Fremsat den 23. august 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 23. august 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven
(Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
for indkomstårene 2022 og 2023)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
2225 af 29. december 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 906 af
21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »72,6 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31.
december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023« til:
»68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober
2022 til og med den 31. december 2022, 65,5 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med 31.
december 2023«.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17.
august 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 906 af
21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grund-
beløbet 36.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2023
udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 37.400 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og
grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2022.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og
kirkeskat for indkomstårene 2022 og 2023 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat
for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivnings-
grundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022 og 2023,
der følger af denne lovs § 2.
Stk. 3. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og
boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2022, der foreligger pr. 1. maj 2024, og de
oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger
pr. 1. maj 2025.
Stk. 4. For løbende leverancer, for hvilke afregningspe-
rioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den lavere afgift,
jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet
fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for den efter-
følgende afgiftsnedsættelse i perioden fra og med den 1.
januar 2023 til og med den 31. december 2023.
Lovforslag nr. L 204 Folketinget 2021-22
Skattemin., j.nr. 2022-5241
AN015645
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
4.1.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
6.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
6.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det konservative
Folkeparti er med Aftale om kompensation af borgere for
stigende energipriser af 24. juni 2022 enige om en kompen-
sationspakke på 3,1 mia. kr.
Ruslands invasion af Ukraine har betydning for dansk
økonomi. Danskerne mærker det bl.a., når varmeregningen
skal betales, når der skal tankes benzin, og når dagligvarerne
skal indkøbes. Udviklingen i priserne er kommet pludseligt,
og danskerne har ikke haft mulighed for at tilpasse sig. Der
er hertil behov for at hjælpe dem, som har mindst, og som
derfor er hårdest ramt af situationen. Samtidig er det vigtigt,
at der ikke presses yderligere på priserne i den nuværende
situation. Tilgangen skal være ansvarlig, balanceret og mål-
rettet.
Aftalepartierne er med aftalen bl.a. enige om at lempe den
almindelige elafgift i fjerde kvartal i 2022 og i 2023 og for-
høje det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene
2022 og 2023.
Aftalen indeholder således en lempelse af den almindelige
elafgift. Det foreslås fra den 1.oktober 2022 at lempe den al-
mindelige elafgift med 4 øre pr. kWh stigende til 4,3 øre pr.
kWh i 2023 (2022-priser). Lempelsen af elafgiften kommer
oveni den lempelse, der er aftalt i Energiaftale af 29. juni
2018 og Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af
21. januar 2022.
Med aftalen skal det maksimale beskæftigelsesfradrag i
2022 forhøjes med 1.900 kr. fra 41.600 kr. til 43.500 kr.
(2022-niveau). I 2023 skal det maksimale beskæftigelses-
fradrag forhøjes med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300
kr. (2022-niveau). Forhøjelsen af det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag kommer oveni den forhøjelse, der er aftalt i
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21.
januar 2022.
2. Lovforslagets baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti indgik den 24. juni 2022 Aftale om kompensation
af borgere for stigende energipriser.
Aftalepartierne er enige om at lempe den almindelige elaf-
gift i fjerde kvartal i 2022 med 4 øre/kWh og i 2023 med
4,3 øre/kWh. Med aftalen skal den almindelige elafgift redu-
ceres fra 76,3 øre/kWh til 72,3 øre/kWh i 4. kvartal 2022 og
fra 73,1 øre/kWh til 68,8 øre/kWh i 2023 (2022-priser).
Aftalepartierne er dermed enige om en yderligere lempel-
se af den almindelige elafgift, end hvad der blev aftalt
med Energiaftale 2018 og Aftale om en ny reformpakke
for dansk økonomi. Energiaftale 2018 blev indgået af den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
2
servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti den 29. juni 2018. Med Energiaftale 2018 blev
det aftalt at lempe den almindelige elafgift med henblik på
at fremme anvendelsen af elektricitet i samfundet frem for
fossile brændsler og sikre en bedre udnyttelse af de stigende
mængder vedvarende energi. Lempelsen skete ved lov nr.
1724 af 27. december 2018.
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi blev
indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 21. janu-
ar 2022. Det blev aftalt at lempe den almindelige elafgift
med 14 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i perioden
2024 til 2029 og 17 øre/kWh fra og med 2030 (2022-pris-
er). Elafgiften udgør dermed 76,3 øre/kWh fra den 1. juli
2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9
øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030 (2022-pris-
er). Lempelsen skete ved lov nr. 906 af 21. juni 2022.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti er med aftalen Kompensation af borgere for sti-
gende energipriser af 24. juni 2022 endvidere bl.a. enige
om at lempe det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og
2023. Med aftalen skal det maksimale beskæftigelsesfradrag
i 2022 forhøjes med 1.900 kr. fra 41.600 kr. til 43.500 kr.
(2022-niveau). I 2023 skal det maksimale beskæftigelsesfra-
drag forhøjes med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300 kr.
(2022-niveau).
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører en
lempelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal i 2022
og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfra-
drag i 2022 og 2023.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvar-
tal 2022 og i 2023
3.1.1. Gældende ret
Den almindelige elafgift udgør 76,3 øre pr. kWh pr. 1.
juli 2022 (2022-priser). Afgiftssatsen er baseret på et grund-
beløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af
lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). Grund-
beløbet udgør 72,6 øre pr. kWh i 2015-niveau. Satsen – med
undtagelse af 4,6 øre pr. kWh – reguleres årligt efter udvik-
lingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen stiger dermed i takt
med øvrige prisstigninger og derved undgås det, at afgiften
udhules over tid. Elafgiften udgør 76,3 øre/kWh pr. den 1.
juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9
øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030 (2022-pris-
er).
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som led i Aftale om kompensation af borgere for stigende
energipriser, foreslås det, at den almindelige elafgift nedsæt-
tes med 4 øre/kWh fra og med den 1. oktober 2022 til og
med den 31. december 2022 og 4,3 øre/kWh fra og med
den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023. Den
almindelige elafgift lempes dermed fra 76,3 øre/kWh til
72,3 øre/kWh i fjerde kvartal 2022 og fra 73,1 øre/kWh til
68,8 øre/kWh i 2023 (2022-priser).
Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på
et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af
satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt
efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås
grundbeløbet, der fastsættes i 2015-niveau, ændret. De fore-
slåede satser i den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift
Øre pr. kWh Grundbeløb
2015-niveau
2022-priser
Gældende 1. oktober 2022 72,6 76,3
Efter foreslåede ændringer:
1. oktober 2022 - 31. december 2022 68,8 72,3
1. januar 2023 - 31. december 2023 65,5 68,8
Fra den 1. oktober 2022 foreslås grundbeløbet i 2015-ni-
veau reduceret fra 72,6 øre/kWh til 68,8 øre/kWh, og fra
den 1. januar 2023 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau re-
duceret fra 69,6 øre/kWh til 65,5 øre/kWh.
3.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
3.2.1. Gældende ret
Alle erhvervsaktive personer har adgang til et beskæf-
tigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fra-
drag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbi-
dragsgrundlaget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for be-
regning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge
m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og vederlag,
som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modta-
get uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed. Vederlag, der ikke er ar-
bejdsmarkedsbidragspligtige, herunder visse vederlag til sø-
3
folk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse
øvrige vederlag, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget
for beskæftigelsesfradraget.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejds-
markedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for
beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af over-
skuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er person-
lig indkomst, og summen af en række nærmere specifice-
rede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt er-
hvervsdrivende.
Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er ud-
videt for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervs-
drivende fra og med indkomståret 2018, således at indbe-
talinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for
hvilket der er bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension (ATP) indgår endvidere med de ind-
betalinger, som arbejdsgiverne indberetter til Skatteforvalt-
ningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere,
indgår dog ikke i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er
målrettet erhvervsaktive personer.
Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for bereg-
ning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver
negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.
Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget
tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidra-
get, vil en person, der både er lønmodtager og selvstæn-
digt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af
summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis
der er et negativt grundlag, f.eks. underskud i virksomhed,
indgår det i sammentællingen med 0 kr.
For indkomståret 2022 udgør beskæftigelsesfradraget
10,65 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 41.600 kr. (2022-
niveau). For indkomståret 2023 og 2024 udgør det maksi-
male beskæftigelsesfradrag 42.300 kr. (2022-niveau). For
indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør
det maksimale beskæftigelsesfradrag 43.500 kr. (2022-ni-
veau). Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er be-
skatningsgrundlag for kommune- og kirkeskatten, har det i
2022 en skatteværdi på ca. 25,0 pct. i en gennemsnitskom-
mune.
Det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 opnås ved en
årlig arbejdsindkomst på ca. 390.600 kr. (2022-niveau). Som
led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi er
det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjet med 700 kr.
(2022-niveau) fra 1. januar 2023 og yderligere 1.200 kr. fra
1. januar 2025, jf. lov nr. 906 af 21. juni 2022. Samtidig
reguleres beløbsgrænserne som følge af personskattelovens
§ 20.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås at forhøje det maksimale beskæftigelsesfra-
drag til 43.500 kr. i 2022 og til 44.300 kr. i 2023 (2022-ni-
veau) i overensstemmelse med aftalen Kompensation af bor-
gere for stigende energipriser af 24. juni 2022. Beløbsgræn-
sen for det maksimale beskæftigelsesfradrag på 44.300 kr.
i 2023 i 2022-niveau svarer til en beløbsgrænse på 45.600
kr. i 2023-niveau, idet det er lagt til grund, at reguleringen
af beløbsgrænsen efter personskattelovens § 20 svarer til en
regulering på ca. 3 pct fra 2022 til 2023.
Tabellen nedenfor giver en oversigt over de gældende og
foreslåede satser.
Tabel 2. Beløbsgrænser for det maksimale beskæftigelsesfradrag
Kr. 2022 2023 2024 2025
Grundbeløb i 2010-niveau
Gældende regler 35.100 35.700 35.700 36.700
Lovforslag 36.700 37.400 - -
2022-niveau
Gældende regler 41.600 42.300 42.300 43.500
Lovforslag 43.500 44.300 - -
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den
almindelige elafgift, reducerer den almindelige elafgift med
4 øre/kWh fra og med den 1. oktober 2022 til og med 31.
december 2022 og med 4,3 øre/kWh fra og med 1. januar
2023 til og med 31. december 2023 (2022-priser). Mindre-
provenuet efter tilbageløb og adfærd udgør ca. 100 mio. kr. i
2022 og ca. 375 mio. kr. i 2023 (2022-priser), jf. tabel 3.
Det er lagt til grund, at det almindelige elforbrug udvikler
sig svarende til BNP-væksten efter 2030. Der skønnes ikke
at være et væsentligt varigt mindreprovenu ved elafgiftslem-
pelsen.
De lempede afgifter forventes at medføre et øget forbrug
af el. Da afgiften på almindelig el fortsat vil være forholds-
vis høj selv efter nedsættelserne, vil der komme et merpro-
venu fra det ekstra elforbrug. I 2022 skønnes mindreprove-
nuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 375 mio. kr.,
hvilket svarer til omtrent 3/4 af det umiddelbare mindrepro-
venu.
4
Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en
lavere almindelig elafgift. De ikkemomsregistrerede erhverv
m.v. er dog også omfattet af den almindelige elafgift, lige-
som virksomheder, der fremgår af elafgiftslovens bilag 1,
også er omfattet af den almindelige elafgift til og med den
31. december 2022. For en almindelig husholdning med et
forbrug på ca. 4.000 kWh skønnes lempelsen at udgøre ca.
50 kr. (inkl. moms) årligt i 2022 (4. kvartal) og 215 kr.
(inkl. moms) i 2023. Lempelse af den almindelige elafgift
skønnes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst på ca.
0,2 mia. kr. i 2023.
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af den almindelig elafgift
Mio. kr. (2022-niveau) 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2022
Umiddelbar virkning -125 -525 0 0 0 -125
Virkning efter tilbageløb -100 -425 0 0 0 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -100 -375 0 0 0 -
4.1.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af
det maksimale beskæftigelsesfradrag, skønnes at medføre et
mindreprovenu målt i umiddelbar virkning på ca. 790 mio.
kr. i 2022 og ca. 810 mio. kr. i 2023, jf. tabel 4.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på
ca. 500 mio. kr. årligt i 2022 og 2023. Den varige virkning
efter tilbageløb og adfærd skønnes til et mindreprovenu på
ca. 10 mio. kr. årligt.
For finansåret 2022 skønnes det umiddelbare mindrepro-
venu at udgøre ca. 80 mio. kr. Den resterende del af mindre-
provenuet for 2022 vil blive udmøntet som overskydende
skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen
for 2022 i foråret 2023.
Da beskæftigelsesfradraget indgår i den skattepligtige ind-
komst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirke-
skatten, kan hovedparten af den umiddelbare virkning, ca.
770 mio. kr. i 2022 og ca. 790 mio. kr. i 2023, henføres til
kommuneskatten og resten til kirkeskatten. Forslaget får dog
ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne
for indkomståret 2022, da det ikke indgår i det statsgarante-
rede udskrivningsgrundlag for 2022. I den forbindelse vil
der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner,
der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag
i 2022, ske en neutralisering af lovens virkning med af-
regning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret
2022 i 2025.
Tilsvarende får forslaget ingen umiddelbare økonomiske
virkninger for kommunerne for indkomståret 2023, da det
ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
2023. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomst-
skatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere
deres udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af
lovens virkning med afregning af de kommunale skatter
vedrørende indkomståret 2023 i 2026.
Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser af forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
Mio. kr. (2022-niveau) 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2022
Umiddelbar virkning -790 -810 0 0 -10 -80
Virkning efter tilbageløb -610 -620 0 0 -10 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -500 -500 0 0 -10 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten -770 -790 0 0 - -
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrati-
ve udgifter for Skatteforvaltningen på 0,4 mio. kr. i 2022,
0,5 mio. kr. i 2023 og 0,1 mio. kr. årligt i 2024-2028. Ud-
gifterne kan primært henføres til vejledning og systemtilpas-
ninger.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har
begrænset effekt for erhvervslivet. Det skyldes, at det pri-
mært er husholdninger, der betaler den almindelige elafgift
i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede erhverv den
almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af
elafgiftslovens bilag 1, også er omfattet af den almindelige
elafgift til og med den 31. december 2022.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
5
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomståret 2022 vil få effekt for borgerne fra årsopgørel-
sens udgivelse i marts 2023. Forhøjelsen vil alt andet lige
resultere i en højere overskydende skat eller en lavere rest-
skat. Forhøjelsen vil dog kunne få virkning for borgerne på
den løn, som udbetales i december 2022, forudsat at borge-
ren selv sørger for at få opdateret sin forskudsopgørelse,
hvilket vil være muligt ca. 4 uger efter lovforslagets vedta-
gelse.
Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomståret 2023 vil indgå i forskudsopgørelsen for 2023,
og dermed få effekt for løn udbetalt fra og med januar 2023.
7. Klimamæssige konsekvenser
En nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at øge
det samlede elforbrug. Lempelsen af elafgiften kan på kort
sigt øge den danske CO2-udledning, da den marginale elpro-
duktion ikke vurderes at være fossilfri i 2022 og 2023. En
nedsættelse af den almindelige elafgift kan dog også i vist
omfang trække i retning af en reduktion af CO2-udledninger
fra dansk grund. El anvendt som sekundær opvarmnings-
kilde i husholdninger vil modtage en afgiftslempelse og
dermed kan det medføre et øget elforbrug til opvarmning,
som i et vist omfang kan erstatte opvarmning fra fossile
kilder. Samlet set forventes der ikke at være en væsentlig
stigning i CO2-udledningerne ved den foreslåede lempelse
af den almindelig elafgift.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af
elafgiften i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredi-
rektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning,
hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af
det maksimale beskæftigelsesfradrag, har ingen EU-retlige
aspekter og omfattes derfor ikke af notifikationen.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 8.
august 2022 til og med den 11. august 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Alumini-
um Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbej-
derforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Fla-
skegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,
Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger,
Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Denmark, CE-
POS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Dan-
marks Idrætsforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Au-
tomat Brancheforening, DI Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Green Power Danmark, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,
Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistfor-
bund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandler-
forening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Mobilitet, Dansk Musiker Forbund, Dansk PersonTrans-
port, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske
Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Halm-
leverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Pro-
duktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske Universiteter, DANVA, Den Danske
Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening,
Det Centrale Handicapråd, Det økologiske Råd, DGI,
DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark,
DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustri-
en, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Ener-
gitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regule-
ring (OBR), FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fi-
nans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lyst-
bådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraft-
varmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring
og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionæ-
rer, FSE, FSR – danske revisorer, Fællesrådet for For-
eninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, GAF-
SAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, Grønlands Selv-
styre, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA,
Oxfam IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmar-
ked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kraka, Kulturhusene i Danmark, Kræftens Bekæmpelse,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-
dede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hoved-
organisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lo-
kale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Metal-
emballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Branchefor-
eningen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkens
6
Landsforening, Dansk Offshore, Parcelhusejernes Landsor-
ganisation, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangø-
rer i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerheds-
sekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen,
RockwoolFonden, Sammenslutning af Karosseribyggere og
Autooprettere i Danmark, Serviceforbundet, Sikkerhedssty-
relsen, SKAD – Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i
Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Søfartsstyrelsen,
Vedvarende Energi, Tekniq, VELTEK, Vin og Spiritus Orga-
nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
WWF, Ældre Sagen og økologisk Landsforening, Økonomi-
styrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Nedsættelsen af elafgiften vil medføre et
mindreprovenu, der efter tilbageløb og ad-
færd udgør ca. 100 mio. kr. i 2022 og ca.
375 mio. kr. i 2023.
Nedsættelsen af det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag skønnes at medføre et min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 500 mio. kr. i 2022 og 2023.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at med-
føre administrative udgifter for Skattefor-
valtningen på 0,4 mio. kr. i 2022, 0,5
mio. kr. i 2023 og 0,1 mio. kr. årligt i
2024-2028. Udgifterne kan primært henfø-
res til vejledning og systemtilpasninger.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har begrænset effekt for er-
hvervslivet.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. En nedsættelse af den almindelige elaf-
gift forventes at øge det samlede elfor-
brug. Lempelsen af elafgiften kan på kort
sigt øge den danske CO2-udledning, da
den marginale elproduktion ikke vurderes
at være fossilfri i 2022 og 2023. En ned-
sættelse af den almindelige elafgift kan
dog også i vist omfang trække i retning af
en reduktion af CO2-udledninger fra dansk
grund. El anvendt som sekundær opvarm-
ningskilde i husholdninger vil modtage en
afgiftslempelse og dermed kan det medfø-
re et øget elforbrug til opvarmning, som i
et vist omfang kan erstatte opvarmning fra
fossile kilder. Samlet set forventes der ikke
at være en væsentlig stigning i CO2-udled-
ningerne ved den foreslåede lempelse af
den almindelig elafgift.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
7
Forholdet til EU-retten Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag,
har ingen EU-retlige aspekter og omfattes derfor ikke af notifikationen.
Er i strid med de principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det bestemmes i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens
bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet,
der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1,
nr. 1, påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til
forbrug her i landet.
Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftsplig-
ten også den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet. Af-
giftspligten påhviler netvirksomheder og transmissionsvirk-
somheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registrerings-
pligten desuden omfatter den, der uden at været omfattet af
§ 19 i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her
i landet. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af
elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, som fakturerer
elafgiften videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler
om fritagelse, satsdifferentiering og tilbagebetaling af almin-
delig elafgift.
Den almindelige elafgift er fastsat på grundlag af elafgifts-
lovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et
grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. I 2015-niveau ud-
gør afgiften 72,6 øre pr. kWh i 2022 og 69,6 øre pr. kWh i
2023.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med
undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklin-
gen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen for den almindelige
elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger. De
fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.
Den almindelige elafgift udgør 76,3 øre/kWh i 2022 og
73,1 øre/kWh i 2023 (2022-priser).
Det foreslås at ændre satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1,
2. pkt., til 68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
oktober 2022 til og med den 31. december 2022, og 65,5 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og
med den 31. december 2023.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre,
at afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet lem-
pes til 68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
oktober 2022 til og med den 31. december 2022 og 65,5 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og
med 31. december 2023.
Afgiftssatser i 2015 opgøres i niveau, hvilket skal for-
stås som 2015-prisniveau. De foreslåede nye afgiftssatser
opgøres i 2022-priser, hvilket også skal forstås som prisni-
veau. Dermed er opgørelsesmetoden for afgiftssatserne i
2015 og 2022 ens. Forskellen i angivelse skyldes, at der i
2015 refereres til grundniveauet for afgiften.
Disse afgiftsnedsættelser i 2015-niveau svarer til og ud-
mønter afgiftsnedsættelserne i 2022-priser ifølge Aftale om
kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni
2022. Det fremgår således af aftalen, at den almindelige
elafgift lempes med 4 øre/kWh fra og med den 1. oktober
2022 til og med den 31. december 2022 og 4,3 øre/kWh fra
og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december
2023. Elafgiften vil dermed udgøre 72,3 øre/kWh fra og
med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022
og 68,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med
den 31. december 2023 (2022-priser).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Det følger af ligningslovens § 9 J, stk. 1, at alle erhvervs-
aktive personer har et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et
ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for be-
regning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge
m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. arbejdsmar-
kedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og vederlag, som indgår
i den personlige indkomst i penge m.v. modtaget uden for
ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig er-
hvervsvirksomhed, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk.
1, nr. 2. Vederlag, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligti-
ge, herunder visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til
lov om biblioteksafgift og visse øvrige vederlag, indgår ikke
ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, jf.
arbejdsmarkedsbidragslovens § 3.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejds-
8
markedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for
beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af over-
skuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er per-
sonlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, og
summen af en række nærmere specificerede overførsler fra
virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende, jf. ar-
bejdsmarkedsbidragslovens § 5.
Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er ud-
videt for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervs-
drivende fra og med indkomståret 2018, således at indbe-
talinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for
hvilket der er bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension indgår endvidere med de indbetalinger,
som arbejdsgiverne indberetter til Skatteforvaltningen. Ind-
betalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk.
2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog
ikke i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet
erhvervsaktive personer.
Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for bereg-
ning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver
negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.
Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget
tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidra-
get, vil en person, der både er lønmodtager og selvstæn-
digt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af
summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis
der er et negativt grundlag, f.eks. underskud i virksomhed,
indgår det i sammentællingen med 0 kr.
Størrelsen af beskæftigelsesfradraget er fastsat i lignings-
lovens § 9 J, stk. 2, og reguleres i takt med indkomstudvik-
lingen efter personskattelovens § 20.
For indkomståret 2022 udgør beskæftigelsesfradraget
10,65 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 41.600 kr. (2022-
niveau). For indkomståret 2023 og 2024 udgør det maksi-
male beskæftigelsesfradrag 42.300 kr. (2022-niveau). For
indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør
det maksimale beskæftigelsesfradrag 43.500 kr. (2022-ni-
veau). Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er be-
skatningsgrundlag for kommune- og kirkeskatten, har det i
2022 en skatteværdi på ca. 25,0 pct. i en gennemsnitskom-
mune.
Ved lovforslaget foreslås det at ophæve ligningslovens
§ 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stedet indsætte nye punktum-
mer, hvorved det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes
i indkomstårene 2022 og 2023.
Det foreslås i 1. pkt., at for indkomståret 2022 udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomståret 2022 vil udgøre 43.500 kr. (2022-niveau). Her-
ved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 blive
forhøjet med 1.900 kr. (2022-niveau) fra 41.600 kr. til
43.500 kr. (2022-niveau).
Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2023 udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomståret 2023 vil udgøre 44.300 kr. (2022-niveau). Her-
ved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 blive
forhøjet med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300 kr. (2022-ni-
veau)
Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2024 udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for
indkomståret 2024 vil udgøre 42.300 kr. (2022-niveau). Det
svarer til gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen
ændring af retstilstanden.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
oktober 2022.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændrin-
gerne bør gennemføres hurtigst muligt. Med det fastsatte
ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft
hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer kan
iværksættes hurtigst muligt.
Ligningslovens § 9 J, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved
denne lovs § 2, har efter sin formulering virkning for ind-
komståret 2022. Ændringen af det maksimale beskæftigel-
sesfradrag vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmel-
sen er begunstigende, da den medfører forhøjet maksimalt
beskæftigelsesfradrag i forhold til gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at ved opgørelsen af den kommunale
slutskat og kirkeskat for indkomståret 2022 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat
for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivnings-
grundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022, der føl-
ger af denne lovs § 2.
Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger
for den personlige indkomstskat for kommunerne og folke-
kirken som følge af lovforslaget neutraliseres for indkomst-
året 2022, for så vidt angår de kommuner, der for 2022 har
valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-
grundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliserin-
gen sker med baggrund i aktstykke 320, 2020/21, tiltrådt
af Finansudvalget den 29. juni 2021, hvoraf det fremgår,
at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2022 hviler på en
forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår
endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivnings-
grundlaget for 2022 neutraliseres virkningerne for de selv-
budgetterende kommuner.
Tilsvarende foreslås, at ved opgørelsen af den kommunale
slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat
for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivnings-
grundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der føl-
ger af denne lovs § 2.
Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger
for den personlige indkomstskat for kommunerne og folke-
9
kirken som følge af lovforslaget neutraliseres for indkomst-
året 2023, for så vidt angår de kommuner, der for 2023
vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-
grundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliserin-
gen sker med baggrund i aktstykke 318, 2021/22, tiltrådt
af Finansudvalget den 23. juni 2022, hvoraf det fremgår,
at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2023 hviler på en
forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår
endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivnings-
grundlaget for 2023 neutraliseres virkningerne for de selv-
budgetterende kommuner.
Det foreslås i stk. 3, at den beregnede korrektion af den
kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2022
efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2022,
der foreligger pr. 1. maj 2024.
Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgette-
rende kommuner for 2022 efter stk. 2, herunder også kirke-
skatten, opgøres i 2024. Efterreguleringen afregnes i 2025.
Tilsvarende foreslås, at den beregnede korrektion af den
kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023
efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2023,
der foreligger pr. 1. maj 2025.
Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgette-
rende kommuner for 2023 efter stk. 2, herunder også kirke-
skatten, opgøres i 2025. Efterreguleringen afregnes i 2026.
Det foreslås i stk. 4, at den ændrede afgift for løbende
leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden
lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tids-
punkt, beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrum-
met fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperio-
dens afslutning udgør i forhold til den samlede afregnings-
periode.
Udgør afregningsperioden eksempelvis både september
2022 (30 dage) og oktober 2022 (31 dage), og der er leveret
2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales
den ændrede afgift for 2022 af 1.016,4 kWh.
Det foreslås i stk. 5, at stk. 4 finder tilsvarende anvendelse
for de efterfølgende afgiftsnedsættelser i perioden fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.
Det følger af lov nr. 906 af 21. juni 2022, hvordan den æn-
drede afgift af løbende leverancer beregnes, når afregnings-
perioden påbegyndes inden en af loven omfattet afgiftsned-
sættelse har virkning og afsluttes efter dette tidspunkt. Det
bemærkes, at beregningen af afgiften af løbende leverancer,
der både omfatter perioder af 2023 og 2024, derfor reguleres
efter lov nr. 906 af 21. juni 2022.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
10
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og
senest ved § 1 i lov nr. 906 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
§ 6. Af forbrug af elektricitet i ferielejligheder
til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 25,3
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj
2018 til og med den 31. december 2019, på 20,4
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2020 til og med den 31. december 2020 og
på 15,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2021 af den del af forbruget, der
overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug af
elektricitet betales en afgift på 72,6 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og
med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til
og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til
og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og
med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.
Stk. 2-4. ---
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »72,6 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og
med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til
og med den 31. december 2023« til: »68,8 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober
2022 til og med den 31. december 2022, 65,5 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2023 til og med 31. december 2023«.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735
af 17. august 2021, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 906 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
§ 9 J. ---
Stk. 2. For indkomståret 2022 udgør procen-
ten 10,65, og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-ni-
veau). For indkomstårene 2023 og 2024 udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet
1. § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65,
og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). For
11
35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2025 og efterfølgende indkomstår udgør procen-
ten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-ni-
veau). Grundbeløbene reguleres efter personskat-
telovens § 20.
Stk. 3-4. ---
indkomståret 2023 udgør procenten 10,65, og
grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2024 udgør procenten 10,65, og grund-
beløbet 35.700 kr. (2010-niveau).«
12