.
Forslaget vil være en fravigelse af hovedreglen om, at
engangstilskuddet skal udbetales til en NemKonto og er be-
grundet i, at der f.eks. er personer, som ikke kan få en konto
i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en NemKon-
to. Der stilles ikke krav om dokumentation til, at der ikke
kan oprettes en NemKonto og personen skal blot angive
dette i forbindelse med ansøgningen, som sker efter stk. 4.
Det bemærkes, at SU-modtagere er forpligtet til at have en
NemKonto med henblik på udbetaling af SU, jf. SU-lovens
§ 38 b, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse sigter dermed
på de særlige tilfælde, hvor en person på tidspunktet for
udbetaling af engangsløbet ikke længere er SU-modtager, og
ikke længere har en konto i et pengeinstitut, og som dermed
ikke længere kan anvise en NemKonto. I de tilfælde vil per-
sonen kunne ansøge om engangsbeløbet ved Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og anvise en anden konto til udbetaling
af engangsbeløbet.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigøren-
de virkning til den oplyste konto.
Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i for-
hold til ansøgningsordningen efter stk. 3. Bestemmelsen
giver således ikke mulighed for at fravige betingelsen om
udbetaling til NemKonto i forbindelse med den automatiske
udbetaling efter stk. 1.
Til § 12
Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, at hvis en
offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er regi-
streret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i
CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en
myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede
navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offent-
lige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af
lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Inden-
rigs- og Boligministeriet har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at Uddannelses- og Forsknings-
styrelsen udsøger de uddannelsessøgende, som er omfattet
af § 10, og videregiver oplysninger om de uddannelsessø-
gendes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til
brug for udbetaling af engangstilskud efter § 11, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningssty-
relsen har pligt til at videregive personnumre til Arbejds-
markedets Tillægspension for personer omfattet af § 10.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at der til brug for udsøgningen
i medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om ydel-
sestype, udbetaling og personnummer for de uddannelsessø-
gende, som er omfattet af § 10.
Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningssty-
relsen, til brug for udsøgningen af den berettigede person-
kreds, skal behandle, herunder samkøre som udgangspunkt
almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelses-
type samt fortrolige oplysninger om personnumre på de
uddannelsessøgende, der er omfattet af § 10, og videregi-
ve personnumrene for de tillægsstipendiemodtagere, som er
berettiget til engangsbeløbet, til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension. Det bemærkes dog, at oplysning om, at personer
i den berettigede modtagerkreds opfylder betingelserne for
at modtage SU-handicaptillæg, vurderes at være en følsom
oplysning i sig selv, også selvom der ikke behandles oplys-
ninger om den specifikke årsag til, at tillægget modtages.
De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræ-
den, jf. forslagets § 19.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension indsamler oplysninger fra CPR om navn og adresse
26
på de personer omfattet af § 10, der ikke har en NemKonto,
til brug for anmodningen efter § 11, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion skal finde adresser på de uddannelsessøgende, der ik-
ke har NemKonto i CPR og ikke i andre it-systemer, der
indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i
overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale
Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjem-
mel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan genbruge
oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med §
34 i lov om Det Centrale Personregister.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3, om forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension fastsætter en frist og dataformat for fremsendelse af
oplysninger efter stk. 1.
Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion vil give Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en frist
for, hvilken dato oplysninger efter stk. 1 senest skal oversen-
des til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fristen forventes
fastsat under hensyntagen til, at engangsbeløbet til tillægs-
stipendiemodtagerne, jf. forslagets § 10, stk. 1, så vidt mu-
ligt kan blive udbetalt hurtigst muligt i 2022.
Til § 13
Det foreslås i § 13, at engangsbeløb, som er udbetalt til en
uddannelsessøgende eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud
er berettiget til det udbetalte beløb efter § 10, ikke skal be-
tales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl,
herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 12, og det
udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 12, hvorefter
udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på
baggrund af data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
trækker fra det SU-administrative it-system US2000.
Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebeta-
ling af engangsbeløb, selv om modtageren ikke fuldt ud
er berettiget til det udbetalte beløb, hvis det beløb, som er
udbetalt uberettiget, udgør op til 4.000 kr. Dette kan f.eks.
være i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejds-
markedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen
eller en fejl i de data, som Uddannelses- og Forskningssty-
relsen har trukket fra SU-systemet i forbindelse med udbe-
talingen, jf. forslaget til § 12. Grænsen på 4.000 kr. skal
dog samtidigt sikre, at uddannelsessøgende har pligt til at
tilbagebetale det fulde beløb, som er modtaget uberettiget,
hvis det udbetalte beløb er over 4.000 kr., f.eks. i tilfælde
af større datafejl. Ved fejludbetalinger over 4.000 kr. kan
Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve det fulde beløb, der
er modtaget uberettiget, tilbagebetalt i medfør af reglerne
om condictio indebiti.
Uanset bestemmelsen i § 10, stk. 3, hvorefter engangsbe-
løbet ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende,
der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, vil en-
gangsbeløb, der på grund af en myndighedsfejl er udbetalt
til boet efter en uddannelsessøgende ikke blive krævet tilba-
gebetalt. Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i udsøg-
ningsdata. Det kan f.eks. også skyldes, at dødsfaldet er sket
kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er
blevet registreret i CPR.
Til § 14
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en
række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne,
hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på bag-
grund af registerbaserede data.
Det foreslås i § 14, at udbetaling af engangsbeløb efter § 4
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af en-
gangsbeløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangs-
beløbet udbetales således med administrativ og teknisk bi-
stand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostnings-
dækket basis. Det vil indebære, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension skal have dækket alle direkte og indirekte om-
kostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med
udbetaling af engangsbeløb. Når den tekniske bistand leve-
res på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden
avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms
af ydelserne.
Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions
medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger
eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som
følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar
for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb,
herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er beret-
tiget til at modtage engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Til-
lægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske
tab og berigtige eventuelle fejl.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og per-
sonnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb ef-
ter § 10, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til
brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i
styrelsens statistiske datavarehus.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion får en pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om
udbetaling af engangsbeløb til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse
og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske data-
varehus, jf. § 38 i Lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning
for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
27
Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen
med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene
ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave
statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk
niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype
mv.
Til § 16
Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen
efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt
er skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gæl-
dende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, med-
mindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i
ligningsloven. Da der er tale om et nyt tilskud, er der ikke
fastsat regler om skattefritagelse af den foreslåede ekstra
økonomiske støtte til modtagere af ældrecheck.
Det foreslås i § 16, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter
§ 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 er skattefri.
På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at ekstra
økonomiske tilskud og engangsbeløb ikke skal medregnes
til den skattepligtige indkomst.
Forslaget betyder, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter § 4 og 10 ikke vil indgå i opgørelsen af
den skattepligtige indkomst og dermed ikke vil få indflydel-
se i forbindelse med tildeling af en række indkomstafhængi-
ge ydelser.
Indeståender på personens bankkonti eller uforbrugte mid-
ler vil dog efter lov om individuel boligstøtte og efter pen-
sionslovgivningen indgå i opgørelsen af formuen og vil i
visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelsen eller
udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighe-
derne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutlig-
ning fra skattemyndighederne i forbindelse med tilkendelse
og beregning af ydelser, hvor formuen skal opgøres. For
de borgere, der løbende modtager ydelser, anvendes den
seneste slutligning typisk som udgangspunkt for formueop-
gørelsen. Personen har dog oplysningspligt og har derfor
pligt til at give myndighederne besked, hvis formuen aktuelt
er højere og har ret til at få lagt den aktuelle formue til
grund, hvis den er mindre end oplysningerne fra slutlignin-
gen. Slutligningen for 2022 vil f.eks. først blive anvendt
som grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i år
2023, og vil derfor som udgangspunkt blive lagt til grund
for opgørelsen af formuen pr. 1. januar 2024 og dermed for
ydelsesudbetalinger i hele 2024.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at ekstra økonomisk støtte efter
§ 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 indgår til og med
år 2025 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige
forsørgelsesydelser, herunder pension, og andre indkomst-
og formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke
fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægte-
fælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.
Det foreslås i § 16, stk. 3, at en person, der modtager en
offentlig forsørgelsesydelse, selv skal oplyse myndigheden,
som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbeta-
lingen af økonomisk støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter
§§ 4 eller 10.
Forslagene vil indebære, at ekstra økonomisk støtte og
engangsbeløb hverken vil indgå i en eventuel opgørelse af
formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tilde-
lingen og beregningen m.v. af offentlige ydelser. Støtten
vil heller ikke skulle indgå i vurderingen af pensionistens
økonomiske situation i forbindelse med tilkendelse af et
personligt tillæg efter § 14, stk. 1, i lov om social pension.
Andre indkomstafhængige offentlige ydelser, hvori den
ekstra økonomiske støtte ikke skal indgå, kan f.eks. være
boligstøtte og børnetilskud.
Efter forslaget ses der bort fra ekstra økonomisk støtte til
og med år 2025.
Forslaget vil indebære, at den ekstra økonomiske støtte og
engangsbeløbene ikke skal indgå i formueopgørelsen frem
til udgangen af 2025, og modtagerne af ekstra økonomisk
støtte skal i denne periode selv gøre opmærksom på, at støt-
ten ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser
eller tillæg.
Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2023
har brugt den ekstra økonomiske støtte, vil beløbet indgå i
skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2023. Disse
oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formue-
opgørelsen i 2025, herunder den årlige formueopgørelse den
1. januar 2025 i forbindelse med udbetaling af visse ydelser,
f.eks. pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse
tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelsen eller udmå-
lingen heraf. Personen vil i så fald kunne anmode Udbeta-
ling Danmark eller kommunen om at se bort fra den ekstra
økonomiske støtte i forbindelse med f.eks. ansøgning om en
ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse
frem til udgangen af 2025. Det vil f.eks. gælde i forhold til
en ansøgning af personligt tillæg eller helbredstillæg efter
lov om social pension eller den årlige formueopgørelse, som
anvendes til brug for afgørelsen om ældrecheck eller udbeta-
ling af boligstøtte.
Forslaget vil også indebære, at den ekstra økonomiske
støtte og engangsbeløbene vil kunne indgå i en opgørelse af
formue ved tildeling m.v. af offentlige ydelser fra 1. januar
2026, hvis den ekstra økonomiske støtte ikke er forbrugt
inden denne dato.
Det foreslås i § 16, stk. 4, at for at myndigheden kan se
bort fra ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene i de
i stk. 2 nævnte situationer, skal modtageren af ekstra øko-
nomisk støtte eller engangsbeløb efter anmodning fra den
relevante myndighed dokumentere at have modtaget støtten.
Dokumentationen vil kun være relevant i det omfang, den
relevante myndighed ikke i forvejen har oplysninger om
udbetaling af den ekstra økonomiske støtte eller engangsbe-
løbene. Det vil således f.eks. ikke være relevant for Udbe-
28
taling Danmark at anmode om dokumentation for ekstra
økonomisk støtte.
Dokumentation for udbetaling af den ekstra økonomiske
støtte eller engangsbeløbene kan ske i form af afgørelsen
om udbetalingen. Det vil dog ikke være et krav, at personen
godtgør, at den ekstra økonomiske støtte eller engangsbelø-
bene ikke er forbrugt, eller er adskilt fra anden formue,
f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at den indgår i en
ydelse, der opgøres på baggrund af formue.
Til § 17
Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejen-
dele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dis-
positioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en
tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være
udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer
udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. For-
mål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales
til den pågældende person.
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig
fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over,
herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer,
er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsfor-
følgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512
forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på under-
holdsbidrag.
Det foreslås i § 17, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter
§ 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan overdrages
eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til udbeta-
lingstidspunktet.
Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på ekstra
økonomisk støtte og engangsbeløb skal sikre en effektiv
udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget vil
således medføre, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller
ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdra-
ger retten til økonomisk støtte eller engangsbeløb. Hvis der
i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en
aftale om overdragelse af kravet, vil en sådan aftale være
ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løf-
te) om overdragelse.
Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod rets-
forfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der
har krav på økonomisk støtte eller engangsbeløb, vil skulle
tåle, at beløbet anvendes til at betale afdrag på gæld, og
derved kan beløbet ikke anvendes til at dække de stigende
forbrugspriser, som følge af inflation.
Økonomisk støtte og engangsbeløb vil være beskyttet mod
retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt,
hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvoref-
ter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet,
ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette
tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.
Det foreslås videre i § 17, stk. 2, at ekstra økonomisk
støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan
anvendes til modregning.
Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og
det gælder alle typer af modregning, herunder modregning i
økonomisk støtte og engangsbeløb for uberettiget modtagne
sociale ydelser.
Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er
ønsket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med
udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbe-
løbene, dvs. at beløbene udbetales, så det kan anvendes til at
dække de stigende priser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
afsnit 2.6.
Til § 18
Efter gældende regler i § 25 i lov om Udbetaling Danmark
dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver
på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbeta-
ling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bi-
dragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til op-
gaven på finansloven for det år, som bidragene skal dæk-
ke. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrel-
sen af bidragene.
Det foreslås i § 18, stk. 1, at staten afholder udgifterne til
ekstra økonomiske støtte og engangsbeløb efter denne lov.
Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve udbetalingen
af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene.
Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifter-
ne til den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at staten afholder alle udgifter
til Udbetaling Danmarks administration af opgaverne om
ekstra økonomisk støtte efter denne lov gennem betaling
af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling
Danmark.
Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle admini-
strationsudgifter for den administrative og tekniske bistand,
som Udbetaling Danmark leverer i forbindelse med udbeta-
ling af den ekstra økonomiske støtte.
Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark
finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne
opkræve statens finansiering af udbetalingen direkte fra sta-
ten via Statens Koncernbetalinger (SKB).
Det foreslås i § 18, stk. 3, at staten afholder alle udgif-
ter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af
engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig
tilbage fra arbejdsmarkedet og engangsbeløb til uddannel-
sessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af
en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.
Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle admini-
strationsudgifter for den administrative og tekniske bistand,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer i forbindelse
29
med udbetaling af engangsbeløbet til overførselsmodtagere,
der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Til § 19
Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. september
2022.
Hastebehandlingen af lovforslaget skyldes Regeringens
ønske om at lade de aftalte midler komme borgerne til gode
hurtigst muligt.
Formålet er at sikre, at første udbetaling af ekstra øko-
nomisk støtte så vidt muligt kan ske inden udgangen af
september 2022.
Formålet er endvidere at sikre, at de data, der udsøges,
jf. lovforslagets § 6, kan videregives til Arbejdsmarkedets
Tillægspension således, at den automatiske udbetaling af
engangsbeløbet så vidt muligt kan ske inden udgangen af
januar 2023.
Endelig er formålet at sikre, at de data, der udsøges
af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. lovforslagets §
12, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension så-
ledes, at udbetalingen af engangsbeløbet til uddannelsessø-
gende, der for marts 2022 modtog SU-handicaptillæg eller
forsørgertillæg som enlig forsørger, så vidt muligt kan ske i
2022 i overensstemmelse med den politiske aftale.
Til § 20
I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet
de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling
Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at Ud-
betaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbe-
taling Danmark i henhold til lov om social pension.
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede
rammer for Udbetaling Danmarks administration og sags-
behandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a.
bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og
regnskab og revision.
I lovforslagets § 3 foreslås det, at udbetaling af ekstra
økonomisk støtte skal varetages af Udbetaling Danmark.
Det foreslås derfor i § 20, at den foreslåede lov om ekstra
økonomisk skøtte til modtagere af ældrechecken, engangs-
beløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage
fra arbejdsmarkedet, og til uddannelsessøgende, der modta-
ger stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsæt-
telse eller som enlige forsørgere indsættes i § 1, stk. 1, i lov
om Udbetaling Danmark som § 1, stk. 1, nr. 19.
Forslaget betyder, at opgaven med udbetaling af ekstra
økonomisk støtte vil blive omfattet af de gældende bestem-
melser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Ud-
betaling Danmarks administration og sagsbehandling. Som
følge af forslaget til § 18, stk. 1 om, at staten afholder udgif-
terne til ekstra økonomisk støtte, vil det være reglerne i lov
om Udbetaling Danmark, der gælder for statslige overførte
opgaver, der regulerer administrationen.
Til § 21
Det foreslås i § 21, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsområ-
der, der er overtaget af Færøerne og Grønland.
30