L 186 - svar på spm. 23 om, hvornår det forventes, at Tyrkiet vil ratificere EUs tilbagetagelsesaftale, som blev indgået i december 2013, fra justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 186 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 23 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændin-
geloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammen-
føring med børn) (L 186) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik:
”I forlængelse af svar på spm. 16, bedes ministeren oplyse,
hvornår det forventes, at Tyrkiet vil ratificere EUs tilbageta-
gelsesaftale, som blev indgået i december 2013, herunder om
aftalen vil løse det danske problem med tilbagetagelse af min-
dreårige børn i de tilfælde, hvor forældrene nægter at bidrage
til tilbagesendelsen?”
Svar:
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvornår Tyrkiet kan
forventes at ratificere den nævnte aftale. Det følger af aftalens artikel 3,
stk. 1 og 2, at:
”Tyrkiet tilbagetager på anmodning af en medlemsstat og uden
andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle personer,
der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse,
ophold eller bopæl i den pågældende medlemsstat eller i Unio-
nens regler for indrejse, ophold eller bopæl på den anmodende
medlemsstats område, forudsat at det i overensstemmelse med
artikel 9 kan bevises, at de pågældende personer er tyrkiske
statsborgere.
2. Tyrkiet tilbagetager også:
— ugifte mindreårige børn af de stk. 1 nævnte personer, uanset
deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uaf-
hængig opholdsret i den anmodende medlemsstat, eller den om-
handlede uafhængige opholdsret indehaves af den anden foræl-
der, som har forældremyndighed over de pågældende børn
— ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte
personer, forudsat at de har ret til at indrejse i og opholde sig på
Tyrkiets område eller får ret dertil, medmindre de har en uaf-
hængig opholdsret i den anmodende medlemsstat, eller med-
mindre Tyrkiet påviser, at det omhandlede ægteskab i henhold
til national lovgivning ikke er lovligt.”