Svar på spm. nr. S 1125: Mener ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man giver kandidater fra de biomedicinske uddannelser bedre mulighed for at efteruddanne sig til læger?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1125 (D2357153).docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1125/svar/1900912/2609863.pdf

Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 3. august 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1125 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1125:
”Mener ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man giver kandidater fra de
biomedicinske uddannelser bedre mulighed for at efteruddanne sig til læger?”
Svar:
Det er et grundlæggende og fundamentalt krav, at man skal have en lægevidenskabe-
lig embedseksamen for at opnå autorisation som læge. Det skyldes hensynet til pati-
enternes sikkerhed, og derfor mener jeg, at vi skal fastholde kravet.
Hvis en biomedicinsk kandidat ønsker at opnå autorisation som læge, kræver det der-
for også, at vedkommende består en dansk lægevidenskabelig embedseksamen.
Uddannelses-og Forskningsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at opnå en
kandidatgrad i medicin gennem efteruddannelse, da optagelse på den ordinære hel-
tidsuddannelse er en forudsætning.
Uddannelses-og Forskningsministeriet har endvidere oplyst, at personer, der allerede
har en uddannelse på kandidatniveau, kun vil blive taget i betragtning ved søgning til
en anden universitetsuddannelse som for eksempel medicinstudiet, hvis der er ledige
pladser. Medicinstudiet er den mest søgte universitetsuddannelse, og i 2022 fik 1.760
tilbudt en studieplads, mens yderligere 1.040 kvalificerede ansøgere blev afvist. Der
er således ikke ledige pladser.
Uddannelses-og Forskningsministeriet har ligeledes oplyst, at personer, der endnu
ikke har opnået en kandidatgrad, kan søge om optagelse på medicinstudiet. De bio-
medicinske uddannelser og medicinstudiet har i begrænset omfang ensartede under-
visningskurser på dele af bacheloruddannelsen, mens ensartede undervisningskurser
er meget begrænsede på kandidatuddannelsen.
Uddannelses – og Forskningsministeriet har endelig oplyst, at det er studienævnet på
medicinstudiet, der har kompetencen til konkret at godkende ansøgninger om, at ud-
dannelsesdele, som er bestået, træder i stedet for uddannelsesdele på medicinstu-
diet.
Jeg kan oplyse, at en biomedicinsk kandidat vil kunne udføre lægeforbeholdte opga-
ver, hvis en læge har delegeret udførelsen af sådanne opgaver til den biomedicinske
kandidat. Vedkommende vil dermed kunne virke som medhjælp for en læge.
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 11-08-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPMEFR
Sagsnr.: 2209925
Dok. nr.: 2357153
Offentligt
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
Sundhedsministeren kan endvidere meddele andre end læger midlertidig tilladelse til
at udøve lægevirksomhed, såfremt befolkningens behov for lægehjælp under større
epidemier og lign. ikke kan dækkes. Det fremgår af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Mette Frøland