Orientering om udkast til ændringsbekendtgørelse om forretningsorden for Epidemikommissionen, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EPI alm. del (Bilag 377)
Aktører:
Orientering til Epidemiudvalget (D2355118)
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/epi/bilag/377/2610497.pdf
Folketingets Epidemiudvalg orienteres hermed om, at Sundhedsministeriet udsender et udkast til ændringsbekendtgørelse om forretningsorden for Epidemikommissionen i offentlig høring i fire uger. Den offentlige høring over ”Redegørelse for anvendelse af epidemiloven” og sund- hedsordførernes efterfølgende drøftelse af redegørelsen og høringssvar har peget på behov for at sikre bredere inddragelse af sundhedsfaglige og samfundsvidenskabelige kompetencer i Epidemikommissionens arbejde samt mere åbenhed om kommissio- nens drøftelser af konkrete indstillinger og rådgivning. På den baggrund foreslås, at der i § 4 efter stk. 1 som nyt stykke i bekendtgørelse om forretningsorden for Epidemikommissionen indsættes, at Epidemikommissionen kan invitere faglige eksperter med henholdsvis sundhedsfaglig og samfundsvidenskabelig baggrund til at deltage i møder. Intentionen med denne ændring er, at to faglige eksperter inviteres til møder i kom- missionen, dog således, at der fortsat også vil kunne inddrages særligt sagkyndige med andre relevante baggrunde, hvor det måtte være relevant. Epidemikommissionen vil anmode Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Universi- teter om at identificere tre fagligt kompetente personer med henholdsvis sundheds- faglig og samfundsvidenskabelig baggrund, som vil kunne være relevante for Epide- mikommissionen at invitere til kommissionens møder. Videre foreslås, at der i § 6 indsættes som stk. 2, at Epidemikommissionens indstillin- ger og rådgivning, jf. stk. 1, skal indeholde en nuanceret gengivelse af de overvejelser, der ligger bag. Formålet med denne ændring er, at understøtte en mere deltaljeret og uddybende gengivelse af de overvejelser, der ligger bag, herunder tydeliggøre, hvad der taler hhv. for og imod en given indstilling eller rådgivning fra Epidemikommissionen. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Clara Marie Urban Folketingets Epidemiudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 15-08-2022 Enhed: EPISK Sagsbeh.: DEPCMU Sagsnr.: 2208912 Dok. nr.: 2355118 Offentligt EPI Alm.del - Bilag 377 Epidemiudvalget 2021-22