Aktstykke om Verdensbankens PEACE facilitet for Ukraine
Tilhører sager:
Aktører:
AS002092
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk342/20211_aktstk_anmeldt342.pdf
342 Udenrigsministeriet. København, den 22. august 2022. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022 etab- leres hjemmel til at udstede en statsgaranti til Verdensbankens Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling, (IBRD), for et lån til Ukraine på 30 mio. euro (ca. 223 mio. kr.) samt dertilhørende renteudgifter. Renteudgifterne ifm. lånet er variable, hvorfor den samlede garantiramme ikke kendes, men forventes at udgøre ca. 40 mio. euro (ca. 298 mio. kr.). Der anmodes endvidere om optagelse af ændret tekstanmærkning under § 6. Udenrigsministeriet. Forslaget medfører ikke udgifter i finans- året. b. Baggrund Finansudvalget tiltrådte d. 2. juni 2022 akt. 284 af 2. juni 2022, der gav hjemmel til etablering af en statsgaranti til IBRD’s PEACE-facilitet på op til 37,5 mio. euro (ca. 280 mio. kr.) mhp. at kunne yde nyt lån til Ukraine på favorable vilkår. Garantien dækkede både lånets hovedstol på 30 mio. euro (ca. 223 mio. kr.) og de forventede renteudgifter for Ukraine på ca. 7,5 mio. euro (ca. 55 mio. kr.). På tidspunktet for godkendelsen af aktstykket var det forventet, at garantien ville indgå i 2. finansieringsrunde af PEACE med udbetaling til Ukraine i juli eller august 2022. IBRD valgte dog i juli, at 2. runde udelukkende blev finansieret af et bidrag fra USA på 4,5 mia. dollars (ca. 31,5 mia. kr.), som forventes at dække Verdensbankens samlede ønskede finansiering af PEACE frem til september. Derfor er det danske garantibidrag udskudt til 3. finansieringsrunde, der forventes godkendt af Ukraine og Verdensbankens bestyrelse primo oktober. Projektbeskrivelse Der er behov for justering af rammerne for den danske statsgaranti, og dermed den hjemmel, der blev etableret med akt. 284 af 2. juni 2022. På baggrund af den indledende dialog med Verdensbanken lagdes i aktstykket til grund, at den samlede forpligtelse under garantien ikke måtte overstige 37,5 mio. euro (ca. 280 mio. kr.). Verdens- banken har efterfølgende modsat sig, at der fastsættes et maksimumbeløb for garantiens dækning af Ukraines renteudgifter. Ukraines renteudgifter på lånet baseres på den variable EURIBOR-rente. Med nærværende aktstykke præciseres det, at den danske garanti til IBRD vil dække lånets hovedstol på 30 mio. euro (ca. 223 mio. kr.) samt de dertilhørende renteudgifter, som Ukraine skal Aktstykke nr. 342 Folketinget 2021-22 Udenrigsmin. j.nr. 2022-8568 AS002092 betale til IBRD. Da renteudgifterne på lånet er variable, vil der ikke kunne fastsættes en samlet øvre ramme for den danske statsgaranti over for IBRD. Ukraines samlede renteudgifter på lånet skønnes på baggrund af de aktuelle markedsforventninger til renteudviklingen at udgøre ca. 10 mio. euro (ca. 74 mio. kr.). Således skønnes den samlede garan- tiforpligtelse at udgøre ca. 40 mio. euro (ca. 298 mio. kr.). Såfremt EURIBOR-renten stiger mere under låneperioden, end der er lagt til grund for skønnet, vil den samlede danske garantiforpligtelse dog kunne overstige 40 mio. euro (ca. 298 mio. kr.). Med nærværende aktstykke afviges således fra bestemmelse 2.2.15 i Finansministeriets budgetvej- ledning, der kræver, at der ved udstedelse af en ny garanti skal fastsættes en øvre garantiramme. Mi- nisteren for udviklingssamarbejde vil løbende og forudgående orientere Finansudvalget, såfremt den samlede garantiforpligtelse forventes at overstige 40 mio. euro (ca. 298 mio. kr.). Lånet har en løbetid på 18 år (frem til 2040) og er afdragsfrit for Ukraine de første fem år. Budget Jf. akt. 284 af 2. juni 2022 afholdes evt. udgifter til dækning af tab ved garantien af rammen for udviklingsbistanden under § 6.3. Bistand til udviklingslande. Hvis Ukraine misligholder lånet, og IBRD står til tab af midler, vil udgifter ifm. garantien blive afholdt med op til 30 mio. euro i hovedstol (ca. 223 mio. kr.) samt de dertilhørende renteudgifter (forventeligt op til ca. 10 mio. euro (ca. 74 mio. kr.)) under § 06.32.11.30. Finansiel støtte til Ukraine via IBRD. Idet evt. udgifter ifm. garantien afholdes af udviklingsbistanden, vil der ikke blive opkrævet en risikopræmie for garantien. Hjemlen tilpasses tilsvarende i tekstanmærkningen optaget med akt. 284 af 2. juni 2022. Med tekstanmærkningen foreligger den nødvendige hjemmel til at udstede statsgarantien i henhold til Budgetvejledningens regler herom. Væsentlige risikoelementer Der er en risiko for, at Ukraine ikke kan opfylde sine låneforpligtelser over for IBRD, og at garantien derfor udløses helt eller delvist. Risikoen herfor begrænses i en vis udstrækning af, at Verdensbanken (i regi af IBRD), jf. almindelig praksis, står i første række blandt kreditorer, når lande i gældsvanskeligheder må prioritere blandt kreditorbetalinger. Det forventes derfor, at Ukraine i en sådan situation vil prioritere forpligtelser over for Verdensbanken (IBRD), som den danske garanti dækker. c. Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at tilpasse hjemlen til udstedelse af garanti til Verdensbanken (IBRD) i 2022. e. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022 etab- leres hjemmel til at udstede en statsgaranti til Verdensbankens Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD) for et lån til Ukraine på 30 mio. euro (ca. 223 mio. kr.) samt dertilhørende renteudgifter. Renteudgifterne ifm. lånet er variable, hvorfor den samlede garantiramme ikke kendes, men forventes at udgøre ca. 40 mio. euro (ca. 298 mio. kr.). Der afviges således fra Budgetvejlednin- gens bestemmelse om fastsættelse af en øvre garantiramme. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret. Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2022 optages følgende ændrede tekstanmærkning under § 6. Udenrigsministeriet: »Nr. [X] ad 06.32.11.30. 2 Ministeren med ansvar for udviklingssamarbejde bemyndiges til i 2022 at etablere en statsgaranti til Verdensbankens Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling, (IBRD), på 30 mio. euro (ca. 223 mio. kr.) i hovedstol samt forventeligt ca. 10 mio. euro (ca. 74 mio. kr.) i renteudgifter, dog uden endelig fastsættelse heraf, med henblik på finansiel støtte til den ukrainske stat. Garantiens løbetid er 18 år frem til 2040. Evt. tab på garantien afholdes af § 6.3. Bistand til udviklingslandene.« f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 22. august 2022 Flemming Møller Mortensen Til Finansudvalget. 3