Kommissionens svar på Folketingets politiske udtalelse om forslag til gennemførelse af Basel III-standarderne i EU-lovgivningen

Eva Kjer Hansen Kopi til: Henrik Dam Kristensen
Formand for Europaudvalget Folketingets formand
Christiansborg Christiansborg
DK-1240 København K DK-1240 København K
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, 04.08.2022
C(2022) 5767 final
Kære Eva Kjer Hansen
Kommissionen takker Folketinget for dets udtalelse om forslaget til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav
vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og
den nedre grænse for output (KOM (2021) 664 final).
Dette forslag er sammen med forslaget om ændring af direktiv 2013/36/EU (KOM (2021)
663 final) en del af en ambitiøs pakke af foranstaltninger, der skal sikre, at EU's banker
forbliver modstandsdygtige over for fremtidige økonomiske chok, samtidig med at den
bidrager til Europas genopretning efter covid-19-pandemien og omstillingen til
bæredygtighed.
Med pakken afsluttes gennemførelsen af de reformer, som EU og dets G20-partnere er
nået til enighed om i Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS). Den opretholder en hårfin
balance mellem flere vigtige målsætninger, navnlig i) at gennemføre Basel-standarderne
korrekt, ii) at tage behørigt hensyn til både den europæiske banksektors særlige
karakteristika og pandemiens følgevirkninger for EU's økonomi, iii) ikke i væsentlig grad
at øge de samlede kapitalkrav og iv) at bevare den globale konkurrenceevne i EU's
banksystem og sikre lige konkurrencevilkår i EU's indre marked.
Kommissionen glæder sig over Folketingets udtalelse om, at forslaget ikke indeholder
brud på nærhedsprincippet og at det indeholder gode elementer, der vil kunne bidrage til
at styrke reguleringen af kreditinstitutter i EU. Kommissionen glæder sig over, at
Folketinget er enig i, at gennemførelsen af Basel-standarderne bør tilpasses de særlige
forhold i EU's banksektor og økonomi.
Kommissionen glæder sig over Folketingets støtte til formålet med kapitalgulvet.
Kommissionen bemærker Folketingets bekymring over, at det kan føre til mindre
risikofølsomhed og højere kapitalkrav, og at dette ikke ville svare til den reelle risiko for
velfungerende forretningsmodeller med udlån med lav risiko, såsom den danske
realkredit. Kommissionen glæder sig over, at Folketinget støtter forslagets indførelse af
Offentligt
KOM (2021) 0664 - Bilag 9
Europaudvalget 2021
2
en overgangsordning for kapitalgulvet og en særlig behandling af boliglån med lav
risiko, da dette har til formål at afhjælpe Folketingets bekymring.
Kommissionen noterer sig Folketingets anmodning om at gøre disse overgangsordninger
permanente, og at Folketinget foretrækker at disse udvides til at gælde generelt for
standardmetoden, så der ikke gøres forskel på store og små kreditinstitutioner.
Kommissionen glæder sig over at kunne benytte denne lejlighed til at præcisere nogle
punkter vedrørende forslaget.
Med pakken gennemføres Basel-standarderne på en korrekt måde, samtidig med at der
gøres brug af den tilladte fleksibilitet til at indføre visse målrettede ændringer —
herunder passende overgangsordninger — for at afspejle de særlige forhold i EU og for
at afbøde den dermed forbundne kapitalforøgelse. I den forbindelse har Kommissionen
allerede taget hensyn til de vigtigste særlige forhold i det danske banksystem, navnlig
dets udstrakte brug af dækkede realkreditobligationer. For eksempel indeholder forslaget
en tilsynsmæssig skønsbeføjelse vedrørende kravene til værdiansættelse af fast ejendom,
der stilles som sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer. Denne beføjelse vil give de nationale kompetente myndigheder
mulighed for fortsat at tillade institutter at anvende markedsværdien eller
belåningsværdien til værdiansættelse af fast ejendom.
Som nævnt ovenfor har Kommissionen også foreslået en midlertidig særbehandling af
boliglån med lav risiko. Kommissionen mener imidlertid, at en permanent afvigelse fra
Basel-standarderne for realkreditlån ikke ville være hensigtsmæssig, og at en sådan
afvigelse ville kunne udgøre en risiko for den finansielle stabilitet. Varigheden af den
foreslåede overgangsperiode for boliglån med lav risiko er allerede meget lang (indtil
udgangen af 2032). Kommissionen har således tillid til, at bankerne vil have tilstrækkelig
tid til at tilpasse deres balancer til den stabile tilsynsmæssige behandling af deres
eksponeringer.
Desuden har både Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (sammen med flere nationale tilsynsmyndigheder) flere gange
understreget betydningen af at undgå permanente afvigelser fra Basel-standarderne og
advarede om faren for at undervurdere risikoen i ejendomsmarkederne, hvor mange
tilsynsmyndigheder for nylig har udtrykt bekymring over akkumuleringen af risici.
Lovgivningsprocessen om pakken skrider godt frem, og Kommissionen håber fortsat, at
der vil blive indgået en endelig aftale i starten af næste år.
I den forbindelse er Folketingets udtalelse blevet stillet til rådighed for Kommissionens
repræsentanter, der bistår medlovgivernes igangværende forhandlinger. Udtalelsen vil
indgå i grundlaget for de kommende drøftelser.
3
Kommissionen håber, at ovenstående præciseringer besvarer de spørgsmål, som
Folketinget har rejst, og den ser frem til at fortsætte den politiske dialog.
Med venlig hilsen
Adina-Ioana VĂLEAN
Medlem af Kommissionen