VIVEs undersøgelse ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og sam-fundsdeltagelse”, fra ligestillingsministeren

Departementet
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
trm@trm.dk
www.trm.dk
Ligestillingsudvalget
Folketinget
9. august 2022
2022-3471
Hermed fremsendes til orientering undersøgelsen ”Kortlægning af
homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og sam-
fundsdeltagelse”. Undersøgelsen er udarbejdet af VIVE som en del
af den tidligere LGBTI-handlingsplan.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 87
Ligestillingsudvalget 2021-22


Kortlægning af homo- og
biseksuelles samt trans-
personers levevilkår og
samfundsdeltagelse
Jane Greve, Stine Vernstrøm Østergaard, Matvei Andersen og
Morten Kjær Thomsen
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 87
Ligestillingsudvalget 2021-22
Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og
samfundsdeltagelse
© VIVE og forfatterne, 2022
e-ISBN: 978-87-7582-066-5
Projekt: 301792
Finansiering: Ligestillingsafdelingen i Transportministeriet
VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Forord
Denne rapport har til formål at belyse levevilkårene
blandt homo- og biseksuelle samt transpersoner med ju­
ridisk kønsskifte. Homo- og biseksuelle personer er iden­
tificeret via en stor befolkningsundersøgelse, hvor re­
spondenterne har angivet deres seksuelle orientering.
Transpersoner er personer, hvis kønsidentitet ikke stem­
mer overens med det køn, som de fik tildelt ved deres
fødsel. Transpersoner med juridisk kønsskifte er perso­
ner, som har ændret det sidste ciffer i deres CPR-num­
mer, fordi det ciffer, som de fik tildelt ved deres fødsel,
ikke stemmer overens med deres selvopfattede køns­
identitet. Det er ikke nødvendigt at være i kønsbekræf­
tende behandling for at få juridisk kønsskifte.
Rapporten er udarbejdet af analytiker Stine Vernstrøm
Østergaard, analytiker Matvei Andersen, ph.d.-stipendiat
Morten Kjær Thomsen og professor, MSO, Jane Greve, der
har været projektleder for undersøgelsen. En følgegruppe
bestående af videnspersoner og forskere på LGBT-områ­
det, herunder repræsentanter fra LGBT+ Danmark og
LGBT-komiteen, har bidraget til udarbejdelse af spørge­
skemaet, som blev sendt til gruppen af transpersoner,
samt kommenteret på et rapportudkast. Vi takker følge­
gruppen for konstruktive input og kommentarer. Rappor­
ten har desuden været læst i udkast af en intern og en
ekstern reviewer, som vi ligeledes takker for værdifulde
kommentarer og idéer. Undersøgelsen er rekvireret af Li­
gestillingsafdelingen i Transportministeriet.
Hans Hummelgaard
Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning 6
1 Baggrund, formål og definition 18
1.1 Baggrund 18
1.2 Formål 19
1.3 Definition af homo- og biseksuelle og transpersoner 19
1.4 Rapportens opbygning 21
2 Undersøgelsens datagrundlag og metoder 22
2.1 Spørgeskemaundersøgelsen SHILD 23
2.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt transpersoner 27
2.3 Registerdata 30
2.4 Statistiske metoder: signifikanstest og modelberegning 31
3 Baggrundskarakteristika 33
3.1 Homo- og biseksuelles baggrundskarakteristika 34
3.2 Transpersoners baggrundskarakteristika 40
3.3 Opsummering 44
4 Uddannelse 46
4.1 Homo- og biseksuelles uddannelse 47
4.2 Transpersoners uddannelse 53
4.3 Opsummering 56
5 Beskæftigelse og indkomst 58
5.1 Homo- og biseksuelles beskæftigelse og indkomst 59
5.2 Transpersoners beskæftigelse og indkomst 70
5.3 Opsummering 75
6 Livskvalitet og sundhed 77
6.1 Homo- og biseksuelles livskvalitet og sundhed 79
6.2 Transpersoners livskvalitet og sundhed 97
6.3 Opsummering 112
7 Samfundsdeltagelse og sociale relationer 116
7.1 Homo- og biseksuelles sociale relationer og samfundsdeltagelse 117
7.2 Transpersoners sociale relationer og samfundsdeltagelse 124
7.3 Opsummering 130
8 Diskrimination og vold 131
8.1 Homo- og biseksuelles oplevelser med diskrimination og vold 132
8.2 Transpersoners oplevelser med diskrimination og vold 136
8.3 Opsummering 140
Litteratur 141
6
Sammenfatning
Baggrund
Baggrunden for tilblivelsen af denne rapport er en handlingsplan for lesbiske,
bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (forkortet LGBTI)1
, som
blev fremsat i juni 2018 af den daværende regering for perioden 2018-2021.
Handlingsplanen havde til formål at fremme ”tryghed, trivsel og lige mulighe­
der for LGBTI-personer” (Udenrigsministeriet, 2018). Et af initiativerne i denne
handlingsplan var at igangsætte en undersøgelse af LGBTI-personers trivsel
og levevilkår. Der foreligger allerede undersøgelser af denne gruppe, men
disse er ofte baseret på få og udvalgte respondenter og omhandler specifikke
områder. Der findes således kun få danske undersøgelser, som giver et bredt
billede af trivsel, levevilkår og samfundsdeltagelse for LGBTI-personer.
Målgruppen for regeringens handlingsplan inkluderer en meget bred og sam­
mensat gruppe. I denne rapport giver vi et bredt billede af levevilkår og sam­
fundsdeltagelse for homo- og biseksuelle og for gruppen af transpersoner
med juridisk kønsskifte. Transpersoner med juridisk kønsskifte er personer,
hvis oplevede køn er anderledes end det køn, de fik tildelt ved fødslen, og
som har ansøgt om og fået tildelt et nyt CPR-nummer. Gruppen af homo- og
biseksuelle og transpersoner med juridisk kønsskifte er udvalgt i LGBTI-grup­
pen for at have en så stor som mulig respondentgruppe, som vi kan sammen­
ligne med majoritetsgrupperne i samfundet, de heteroseksuelle og ciskøn­
nede, hvor sidstnævnte er personer, som identificerer sig som det køn, de
blev tildelt ved fødslen. Forskelle mellem minoritets- og majoritetsgrupper kan
illustrere, hvorvidt og inden for hvilke særlige områder personer med minori­
tetsseksualitet og -kønsidentitet møder barrierer i samfundet. For at under­
søge homo- og biseksuelles og transpersoners levevilkår og samfundsdelta­
gelse fokuserer denne rapport på følgende områder: familiemæssig baggrund,
uddannelse, beskæftigelse, ledighed, indkomst, livskvalitet, selvvurderet og
sundhed, forbrug af sundhedsydelser, samfundsdeltagelse, sociale relationer,
diskrimination og vold. Når det er muligt og relevant, vil vi sammenligne rap­
portens resultater med tidligere lignende undersøgelser.
Rapportens resultater baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, som er
udsendt til en stikprøve på 38.000 personer, og som er repræsentativ for be­
folkningen i 2020. I dette spørgeskema er respondenterne blevet spurgt til de­
res seksuelle orientering og kønsidentitet. Ved projektets start havde vi en
formodning om, at den repræsentative spørgeskemaundersøgelse ikke ville
indbringe os et stort nok datamateriale til, at vi ville kunne sige noget validt
1
LGBTI er den engelske forkortelse af Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, and Intersex.
7
om forholdene for transpersoner. Vi har derfor udsendt en yderligere spørge­
skemaundersøgelse til gruppen af transpersoner med juridisk kønsskifte. I
spørgeskemaet bliver respondenterne spurgt om deres kønsidentitet. Selvom
vi ved, at gruppen af transpersoner med juridisk kønsskifte er en anden og ud­
valgt gruppe i forhold til hele gruppen af transpersoner i befolkningen, vil vi for
at øge læsbarheden i denne rapport bruge betegnelsen ”transpersoner”,
selvom det altså kun inkluderer transpersoner med juridisk kønsskifte. Perso­
ner, som er blevet tildelt kønnet dreng ved fødslen, men som opfatter sig selv
som kvinde, betegnes transkvinder. Personer, som er blevet tildelt kønnet pige
ved fødslen, men som opfatter sig selv som mand, betegnes som transmænd.
Personer, som har fået juridisk kønsskifte, men opfatter sig som nonbinær, be­
tegnes som nonbinær og indgår i de samlede tal for transpersoner. I nærvæ­
rende rapport er transpersoner med juridisk kønsskifte betydeligt yngre (i
gennemsnit 10 år yngre) end de ciskønnede.
Begge spørgeskemaundersøgelser er koblet til registerdata med information
om bl.a. uddannelse, indkomst og brug af sundhedsydelser og medicin.
Hovedresultater
Overordnet tegner vores analyser et billede af den samlede gruppe af homo-
og biseksuelle og transpersoner som en gruppe med generelt lavere uddan­
nelse, lavere beskæftigelse, lavere livstilfredshed, mere ensomhed, dårligere
helbred, mere brug af sundhedsydelser relateret til psykisk helbred, færre so­
ciale relationer og mere udsat for vold og diskrimination end majoriteten i be­
folkningen, dvs. heteroseksuelle og ciskønnede.
I rapporten sammenlignes gruppen af homo- og biseksuelle med heteroseksu­
elle, hvad angår en lang række levevilkår. Opdelt på køn og seksualitet finder
vi, at biseksuelle kvinder er betydeligt dårligere stillet både i forhold til uddan­
nelse, indkomst, livstilfredshed og deres psykiske helbred i forhold til hetero­
seksuelle kvinder. Disse forskelle mellem bi- og heteroseksuelle kvinder er
også signifikante, når der kontrolleres for baggrundskarakteristika.
Gruppen af homoseksuelle kvinder ligner gruppen af heteroseksuelle kvinder,
når vi ser på uddannelse, beskæftigelse, indkomst, sundhed og en række mål
for livskvalitet. På enkelte af disse områder ser det ud til, at homoseksuelle
kvinder klarer sig bedre og trives bedre end heteroseksuelle kvinder, men
disse forskelle er ikke signifikante. Når vi ser på oplevet vold og diskrimina­
tion, angiver en større andel blandt homoseksuelle kvinder (ligesom blandt bi­
seksuelle) at have været udsat for dette i forhold til heteroseksuelle kvinder.
På en række områder er der signifikante forskelle, når vi ser på mænd opdelt
efter deres seksualitet. Vi finder bl.a., at homo- og biseksuelle mænd er mere
8
ensomme, har lavere vurdering af deres indflydelse på eget liv, sover dårligere
og forbruger mere psykofarmaka end heteroseksuelle mænd. Når der korrige­
res for baggrundsforskelle, er der ikke signifikant forskel mellem homo- og bi­
seksuelle og heteroseksuelle mænd, når vi ser på sandsynligheden for at have
en kompetencegivende uddannelse og at være i beskæftigelse. Vi finder heller
ingen signifikante forskelle i den årlige lønindkomst blandt lønmodtagere.
I rapporten sammenlignes gruppen af transpersoner med ciskønnede, og vi
finder relativt store forskelle i levevilkår mellem disse to grupper. I denne rap­
port finder vi, at transkvinder har lavere beskæftigelse og højere ledigheds­
grad (når de er ledige), mindre livstilfredsstillelse, mindre selvoplevet indfly­
delse på eget liv, og at de er mere udsat for vold og diskrimination end trans­
mænd.
I det følgende ser vi nærmere på resultaterne på tværs af seksualitet og køns­
identitet.
Homo- og biseksuelle og transpersoner med juridisk kønsskifte – hvor
mange er der, og hvem er tallene i rapporten repræsentative for?
Homo- og biseksuelle: Blandt de personer, som svarer på spørgsmålet om
seksuel orientering, finder vi, at 2,0 og 2,6 % er hhv. homo- og biseksuelle
blandt de 18-64-årige. Disse andele er lidt større end de andele, der er fundet
i tidligere undersøgelser fra 2013 og 2017-2018 (Johansen et al., 2015; Frisch
et al., 2019), hvilket delvist kan skyldes, at disse undersøgelser har en højere
aldersafgrænsning. For eksempel inkluderer SEXUS-undersøgelsen fra 2017-
2018 (Frisch et al., 2019) personer i alderen 15-89 år, hvor der særligt i den
ældste aldersgruppe er en relativt lav andel, der angiver at være homo- eller
biseksuel.
Vi finder, at den samlede gruppe af homo- og biseksuelle er yngre end den
heteroseksuelle del af befolkningen. Og ligesom en tidligere undersøgelse
med data fra 2013 (Johansen et al., 2015) finder vi, at dette særligt gælder for
de biseksuelle kvinder. Mens aldersfordelingen blandt biseksuelle mænd, lige­
som i undersøgelsen fra 2013, ligner meget den for heteroseksuelle, lader det
til, at homoseksuelle mænd i vores undersøgelse i gennemsnit er lidt yngre
end heteroseksuelle mænd.
Transpersoner: Vores udtræk af transpersoner med juridisk kønsskifte udgør ca.
0,05 % af den 18-64-årige del af befolkningen. Dette er en lille del af befolknin­
gen og betydelig mindre end den del af befolkningen, som tidligere undersøgel­
ser finder, er transpersoner. I en undersøgelse fra 2017-2018 (Frisch et al.,
2019) finder de, at 0,54 % af befolkningen (15-89 år) er transpersoner – altså ca.
10 gange så stor en andel, som i nærværende rapport. I denne opgørelse fra
9
2017-2018 inkluderer gruppen af transpersoner både personer med juridisk
kønsskifte og personer, der opfatter sig som transperson uden juridisk køns­
skifte, og transpersoner inkluderer både binære og non-binære opfattelser.
Tidligere undersøgelser har peget på, at der af flere årsager kan være en for­
skellig aldersfordeling på tværs af seksuel orientering og kønsidentitet. Alder
har indflydelse på mange af de områder, som vi undersøger og aldersfordelin­
gen kan derfor påvirke de resultater, som vi finder. For eksempel har det en
betydning, om en større andel i en gruppe er nået til en alder, hvor man typisk
danner familie, har haft mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, eller
hvor forskellige sygdomme begynder at optræde. Igennem rapporten udfører
vi uddybende analyser på udvalgte områder, hvor vi kontrollerer for alder. I
disse analyser tager vi således højde for forskel i aldersfordelingen. På trods
af de relativt store forskelle i aldersfordelingen, særligt for gruppen af bisek­
suelle kvinder og transpersoner i forhold til hhv. heteroseksuelle og ciskøn­
nede, påvirker dét at kontrollere for alder dog stort set ikke de forskelle, vi fin­
der. Dette er et udtryk for, at mange af de karakteristika, som vi finder, er ge­
nerelle for gruppen og ikke kun en yngre del af gruppen.
Baggrundskarakteristika – etnicitet og familiemæssige forhold
Homo- og biseksuelle: Når vi ser på den samlede gruppe af homo- og biseksu­
elle, er der ikke forskel i andelen med anden etnisk herkomst end dansk. Dog
er der, når vi opdeler på køn, en lidt større andel blandt biseksuelle mænd, der
har indvandrer- eller efterkommerbaggrund end blandt heteroseksuelle
mænd.
Færre blandt homo- og biseksuelle end blandt heteroseksuelle er i parforhold
og har børn. Disse forhold kan til dels forklares af forskelle i alder.
For den samlede gruppe af homo- og biseksuelle er der en signifikant større
andel i forhold til heteroseksuelle, der har været anbragt uden for hjemmet un­
der deres opvækst. Dette forhold gælder ikke, når vi ser på kvinder, men når
vi ser på mænd, er der signifikant større andel blandt biseksuelle i forhold til
heteroseksuelle, der har været anbragt.
Transpersoner: I denne rapport finder vi, at der er en mindre andel med ind­
vandrer- eller efterkommerbaggrund blandt transpersoner end blandt ciskøn­
nede. Dette forhold skyldes dog til dels, at vores information om etnicitet
stammer fra de danske registre, hvor vi har mindre mulighed for at identificere
transpersoner med indvandrerbaggrund, hvis de ikke eksisterer i befolkningen
bagud i tid.
10
Blandt transpersoner er der færre, der er i parforhold og har børn. Mens 14 %
blandt transpersoner har børn, gælder det 61 % blandt ciskønnede. En del af
denne forskel kan forklares med forskel i alder.
Uddannelse
Homo- og biseksuelle: Der er ikke forskel på tværs af køn og seksuel oriente­
ring på andelen, som består matematik og dansk ved 9. klasses afgangsprøve.
For den samlede gruppe af homo- og biseksuelle gælder det, at sandsynlighe­
den for at have en kompetencegivende uddannelse er lavere i forhold til hete­
roseksuelle. Dette gælder også, når vi kontrollerer for bl.a. alder. Når vi opde­
ler resultaterne på køn og seksuel orientering, finder vi dog kun signifikante
resultater for biseksuelle kvinder. Biseksuelle kvinder har altså en signifikant
mindre sandsynlighed for at have en kompetencegivende uddannelse end he­
teroseksuelle kvinder, mens der ikke er forskel mellem homo- og heteroseksu­
elle kvinder og mænd, og bi- og heteroseksuelle mænd.
Transpersoner: For den samlede gruppe af transpersoner er der ikke signifikant
forskel i andelen, der består dansk og matematik ved 9. klasses afgangseksa­
men i forhold til ciskønnede. Blandt transkvinder er der en signifikant større an­
del (6,5 %), som ikke består dansk og matematik end blandt ciskvinder (3,2 %).
Blandt transmænd er der 5,2 %, der ikke har bestået dansk og matematik.
Transpersoner har en betydelige lavere sandsynlighed for at have opnået en
kompetencegivende uddannelse i forhold til ciskønnede personer. Dette forhold
gælder også efter, at vi har kontrolleret resultaterne for øvrige baggrundskarak­
teristika, herunder alder. Blandt transpersoner har 28 % en kompetencegivende
uddannelse, mens det tilsvarende tal for ciskønnede er 65 %
Beskæftigelse og indkomst
Homo- og biseksuelle: Når vi ser på den samlede gruppe af homo- og biseksu­
elle er beskæftigelsesgraden ikke signifikant forskellig fra heteroseksuelle, når
vi kontrollerer for øvrige baggrundskarakteristika. Men når vi opdeler på køn
og seksualitet er der nogle forskelle. Andelen, der er i beskæftiget (uden kon­
trol for alder), er i denne undersøgelse lavere for biseksuelle mænd (78 %) end
for hetero- og homoseksuelle mænd (hhv. 90 % og 84 %). Blandt kvinder har
homoseksuelle kvinder den højeste andel af beskæftigede (90 %) i forhold til
heteroseksuelle kvinder (85 %) og biseksuelle kvinder (81 %).
Blandt homo- og biseksuelle er der i forhold til blandt heteroseksuelle en min­
dre andel, som er beskæftiget i landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, råstof­
indvinding og forsyning. Der er ingen signifikant forskel i ledighedsgrad på
tværs af seksuel orientering, men når vi ser på kvinder alene, har biseksuelle
11
kvinder en signifikant større ledighedsgrad blandt dem, der er ledige, end he­
teroseksuelle kvinder.
Når vi ser på gruppen af personer, som har fået en positiv lønmodtagerind­
komst i året, finder vi ingen signifikant forskel i lønindkomst mellem den sam­
lede gruppe af homo- og biseksuelle og heteroseksuelle, når vi kontrollerer for
en række øvrige baggrundsfaktorer som alder, etnicitet, uddannelse, om man
er i parforhold, og om man har børn. Når vi opdeler resultaterne på køn, finder
vi, at biseksuelle kvinder tjener signifikant mindre end heteroseksuelle kvinder.
Der er ingen signifikant forskel i lønindkomst mellem homo- og heteroseksu­
elle mænd og kvinder.
Resultaterne for forskelle i løn er kun for lønmodtagere og siger således ikke
noget om forskelle i indkomst for hele gruppen, da personer uden beskæfti­
gelse og selvstændige ikke er med i disse tal. Når der spørges til økonomiske
afsavn, hvilket alle svarer på uanset arbejdsmarkedssituation, står den sam­
lede gruppe af homo- og biseksuelle i en dårligere økonomisk situation end
heteroseksuelle. Dette gælder særligt for biseksuelle, hvor hhv. 22 og 26 %
kvinder og mænd angiver at have været forhindret i at leve et almindeligt liv af
økonomiske grunde inden for de sidste 3 år. For heteroseksuelle er denne an­
del 13 %
Transpersoner: Andelen blandt transpersoner, der er i beskæftigelse, er mar­
kant mindre end blandt ciskønnede. Blandt transkvinder er blot 43 % i beskæfti­
gelse, mens det er 63 % blandt transmænd, der er i beskæftigelse. De tilsva­
rende tal for ciskønnede kvinder og mænd er 85 % og 89 % Når vi kontrollerer
for forskelle i baggrundskarakteristika, herunder alder, er der stadig signifikant
forskel i beskæftigelsesgraden.
Blandt transpersoner er der, i forhold til blandt ciskønnede, en mindre andel,
som er beskæftiget i landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, råstofindvinding
og forsyning. Der er ikke signifikant forskel i ledighedsgraden blandt ledige,
når vi sammenligner transpersoner og ciskønnede.
Blandt lønmodtagere tjener transpersoner markant mindre end ciskønnede. I
gennemsnit tjener transpersoner ca. 170.000 kr. mindre om året end ciskøn­
nede, hvilket svarer til 53 % mindre om året. Samme forhold gælder, når vi
kontrollerer for en række øvrige baggrundskarakteristika. Der er desværre ikke
spurgt til oplevelse af økonomiske afsavn blandt transpersoner.
12
Livskvalitet, selvvurderet helbred og livsstil og forbrug af sundhedsydelse
og medicin
Homo- og biseksuelle: Andelen, der er utilfredse og meget utilfredse med de­
res liv, er mere end dobbelt så stor for gruppen af homo- og biseksuelle i for­
hold til for heteroseksuelle (hhv. 14 og 7 %). Dette er i høj grad drevet af bi­
seksuelle, mens homoseksuelle ikke adskiller sig meget fra heteroseksuelle.
Homo- og biseksuelle er mere ensomme, der er en større andel, som vurderer,
at de i mindre grad har indflydelse på deres liv, og en større andel, som ople­
ver, at de har fortjent et bedre liv. En undtagelse er dog homoseksuelle kvin­
der, som ikke adskiller sig signifikant fra heteroseksuelle på disse parametre.
Blandt hele gruppen af homo- og biseksuelle er der en mindre andel (62 %)
end blandt heteroseksuelle (70 %), der angiver at have et godt eller virkelig
godt helbred. Denne sammenhæng gælder også, når vi kontrollerer for en
række baggrundskarakteristika. Når vi opdeler resultaterne på køn, er der dog
ingen signifikant forskel i selvvurderet godt helbred mellem homo- og hetero­
seksuelle kvinder. Resultatet gælder altså kun for biseksuelle mænd og kvin­
der og homoseksuelle mænd.
Blandt homo- og biseksuelle er der en signifikant større andel, der angiver, at
de sover dårligt eller virkelig dårligt (20 %) i forhold til den samlede gruppe af
heteroseksuelle (14 %). Det er særligt blandt de homo- og biseksuelle mænd,
at der er en høj andel, der sover dårligt. Blandt homo- og biseksuelle er der en
signifikant højere andel, der altid eller ofte har smerter, end blandt heterosek­
suelle. Når vi ser opdelt på køn, er denne forskel i oplevede smerter i høj grad
drevet af biseksuelle mænd og kvinder.
I denne rapport finder vi kun få signifikante forskelle i de forskellige mål for fy­
sisk aktivitet og motionsadfærd på tværs af seksuel orientering. Vi finder, at
både homo- og biseksuelle angiver at være aktive i gennemsnit i 3,9 dage de
sidste 7 dage. Dette antal afviger ikke signifikant fra heteroseksuelle (4,2
dage). Da data er indsamlet i en periode, hvor dele af samfundet var lukket
ned pga. af covid-19, kan vi dog ikke udelukke, at disse resultater kan være
påvirket af dette, da grupper med forskellig seksuel orientering kan være for­
skelligt påvirket af nedlukningen og muligheden for at være fysisk aktive.
Der er ikke signifikante forskelle i forbrug af alkohol (ugentligt, månedligt, år­
ligt eller sjældnere), når vi ser på de samlede grupper af homo- og biseksuelle
og heteroseksuelle. Når vi opdeler på køn, finder vi, at der blandt biseksuelle
kvinder og mænd er en signifikant mindre andel, der drikker alkohol ugentligt
end blandt heteroseksuelle kvinder og mænd. Kontrolleret for alder og etnici­
tet er der dog ikke forskel på biseksuelle og heteroseksuelle. Når vi opdeler
resultaterne på køn, finder vi, at en højere andel blandt homoseksuelle mænd
13
drikker ugentligt sammenlignet med heteroseksuelle mænd. Vi kan ikke ude­
lukke, at resultaterne om forbrug af alkohol er påvirket af, at data er indsamlet
under delvis nedlukning af samfundet pga. covid-19. Vi finder ingen signifikant
forskel i andelen, der ryger dagligt, på tværs af køn og seksuel orientering. Der
er heller ikke forskel på andelen, der er svært overvægtig (et BMI over 30)
blandt gruppen af homo- og biseksuelle og heteroseksuelle. Men når vi opde­
ler resultaterne på køn, er der dog en mindre andel blandt homoseksuelle
mænd i forhold til blandt heteroseksuelle mænd, som er svært overvægtige.
I lighed med tidligere studier (Johansen et al., 2015; Gransell & Hansen, 2009)
finder vi ikke signifikant forskel i brugen af almen praktiserende læge på tværs
af seksuel orientering, men vi finder, at en større andel blandt heteroseksuelle
går til speciallæge end homo- og biseksuelle. I gruppen af homo- og biseksu­
elle er der en større andel, der benytter psykolog og psykiater end heterosek­
suelle. Dette resultat er drevet af gruppen af biseksuelle mænd, hvor en signi­
fikant større andel benytter psykolog og psykiater i forhold til heteroseksuelle
mænd. Der er ikke signifikant forskel mellem homo- og heteroseksuelle i deres
brug af psykolog og psykiater.
Der er ingen signifikante forskelle på tværs af seksuel orientering i indlæggel­
ser på somatiske afdelinger. I forhold til indlæggelser på psykiatrisk afdeling
er der en større andel i gruppen af homo- og biseksuelle i forhold til hetero­
seksuelle, som har været indlagt, og gruppen af homo- og biseksuelle har i
gennemsnit også flere indlæggelser. Det er særligt for gruppen af biseksuelle
kvinder, at der er en større andel, der har været indlagt på en psykiatrisk afde­
ling sammenlignet med heteroseksuelle kvinder.
I denne undersøgelse finder vi, at der i den samlede gruppe af homo- og bi­
seksuelle er en signifikant større andel, der behandles med receptpligtig medi­
cin – og særligt i forhold til psykofarmaka – sammenlignet med heteroseksu­
elle. Dette gælder særligt blandt mandlige homo- og biseksuelle. Blandt kvin­
der er der en større andel blandt biseksuelle, der behandles med psykofar­
maka, i forhold til heteroseksuelle, mens der ikke er forskel på brug af medicin
mellem homo- og heteroseksuelle kvinder.
Transpersoner: Transpersoner angiver i langt højere grad end ciskønnede, at
de ikke er tilfredse med deres liv. Blandt transpersoner angiver hver femte, at
de er utilfredse med deres liv. Blandt ciskønnede er det 7 %. Transpersoner er
mere ensomme end ciskønnede personer. Målt på en ensomhedsscore har
transpersoner en betydeligt højere (mere ensomme) værdi end ciskønnede.
De har også markant højere værdi på ensomhedsscoren end homo- og bisek­
suelle. Dette resultat findes også i undersøgelsen baseret på data fra 2013
(Johansen et al., 2015), hvor andelen, der angiver, at de ofte er uønsket alene,
14
er højere blandt transpersoner (19 %) end blandt homo-, bi- og heteroseksu­
elle. Blandt transpersoner oplever en større andel i forhold til ciskønnede, at
de har fortjent et bedre liv.
Tidligere udenlandske undersøgelser har peget på transkvinder som en særligt
udsat gruppe (Verbeek et al., 2020; White & Jenkins, 2017). I nærværende un­
dersøgelse finder vi indikationer på, at transkvinder er mere sårbare end
transmænd. Vi finder bl.a., at andelen, der angiver, at de er utilfredse med de­
res liv, er større blandt transkvinder (23 %) end blandt transmænd (17 %). En
større andel blandt transkvinder vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke
har indflydelse på deres eget liv, og at de føler, at de har fortjent en bedre til­
værelse. Målt på ensomhed, forbrug af psykofarmaka og sundhedsydelser re­
lateret til det mentale helbred ligner transmænd og transkvinder hinanden.
Cirka halvdelen i den samlede gruppe af transpersoner vurderer, at deres hel­
bred er virkelig godt eller godt (47 % blandt transkvinder og 55 % blandt
transmænd). Denne andel er ca. 70 % – og signifikant højere – for den samlede
gruppe af ciskønnede.
Blandt transpersoner er andelen, der angiver, at de sover dårligt eller virkelig
dårligt, dobbelt så stor (28 %) i forhold til den samlede gruppe af ciskønnede
(14 %). Der er ikke statistisk signifikant forskel, hvad angår hyppighed i smer­
ter, når vi sammenligner alle transpersoner med alle ciskønnede.
I denne rapport finder vi, at transpersoner er aktive i gennemsnit i 3,5 dage de
sidste 7 dage, hvilket er signifikant mindre end blandt ciskønnede (4,1 dage).
Da data er indsamlet i en periode, hvor dele af samfundet var lukket ned pga.
af covid-19, kan vi ikke udelukke, at disse resultater kan være påvirket af
dette, da grupper med forskellig kønsidentitet kan være forskelligt påvirket af
nedlukningen og muligheden for at være fysisk aktive.
Blandt transpersoner angiver 10 %, at de drikker ugentligt, mens denne andel
er 27 % blandt ciskønnede. Dette resultat ændres ikke betydeligt, efter at vi
kontrollerer for alder. Vi kan ikke udelukke at dette resultat er påvirket af, at
data er indsamlet på to forskellige tidspunkter under delvis nedlukning af sam­
fundet pga. covid-19. Vi finder ingen signifikant forskel i andelen, der ryger
dagligt, når vi ser på hele gruppen af transpersoner holdt op mod hele grup­
pen af ciskønnede. Men når vi opdeler på køn, er der en større andel blandt
transmænd (21 %) end blandt ciskønnede mænd (17 %), der ryger dagligt. Der
er ikke forskel på andelen, der er svært overvægtig (et BMI over 30) blandt
gruppen af transpersoner og ciskønnede.
Blandt transpersoner er det gennemsnitlige antal besøg hos almen læge over 3
år signifikant højere end blandt ciskønnede. Derimod finder vi, at andelen, der
15
har været indlagt på en somatisk afdeling, er signifikant mindre blandt transper­
soner end blandt ciskønnede. Dette resultat er særligt drevet af, at ciskønnede
kvinder oftere er indlagt på en somatisk afdeling. I denne rapport finder vi, at
der blandt transpersoner er en større andel, der benytter specialelægerne psy­
kolog og psykiater inden for en periode over 3 år (17 %) i forhold til ciskønnede
(6 %). Over en periode på 3 år er der 21 % blandt transpersoner, der har været
indlagt på en psykiatrisk afdeling. Den tilsvarende andel blandt ciskønnede er
betydeligt lavere, 4 %.
Blandt transpersoner er der 60 %, der har fået receptpligtig medicin, mens an­
delen blandt ciskønnede er 51 %. Blandt transpersoner er der en betydelig
større andel, der får psykofarmaka (37 %) og antidepressiva (24 %) i forhold til
ciskønnede (15 % får psykofarmaka, og 10 % får antidepressiva). Når vi ser på
behandling med receptpligtig smertestillende medicin, er der modsatrettede
tendenser på køn: Mens en mindre andel blandt transkvinder i forhold til ciskøn­
nede kvinder behandles med smertestillende medicin, er der en større andel
blandt transmænd i forhold til ciskønnede mænd, der behandles med dette.
Samfundsdeltagelse og sociale relationer
Homo- og biseksuelle: For hele gruppen af homo- og biseksuelle er der større
sandsynlighed for, at de svarer, at de sjældent eller aldrig ser deres forældre
eller udeboende børn i forhold til heteroseksuelle. Når vi opdeler resultaterne
på køn, er dette forhold dog kun signifikant forskelligt mellem homo- og hete­
roseksuelle mænd. Disse resultater gælder også, når vi kontrollerer for bag­
grundsfaktorer.
Vi ser ingen forskel i sandsynligheden for at svare, at man sjældent eller aldrig
ser venner, mellem den samlede gruppe af homo- og biseksuelle og hetero­
seksuelle. Men når vi opdeler resultaterne på køn, finder vi, at det kun er bi­
seksuelle kvinder, der oftere end heteroseksuelle kvinder sjældent eller aldrig
ser venner og bekendte. Disse resultater gælder også, når vi kontrollerer for
en række baggrundsfaktorer, inklusive alder.
I forhold til brug af kulturelle tilbud har lige så mange homo- og biseksuelle
som heteroseksuelle brugt kulturelle tilbud som fx biografen. Flere homo- og
biseksuelle end heteroseksuelle har været på café og lignende. Vi finder ingen
forskelle i forhold til seksuel orientering, når det gælder deltagelse i forenings-
og organisationsmøder samt frivilligt arbejde.
Færre homo- og biseksuelle end heteroseksuelle stemte til folketingsvalget i
2019, mens flere homo- og biseksuelle end heteroseksuelle er medlem af et
politisk parti.
16
Transpersoner: Da spørgeskemaet til transpersoner er indsamlet ca. 1 år efter
det samlede spørgeskema til ciskønnede, kan vi ikke udelukke, at nogle af de
forskelle, som vi finder mellem disse grupper, kan forklares af forskelle i ned­
lukning af samfundet pga. covid-19. Derudover kan vi ikke udelukke, at be­
grænsninger i deltagelse i sociale relationer som følge af covid-19-situationen
kan påvirke transpersoner og ciskønnede forskelligt. Blandt de respondenter,
der har nulevende forældre og udeboende børn, svarer en signifikant større
andel flere blandt transpersoner (22 %), at de sjældent eller aldrig ser deres
udeboende børn eller forældre, i forhold til ciskønnede personer (16 %). Når vi
kontrollerer for en række baggrundskarakteristika, er sammenhængen signifi­
kant forskellig for transkvinder i forhold til ciskvinder, men ikke signifikant for­
skellig for transmænd i forhold til cismænd.
I nærværende undersøgelse er transpersoner signifikant oftere (22 %) end ci­
skønnede personer (13 %) i gruppen, der sjældent eller aldrig ser venner og
bekendte. Derimod er andelen blandt transpersoner, der har været til kultu­
relle aktiviteter som fx biograf og været på restaurationer som fx café, større
end blandt ciskønnede.
Vi finder ingen gennemgående forskelle mellem transpersoner og ciskønnede
personer i deltagelse i forenings- og organisationsmøder samt frivilligt ar­
bejde. Dog deltager en mindre andel blandt transmænd end cismænd i for­
enings- og organisationsmøder. Andelen blandt transpersoner, der stemte til
folketingsvalget i 2019, var mindre end blandt ciskønnede, men en større an­
del blandt transpersoner end ciskønnede personer er medlem af et politisk
parti.
Diskrimination og vold
Homo- og biseksuelle: I nærværende undersøgelse finder vi, at homo- og bi­
seksuelle dobbelt så ofte oplever at have været udsat for diskrimination i for­
hold til heteroseksuelle. Blandt homoseksuelle kvinder og mænd er det hhv.
41 % og 34 %, der oplever diskrimination, og blandt biseksuelle er det 47 % og
26 %
Når vi ser på andelen, der oplever diskrimination pga. af seksuel orientering,
finder vi, at 18 % og 28 % blandt homoseksuelle kvinder og mænd oplever
dette. De tilsvarende andele blandt biseksuelle er 11 % blandt kvinder og 9 %
blandt mænd, mens de er under 1 % blandt heteroseksuelle kvinder og mænd.
Homo- og biseksuelle oplever oftere vold end heteroseksuelle. For den sam­
lede LGB-gruppe angiver 31 % at have været udsat for mindst én form for vold
inden for det seneste år. For heteroseksuelle er det 19 %. Den større sandsyn­
17
lighed for at have været udsat for vold for LGB-gruppen i nærværende under­
søgelse skyldes især, at biseksuelle kvinder oftere end heteroseksuelle kvin­
der oplever psykisk og seksuel vold. Blandt biseksuelle kvinder har 17 % ople­
vet seksuel vold inden for det seneste år, mens det for homo- og heterosek­
suelle seksuelle er hhv. 7 % og 3 %.
Transpersoner oplever næsten fire gange så ofte diskrimination som ciskøn­
nede personer. 6 ud af 10 transpersoner har oplevet diskrimination.
I denne undersøgelse angiver 42 % blandt transpersoner, at de har oplevet
vold. Denne andel er mere end dobbelt så stor som for ciskønnede (19 %) og
også større end for LGB-gruppen.
18
1 Baggrund, formål og
definition
1.1 Baggrund
Viden om seksuelle minoriteters og kønsminoriteters levevilkår er nødvendig
for, at samfundet kan imødegå de for minoriteten særegne udfordringer og
modarbejde diskrimination. Til trods for markant øget medieopmærksomhed
på disse grupper de senere år er viden om forholdene for homo- og biseksu­
elle samt transpersoner fortsat mangelfuld både i Danmark og internationalt.
Den tilgængelige sparsomme forskning på området peger på, at disse grupper
oplever diskrimination, har dårlige sociale forhold, oftere udsættes for vold og
mobning og er i øget risiko for en række psykiske og fysiske sygdomme sam­
menlignet med den øvrige befolkning (Følner et al., 2019; Egede et al., 2019;
Frisch et al., 2019; Gransell & Hansen, 2009; Johansen et al., 2015). Der er så­
ledes god grund til at tro, at grupperne af homo- og biseksuelle og transper­
soner inkluderer borgere, der i særlig grad møder udfordringer i samfundet. De
eksisterende studier baserer sig imidlertid for langt de flestes vedkommende
på små respondentgrupper og ”bekvemmelighedsstikprøver”. Dette gælder
særligt i forhold til at afdække forhold for transpersoner. Derudover er flere af
studierne forholdsvis gamle og afdækker begrænsede emneområder. Der fin­
des to tidligere undersøgelser af LGBT-gruppen i Danmark fra hhv. 2013 (Jo­
hansen et al., 2015)2
og 2017-2018 (Frisch et al., 2019)3
, som bygger på rela­
tivt store datagrundlag. Sidstnævnte publikation omhandler særligt seksuelle
og sundhedsrelaterede forhold.
2
Johansen et al. (2015) baserer sig på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY), der
blev gennemført i 2013. Homo- og biseksuelle respondenter indgår som en del af den oprindelige
stikprøve på 25.000 (14.265 besvarede). I undersøgelsen indgår 144 homoseksuelle kvinder og 128
homoseksuelle mænd og 86 biseksuelle kvinder og 59 biseksuelle mænd. I 2015 blev SUSY udsendt
til en gruppe af transpersoner, men med 11 trans-relaterede ekstra spørgsmål. Det blev gjort usy­
stematisk via foreninger og organisationer. Det er således tale om en banner-stikprøve. I undersø­
gelsen indgår 171 transpersoner, hvoraf 107 blev tildelt pigekøn og 66 drengekøn ved fødslen.
3
Frisch et al. (2019) baserer sig på SEXUS-undersøgelsen, der blev gennemført i 2018 og 2019, og som
blev udsendt til 215.000 personer (besvaret af 62.675). I undersøgelsen indgår 626 homoseksuelle
kvinder, 951 homoseksuelle mænd, 1.013 biseksuelle kvinder og 487 biseksuelle mænd. Transper­
soner blev oversamplet i en stikprøve med personnummerskift. I undersøgelsen indgår 118 trans­
kvinder, 152 transmænd og 294 non-binære.
19
1.2 Formål
I denne rapport afrapporteres der ny viden om homo- og biseksuelle og trans­
personer, som VIVE, på opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Transportministe­
riet, har opnået i forbindelse med gennemførelsen af projektet ”Homo- og bi­
seksuelles og transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse i Danmark”.
Formålet med undersøgelsen er, ifølge Ligestillingsafdelingens opdrag, at un­
dersøge og belyse homo- og biseksuelle og transpersoners levevilkår bredt.
For at undersøge området bredt og for at imødekomme de konkrete spørgs­
mål, som Ligestillingsafdelingen har ønsket belyst, fokuserer rapporten på føl­
gende seks hovedområder: baggrundskarakteristik, uddannelse, beskæfti­
gelse og indkomst, livskvalitet og sundhed, samfundsdeltagelse og sociale re­
lationer og diskrimination og vold.
Herunder beskrives kort de emner, vi har undersøgt inden for hvert af de seks
hovedområder.
▪ Baggrundskarakteristika: Aldersfordeling, herkomst, bystørrelse,
hvor de er vokset op, og hvor de bor på undersøgelsestidspunktet,
parforhold, børn og anbringelser uden for hjemmet under opvækst.
▪ Uddannelse: Resultater opnået ved afslutning af grundskolen, høje­
ste fuldførte uddannelse og frafald fra uddannelser.
▪ Beskæftigelse og indkomst: Placering på arbejdsmarkedet, andel i
beskæftigelse, branche for beskæftigede, ledighedsgrad for ledige,
gennemsnitlig arbejdstid, frivilligt og ufrivilligt jobskifte, lønindkomst
og økonomisk afsavn.
▪ Livskvalitet og sundhed: Livstilfredshed, ensomhed, indflydelse på
eget liv, selvevalueret helbred, fysisk aktivitet og motionsadfærd,
kropsvægt, søvn, smerter, alkohol, rygning, lægebesøg, hospitalsind­
læggelser og forbrug af medicin.
▪ Samfundsdeltagelse og sociale relationer: Tid med familie, venner
og bekendte, brug af kulturelle aktiviteter og restauration, forenings­
liv og frivilligt arbejde og valgdeltagelse.
▪ Diskrimination og vold: Oplevelser med diskrimination og vold.
1.3 Definition af homo- og biseksuelle og
transpersoner
Til at afgrænse populationen af homo- og biseksuelle og transpersoner har vi
benyttet survey- og registerdata. I kapitel 3, Undersøgelsesdatagrundlag og
20
metode, beskriver vi detaljeret disse datakilder samt afgrænsningen og defini­
tionen af populationerne, der indgår i rapporten.
I denne undersøgelse er personer, der har svaret ’homoseksuel’ eller ’bisek­
suel’ på spørgsmålet: ”Hvordan vil du beskrive din seksuelle orientering?” ka­
tegoriseret som sådan. Surveyen, hvori spørgsmålet indgår, er udsendt til en
repræsentativ stikprøve blandt personer i alderen 18-64 år bosiddende i Dan­
mark i 2020.
Andelen i befolkningen, som opfatter sig selv som transperson, dvs. som et
andet køn end det, som de blev tildelt ved fødslen, udgør en relativt lille andel
i befolkningen. Det har derfor ikke været muligt at opnå et tilstrækkelig stort
antal af personer med denne opfattelse via den repræsentative stikprøve til at
lave de ønskede analyser. I denne undersøgelse er transpersoner defineret
som personer, som aktivt har skiftet køn juridisk, hvilket vil sige, at de har an­
søgt om og fået godkendt en ændring i det sidste ciffer i deres CPR-nummer,
fordi dette ciffer ikke stemmer overens med det køn, som de opfatter sig som.
En transkvinde er en transperson, som ved fødslen blev tildelt hankøn, men
opfatter sig som kvinde. En transmand er en transperson, som ved fødslen
blev tildelt hunkøn, men som opfatter sig som mand.
Mens stikprøven, hvorfra vi identificerer homo- og biseksuelle, altså er repræ­
sentativ i forhold til befolkningen, er udtrækket til stikprøven, hvor vi identifi­
cerer transpersoner, kun sendt til en afgrænset population, som har valgt at
skifte juridisk køn. Da der er mange forskellige opfattelser af køn og ikke alle,
som ikke identificerer sig med det køn, som de fik tildelt ved fødslen, har skif­
tet køn juridisk, vil den afgrænsede population af transpersoner ikke repræ­
sentere hele gruppen af transpersoner. Gruppen af transpersoner i denne un­
dersøgelse inkluderer således kun transpersoner, som aktivt har søgt om æn­
dring af deres CPR-nummer.
For populationerne af både homo- og biseksuelle og transpersoner kan der
være en skævhed i forhold til at personer, som ikke ønsker at svare på
spørgsmål om seksuel orientering og kønsidentitet, ikke indgår i undersøgel­
sen. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange mennesker i Danmark, der opfat­
ter sig selv som homo- eller biseksuel eller transperson, og det er derfor svært
at vurdere, om den population, som vi finder frem til via den repræsentative
stikprøve og via information om juridisk kønsskifte, er nogenlunde dækkende
for de populationer, som vi ønsker at sige noget om. Som beskrevet i rappor­
tens kapitel 3 baserer denne rapport sig dog i forhold til tidligere analyser på
området på et relativt stort og repræsentativt datamateriale, hvilket giver mu­
lighed for at bidrage med ny viden om disse gruppers levevilkår og samfunds­
deltagelse i Danmark.
21
1.4 Rapportens opbygning
I rapportens kapitel 3 beskrives datagrundlaget for rapportens resultater. End­
videre beskrives de metodiske valg, der er foretaget, og de statistiske meto­
der, der benyttes i analyserne. Kapitel 4-9 giver et overblik over levevilkårene
på en række områder for homo- og biseksuelle og transpersoner. I alle kapitler
sammenlignes homo- og biseksuelle med heteroseksuelle og transpersoner
med ciskønnede. Ved at se på forskelle i forhold til heteroseksuelle og ciskøn­
nede kan vi belyse, hvorvidt og inden for hvilke særlige områder personer med
anden seksualitet og kønsidentitet møder barrierer i forhold til majoriteten af
seksualitet og kønsidentitet i befolkningen. Kapitel 4 undersøger en række
baggrundskarakteristika, kapitel 5 undersøger uddannelsesforhold, kapitel 6
ser på beskæftigelse og indkomst, kapitel 7 undersøger livskvalitet og sund­
hed, kapitel 8 undersøger samfundsdeltagelse og sociale relationer, og kapitel
9 undersøger diskrimination og vold.
22
2 Undersøgelsens datagrundlag
og metoder
I dette kapitel redegøres for undersøgelsens anvendte data, rapportens an­
vendte definitioner af seksuel orientering og kønsidentifikation samt statisti­
ske metoder.
Denne rapport anvender to spørgeskemaundersøgelser. Den ene er spørge­
skemaundersøgelsen Survey of Health, Impairment and Living Conditions in
Denmark (forkortet SHILD), der er gennemført i år 2020. Respondenterne
spørges i undersøgelsen til deres seksuelle orientering og kønsidentifikation.
Ud fra SHILD-undersøgelsen definerer vi grupperne af homo- og biseksuelle,
som vi sammenligner med gruppen af heteroseksuelle. SHILD-undersøgelsens
størrelse gør desværre, at gruppen af transpersoner (personer, der identifice­
rer sig med et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen) er relativt lille i
forhold til at udfolde analyserne af transpersoners livsvilkår udelukkende på
baggrund af SHILD-2020-undersøgelsen. Derfor har VIVE indsamlet en sær­
skilt spørgeskemaundersøgelse blandt personer, der har skiftet CPR-nummer i
forbindelse med juridisk kønsskifte. Denne spørgeskemaundersøgelse har vi
navngivet SHILD-TRALE (en forkortelse for ”Transgender Lives and Experi­
ence Survey”). SHILD-TRALE-undersøgelsen anvender i høj grad de samme
spørgsmål som SHILD-undersøgelsen, hvilket gør det muligt at sammenligne
gruppen af transpersoner med den andel af personer i SHILD-undersøgelsen,
der identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Besvarelserne fra de to spørgeskemaundersøgelser er blevet koblet til en
række registre. Sammensætningen af disse datakilder gør det muligt at under­
søge, om og hvordan hhv. LGBT-personers livsvilkår samt deres deltagelse i
samfundet og brug af dets bærende institutioner er forskellige fra en sam­
menlignelig gruppe.
I denne rapport har vi afgrænset populationen til de 18-64-årige. Den nedre
aldersgrænse er begrundet i, at udtrækket af personer med juridisk kønsskifte
kun inkluderede personer over 18 år. Den øvre aldersgrænse er valgt, da
SHILD ikke inkluderer personer over 64 år.
Da SHILD-dataene blev indsamlet i efteråret 2020, var Danmark ikke nedluk­
ket pga. covid-19. Der blev dog på det tidspunkt ikke tilbudt vacciner, og det
er muligt, at covid-19-situationen kan have påvirket fx beskæftigelse, sam­
fundsdeltagelse og livskvalitet, og at påvirkningen kan have været forskellig
afhængig af seksualitet og kønsopfattelse. Vi kan dog ikke på baggrund af
denne rapports resultater sige noget om dette.
23
SHILD-TRALE blev indsamlet næsten 1 år efter SHILD, fra december 2021 til
februar 2022, da det først var muligt at få data med information om juridisk
kønsskifte på dette tidspunkt. På det tidspunkt var omikron-varianten af co­
vid-19, som er en meget smitsom variant, udbredt i Danmark, og der blev den
indført restriktioner omkring juletid. Den 26. december 2022 blev alle restrikti­
oner ophævet igen.4
Det er svært at udtale sig om, hvordan tidsperioden og
disse restriktioner kan have påvirket svarene for transpersoner med juridisk
kønsskifte, og hvad det betyder for sammenligning med svar fra ciskønnede,
som svarer på de samme spørgsmål 1 år tidligere. Men det er vigtigt at være
opmærksom på disse tidsmæssige forskydninger, fx når vi ser på spørgsmål
om sociale aktiviteter og brug af fritidsaktiviteter, som kan have påvirket mu­
ligheden for og ønsket om at deltage i aktiviteter sammen med andre menne­
sker.
2.1 Spørgeskemaundersøgelsen SHILD
Undersøgelsen SHILD 2020 er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse
med særligt fokus på levevilkår og handicap i Danmark. Undersøgelsen er an­
vendt bredt til at undersøge helbred og levevilkår for forskellige befolknings­
grupper. Spørgeskemaindsamlingen blev gennemført i perioden fra 9. septem­
ber 2020 til 22. november 2020. SHILD omfatter personer i alderen 16-64 år
pr. 1. september 2020 – i denne rapport afgrænser vi analyserne til respon­
denterne i alderen 18-64 år. Respondenterne er blevet inviteret til undersøgel­
sen via e-Boks, eller per brev ved respondenter fritaget fra digital kommunika­
tion, hvorefter der er fulgt op over telefon. Indsamlingen er dermed en kombi­
nation af webbaserede besvarelser og telefoninterview. Der blev foretaget
17.935 fulde besvarelser. Ud af de 38.000 udtrukne personer er der således
opnået en svarprocent på 47,2 %. Undersøgelsen er beskrevet yderligere i
Amilon et al. (2021).
Respondenterne, der deltager i undersøgelsen, adskiller sig fra populationen
(den danske befolkning) på en række baggrundskarakteristika, og derfor an­
vender vi vægte i analyserne for at korrigere for denne skævhed. Vægtene, vi
anvender, tager højde for køn, alder, bopælsregion, uddannelse, indkomst, so­
cioøkonomisk gruppe og herkomst. Dermed kommer besvarelserne i SHILD til
at repræsentere den danske befolkning.
4
Tidslinje over coronakrisen: Hvad skete der og hvornår? | Tænketanken EUROPA (thinkeuropa.dk)
24
2.1.1 Definitionen af seksuel orientering
I SHILD-spørgeskemaundersøgelsen spørges respondenterne om deres sek­
suelle orientering. Den præcise spørgsmålsformulering og de tilhørende svar­
muligheder ses i boks 2.1.
Boks 2.1 Spørgeskemaspørgsmål om seksuel orientering
Hvordan vil du beskrive din seksuelle orientering?
1. Homoseksuel
2. Biseksuel
3. Heteroseksuel
4. Aseksuel
5. Ingen af de nævnte. Uddyb: _________
6. Ønsker ikke at oplyse
Fordelingen af svarene kan ses i Tabel 2.1, opgjort på antal personer, procent i
undersøgelsen, hvor vægten ikke er anvendt, samt procent, når vægten an­
vendes. Vores datamateriale inkluderer 313 homoseksuelle (147 kvinder og
166 mænd) og 351 biseksuelle (216 kvinder og 135 mænd). I denne rapport
anvender vi de vægtede fordelinger.5
Vi finder, at 2,0 % af befolkningen er ho­
moseksuelle, 2,6 % er biseksuelle, 86,1 % er heteroseksuelle, mens 9,3 % sva­
rer enten aseksuel, ingen af de nævnte seksuelle orienteringer, ønsker ikke at
oplyse eller ved ikke. Disse sidst oplistede grupper er udeladt fra analyserne i
denne rapport.
Tabel 2.1 viser også fordelingen opdelt på kvinder og mænd. Vi finder, at en
signifikant mindre andel af kvinderne end mændene er homoseksuelle, hhv.
1,6 og 2,4 %, mens en signifikant større andel af kvinderne end mændene er
biseksuelle, hhv. 2,9 og 2,2 %. Disse forhold findes også i SEXUS-undersøgel­
sen (Frisch et al., 2019). Af yderligere signifikante sammenhænge finder vi, at
5
Vægtene er beskrevet i Amilon et al. (2021).
25
en signifikant mindre andel af kvinderne end mændene svarer, at de er hete­
roseksuelle, hhv. 84,5 og 87,6 %, mens en signifikant større andel af kvinderne
end mændene ikke ønsker at svare på spørgsmålet om seksuel orientering,
hhv. 9,4 % og 6,3 %
Tabel 2.1 Antal respondenter og andele af befolkning opdelt på seksuel
orientering, samt delt på køn. Angiver antal og procent.
Antal Procent
(uvægtet)
Procent
(vægtet)
Homoseksuel 313 1,8 2,0
Biseksuel 351 2,0 2,6
Heteroseksuel 15.473 88,7 86,1
Aseksuel 75 0,4 0,6
Ingen af nævnte 101 0,6 0,9
Ønsker ikke at oplyse/ved ikke 1.138 6,5 7,9
I alt 17.451 100 100
Kvinder
Homoseksuel 147 1,5 1,6
Biseksuel 216 2,2 2,9
Heteroseksuel 8.525 87,6 84,5
Aseksuel 51 0,5 0,7
Ingen af nævnte 55 0,6 0,9
Ønsker ikke at oplyse/ved ikke 735 7,6 9,4
I alt 9.729 100 100
Mænd
Homoseksuel 166 2,1 2,4
Biseksuel 135 1,7 2,2
Heteroseksuel 6.948 90,0 87,6
Aseksuel 24 0,3 0,4
Ingen af nævnte 46 0,6 0,9
Ønsker ikke at oplyse/ved ikke 403 5,2 6,3
I alt 7.722 100 100
Kilde: SHILD, 2020.
26
Tidligere undersøgelser finder forskellige andele af befolkningen, der er homo-
eller biseksuelle. Figur 2.1 sammenligner andelen af homo- og biseksuelle i
SHILD 2020 med andelen i to tidligere danske undersøgelser med data fra 2013
og 2017-2018. Mens Projekt SEXUS finder, at andelen af befolkningen, som an­
giver, at deres seksuelle orientering er homoseksuel, er omkring 1 %, finder
både SUSY og SHILD, at ca. 2 % af befolkningen angiver at være homoseksu­
elle. Projekt SEXUS finder også en lidt lavere andel biseksuelle (2,2 %), end vi
gør i SHILD (2,6 %). Forskellene kan blandt andet hænge sammen med forskelle
i aldersafgrænsninger, undersøgelsens tidspunkt og øvrigt undersøgelsesde­
sign. I en undersøgelse med data fra 2000 finder de, at blandt de 16-66-årige er
1 % homoseksuelle og 0,6 % biseksuelle (Graugaard et al., 2015).
Figur 2.1 Opgørelser over andelen af homo- og biseksuelle i Danmark
SHILD 2020 SUSY 2013 Sex i Danmark,
Nøgletal fra Projekt
SEXUS 2017-2018
Andel homoseksuelle: 2,0
% (vægtet)
Andel biseksuelle: 2,6 %
(vægtet)
Indsamlingsår: 2020
Aldersafgrænsning:
18-64 år
Afgrænsning ved
spørgsmål: ”Hvordan vil du
beskrive din seksuelle
orientering?”
Andel homoseksuelle: 1,9
% (uvægtet)
Indsamlingsår: 2013
Aldersafgrænsning: ≥16 år
Afgrænsning ved
spørgsmål:
”Er din seksuelle
orientering overvejende
rettet mod:”
Andel homoseksuelle: 1,1
% (vægtet)
Andel af biseksuelle: 2,2 %
(vægtet)
Indsamlingsår: 2017-2018
Aldersafgrænsning:
15-89 år
Afgrænsning ved
spørgsmål: ”Hvordan vil du
beskrive din seksuelle
identitet?”
Svarprocent: 47,2 % Svarprocent: 57 % Svarprocent: 34,6 %
Andelen, der er homo- og biseksuel, varierer ikke bare mellem kvinder og
mænd som vist i Tabel 2.1, men også mellem aldersgrupper og mellem køn in­
den for aldersgrupper. Tabel 2.2 viser inden for hver aldersgruppe andelen
med forskellig seksuel orientering. Fordelingen viser, at der er en større andel
blandt de ældre aldersgrupper, der ikke ønsker at oplyse deres seksuelle ori­
entering, særligt blandt kvinderne, mens der er en større andel af de unge, der
svarer, at de er homo- eller biseksuelle. Blandt de 18-24-årige svarer 8,0 %, at
de er homo- eller biseksuelle, mens den tilsvarende andel blandt de 55-64-
årige er 2,5 % Blandt kvinder 18-24 år angiver 8 %, at de er biseksuelle, hvilket
er betydelig større andel end blandt de øvrige aldersgrupper: for de 45-64-
årige er andelen under 1 % Blandt mænd er der mindre forskel i andelen, der
27
angiver, at de er biseksuelle, men der er en mindre andel blandt de ældre
grupper af mænd (45-64-årige), som er homoseksuelle, i forhold til de yngre
grupper blandt mænd 18-44-årige (omkring 3 %). Den relativt større andel
blandt yngre kvinder i forhold til ældre kvinder, der angiver at være biseksu­
elle, og den mindre andel blandt ældre mænd i forhold til yngre mænd, der an­
giver at være homoseksuelle, ses også i en undersøgelse fra 2000 (Graugaard
et al., 2015).
Tabel 2.2 Fordeling af seksuel orientering inden for hver aldersgruppe. Procent.
Kvinder Mænd Samlet
Hetero Homo Bi Andet Hetero Homo Bi Andet Hetero Homo
/bi
Andet
18-24 år 81,9 1,9 8,0 8,2 85,8 3,4 2,9 7,9 83,9 8,0 8,1
25-34 år 87,2 2,6 4,0 6,2 89,2 2,9 2,4 5,6 88,2 5,9 5,9
35-44 år 86,4 1,5 3,2 8,9 87,0 3,2 2,6 7,2 86,7 5,2 8,1
45-54 år 85,9 1,3 0,7 12,1 88,9 1,7 1,6 7,9 87,4 2,6 10,0
55-64 år 80,2 0,9 0,6 18,3 86,4 1,4 2,0 10,1 83,3 2,5 14,2
Anm.: N(kvinder) = 8.888, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.249, samlet F-test(**). N(alle) = 16.137, samlet F-test(***).
Note: Andet dækker over ”aseksuel”, ”Ingen af nævnte”, ”Ønsker ikke at oplyse” og ”Ved ikke”.
Kilde: SHILD, 2020.
2.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt
transpersoner
SHILD-TRALE er en spørgeskemaundersøgelse, som VIVE har gennemført.
Spørgeskemaet anvender udvalgte spørgsmål fra SHILD-spørgeskemaet. Der
er således nogle enkelte spørgsmål, hvor vi ikke kan vise resultater for trans­
personer. Det gælder bl.a. spørgsmål om hovedbeskæftigelse og diskrimina­
tion på arbejdspladsen.
Sundhedsdatastyrelsen har foretaget et CPR-udtræk til VIVE for alle personer i
Danmark, der har skiftet det sidste ciffer i deres CPR-nummer. SHILD-TRALE
28
inkluderer personer i alderen 18-64 år pr. september 2020, som har foretaget
CPR-skift fra 2000-2021.6
Respondenterne er blevet inviteret til undersøgelsen via e-Boks, hvor de også
har modtaget op til to påmindelser om undersøgelsen. Indsamlingen er foreta­
get som en online-survey. Spørgeskemaindsamlingen blev gennemført i perio­
den fra 22. december 2021 til 9. februar 2022.
Der blev udsendt spørgeskema til 1.833 personer i alderen 18-64 år, som
havde fået foretaget juridisk kønsskifte. Heraf har 849 besvaret spørgeske­
maet, hvilket giver en svarprocent på 46,3 %
2.2.1 Definitionen af transpersoner og ciskønnet
Vores definition af transpersoner har været styret af de datamæssige udfor­
dringer. der er i at identificere denne population. Da der er relativt få personer
i befolkningen. der opfatter sig selv som transpersoner. skal der meget store
befolkningsundersøgelser til for at fange et tilstrækkeligt stort antal personer i
denne kategori. I denne undersøgelse har vi taget udgangspunkt i at de perso­
ner, som har skiftet CPR-nummer. Ved at fokusere på denne gruppe er det
altså udelukkende personer. der har skiftet CPR-nummer i forbindelse med et
juridisk kønsskifte, vi i denne rapport omtaler som ”transpersoner”. Vi er op­
mærksomme på, at der i befolkningen indgår mange flere personer, som ikke
identificerer sig med det køn, som de fik tildelt ved fødslen, end den udvalgte
gruppe, der aktivt har valgt at skifte CPR-nummer. Der er således mange selv­
identificerede transpersoner, som ikke har skiftet det sidste ciffer i deres
CPR-nummer. Derudover er der en gruppe, som har skiftet sidste ciffer i deres
CPR-nummer, som falder ind under andre kønskategorier, fx interkønnede. Når
vi i rapporten afrapporterer tal for den samlede gruppe af transpersoner, in­
kluderer denne gruppe alle, som har skiftet sidste ciffer, uanset om de opfat­
ter sig binært eller non-binært. Da udtrækket fra CPR-registeret indeholder et
mindre antal indvandrere, som har fået fejlklassificeret deres køn, har vi ved
spørgeskemaets start bedt respondenterne om at angive, om de har fået juri­
disk kønsskifte, og beskrive deres kønsidentitet. Personer, som angiver, at de
ikke har skiftet juridisk køn, men skiftet sidste ciffer i deres CPR-nummer af
andre årsager, er taget ud af undersøgelsen.
Der er 849 personer, som har fået juridisk kønsskifte, som svarer på SHILD-
TRALE-spørgeskemaet. Blandt disse er der 332, der nu identificerer sig som
kvinde, dvs. de er transkvinder, og der er 404, der nu identificerer sig som
mænd, dvs. de er transmænd. Derudover kan vi se, at der blandt personer,
6
I 2014 blev det i Danmark muligt at skifte juridisk køn til personer, som oplever sig som et andet køn
end det, som de fik tildelt ved fødslen, uden krav om fysisk kønsskifte i form af kastration. Ifølge In­
denrigs- og Boligministeriet blev der i perioden 2014-2021 tildelt 1.550 personnumre i sager om juri­
disk kønsskifte (se Indenrigs- og Boligministeriet, 2021).
29
som har skiftet juridisk køn, er personer, som ikke opfatter sig selv binært.
Disse personer (113 personer) er inkluderet i den samlede population af trans­
personer, men ikke i opgørelser for mænd og kvinder.
I rapportens kapitler om transpersoner sammenligner vi besvarelserne fra
transpersonerne (fra SHILD-TRALE) med besvarelserne fra alle de personer,
der i SHILD har svaret, at de identificerer sig som det køn, de blev tildelt ved
fødslen. I SHILD-undersøgelsen er respondenterne stillet nedenstående
spørgsmål om deres kønsidentitet, og personer, der svarer ’Ja, jeg identifice­
rer mig med det køn, som blev tildelt ved fødslen’, er således kategoriseret
som ciskønnede.
Boks 2.2 Spørgeskemaspørgsmål til kønsidentitet
I Danmark bliver alle tildelt et køn ved fødslen: enten dreng eller pige. Det er
ikke alle, der identificerer sig som det køn, de er blevet tildelt. Identificerer
du dig som det køn, du blev tildelt ved fødslen?
▪ Nej, jeg identificerer mig som et andet køn end det, jeg blev tildelt ved
fødslen
▪ Ja, jeg identificerer mig som det køn, jeg blev tildelt ved fødslen
▪ Andet. Uddyb: ___________________
▪ Ønsker ikke at oplyse.
I tabeller m.m. betegner vi det at være ciskønnet med den korte form ”cis”, og
i de kønsopdelte analyser skelner vi mellem cis-mænd og cis-kvinder, altså
henholdsvis mænd og kvinder, der identificerer sig som det køn, de blev tildelt
ved fødslen.
I SHILD betegner 16.947 af respondenterne over 18 år sig som ciskønnet.
9.480 er kvinder og 7.467 er mænd, se Tabel 2.3.
30
Tabel 2.3 Antal respondenter opdelt på kønsidentitet
Antal
Transpersoner (SHILD-TRALE) 849
Kvinder 332
Mænd 404
Nonbinær/andet 113
Ciskønnet (SHILD) 16.947
Kvinder 9.480
Mænd 7.467
I alt 17.796
Kilde: SHILD-TRALE 2021 og SHILD 2020.
Vi anvender de konstruerede SHILD-vægte i analyser af de ciskønnede, de
samme som i analyserne for de homo- og biseksuelle, og vægter disse andele
op til befolkningen. Der er ikke anvendt vægte på tallene for transpersoner.
Når vi sammenligner transpersoner med juridisk kønsskifte, som har besvaret
SHILD-TRALE-spørgeskemaet, med hele udtrækket af transpersoner med juri­
disk kønsskifte (udtrækket), finder vi, at besvarelserne overrepræsenterer
unge (særligt unge under 25) og etnisk danske i forhold til den fulde popula­
tion af personer med juridiske kønsskifte (udtrækket). Når vi sammenligner
gruppen af transpersoner med juridisk kønsskifte (udtrækket) med den noget
mindre gruppe af transpersoner fra den repræsentative stikprøve, som sva­
rede på SHILD, finder vi at transpersoner med juridisk kønsskifte i gennemsnit
er yngre end transpersoner i befolkningen. Dette resultat tyder på, at gruppen
af transpersoner med juridisk kønsskifte, som indgår i denne rapport, er en
udvalgt gruppe af hele gruppen af selvidentificerede transpersoner.
2.3 Registerdata
Til at belyse de demografiske, sundhedsmæssige og socioøkonomiske forhold
benytter vi en lang række af de danske registre, herunder Befolkningsregiste­
ret, Uddannelsesregisteret, Indkomstregisteret, den Integrerede Database for
Arbejdsmarkedsforskning (IDA), Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistik­
registeret og Sygesikringsregisteret. Registeroplysningerne er koblet til sur­
vey-besvarelserne og er kun blevet afrapporteret for respondenterne i spør­
31
geskemaundersøgelsen. For gruppen af transpersoner er der koblet register­
oplysninger på den gruppe, som findes med et CPR-nummer i befolkningsregi­
steret til og med 1. kvartal 2021.
2.4 Statistiske metoder: signifikanstest og
modelberegning
Analyserne i rapporten er i sagens natur beskrivende og kan altså ikke sige
noget om årsager eller konsekvenser af en given sammenhæng. I rapporten
har vi testet for signifikante forskelle i alle andele og gennemsnit. Vi tester fx
forskelle i andele blandt homo- og biseksuelle op mod andele blandt hetero­
seksuelle og forskelle i andele blandt transpersoner op mod andele blandt ci­
skønnede personer. Til at afgøre, om forskellene er udtryk for tilfældigheder
eller kan tilskrives reelle forskelle, har vi benyttet forskellige statistiske test
(Pearsons chi-i–anden-test af uafhængighed på tværs af grupper og Student’s
t-test til test af uafhængighed mellem to grupper). Resultatet af testene er an­
givet med stjerner i tabellerne, og stjernerne viser, i hvilken grad resultaterne
er statistisk signifikante. Vi bruger følgende niveauer i analyserne: En stjerne
(*) betyder, at resultatet er signifikant på et 5 % niveau, to stjerner (**) bety­
der, at resultatet er signifikant på et 1 % niveau, og tre stjerner (***) betyder,
at resultatet er signifikant på et 0,1 % niveau. Når vi taler om, at noget er signi­
fikant, vil det sige, at de forskelle, der måtte være i tallene, ikke kan tilskrives
tilfældigheder i data, grundet at vi arbejder i en stikprøve og ikke i den fulde
population af den danske befolkning. Når der er tre stjerner, er der således
meget stor sandsynlighed for, at de forskelle, vi ser, ikke er drevet af tilfældig­
heder.
Det er muligt, at de sammenhænge, som umiddelbart fremstår i de simple
gennemsnit, dækker over flere forskellige sammenhænge for de forskellige
grupper. Vi anvender derfor regressionsanalyser på udvalgte steder i rappor­
ten for at tage højde for, at der kan være mange underliggende forklaringer på
en given sammenhæng. I regressionerne tager vi højde for sociodemografiske
forhold såsom alder, uddannelse, om man lever i parforhold og om man har
børn. Da disse forhold er forskellige for de grupper, vi undersøger på tværs af
seksuel orientering og kønsopfattelse, kan de være med til at forklare nogle af
de forskelle, vi ser mellem grupperne. I regressionsmodeller kan vi altså tage
højde for flere forhold på en gang, hvilket gør, at vi kan konkludere, om der
fortsat er en signifikant sammenhæng mellem to forhold, når vi har kontrolleret
for øvrige forhold. Selvom vi kontrollerer for forskellige baggrundskarakteri­
stika, er det stadig ikke muligt at fastlægge en årsagsforklaring på disse sam­
menhænge, men forhold for grupperne gøres mere sammenlignelige.
32
Da nogle af de baggrundskarakteristika, som vi kontrollerer for, også er påvir­
ket af seksuel orientering og kønsopfattelse, fx det at danne par, få børn og få
en længerevarende uddannelse, har vi i udvalgte analyser også testet, om det
betyder noget for sammenhængen, hvis vi ikke medtager disse variabler i re­
gressionsanalyserne. I disse simple regressionsanalyser inkluderes kun alder
og etnicitet.
Ved besvarelse af SHILD og SHILD-TRALE var det muligt at svare ’ved ikke’ og
’ønsker ikke at besvare’ på alle spørgsmål. Da disse besvarelser generelt er
meget lidt brugt og ikke har påvirket fordelingen af svar, er de udeladt i afrap­
porteringen.
33
3 Baggrundskarakteristika
I dette kapitel undersøger vi demografiske baggrundskarakteristika blandt
homo- og biseksuelle og transpersoner. Vi analyserer følgende karakteristika:
alder, herkomst, bopæl, parforholdsstatus, om man har børn, og om man har
været anbragt i barndommen. Fra tidligere analyser på området ved vi, at
homo- og biseksuelle og transpersoner er forskellige i forhold til aldersforde­
ling og etnicitet (Frisch et al., 2019; Gransell & Hansen, 2009; Johansen et al.,
2015). Opfattelser af seksuel orientering og kønsidentitet kan være påvirket af
mange ting, og det er muligt, at en større åbenhed omkring dette i dag i for­
hold til tidligere påvirker, hvordan yngre generationer oplever og angiver de­
res seksuelle orientering og kønsidentitet. I en undersøgelse baseret på SUSY
fra 2013 (Johansen et al., 2015) er aldersfordelingen blandt homo- og bisek­
suelle mænd ikke signifikant forskellig fra heteroseksuelle mænd. Biseksuelle
kvinder er generelt yngre end heteroseksuelle kvinder. Det samme gælder for
transpersoner, som i undersøgelsen fra 2013 også sammenlignes med hetero­
seksuelle.
En dansk undersøgelse af personer med juridisk kønsskifte (personer over 18
år og under 80 år) og personer behandlet med en kønsdysfori diagnose på
hospitalet (Glintborg et al., 2021) finder, at 37 % blandt transpersoner har ind­
vandrerbaggrund. Det er ikke klart om denne relativ store andel indvandrer i
denne undersøgelse skyldes deres dataudtræk eller om Danmark er særlig for
transpersoner med indvandrerstatus.
I undersøgelsen fra 2017-2018 (Frisch et al., 2019) er der ikke fokuseret di­
rekte på størrelsen af respondenternes bopælsby, men undersøgelsen viser,
at der er signifikant flere homoseksuelle, som bor i Region Hovedstaden, i for­
hold til de øvrige fire regioner. Samme undersøgelse finder signifikant større
andel af homo- og biseksuelle og transpersoner blandt ugifte og separe­
rede/skilte end blandt gifte/registrerede personer. Andelen af homo- og bisek­
suelle og transpersoner er også signifikant større blandt singler end blandt
personer i fast parforhold.
Det at have en familie, at danne par og at få børn, kan både påvirke livskvali­
tet, men også økonomiske forhold (Bonke, 2009). Endvidere kan tidlige forhold
i barndommen såsom det at have været anbragt påvirke de muligheder og
ressourcer, som man står med som voksen. I dette kapitel viser vi, hvordan
grupperne er forskellige på disse karakteristika, og tager højde for disse for­
hold i udvalgte analyser i de følgende kapitler.
34
I afsnit 3.1 sammenligner vi den demografiske sammensætning blandt homo-
og biseksuelle med den demografiske sammensætning blandt heteroseksu­
elle. Alle analyser er udført opdelt for mænd og kvinder, med undtagelse af
udvalgte steder, hvor vi samlet analyserer de homo- og biseksuelle forskelle
fra de heteroseksuelle. I afsnit 3.2 sammenligner vi den demografiske sam­
mensætning blandt transpersoner med den demografiske sammensætning
blandt personer, der identificerer sig med det køn, de fik tildelt ved fødslen
(ciskønnede).
3.1 Homo- og biseksuelles
baggrundskarakteristika
3.1.1 Alder
Aldersfordelingen for de homo- og biseksuelle adskiller sig markant fra alders­
fordelingen blandt de heteroseksuelle i vores undersøgelse. Gennemsnitsalde­
ren blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle er 36 år, mens den er
41 år for de heteroseksuelle (forskellen er statistisk signifikant, p<0,001). De
samlede tal fremgår ikke af figuren. De homo- og biseksuelle er altså yngre
end de heteroseksuelle. Særligt homo- og biseksuelle kvinder er i gennemsnit
signifikant yngre end heteroseksuelle kvinder, mens det blandt mændene kun
er de homoseksuelle mænd, der i gennemsnit er signifikant yngre end de he­
teroseksuelle mænd. Gennemsnitsalderen særskilt for køn og seksualitet kan
ses i Figur 3.1.
35
Figur 3.1 Gennemsnitsalder, særskilt for køn og seksuel orientering.
Procent.
Anm.: N(kvinder) = 8.888, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.249, samlet F-test(**). N(alle) = 16.137, samlet F-test(***). Forskellen
mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjer­
ner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og Befolkningsregisteret 2020.
Hver fjerde af alle i LGB-gruppen er 18-24 år (andele for hele gruppen er ikke
vist i tabellen). Til sammenligning er kun 14 % af alle heteroseksuelle i denne
gruppe. Over halvdelen (53 %). af LGB-gruppen er under 34 år, mens 37 % af
alle heteroseksuelle er i denne aldersgruppe. I den anden ende af aldersgrup­
perne er hhv. 21 % og 23 % af heteroseksuelle i aldersgrupperne 45-54 år og
55-64 år. Til sammenligning er kun hhv. 11 % og 13 % af alle i LGB-gruppen i
disse aldersgrupper. Alle forskelle er statisk signifikante.
I Tabel 3.1 ser vi på alder delt op i fem aldersgrupper, de 18-24-årige, de 25-
34-årige, de 35-44-årige, de 45-54-årige og de 55-64-årige. Her bliver al­
dersforskelle tydelige. De homoseksuelle kvinder er signifikant oftere i alderen
25-34-årige end de heteroseksuelle kvinder og signifikant sjældnere i alderen
55-64-årige end de heteroseksuelle kvinder. De biseksuelle kvinder er signifi­
kant oftere i de yngre aldersgrupper og signifikant sjældnere i de ældre al­
dersgrupper. Meget markant er det, at 38,7 % af de biseksuelle kvinder er un­
der 25 år gamle, hvor det blandt de heteroseksuelle kvinder kun er 13,6 %, der
er i denne aldersgruppe. De homoseksuelle mænd er signifikant sjældnere 45
41,3 41,3 41,3
37,0 *** 37,6 **
37,4 ***
30,8 ***
39,4
34,6 ***
­
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
30,0
35,0
40,0
45,0
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi
36
år eller ældre i forhold til de heteroseksuelle mænd, mens de biseksuelle
mænds aldersfordeling ikke markant adskiller sig fra de heteroseksuelle
mænds med undtagelse af, at signifikant færre er i aldersgruppen 45-54 år.
Tabel 3.1 Aldersgrupper, særskilt for køn og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
18-24 år 13,6 16,2 38,7***
14,4 20,6 18,8 14,0 25,1***
25-34 år 22,3 35,3**
29,6*
22,6 26,0 23,8 22,5 28,2**
35-44 år 20,1 17,9 21,6 19,3 25,6 22,4 19,7 22,2
45-54 år 23,4 19,0 5,3***
23,0 15,4**
16,1*
23,2 13,0***
55-64 år 20,5 11,7**
4,7***
20,7 12,4**
18,8 20,6 11,4***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.888, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.249, samlet F-test(*). Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og
biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og Befolkningsregisteret 2020.
Overordnet set kan vi konkludere, at homo- og biseksuelle er yngre end de
heteroseksuelle, men det gør sig særligt gældende blandt kvinderne.
3.1.2 Herkomst
I dette afsnit undersøger vi sammenhængen mellem herkomst (altså om man
har dansk, indvandrer- eller efterkommerbaggrund) og seksualitet. I Tabel 3.2
opgør vi andelen med indvandrer- og efterkommerbaggrund samlet, da der er
meget få efterkommere i datagrundlaget. Blandt kvinderne er der ikke en sig­
nifikant forskel i andelen af mennesker med indvandrer- eller efterkommer­
baggrund på tværs af seksualitet. Andelen blandt de homoseksuelle mænd
adskiller sig heller ikke signifikant fra andelen blandt de heteroseksuelle
mænd, mens vi ser en signifikant forskel for de biseksuelle mænd. Andelen
med indvandrer- eller efterkommerbaggrund blandt de biseksuelle mænd er
26,8 %, mens den blandt de heteroseksuelle mænd er 13,6 %
Samlet er 18 % af LGB-gruppen indvandrere eller efterkommere, hvilket ikke er
signifikant forskelligt fra andel på 15 % af heteroseksuelle samlet.
37
Tabel 3.2 Herkomst, særskilt for køn og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Indvandrer- og
efterkommer­
baggrund 15,6 20,0 12,7 13,6 16,1 26,8**
14,6 18,3
Anm.: N(kvinder) = 8.888, samlet F-test(). N(mænd) = 7.249, samlet F-test(**). Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og bi­
seksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og Befolkningsregisteret 2020.
3.1.3 Bystørrelse
I undersøgelsen spørges respondenterne om størrelsen på den by, hvor de er
vokset op, og den by, hvor de bor på undersøgelsestidspunktet. I spørgsmålet
skelnes der mellem fire bystørrelser: på landet (eller i by med mindre end
2.000 indbyggere), i mindre by (2.000-20.000 indbyggere), i mellemstor by
(20.000-100.000 indbyggere) og i stor by (over 100.000 indbyggere). Når vi
ser på sammenhængen mellem, hvor man er vokset op, og seksuel orientering,
ser vi ingen gennemgående sammenhæng. Der er altså samme geografiske
spredning i, hvor man er vokset op, uanset seksuel orientering. Men når vi kig­
ger på, hvor man bor på undersøgelsestidspunktet, finder vi en gennemgå­
ende tendens til at homo- og biseksuelle kvinder i signifikant højere grad end
heteroseksuelle kvinder bor i en stor by og i mindre grad bor på landet. Homo­
seksuelle mænd bor signifikant oftere end heteroseksuelle mænd i en stor by
og signifikant sjældnere i en mellemstor eller mindre by. Der er ikke samme
gennemgående forskel i, hvilken størrelse by de biseksuelle mænd bor i, i for­
hold til de heteroseksuelle mænd.
Samlet for LGB-gruppen bor 45 % i en stor by, mens det for den samlede
gruppe af heteroseksuelle kun er 31 % Denne forskel er statistisk signifikant.
For de øvrige størrelser på bopælsbyer er den samlede LGB-gruppe signifikant
mindre repræsenteret sammenlignet med heteroseksuelle samlet.
38
Tabel 3.3 Størrelse af by, hvor man er vokset op, og hvor man bor, særskilt for
køn og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Opvækstby
På landet 27,0 23,1 26,8 28,3 23,3 28,8 27,7 25,7
I mindre by 28,3 27,8 30,4 27,3 28,6 25,7 27,8 28,3
I mellemstor
by 25,8 28,6 20,5 25,8 23,9 18,4*
25,8 22,3
I stor by 18,9 20,6 22,3 18,6 24,1 27,2 18,7 23,7*
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Bopælsby
På landet 18,9 10,8**
12,7*
19,2 14,2 23,4 19,1 15,4*
I mindre by 24,3 23,3 20,2 23,9 16,7*
21,2 24,1 20,1*
I mellemstor
by 25,3 22,7 24,3 25,7 14,5***
18,2*
25,5 19,9**
I stor by 31,5 43,2*
42,8**
31,2 54,5***
37,2 31,3 44,6***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: Opvækstby: N(kvinder) = 8.882, samlet F-test(). N(mænd) = 7.246, samlet F-test(). N(alle) = 16128, samlet F-test(*).
Bopælsby: N(kvinder) = 8.885, samlet F-test(**). N(mænd) = 7.249, samlet F-test(***). N(alle) = 16134, samlet F-test(***).
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
3.1.4 Parforhold
I undersøgelsen spørger vi respondenterne, om de har en kæreste, partner el­
ler ægtefælle, altså om de er i et parforhold. Homo- og biseksuelle er sjæld­
nere i et parforhold end heteroseksuelle. Blandt kvinderne er forskellen mel­
lem de homo- og heteroseksuelle ikke statistisk signifikant, mens de biseksu­
elle signifikant sjældnere er i parforhold (59,8 %) end de heteroseksuelle (77,2
%). Blandt mændene er både de homo- og biseksuelle signifikant sjældnere
(hhv. 64,1 og 62,7 %) end de heteroseksuelle (73,0 %) i et parforhold. Forskel­
lene i parforhold kan til dels forklares af forskelle i aldersfordelingen. Dette
gælder særligt for biseksuelle kvinder.
39
Samlet for LGB-gruppen er 64 % i et parforhold, hvilket er signifikant mindre
end andelen på 75 % for alle heteroseksuelle.
Tabel 3.4 Parforholdsstatus, særskilt for køn og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
I et parfor­
hold 77,2 74,0 59,8***
73,0 64,1*
62,7*
75,0 64,1***
Anm.: N(kvinder) = 8.886, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.248, samlet F-test(**). N(alle) = 16.134, samlet F-test(***). Forskellen mellem
heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
3.1.5 Børn
Ud over et parforhold kan et familieliv også inkludere, at man har børn. I un­
dersøgelsen er alle respondenter stillet spørgsmålet: ”Har du børn, adoptiv­
børn eller sammenbragte børn?”. Spørgsmålet inkluderer både børn, man bor
sammen med, og udeboende børn. Når vi ser samlet på de homo- og biseksu­
elle, har 33 % af dem børn, mens det samme gør sig gældende for 62 % af de
heteroseksuelle. Tabel 3.5 viser, at andelen, der har børn, er lavere for alle un­
dergrupper, men særligt en gruppe adskiller sig markant. Blandt de homosek­
suelle mænd har 16,5 % børn, mens det samme gør sig gældende for 58,4 % af
de heteroseksuelle mænd.
Blandt alle i LGB-gruppen har 32,9 % børn, adoptivbørn eller sammenbragte
børn. Til sammenligning har 62,1 % af alle heteroseksuelle børn, altså næsten
dobbelt så mange som i LGB-gruppen. Disse tal skal bl.a. også ses i lyset af, at
gruppen af LGB er yngre, og en mindre andel er i parforhold i forhold til hete­
roseksuelle.
Tabel 3.5 Andel, der har børn, særskilt for køn og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Har børn 66,0 39,2***
35,3***
58,4 16,5***
43,3**
62,1 32,9***
Anm.: N(kvinder) = 8.884, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.247, samlet F-test(***). N(alle) = 16.131, samlet F-test(***). Forskellen mellem
heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
40
3.1.6 Anbringelse uden for hjemmet under opvækst
I Tabel 3.6 ser vi, at der for kvinderne er en tendens til mindre forskelle i ande­
len, der har været anbragt, i forhold til seksualitet, men forskellene er ikke sig­
nifikante. Blandt mændene er andelene, der har været anbragt, større blandt
de homo- og biseksuelle end blandt de heteroseksuelle, men forskellen er kun
statistisk signifikant for de biseksuelle.
Samlet har 6,7 % af LGB-gruppen været anbragt uden for hjemmet under de­
res opvækst, hvilket er signifikant større end andelen på 3,6 % af alle hetero­
seksuelle.
Tabel 3.6 Andel, der har været anbragt under deres opvækst, særskilt for køn
og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Anbragt 3,3 3,2 4,3 3,8 9,2 9,7*
3,6 6,7**
Anm.: N(kvinder) = 8.883, samlet F-test(). N(mænd) = 7.246, samlet F-test(***). N(alle) = 16.129, samlet F-test(**). Forskellen mellem he­
teroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Respondenter fordelt efter, om de på noget tidspunkt har været anbragt på børnehjem, i aflastning o.l. eller på andre måder har væ­
ret anbragt uden for hjemmet under deres opvækst.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
3.2 Transpersoners baggrundskarakteristika
3.2.1 Alder
Aldersfordelingen for transpersoner adskiller sig markant fra aldersfordelingen
blandt de ciskønnede i vores undersøgelse. Figur 3.2 viser, at gennemsnitsal­
deren blandt alle transpersoner er 29 år, mens den er 41 år blandt alle de ci­
skønnede. Transpersonerne er altså yngre end de ciskønnede.
41
Figur 3.2 Gennemsnitsalder, særskilt for kønsidentitet. Gennemsnit.
Anm.: N(kvinder) = 9.812, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.871, samlet F-test(***). N(alle) = 17.796, samlet F-test(***). Under Alle
består ”Trans” af både transkvinder, transmænd og nonbinære.
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og Befolkningsregisteret 2020-2021.
I Tabel 3.7 ser vi på alder delt op i fire aldersgrupper, de 18-24-årige, de 25-34-
årige, de 35-49-årige og de 50-64-årige. Transpersoner befinder sig signifikant
oftere i de to yngste aldersgrupper, mens de signifikant sjældnere befinder sig i
de to ældre aldersgrupper. Meget markant er det, at 47,0 % af alle transperso­
ner er i aldersgruppen 18-24 år, mens det kun gør sig gældende for 14,4 % af
alle ciskønnede. Næsten halvdelen af transpersonerne er altså under 25 år.
41,5 41,3 41,4
***
26,7 ***
29,0 ***
­
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
30,0
35,0
40,0
45,0
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans
42
Tabel 3.7 Aldersgrupper, særskilt for kønsidentitet. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
18-24 år 14,0 35,2***
14,8 54,7***
14,4 47,0***
25-34 år 21,8 35,8***
22,3 28,5**
22,0 31,1***
35-49 år 29,8 14,2***
29,4 14,1***
29,6 13,9***
50-64 år 34,4 14,8***
33,5 2,7***
33,9 8,0***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.812, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.871, samlet F-test(***). N(alle) = 17.796, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og Befolkningsregisteret 2020-2021.
3.2.2 Herkomst
I dette afsnit undersøger vi sammenhængen mellem herkomst (altså om man
har dansk, indvandrer- eller efterkommerbaggrund) og kønsidentitet. Signifi­
kant færre transpersoner har indvandrer- eller efterkommerbaggrund i forhold
til ciskønnede. Tabel 3.8 viser, at andelen blandt alle transpersoner er 8,4 %,
mens den er 15,8 % blandt alle ciskønnede.
Tabel 3.8 Herkomst, særskilt for kønsidentitet. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Indvandrer- eller efter­
kommerbaggrund 16,6 11,3**
15,0 6,0***
15,8 8,4***
Anm.: N(kvinder) = 9.773, samlet F-test(*). N(mænd) = 7.852, samlet F-test(***). N(alle) = 17.731, samlet F-test(***). Forskellen mellem cis
og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og Befolkningsregisteret 2020-2021.
43
3.2.3 Parforhold
Alle respondenter er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt, om de har en kære­
ste, partner eller ægtefælle, altså om de er i et parforhold. Som det fremgår af
Tabel 3.9, er 49,8 % af alle transpersoner i et forhold, hvilket er signifikant
færre end blandt alle de ciskønnede, hvor 73,9 % er i et parforhold. En del af
denne forskel kan forklares af, at transpersoner generelt er yngre end ciskøn­
nede personer.
Tabel 3.9 Parforholdsstatus, særskilt for kønsidentitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
I parforhold 76,0 56,4***
71,8 44,5***
73,9 49,8***
Anm.: N(kvinder) = 9.790, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.841, samlet F-test(***). N(alle) = 17.733, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
3.2.4 Børn
I spørgeskemaundersøgelserne er respondenterne blevet spurgt, om de har
børn, og her anvender vores undersøgelse en bred definition af at have børn,
der også inkluderer adoptivbørn og sammenbragte børn. Blandt alle transper­
soner har 13,7 % børn, mens det samme gør sig gældende for 61,0 % af de ci­
skønnede.
Tabel 3.10 Andel, der har børn, særskilt for kønsidentitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Har børn 65,3 17,7***
56,7 11,2***
61,0 13,7***
Anm.: N(kvinder) = 9.788, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.839, samlet F-test(***). N(alle) = 17.729, samlet F-test(***)
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
44
3.3 Opsummering
Baggrundskarakteristika
Alder
Homo- og biseksuelle er generelt yngre end heteroseksuelle. Særligt bi­
seksuelle kvinder er at finde i de yngste aldersgrupper. Blandt biseksuelle
kvinder er mere end hver tredje i alderen 18-24 år. Blandt heteroseksuelle
kvinder er det hver syvende. Blandt homoseksuelle mænd er der en min­
dre andel blandt de ældste aldersgrupper (45-55-årige og 55-64-årige) i
forhold til blandt heteroseksuelle mænd.
Transpersoner er betydeligt yngre end ciskønnede personer, knap halv­
delen af alle transpersoner er i alderen 18-24 år, mens det gælder for 1 ud
af 7 blandt ciskønnede.
Herkomst
Homo- og biseksuelle: Der er ikke gennemgående forskelle i andelen med
indvandrer-og efterkommerbaggrund på tværs af grupper med forskellige
seksuel orientering. Dog er der blandt biseksuelle mænd en signifikant
større andel med indvandrer- eller efterkommerbaggrund (26,8 %) end
blandt heteroseksuelle mænd (13,6 %).
Transpersoner: Færre transpersoner end ciskønnede personer har ind­
vandrer- eller efterkommerbaggrund. Dette forhold kan dog til dels forkla­
res med, at oplysning om etnicitet stammer fra registerdata, og vi i mindre
grad kan identificere transpersoner med anden etnisk baggrund i register­
data, hvis de ikke optræder i befolkningsregisteret bagud i tid.
Bystørrelse
Homo- og biseksuelle: Der er ikke en signifikant sammenhæng mellem
størrelsen på ens opvækst by og seksuel orientering, men en større andel
blandt homo- og biseksuelle end heteroseksuelle har bopæl i en mellem­
stor eller stor by.
Parforhold
Færre homo- og biseksuelle end heteroseksuelle er i et parforhold. Lige­
ledes er færre transpersoner end ciskønnede personer i et parforhold.
Den forskellige aldersfordeling for grupperne kan forklare noget af denne
forskel.
Børn
Homo- og biseksuelle: Færre homo- og biseksuelle end heteroseksuelle
har børn. Særligt homoseksuelle mænd har markant sjældnere børn.
45
Transpersoner: 1 ud af 10 transpersoner har børn, mens det samme gør
sig gældende for 6 ud af 10 ciskønnede personer.
Anbringelse i barndommen
Homo- og biseksuelle: For kvinder er der ingen signifikant forskel i ande­
len, der er anbragt i barndommen, og seksuel orientering. Der er en signi­
fikant større andel blandt biseksuelle end blandt heteroseksuelle mænd,
der har været anbragt i barndommen.
46
4 Uddannelse
Uddannelse er vigtig, både for individets trivsel og udvikling og for individets
muligheder på arbejdsmarkedet og for at kunne forsørge sig selv. At flest mu­
lige mennesker får den bedst mulige uddannelse er således både set fra det
enkelte individs og ud fra en samfundsøkonomisk vinkel et vigtigt mål. I dette
kapitel undersøger vi, om homo- og biseksuelle og transpersoner klarer sig
lige så godt i uddannelsessystemet som heteroseksuelle og ciskønnede. Disse
analyser belyser potentielle forskelle mellem grupperne i forhold til at være ru­
stet til at deltage på arbejdsmarkedet. Hvis man ønsker at integrere minori­
tetsgrupper på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at have viden om muligheder
og barrierer i uddannelsessystemet. I dette kapitel undersøger vi, hvordan
homo- og biseksuelle og transpersoner klarer sig ved folkeskolens afgangs­
prøve. Vi se på andelen, som har bestået dansk og matematik ved 9. klasse-
afgangseksamen, da det ofte er nødvendigt som minimum at have bestået
disse fag for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover under­
søger vi forskelle mellem grupperne i forhold til den højeste fuldførte uddan­
nelse og på frafald af uddannelse.
Der findes kun få danske undersøgelser med tal om uddannelse blandt homo-
og biseksuelle. I en undersøgelse baseret på Sundheds- og sygelighedsunder­
søgelserne (SUSY) fra 2013 (Johansen et al., 2015) indgår 144 lesbiske og 128
bøsser samt 86 biseksuelle kvinder og 59 biseksuelle mænd. Blandt kvinder er
andelen med en videregående uddannelse 42 %, 39 % og 27 % for hhv. hete­
roseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle. Blandt mænd er andelen med en
videregående uddannelse 37 %, 43 % og 37 % for hhv. hetero-, homo- og bi­
seksuelle. Undersøgelsen finder ingen signifikant forskel i uddannelsesni­
veauet mellem grupper med forskellig seksuel orientering med undtagelse af
biseksuelle kvinder, hvor betydeligt færre har en videregående uddannelse.
I en undersøgelse om LGBT-gruppen, der bruger datamateriale fra SUSY-un­
dersøgelsen fra 2013, indgår 163 transpersoner, og undersøgelsen er ikke op­
delt på køn (Johansen et al., 2015). For den samlede gruppe af transpersoner
er andelen med en videregående uddannelse 34 %. Til sammenligning var an­
delen med en videregående uddannelse 42 % og 37 % blandt kvinder og
mænd i den øvrige del af befolkningen. Andelen blandt transpersoner, der har
en videregående uddannelse, er altså i denne undersøgelse lavere i forhold til
den øvrige del af befolkningen.
Hovedparten af den internationale litteratur på området finder, at homoseksu­
elle personer generelt er højere uddannet end heteroseksuelle personer (Black
et al., 2000; 2007; Giddings et al., 2014; Mittleman, 2022). Det er imidlertid
usikkert, i hvor høj grad det højere uddannelsesniveau gælder for biseksuelle.
47
Den internationale litteratur på dette område viser, at transpersoner er mindre
tilbøjelige til at afslutte en videregående uddannelse (Sansone, 2019). Derud­
over viser studier, at transpersoner får lavere karakterer end ciskønnede, og
at de føler sig mere udsatte i uddannelsessystemet i forhold til deres medstu­
derende (Lessard et al., 2020).
I dette kapitel ser vi på forskellige mål for uddannelse for gruppen af homo- og
biseksuelle og transpersoner. Mens informationen om seksuel orientering er
indsamlet i 2020 og information om kønsidentitet er indsamlet i 2021, så bru­
ger vi i dette kapitel oplysninger om uddannelse, der ligger tilbage i tid. Ud­
dannelsesresultaterne kan således være opnået, før respondenterne var afkla­
rede omkring deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. I SHILD-TRALE
svarer ca. 4 ud af 5 af respondenterne, at de, før de blev 17 år, var klar over,
at deres kønsidentitet ikke svarede til det køn, som de fik tildelt ved fødslen.
Cirka en fjerdedel svarer, at de præsenterede sig som det køn, som de identi­
ficerer sig med, før de blev 17 år.
4.1 Homo- og biseksuelles uddannelse
4.1.1 Afslutning af grundskolen
I dette afsnit afrapporteres, hvordan respondenterne har klaret sig ved grund­
skolens afslutning baseret på data fra Grundskolekarakterregisteret fra 2001-
2019. Tabel 4.1 viser andelen af personer, som ikke samlet har bestået dansk
og matematikeksaminerne ved 9. klasses-afgangseksamen. Ikke-bestået
dansk og matematik samlet defineres ved, at det vægtede gennemsnit af
dansk- og matematikkaraktererne ved den sidste karaktergivning i 9. klasse er
under 2.7
Blandt heteroseksuelle personer har 3,2 % ikke bestået dansk og
matematik, mens det for homo- og biseksuelle er 3,0 %, der ikke har bestået.8
Der er ikke statistisk signifikant forskel på disse andele.
7
Til udregning af, om man har fået mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik, er de lovbundne prøver
i dansk og matematik inkluderet. Gennemsnittet for fagene i hhv. dansk og matematik er beregnet,
hvis alle disse karakterer er til stede i registeret, hvilket indikerer, at eleven har gennemført alle de
planlagte prøver i 9. klasse. Prøverne er vægtet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets
retningslinjer (https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/adgang-og-optagelse/gennemsnit) og der
er taget højde for ændring i vægtningen af prøverne før og efter 2007, hvor de lovbundne prøver
blev ændret. Gennemsnittene består derfor af følgende: For matematik inkluderes før 2007 kun én
skiftlige prøve, efter 2007 inkludereres to prøver (en med og en uden hjælpemidler). De to skriftlige
prøver indgår med lige vægt (0,5) efter 2007. For dansk inkluderes før 2007 to skriftlige prøver
(vægtes hver med 0,25) og en mundtlig prøve (vægtes med 0,5). Efter 2007 inkluderes læsning som
en bunden skiftlig prøve. Efter 2007 vægter mundtlig dansk stadig med halvdelen af karakteren
(0,5).
8
Det er ikke muligt at vise resultaterne opdelt på køn af diskretionshensyn.
48
Tabel 4.1 Andel, der ikke har bestået dansk og matematik ved 9-klasses-
afgangseksamen, særskilt for seksuel orientering. For aldersgruppen
18-30 år i 2020. Procent.
Heteroseksuel LGB
Ikke bestået dansk og matematik 3,2 3,0
Anm.: N(alle) = 2.524. Heteroseksuelle og homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Personer, med et vægtet gennemsnit i dansk og matematik over 2 har bestået 9-klasses-afgangsprøve. Kun personer, hvor der er
resultater for alle prøver i både dansk eller matematik, er inkluderet.
Kilde: SHILD 2020 og Grundskolekarakterregisteret 2001-2019.
4.1.2 Uddannelsesniveau
Vi har koblet respondenternes højest fuldførte uddannelse fra Danmarks Stati­
stisk registre med vores spørgeskemabesvarelser, fordelingen delt på køn og
seksuel orientering er vist i Tabel 4.2.
Ser vi på den samlede gruppe af homo- og biseksuelle, er der 26,2 %, 19,0 % og
21,7 % med hhv. grundskole, gymnasial og erhvervsuddannelse. Disse andele er
signifikant forskellige i forhold til heteroseksuelle, hvor de tilsvarende andele er
20,9 %, 12,6 % og 34,7 % Der er altså en signifikant større andel, der har grund­
skole og en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse i LGB-gruppen, end
blandt heteroseksuelle, mens der er en større andel blandt heteroseksuelle, som
har en erhvervsuddannelse. Der er ikke forskel på den samlede gruppe af hete­
roseksuelle og samlede LGB-gruppe i forhold til andelen med en mellemlang og
lang uddannelse (begge grupper har ca. 18 % og 14/15 %).
Blandt kvinder ser vi, at homoseksuelle kvinder signifikant oftere end de hete­
roseksuelle kvinder har en lang videregående uddannelse og signifikant sjæld­
nere har grundskole (eller uoplyst) som deres højeste fuldførte uddannelse. De
homoseksuelle kvinder har altså et højere uddannelsesniveau end de hetero­
seksuelle kvinder. De biseksuelle kvinder adskiller sig derimod fra de hetero­
seksuelle kvinder ved signifikant oftere at have grundskole (eller uoplyst) som
deres højest fuldførte uddannelse og signifikant sjældnere at have en gymna­
sial, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Blandt mændene har
de homo- og biseksuelle signifikant oftere grundskole eller gymnasial uddan­
nelse som deres højest fuldførte end heteroseksuelle. Blandt de heteroseksu­
elle mænd har 22,8 % grundskole som deres højest fuldførte uddannelse,
mens det gælder for 35,9 % af de biseksuelle mænd. De biseksuelle mænd har
altså et lavere uddannelsesniveau end de heteroseksuelle mænd. Blandt de
heteroseksuelle mænd har 12,3 % en gymnasial uddannelse som deres højest
fuldførte uddannelse, mens det gælder for 20,4 % af de homoseksuelle mænd.
49
Denne forskel skal blandt andet sammenholdes med, at en større andel blandt
heteroseksuelle mænd (37,1 %) har en erhvervsfaglig eller kort videregående
uddannelse som deres højest fuldførte, mens det samme gør sig gældende for
signifikant færre homoseksuelle mænd (22,9 %).
Tabel 4.2 Højest fuldførte uddannelse, særskilt for køn og seksuel orientering.
Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Grund­
skole/ukendt 19,0 9,1**
31,1**
22,8 22,5 35,9**
20,9 26,2*
Gymnasial ud­
dannelse 13,0 18,4 23,7***
12,3 20,4*
11,9 12,6 19,0***
Erhvervsfaglig
eller kort videre­
gående uddan­
nelse 32,1 22,9*
14,0***
37,1 22,9***
29,6 34,7 21,7***
Mellemlang vide­
regående uddan­
nelse/bachelor 22,0 27,8 19,7 13,8 17,9 8,8 17,8 17,9
Lang videregå­
ende uddan­
nelse/ph.d. 14,0 21,8*
11,6 14,1 16,3 13,8 14,0 15,2
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.888, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.249, samlet F-test(***). N(alle) = 16.137, samlet F-test(***).
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og Uddannelsesregisteret 2020.
4.1.3 Opnået kompetencegivende uddannelse – regressionsanalyse
I ovenstående tabel beskrev vi forskelle i opnået uddannelsesniveau særskilt
for køn og seksuel orientering, men da uddannelsesniveau også kan hænge
sammen med andre karakteristika, analyserer vi i Tabel 4.3, om vi finder signi­
fikante forskelle, efter at vi i regressionsmodeller har kontrolleret for bag­
grundskarakteristikaene: alder, herkomst, parforholdsstatus, om man har børn,
og om man har været anbragt som barn. Vores lineære sandsynlighedsmodel
analyserer sandsynligheden for at have gennemført en kompetencegivende
uddannelse, det vil altså sige en erhvervsfaglig eller en kort, mellemlang eller
lang videregående uddannelse. Disse uddannelser kvalificerer til specifikke
50
jobs, i modsætning til de studieforberedende uddannelser (grundskole og
gymnasiale uddannelser). Blandt alle heteroseksuelle har 66,5 % en kompe­
tencegivende uddannelse, det samme gør sig gældende for 54,8 % af de
homo- og biseksuelle.
I vores regressionsmodel for homo- og biseksuelle samlet (model 3) finder vi
efter kontrol for andre baggrundskarakteristika en signifikant forskel mellem
alle heteroseksuelle og alle homo- og biseksuelle. Modellen viser, at homo- og
biseksuelle har en lavere sandsynlighed for at have en kompetencegivende
uddannelse end heteroseksuelle. Når vi opdeler på køn finder vi, at der ikke er
signifikant forskel mellem homo- og heteroseksuelle i sandsynligheden for at
have en kompetencegivende uddannelse, men at biseksuelle kvinder har en
signifikant lavere sandsynlighed for at have fuldført en kompetencegivende
uddannelse end heteroseksuelle kvinder. Vi finder ingen signifikante forskelle,
når analysen kun laves for mændene. Når vi laver en model, hvor der kun kon­
trolleres for alder og etnicitet finder vi dog at biseksuelle mænd, ligesom bi­
seksuelle kvinder, har signifikant mindre sandsynlighed for at have fuldført en
kompetencegivende uddannelse.
Tabel 4.3 Sandsynlighed for at have fuldført en kompetencegivende
uddannelse, særskilt for køn og samlet. Lineære sandsynlig-
hedsmodeller. Parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel 0,062 -0,020
(0,041) (0,038)
Biseksuel -0,091**
-0,077
(0,032) (0,048)
Homo- eller biseksuel, samlet -0,042*
(0,020)
Mand Ref.
Kvinde 0,019*
(0,008)
Antal personer 8.888 7.249 16.137
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, herkomst, parforhold, om man har børn og anbringelse i barndommen.
Note: *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05.
Kilde: SHILD 2020 og Uddannelsesregisteret 2020.
51
4.1.4 Frafald fra uddannelse
I dette afsnit analyserer vi, om respondenterne på noget tidspunkt er droppet
ud af en påbegyndt uddannelse, hvor der i Tabel 4.4 skelnes mellem, om man
aldrig er droppet ud, om man er droppet ud en enkelt gang, eller om man er
droppet ud to eller flere gange.
For den samlede gruppe af homo- og biseksuelle er det 60,8 %, 24,0 % og
15,2 %, som svarer ’Nej’, ’Ja, en gang’ og ’Ja, to eller flere gange’ på spørgsmå­
let, om de på noget tidspunkt er droppet ud en uddannelse. De tilsvarende tal
for den samlede heteroseksuelle gruppe er 71,8, 21,8 og 6,4 % Homo- og bi­
seksuelle er signifikant mindre tilbøjelige til at svare ’Nej’ og mere tilbøjelige til
at svare ’Ja, to eller flere gange’ end heteroseksuelle. Noget af disse forskelle
kan muligvis forklares med forskelle i aldersfordeling.
Den samlede test af fordelingerne i Tabel 4.4 viser, at der er forskelle i, hvor
ofte man droppet ud af en påbegyndt uddannelse, på tværs af seksuel orien­
tering. I særdeleshed er biseksuelle signifikant oftere droppet ud af en uddan­
nelse end heteroseksuelle. Blandt heteroseksuelle kvinder er 72,8 % aldrig
droppet ud af en uddannelse, mens det blandt de biseksuelle kun gælder for
58,5 % Blandt heteroseksuelle mænd er 70,9 aldrig droppet ud af en uddan­
nelse, men blandt de homoseksuelle mænd gælder det 61,2 %, og blandt de
biseksuelle mænd gælder det 57,4 % De homo- og biseksuelle mænd er altså
oftere droppet ud af en uddannelse end de heteroseksuelle mænd.
Tabel 4.4 Droppet ud af en påbegyndt uddannelse, særskilt for køn og seksuel
orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Nej 72,8 69,1 58,5***
70,9 61,2*
57,4**
71,8 60,8***
Ja, en gang 21,6 19,1 27,5 22,0 25,0 22,1 21,8 24,0
Ja to eller
flere gange 5,6 11,9 14,0**
7,1 13,7 20,5**
6,4 15,2***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.879, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.245, samlet F-test(***). N(alle) = 16.124, samlet F-test(***). Forskellen mellem
heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
52
Respondenter, der er droppet ud af en uddannelse, er blevet spurgt om grun­
den til, at de droppede ud af den seneste uddannelse. Da datagrundlaget er
for småt til at dele på køn, afrapporterer vi resultaterne for mænd og kvinder
samlet i Tabel 4.5. Vi ser ikke statistisk signifikante forskelle mellem de hete­
roseksuelle og homoseksuelle på andet end den gruppe, der svarer ’anden
grund’. Til gengæld adskiller de biseksuelle sig signifikant på flere kategorier.
Færre biseksuelle end heteroseksuelle er droppet ud af en uddannelse, fordi
de fik mulighed for at gå på en anden uddannelse, de foretrak, eller fordi ud­
dannelsen ikke var noget for dem. En større andel blandt biseksuelle end he­
teroseksuelle er droppet ud af en uddannelse på grund af stress, depression
og lignende. De biseksuelle dropper altså ud af uddannelser af andre grunde
end de heteroseksuelle, mens det ikke udpræget gør sig gældende for de ho­
moseksuelle.
Tabel 4.5 Grund til at droppe ud af en påbegyndt uddannelse, særskilt for
seksuel orientering. Procent.
Hetero Homo Bi
Jeg fik mulighed for at gå over på en uddannelse, jeg foretrak 17,0 17,6 9,2**
Uddannelsen var ikke noget for mig 43,5 37,8 28,6***
Jeg passede ikke ind i det sociale miljø 6,5 5,4 5,4
Stress, depression og lignende 12,5 21,5 27,8***
Sygdom eller handicap gjorde det for svært at gennemføre 5,9 11,5 12,0
Anden grund 14,6 6,3**
16,9
I alt 100 100 100
Anm.: N(begge køn) = 3.967, samlet F-test(***). Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for
hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
53
4.2 Transpersoners uddannelse
4.2.1 Afslutning af grundskolen
Tabel 4.6 viser andelen af personer i alderen 18-30 år, som ikke har bestået
dansk og matematik ved 9-klasses-afgangseksamen.9
Blandt alle ciskønnede
personer har 3,5 % ikke bestået dansk og matematik samlet ved afgangseksa­
men, mens det blandt alle transpersoner er 5,2 %, der ikke har bestået. For­
skellen mellem de to grupper er ikke statistisk signifikant. Dette gælder også,
når vi ser blandt mænd. Andelen, der ikke består dansk og matematik ved 9.
klasses-afgangseksamen, er betydelig højere for transkvinder (7,1 %) end for
ciskønnede kvinder (3,9 %), men forskellen er ikke signifikant.
Tabel 4.6 Andel, der ikke har bestået dansk og matematik ved 9-klasses-
afgangseksamen i 9. klasse, særskilt for kønsidentitet. For
aldersgruppen 18-30 år i 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Ikke bestået dansk
og matematik 3,0 7,1 4,0 5,2 3,5 5,2
Anm.: N(kvinder) = 1.600. N(mænd) = 1.348. N(alle) = 3.000.
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Personer med et vægtet gennemsnit i dansk og matematik over 2 har bestået 9-klasses-afgangsprøve. Kun personer, hvor der er
resultater for alle prøver i både dansk eller matematik, er inkluderet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og Grundskolekarakterregisteret 2001-2019.
4.2.2 Uddannelsesniveau
Tabel 4.7 viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau for alle aldersgrupper.
Her er det tydeligt, at ca. dobbelt så mange transpersoner i forhold til ciskøn­
nede personer har grundskole (eller uoplyst) og gymnasiale uddannelser som
deres højest fuldførte uddannelse. Samtidig har signifikant færre transperso­
ner end ciskønnede personer opnået en kompetencegivende uddannelse,
altså en erhvervsfaglig eller en kort, mellemlang eller lang videregående ud­
dannelse.
9
I afsnit 4.1.1 er definition for ’Ikke bestået dansk og matematik’ beskrevet.
54
Tabel 4.7 Højeste fuldførte uddannelse, særskilt for kønsidentitet. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Grundskole/ukendt 20,9 36,1***
23,9 48,4***
22,4 43,8***
Gymnasial uddannelse 12,9 29,3***
12,2 27,5***
12,6 28,4***
Erhvervsfaglig eller kort vi­
deregående uddannelse 31,7 20,7***
36,5 12,2***
34,1 14,9***
Mellemlang videregående
uddannelse/bachelor 21,2 9,9***
13,5 7,5***
17,3 8,7***
Lang videregående uddan­
nelse/ph.d. 13,3 4,1***
13,9 4,4***
13,6 4,3***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.774, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.853, samlet F-test(***). N(alle) = 17.733, samlet F-test(***).
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og Uddannelsesregisteret 2020.
4.2.3 Opnået kompetencegivende uddannelse – regressionsanalyse
Det højest opnåede uddannelsesniveau hænger i høj grad sammen med andre
karakteristika end kønsidentitet, især alder, da det fx ofte er i midten af
20’erne, man afslutter en lang videregående uddannelse. Derfor laver vi en re­
gressionsanalyse, hvor vi tager højde for alder og øvrige baggrundskarakteri­
stika. Modellerne for kvinder, mænd og alle viser, at transpersoner har en la­
vere sandsynlighed end ciskønnede personer for at have en kompetencegi­
vende uddannelse, selv når vi har inkluderet alder, herkomst, parforholdssta­
tus, og om man har børn i modellerne.
55
Tabel 4.8 Sandsynlighed for at have fuldført en kompetencegivende
uddannelse, særskilt for kønsidentitet. Lineære sandsynligheds-
modeller. Parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Ciskønnet person Ref. Ref. Ref.
Transperson -0,198***
-0,185***
-0,189***
(0,028) (0,020) (0,016)
Antal personer 9.812 7.871 17.796
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, herkomst, parforholdsstatus og om man har børn. I model 3 indgår kvinder,
mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og Uddannelsesregisteret 2020.
56
4.3 Opsummering
Uddannelse
Afslutning af 9. klasse
Homo- og biseksuelle: Der er ingen statistisk forskel på andelen, der be­
står grundskolen i dansk og matematik ved afslutningen af 9. klasse, mel­
lem heteroseksuelle og homo- og biseksuelle.
Transpersoner: Der er overordnet ingen statistisk signifikant forskel på
andelen, der består dansk og matematik, mellem transpersoner og ci­
skønnede personer. Når vi sammenligner andelen, der ikke består, blandt
transkvinder og ciskvinder, er der en dobbelt så stor andel blandt trans­
kvinder, der ikke består dansk og matematik, men denne forskel er ikke
statistisk signifikant.
Højeste fuldførte uddannelse.
Homo- og biseksuelle: Når vi ser på hele gruppen af homo- og biseksu­
elle, har denne gruppe generelt et lavere uddannelsesniveau. Når vi opde­
ler resultaterne på køn og seksualitet ser vi, at dette ikke gælder for ho­
moseksuelle kvinder. Homoseksuelle kvinder har oftere end heteroseksu­
elle kvinder en lang videregående uddannelse (hhv. 22 % og 14 %) og
sjældnere grundskole (9 % og 19 %) som deres højeste uddannelse.
Blandt biseksuelle kvinder er der en signifikant større andel, 31 %, som
har grundskole/uoplyst uddannelse end blandt heteroseksuelle, 19 %.
Transpersoner har oftere end ciskønnede personer en grundskole (hhv.
44 % og 22 %) eller gymnasial uddannelse (hhv. 28 % og 13 %), men
sjældnere en længere uddannelse.
Kompetencegivende uddannelse
Homo- og biseksuelle: Regressionsmodeller viser, at homo- og biseksu­
elle har en signifikant lavere sandsynlighed for at have en kompetencegi­
vende uddannelse end heteroseksuelle. Når vi deler modellerne op på køn
og seksuel orientering, finder vi dog kun sammenhængen for biseksuelle
kvinder, der har en signifikant lavere sandsynlighed for at have opnået en
kompetencegivende uddannelse.
Transpersoners sandsynlighed for at have opnået en kompetencegivende
uddannelse er signifikant lavere end ciskønnede personers, selv efter at vi
har kontrolleret for øvrige baggrundskarakteristika i regressionsmodellerne.
Frafald fra påbegyndt uddannelse
Homo- og biseksuelle dropper, som samlet gruppe, oftere end heterosek­
suelle ud af en påbegyndt uddannelse. Når vi sammenligner andelen, der
dropper ud, blandt homo- og heteroseksuelle kvinder, er der ingen signifi­
57
kant forskel. Biseksuelle dropper oftere end heteroseksuelle ud af uddan­
nelser på grund af stress og depression, mens de homoseksuelles be­
grundelser ikke adskiller sig betydeligt fra de heteroseksuelles.
58
5 Beskæftigelse og indkomst
At være en del af arbejdsmarkedet og modtage en indkomst er centralt i for­
hold til mange menneskers levevilkår og samfundsdeltagelse. Det er gennem
beskæftigelse, at man ofte møder andre mennesker, bliver en del af et fælles­
skab, tjener sin indkomst og bidrager til velfærdssamfundet. I dette kapitel ser
vi på forskelle i beskæftigelse. Barrierer på arbejdsmarkedet kan have flere
konsekvenser både i forhold til at finde beskæftigelse, at få højere stillinger og
at arbejde i forskellige brancher samt for ledighed og indkomst.
Der findes kun få undersøgelser baseret på danske data, som ser på beskæfti­
gelse og indkomst for homo- og biseksuelle. De eksisterende undersøgelser
beror på populationer, som ofte ikke er repræsentative og sammenlignelige
med befolkningsundersøgelser (Gransell & Hansen, 2009; Følner et al., 2019).
Noget tyder dog på, at danske biseksuelle har en svagere tilknytning til ar­
bejdsmarkedet end homoseksuelle personer og den generelle befolkning.
Tidligere international litteratur peger på, at homoseksuelle diskrimineres i an­
sættelsesprocessen. Et metastudie baseret på en række eksperimenter, som
fx udsendelse af falske ansøgninger, hvoraf den seksuelle orientering fremgår
finder, at homoseksuelle mænd og kvinder i gennemsnit modtager 35 % færre
positive tilbagemeldinger fra jobansøgninger (Lippens et al., 2021).
Flere internationale undersøgelser, der har beskæftiget sig med LGB-personer
i relation til arbejdsmarkedet, har undersøgt potentielle lønforskelle mellem
heteroseksuelle personer og hhv. homo- og biseksuelle i arbejde. Når det dre­
jer sig om løn, har det generelle fund i internationale undersøgelser været, at
homoseksuelle mænd generelt tjener mindre end heteroseksuelle mænd, men
mere end heteroseksuelle kvinder. Samtidig tjener homoseksuelle kvinder ge­
nerelt mere end heteroseksuelle kvinder, men også mindre end heteroseksu­
elle mænd (Klawitter, 2015). Blandt de studier, der undersøger biseksuelle
personers løn, tyder resultaterne på, at biseksuelle personer tjener mindre end
både hetero- og homoseksuelle (Black et al., 2003; Carpenter, 2005).
Undersøgelser af transpersoners beskæftigelse og indkomst er begrænset, og
hidtidige undersøgelser har, ligesom de få danske undersøgelser (Gransell &
Hansen, 2009; Følner et al., 2019), ofte baseret sig på små og ikke-repræsen­
tative stikprøver. Fælles for disse undersøgelser er dog, at de tyder på væ­
sentligt lavere andele med tilknytning til arbejdsmarkedet blandt transperso­
ner i forhold til befolkningen generelt (Minter & Daley, 2003; Xavier et al.,
2007). Blandt de få studier, der eksisterer på området, findes der endvidere
en tendens til en højere arbejdsløshed blandt transpersoner. Baseret på ame­
rikanske data fra 2015 fandt man væsentligt højere arbejdsløshed blandt
59
transpersoner (16 % for både transmænd og -kvinder) sammenlignet med den
gennerelle befolkning (5 %) (Lebbel, 2016). Billedet er det samme i en under­
søgelse baseret på data indsamlet i Storbritannien i 2012 (16 % arbejdsløshed
blandt transpersoner og 8 % i den generelle befolkning) (McNeil et al., 2012).
5.1 Homo- og biseksuelles beskæftigelse og
indkomst
5.1.1 Beskæftigelse
I Tabel 5.1 undersøger vi den selvrapporterede hovedbeskæftigelse for re­
spondenterne i efteråret 2020, hvor de besvarer spørgeskemaet.
Samlet for LGB-gruppen gælder, at gruppen er signifikant mindre repræsente­
ret i ledelse (10 % relativt 14 %) og som lønmodtagere (40 % i forhold til 51 %)
sammenlignet med heteroseksuelle samlet set. Omvendt er LGB-gruppen i
signifikant oftere blandt ledige (8 % i forhold til 5 %) og under uddannelse (22
% i forhold til 13 %). Der er ingen signifikante forskelle mellem LGB-gruppen og
alle heteroseksuelle i forhold til andelen, der er selvstændige, er uden for ar­
bejdsmarkedet og er i anden beskæftigelse.
Resultaterne viser, at sammenhængen mellem hovedbeskæftigelse og seksuel
orientering er forskellig alt efter køn. Blandt kvinderne er der en større andel
blandt homo- og biseksuelle end heteroseksuelle, der er under uddannelse, og
en mindre andel, der er lønmodtagere. Den samme tendens ser vi ikke blandt
mændene, hvor den eneste signifikante forskel er, at biseksuelle mænd i min­
dre grad end heteroseksuelle mænd er beskæftiget med ledelse. Nogle af de
forskelle, som vi ser i Tabel 5.1, kan forklares af forskelle i aldersfordelingen.
60
Tabel 5.1 Respondenterne fordelt efter hovedbeskæftigelse, særskilt for køn
og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Ledelse 8,9 9,4 5,5*
19,2 16,6 9,8***
14,2 10,2*
Selvstændig 4,7 13,0*
2,6 8,5 8,4 10,6 6,7 7,9
Lønmodtager 54,3 40,2**
41,1***
47,4 41,2 38,4 50,8 40,3***
Ledig 6,5 6,3 10,9 4,0 4,7 10,6 5,2 8,4*
Under ud­
dannelse 13,7 23,3*
31,4***
12,1 19,6 10,7 12,9 21,8***
Pension eller
sygedag­
penge 8,2 4,7 3,8**
5,8 6,8 11,5 7,0 6,7
Andet 3,6 3,0 4,7 2,9 2,7 8,4 3,2 4,8
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.874, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.224, samlet F-test(***). N(alle) = 16.098, samlet F-test(***). Forskellen mellem
heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
De følgende analyser i Tabel 6.2-6.5 er baseret på Danmarks Statistiks regi­
stre. Analyserne er begrænset til den primære erhvervsdygtige alder 25-54 år
for at undgå indflydelse fra uddannelsesforløb og planlægning af afgang fra
arbejdsmarked.10
Tabel 5.2 viser andelen af respondenter i aldersgruppen 25-54 år, der er i be­
skæftigelse i 2018. Blandt kvinder er beskæftigelsesandelen højst blandt ho­
moseksuelle (90 %) og lavest blandt biseksuelle (81 %), men der er ikke signi­
fikant forskel i beskæftigelsesandelen for disse grupper i forhold til de hetero­
seksuelle kvinder. Blandt mænd er der signifikant forskel på tværs af alle
grupper af seksuel orientering, når vi tester de tre grupper mod hinanden.
Dette signifikante resultat er drevet af, at biseksuelle mænd har en signifikant
lavere beskæftigelsesandel end heteroseksuelle mænd (78 % for biseksuelle i
forhold til 90 % for heteroseksuelle). Der er ikke signifikant forskel på beskæf­
tigelsesandelen mellem homo- og heteroseksuelle mænd. Samlet har homo-
og biseksuelle en beskæftigelsesandel på 83 %, hvilket er signifikant lavere
end heteroseksuelles beskæftigelsesandel på 88 %
10
Primære erhvervsdygtige alder defineret ved OECD: https://data.oecd.org/emp/employment-rate-by-
age-group.htm.
61
Tabel 5.2 Andel i beskæftigelse, særskilt for køn og seksuel orientering. For
aldersgruppen 25-54 år i 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Beskæftiget 85,3 90,3 81,1 90,2 83,6 77,7*
87,8 82,8*
Anm.: N(kvinder) = 5.362, samlet F-test(). N(mænd) = 4.098, samlet F-test(**). N(alle) = 9.460, samlet F-test(*)
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDAP) 2018.
Beskæftigelsesandelen for en gruppe er påvirket af baggrundskarakteristika
såsom alder og uddannelse. Derfor er der udført en regressionsanalyse af be­
skæftigelsesandelen kontrolleret for relevante baggrundsforhold. Resultaterne
er vist i Tabel 5.3. Model 3 viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel i
beskæftigelsesandelene mellem alle heteroseksuelle og alle homo- og bisek­
suelle, når vi kontrollerer for baggrundskarakteristika. Model 1 og model 2 vi­
ser, at der heller ikke separat for hvert køn er statistisk signifikant forskel i be­
skæftigelsesandelene mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle,
når vi kontrollerer for baggrundskarakteristika. Det samme resultat finder vi,
når vi kun kontrollerer for alder og etnicitet.
62
Tabel 5.3 Sandsynlighed for at være i beskæftigelse, særskilt for køn og samlet.
For aldersgruppen 25-54 år i 2020. Lineære sandsynlighedsmodeller,
der afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel 0,042 -0,027
(0,035) (0,042)
Biseksuel -0,002 -0,050
(0,038) (0,054)
Homo- og biseksuel, samlet -0,012
(0,022)
Mand Ref.
Kvinde -0,055***
(0,008)
Antal personer 5.362 4.098 9.460
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, anbringelse i barndommen og uddan­
nelse.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDAP) 2018.
Tabel 5.4 viser respondenternes fordeling på branche for beskæftigede i al­
dersgruppen 25-54 år i 2020. Overordnet er der blandt kvinder ikke en stati­
stisk signifikant forskellig fordeling over branche på tværs af seksuel oriente­
ring. Kun i branchekategorien erhvervsservice er en signifikant højere andel
biseksuelle kvinder beskæftiget sammenlignet med heteroseksuelle kvinder.
Blandt mænd er der en signifikant forskellig fordeling over branche på tværs
af seksuel orientering (F-test, p<0,01). Forskellene blandt mænd er primært
drevet af tre brancher: landbrug, skovbrug og fiskeri m.m., handel og transport
mv. og offentlig administration m.m. Andelen af homoseksuelle mænd adskiller
sig signifikant fra andelen af heteroseksuelle mænd i brancherne landbrug,
skovbrug og fiskeri m.m., hvor 12,3 % af homoseksuelle mænd beskæftiget i
forhold til 27,9 % af heteroseksuelle mænd er beskæftiget. Biseksuelle mænd
er i signifikant højere grad beskæftiget i brancherne handel og transport mv.
(36,9 %) i forhold til heteroseksuelle mænd (22,0 %). Derudover er 37,9 % af
homoseksuelle mænd beskæftiget i offentlig administration m.m., hvilket er
signifikant højere end andelen på 24 % af heteroseksuelle mænd beskæftiget i
63
denne kategori. Hvad angår beskæftigelse i de øvrige branchekategorier ad­
skiller homo- og biseksuelle mænd sig ikke signifikant forskelligt fra hetero­
seksuelle mænd.
Ser vi på hele gruppen af homo- og biseksuelle og sammenligner dem med
hele gruppen af heteroseksuelle, er der signifikante forskelle for disse to grup­
per i landbrug, byggeri og industri m.m. (11,2 % for homo- og biseksuelle og
19,2 % for heteroseksuelle), mens der ikke er signifikante forskelle for de øv­
rige brancher.
Tabel 5.4 Branche for beskæftigede, særskilt for køn og seksuel orientering.
For aldersgruppen 25-54 år i 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Landbrug, skov­
brug og fiskeri, in­
dustri, råstofind­
vinding og forsy­
ningsvirksomhed
samt bygge og an­
læg 9,6 6,6 7,1 27,9 12,3***
19,2 19,2 11,2***
Handel og trans­
port mv. 16,5 17,1 14,6 22,0 27,2 36,9*
19,4 23,8
Information og
kommunikation, fi­
nansiering og for­
sikring samt ejen­
domshandel og
udlejning 6,9 13,0 6,6 12,8 12,2 7,0 10,0 9,6
Erhvervsservice 12,2 13,1 22,8*
13,3 10,5 12,5 12,8 14,9
Offentlig admini­
stration, undervis­
ning og sundhed
samt kultur fritid
og anden service 54,7 50,3 48,8 24,0 37,9**
24,5 38,6 40,5
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 4.843, samlet F-test(). N(mænd) = 3.805, samlet F-test(**). N(alle) = 8.648, samlet F-test(*)
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og register for Arbejdsklassifikationsmodulet 2018.
64
Tabel 5.5 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad for ledige personer i alders­
gruppen 25-54 år i 2020. Ledighedsgraden er defineret som andelen af året,
hvori den ledighedsberørte person har været ledig. For hele gruppen af homo-
og biseksuelle og heteroseksuelle er ledighedsgraden 0,26. Der er ikke signifi­
kant forskel på ledighedsgrad hos heteroseksuelle og homo- og biseksuelle.
Blandt kvinder er der ikke signifikant forskel i ledighedsgrad mellem homo- og
heteroseksuelle, mens der er signifikant forskel i ledighedsgrad mellem bisek­
suelle (0,38) og heteroseksuelle (0,25). Blandt mænd er der ikke signifikant
forskel på tværs af seksuel orientering.
Tabel 5.5 Gennemsnitlig ledighedsgrad for ledige, særskilt for køn og seksuel
orientering. For aldersgruppen 25-54 år i 2020.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Ledigheds­
grad 0,25 0,23 0,38*
0,28 0,27 0,17 0,26 0,26
Anm.: N(kvinder) = 429. N(mænd) = 250. N(alle) = 679).
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner. Ledighedsgrad er defineret som andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDAP) 2018.
Tabel 5.6 viser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigel­
sen for respondenterne i beskæftigelse. Tabellen viser, at der ingen signifi­
kante forskelle er i gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, i forhold til seksuel ori­
entering og køn. Samlet for LGB-gruppen i forhold til alle heteroseksuelle er
der en mindre, men signifikant, forskel på arbejdstid – 36,1 arbejdstimer i for­
hold til 37,4 arbejdstimer (disse gennemsnit er ikke vist i tabellen).
Tabel 5.6 Gennemsnitlig arbejdstid om ugen, særskilt for køn og seksuel
orientering. For aldersgruppen 25-54 år. 2020. Gennemsnit i timer.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Antal arbejds­
timer 34,9 33,8 34,4 39,6 37,6 38,5 37,4 36,1*
Anm.: N(kvinder) = 4.481. N(mænd) = 3.614. N(alle) = 8.095. Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet
med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
65
Tabel 5.7 viser andelen, der frivilligt har skiftet job inden for de seneste 4 år,
blandt dem, der er i beskæftigelse eller har været det. Når vi ser på hele LGB-
gruppen samlet, er der ingen forskel i andelen, der har skiftet job frivilligt, for
alle i LGB-gruppen sammenlignet med alle heteroseksuelle (hhv. 32 % i forhold
til 34 %). Tabel 5.7 viser også, at der ikke er signifikant forskel mellem de sek­
suelle orienteringer i forhold til frivilligt jobskifte blandt mænd. Blandt biseksu­
elle kvinder er der en signifikant mindre andel end blandt heteroseksuelle
kvinder, der frivilligt skifter job.
Tabel 5.7 Andel, der inden for de seneste 4 år frivilligt har skiftet job, særskilt
for køn og seksuel orientering. For aldersgruppen 25-54 år. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Frivilligt jobskifte 33,7 42,8 24,1*
34,7 38,1 27,1 34,2 32,4
Anm.: N(kvinder) = 5.362, samlet F-test(*). N(mænd) = 4.098, samlet F-test(). N(alle) = 9.460), samlet F-test(). Betinget på, at man aktuelt
er i arbejde, eller har været det inden for de seneste 4 år. Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet
med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Tabel 5.8 viser, hvor stor en andel af respondenterne der er blevet fyret inden
for de seneste 4 år, blandt dem, der enten aktuelt er i beskæftigelse eller har
været det, inden for de seneste 4 år. Det fremgår af tabellen, at der ikke er
signifikante forskelle på disse andele på tværs af seksualitet.
Tabel 5.8 Andel, der inden for de seneste 4 år er blevet fyret, særskilt for køn
og seksuel orientering. For aldersgruppen 25-54 år. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Fyret 9,9 9,5 14,3 11,1 9,2 13,9 10,5 11,8
Anm.: N(kvinder) = 5.362, samlet F-test(). N(mænd) = 4.098, samlet F-test(). N(alle) = 9.460, samlet F-test(). Betinget på, at man aktuelt
er i arbejde, eller har været det inden for de seneste 4 år. Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet
med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
66
5.1.2 Lønindkomst
I Tabel 5.9 undersøges den årlige lønindkomst for respondenter i aldersgrup­
pen 25-54 år i 2020, som har en lønindkomst i året. Vi har afgrænset alders­
gruppen til at inkludere aldersgrupper, hvor størstedelen indgår på arbejds­
markedet. Øverst præsenteres den gennemsnitlige lønindkomst, og nedenun­
der præsenteres fordelingen over lønindkomstgrupper. Ser vi på den samlede
LGB-gruppe, er den gennemsnitlige årlige lønindkomst ca. 327.000 kr., mens
den for den samlede heteroseksuelle gruppe er ca. 378.000 kr. Forskellen på
ca. 51.000 kr. om året er statistisk signifikant. Den årlige gennemsnitlige løn­
indkomst er ca. 319.000 kr. for heteroseksuelle kvinder og 301.000 kr. for ho­
moseksuelle kvinder. For heteroseksuelle mænd er den ca. 432.000 kr., mens
den er 426.000 kr. for homoseksuelle mænd. Forskellene mellem homo- og
heteroseksuelle mænd og kvinder er ikke statistisk signifikant. Der er signifi­
kant forskel på lønindkomsten mellem hetero- og biseksuelle, og dette er gen­
nemgående for både mænd og kvinder. For eksempel tjener biseksuelle mænd
i gennemsnit ca. 324.000 kr. om året, hvilket er signifikant lavere (ca. 108.000
kr. lavere) end heteroseksuelle mænd.
67
Tabel 5.9 Lønindkomst for lønmodtagere med positiv løn, særskilt for køn og
seksuel orientering. For aldersgruppen 25-54 år i 2020. Gennemsnit i
kr. og procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Gennemsnit­
lig lønind­
komst i kr. 319.157 300.644 250.386***
432.412 426.279 324.461***
378.137 326.663***
Grupperet
lønindkomst
1-249.999 kr. 32,1 33,1 49,7**
21,5 25,5 31,7 26,6 35,4**
250.000-
359.999 kr. 28,6 30,0 17,1**
17,8 12,4 25,5 23,0 20,4
360.000-
479.999 kr. 24,3 21,8 23,0 27,2 30,9 20,8 25,8 24,4
+480.000 kr. 15,1 15,0 10,2 33,5 31,3 22,0*
24,7 19,7*
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: Gennemsnit. N(kvinder) = 4.789. N(mænd) = 3.708. N(alle) = 8.497.
Grupperet. N(kvinder) = 4.789, samlet F-test(*). N(mænd) = 3.708, samlet F-test(). N(alle) = 8.497, samlet F-test(**)
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og Indkomstregisteret 2018.
Fordelingen over lønindkomstgrupper viser, at der samlet for kvinder er signi­
fikant forskel på tværs af løngruppe og seksuel orientering, mens der for
mænd er begrænset forskel i fordelingen. Blandt kvinder er det drevet af, at
biseksuelle i højere grad er placeret i de to laveste lønindkomstgrupper i for­
hold til heteroseksuelle. Da biseksuelle kvinder er betydelig yngre end hetero­
seksuelle kvinder, kan det forklare en del af disse forskelle. Blandt mænd er
der kun en signifikant lavere andel blandt biseksuelle i den højeste lønind­
komstgruppe sammenlignet med heteroseksuelle. Biseksuelle mænd ligger
også i højere grad i de lavere lønindkomstgrupper, men forskellen til gruppen
af heteroseksuelle mænd er ikke signifikant.
Niveauet for lønindkomsten er påvirket af forskelle i baggrundskarakteristika,
herunder særligt alder og uddannelse. Der er derfor udført en regressionsana­
lyse af forskelle i lønindkomst kontrolleret for relevante baggrundsforhold
68
samt branche.11
Resultaterne er vist i Tabel 5.10. model 3 viser, at der ikke er
statistisk signifikant forskel i lønindkomst mellem alle heteroseksuelle og alle
homo- og biseksuelle, når der kontrolleres for baggrundskarakteristika. I mo­
del 1 for kvinder ses det, at der ikke er forskel mellem heteroseksuelle og ho­
moseksuelle, mens der er signifikant forskel mellem heteroseksuelle og bisek­
suelle. Estimatet i model 1 svarer til, at biseksuelle kvinder har 22,1 % lavere
lønindkomst end heteroseksuelle kvinder.12
Model 2 viser, at der blandt mænd
ikke er statistisk signifikant forskel mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og
biseksuelle. Da vi i afsnit 4.1.2 og Tabel 5.4 fandt forskelle i uddannelse og
branche på tværs af seksuel orientering har vi kørt modellerne i Tabel 5.10,
hvor vi kun kontrollerer for alder og etnicitet. Disse resultater viser nogen­
lunde de samme resultater (dog bliver de signifikante parameterestimater lidt
større).
Tabel 5.10 Logaritme af lønindkomst i kr., særskilt for køn og samlet. For
aldersgruppen 25-54 år i 2020. Lineære regressionsmodeller, der
afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel 0,127 0,147
(0,104) (0,105)
Biseksuel -0,250*
-0,061
(0,125) (0,127)
Homo- og biseksuel, samlet -0,024
(0,062)
Mand Ref.
Kvinde -0,219***
(0,029)
Antal personer 4.789 3.708 8.497
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, anbringelse i barndommen, uddannelse
og branche. I analyserne indgår kun personer med en positiv lønindkomst i året.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020 og Indkomstregisteret 2018.
11
Der benyttes logaritmen af lønindkomst for at begrænse indflydelsen fra ekstreme værdier, såkaldte
outliers.
12
Beregning fra log-koefficienter til relativ forskel: (𝑒 ,
− 1) ∗ 100 = −22,1.
69
5.1.3 Økonomiske afsavn
Hovedbeskæftigelse og lønindkomst har betydning for, hvilket liv man har mu­
lighed for at føre, men der er mange øvrige forhold, som fx gæld eller udgifter
til bolig, som kan have en betydning for, hvordan den enkelte oplever deres
økonomiske muligheder. I Tabel 5.11 viser vi respondenternes subjektive ople­
velse af deres økonomiske situation. Samlet står alle i LGB-gruppen i en svæ­
rere økonomisk situation sammenlignet med alle heteroseksuelle. I LGB-grup­
pen har 21 % af økonomiske grunde været forhindret i at leve et almindeligt liv,
15 % har undladt at købe medicin, og 25 % har undladt nødvendig psykologbe­
handling. Til sammenligning er andelene for alle heteroseksuelle hhv. 13 %, 6
% og 12 %. Alle forskelle er statistisk signifikante.
Tallene viser, blandt både kvinder og mænd, at der ikke er forskel i andelen
blandt homoseksuelle og heteroseksuelle, der inden for de sidste 3 år har op­
levet, at de har været forhindret i at leve et almindeligt liv, af økonomiske
grunde. Men når vi ser på andelen, der har undladt at købe lægeordineret me­
dicin, er der en signifikant større andel blandt homoseksuelle mænd end hete­
roseksuelle mænd, der har oplevet dette. Både homoseksuelle kvinder og
mænd har signifikant oftere end heteroseksuelle kvinder og mænd undladt
nødvendig psykologbehandling. Så forskellene mellem homoseksuelle og he­
teroseksuelle viser sig først, når man spørger ind til specifikke afsavn. Bisek­
suelle oplever oftere end heteroseksuelle økonomiske afsavn, i forhold til både
at leve et almindeligt liv, at købe lægeordineret medicin og nødvendig psyko­
logbehandling.
70
Tabel 5.11 Økonomisk afsavn, særskilt for køn og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
He­
tero Homo Bi
He­
tero Homo Bi Hetero LGB
Inden for 3 år af
økonomiske
grunde forhindret i
at leve et alminde­
ligt liv 12,7 15,5 22,1**
12,9 20,1 25,8**
12,8 21,3***
Undladt at købe
lægeordineret me­
dicin 6,7 9,3 17,9***
5,7 12,9*
15,3*
6,2 14,5***
Undladt nødven­
dig psykologbe­
handling 15,3 31,9***
33,6***
8,2 16,5*
17,3*
11,6 24,7***
Anm.: N(kvinder) = (8.883; 8.885; 8.873), samlet F-test(***
). N(mænd) = (7.244; 7.248; 7.242), samlet F-test(***
). N(alle) = (16.127; 16.133;
16.115), samlet F-test(***)
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
5.2 Transpersoners beskæftigelse og indkomst
5.2.1 Beskæftigelse
Tabel 5.12 viser andelen af respondenter i aldersgruppen 25-54 år i 2020, der
er i beskæftigelse. Blandt kvinder er beskæftigelsesandelen næsten dobbelt
så høj blandt ciskønnede i forhold til transpersoner (85 % for ciskønnede og
43 % for transkvinder). Denne forskel er signifikant. Blandt mænd er beskæfti­
gelsen også betydelig højere blandt ciskønnede i forhold til transpersoner (90
% blandt ciskønnede mænd og 63 % blandt transmænd). For den samlede
gruppe af ciskønnede og transpersoner er der også en relativt stor og signifi­
kant forskel på beskæftigelsesandelene på hhv. 87 % og 52 %.
71
Tabel 5.12 Andel i beskæftigelse, særskilt for kønsidentitet. For aldersgruppen
25-54 år i 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis Trans, inkl.
nonbinære
Beskæftiget 84,6 42,9***
89,4 63,4***
87,0 52,3***
Anm.: N(kvinder) = 5.786, samlet F-test(***). N(mænd) = 4.333, samlet F-test(***). N(alle) = 10.161, samlet F-test(***).
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDAP) 2018.
I Tabel 5.13 er der udført en regressionsanalyse af beskæftigelsesandelen
kontrolleret for relevante baggrundsforhold. Både i modellen for alle og opdelt
på køn er der signifikante forskelle i beskæftigelsesandelene mellem ciskøn­
nede og transpersoner, hvor transpersoner har signifikant lavere sandsynlig­
hed for at være i beskæftigelse end ciskønnede. Når vi kører modellerne, som
er vist i Tabel 5.13, og kun kontrollerer for alder og etnicitet (dvs. udelader va­
riabler, som kan være påvirket af seksuel orientering), så finder vi en forskel
på -0,362 procentpoint i model 3. Estimaterne i model 1 og 2 bliver ligeledes
større (hhv. -0,430 og -0,265).
Tabel 5.13 Sandsynlighed for at være i beskæftigelse, særskilt for kønsidentitet
og samlet. For aldersgruppen 25-54 år i 2020. Lineære
sandsynlighedsmodeller, der afrapporterer parameterestimater, samt
standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle, inkl.
non-binære
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson -0,343***
-0,109**
-0,237***
(0,039) (0,041) (0,036)
Antal personer 5.798 4.340 10.185
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn og uddannelse. I model 3 indgår kvinder,
mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDAP) 2018.
72
Tabel 5.14 viser fordeling på branche for beskæftigede i aldersgruppen 25-54
år i 2020.13
Der er relativt stor og signifikant forskel på, hvordan ciskønnede
og transpersoner fordeler sig på branche (F-test, p<0,001). Der er en større
andel blandt transpersoner i beskæftigelse, som har uoplyst/ukendt branche­
oplysning. Transpersoner er i lavere grad beskæftiget i landbrug, skovbrug og
fiskeri m.m., sammenlignet med ciskønnede, hhv. 11,9 % i forhold til 18,8 % I
branchekategorien handel og transport m.m. er 28,4 % af transpersoner be­
skæftiget, hvilket er signifikant højere end andelen på 19,7 % af ciskønnede.
Derudover er transpersoner i lavere grad beskæftiget i offentlig administration
m.m. sammenlignet med ciskønnede.
Tabel 5.14 Branche for beskæftigede, særskilt for kønsidentitet. For
aldersgruppen 25-54 år i 2020. Procent.
Alle
Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Uoplyst/ukendt 0,5 5,5**
Landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, råstofudvinding og forsyning samt
bygge og anlæg 18,8 11,9**
Handel og transport 19,7 28,4**
Information og kommunikation, finansiering og forsikring samt ejendoms­
handel og udlejning 9,7 9,5
Erhvervsservice 12,9 14,4
Offentlig sektor 34,5 24,4***
Kultur, fritid og anden service 3,9 6,0
I alt 100 100
Anm.: N(alle) = 9.145, samlet F-test(***). Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og register for Arbejdsklassifikationsmodulet 2018.
Tabel 5.15 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad hos ledige i aldersgruppen
25-54 år i 2020. Overordnet er der ikke signifikant forskel i ledighedsgrad på
13
Pga. for få observationer blandt transpersoner i flere af branchekategorierne viser vi kun opdelingen
på branche for den samlede gruppe af ciskønnede og transpersoner.
73
tværs af kønsidentitet. Ser vi på alle ciskønnede og transpersoner, har trans­
personer en ledighedsgrad på 0,32, mens ciskønnede personer har en ledig­
hedsgrad på 0,27. Denne forskel er ikke statistisk signifikant.
Tabel 5.15 Gennemsnitlig ledighedsgrad for ledige, særskilt for kønsidentitet.
For aldersgruppen 25-54 år i 2020.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Ledighedsgrad 0,27 0,35 0,27 0,28 0,27 0,32
Anm.: N(kvinder) = 481. N(mænd) = 276. N(alle) = 767. Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er
angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDAP) 2018.
I Tabel 5.16 vises den årlige gennemsnitlige lønindkomst for beskæftigede re­
spondenter i aldersgruppen 25-54 år i 2020. Ser vi på alle ciskønnede og alle
transpersoner, er den gennemsnitlige lønindkomst hos ciskønnede 372.000 kr.
sammenlignet med 199.000 kr. hos transpersoner. Denne forskel på 173.000
kr. er statistik signifikant. Transkvinder har en årlig lønindkomst på 215.000
kr., og transmænd har en årlig lønindkomst på 186.000 kr. Til sammenligning
er den årlige gennemsnitlige årsindkomst for ciskønnede kvinder og mænd
hhv. ca. 315.000 kr. og ca. 427.000 kr. Alle forskelle mellem ciskønnede og
transpersoner er statistisk signifikante.
Fordelingen over lønindkomstgrupper viser en signifikant forskellig fordeling af
lønindkomst for ciskønnede og transpersoner på tværs af både mænd, kvinder
og samlet. Blandt alle transpersoner har 39 % en lønindkomst på under
100.000 kr., mens det kun er 14 % blandt alle ciskønnede personer. I den øvre
indkomstgruppe er 39 % af transpersoner ligeledes repræsenteret, mens der
er 73 % af ciskønnede personer repræsenteret. I midtergruppen med indkomst
på 100.000-250.000 kr. er der ikke statistik signifikant forskel på ciskønnede
og transpersoner.
74
Tabel 5.16 Årlig lønindkomst for lønmodtagere, særskilt for kønsidentitet. For
aldersgruppen 25-54 år i 2020. Gennemsnit i kr. og procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis Trans,
inkl. non­
binære
Gennemsnitslig
lønindkomst i kr. 315.247 214.808***
426.892 186.136***
372.361 198.848***
Grupperet lønindkomst
1-99.999 kr. 16,0 37,5***
11,3 39,4***
13,6 38,5***
100.000-
249.999 kr. 16,7 22,2 10,6 22,0**
13,6 23,0**
+250.000 kr. 67,3 40,3***
78,2 38,5***
72,9 38,5***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: Gennemsnit: N(kvinder) = 5.071. N(mænd) = 3.853. N(alle) = 8.943.
Grupperet: N(kvinder) = 5.071, samlet F-test(***). N(mænd) = 3.853, samlet F-test(***). N(alle) = 8.943, samlet F-test(***).
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og Indkomstregisteret 2018.
Da lønindkomsten er påvirket af forskelle i baggrundskarakteristika, der, som
vi har set i de ovenstående afsnit, er forskellige mellem ciskønnede og trans­
personer, har vi udført en regressionsanalyse af forskelle i lønindkomst kon­
trolleret for relevante baggrundsforhold samt branche14
. I Tabel 5.17 viser mo­
del 3, at lønindkomsten for transpersoner er ca. 41 % lavere end lønindkom­
sten for ciskønnede15
. Når der kontrolleres for baggrundskarakteristika, er løn­
indkomsten 30 % lavere for transkvinder i forhold til ciskønnede kvinder (ikke
statistisk signifikant) og 47 % lavere for transmænd i forhold til ciskønnede
mænd. I modeller, som kun inkluderer alder og etnicitet (resultater er ikke vist
her), er størrelsen på resultaterne noget højere: -0,657 i model 1, -0,968 i mo­
del 2 og -0,810 i model 3, og alle er statistisk signifikante på minimum 1 %-sig­
nifikansniveau.
14
Der benyttes log af lønindkomst for at begrænse indflydelsen fra ekstreme værdier, såkaldte outliers.
15
Beregning fra log-koefficienter til relativ forskel: (𝑒 ,
− 1) ∗ 100 = −40,6.
75
Tabel 5.17 Logaritme lønindkomst, særskilt for kønsidentitet og samlet. For
aldersgruppen 25-54 år. Lineære regressionsmodeller, der
afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson -0,353 -0,642***
-0,521***
(0,193) (0,162) (0,116)
Antal personer 5.071 3.853 8.943
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, uddannelse og branche. I model 3 ind­
går kvinder, mænd og nonbinære/andet. I analyserne indgår kun personer med en positiv lønindkomst i året.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021 og Indkomstregisteret 2018.
5.3 Opsummering
Beskæftigelse og indkomst
Hovedbeskæftigelse
Homo- og biseksuelle: Blandt kvinder er der en signifikant større andel
blandt homo- og biseksuelle end heteroseksuelle under uddannelse, og en
mindre andel, der er lønmodtagere. Den samme tendens ser vi ikke blandt
mændene, hvor den eneste signifikante forskel er, at biseksuelle mænd
sjældnere end heteroseksuelle mænd er beskæftiget med ledelse.
Ser vi på den samlede gruppe af homo- og biseksuelle er beskæftigelses­
graden lavere end for den heteroseksuelle del af befolkningen. Det er sær­
ligt de biseksuelle mænd, som har en lav andel i beskæftigelse (77 % er i
beskæftigelse), mens homoseksuelle kvinder har en beskæftigelsesandel
på 90 %, hvilket svarer til heteroseksuelle mænds beskæftigelsesandel.
Transpersoner: Andelen i beskæftigelse er betydeligt lavere blandt trans­
personer end blandt ciskønnede. Blandt transkvinder er denne andel 43
%, og for transmænd er den 63 %, mens den for ciskønnede er 87 %.
76
Branche
Homo- og biseksuelle: Når vi ser på hele gruppen af homo- og biseksu­
elle, er der færre repræsenteret i landbrug, skovbrug og fiskeri, industri,
råstofindvinding og forsyning i forhold til heteroseksuelle.
Transpersoner: Det samme forhold, med en lavere andel i repræsenteret i
landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, råstofindvinding og forsyning, gør
sig gældende for transpersoner i forhold til ciskønnede. Der er relativt
stor og signifikant forskel på, hvordan ciskønnede og transpersoner for­
deler sig på branche.
Ledighedsgrad
Homo- og biseksuelle: Vi finder ikke signifikante forskelle i ledighedsgrad
mellem forskellige seksuelle retninger for den samlede gruppe. Men ser vi
blandt kvinder alene, er der signifikant forskel i ledighedsgrad mellem bi­
seksuelle (0,38) og heteroseksuelle (0,25).
Transpersoner: For transpersoner er ledighedsgraden ca. dobbelt så høj
som hos ciskønnede. Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant.
Arbejdstid
Homo- og biseksuelle: Der er ingen signifikante forskelle i den gennem­
snitlige arbejdstid på tværs af seksuel orientering.
Jobskifte og fyring
Homo- og biseksuelle: Der er ingen signifikant forskel for alle i LGB-grup­
pen og heteroseksuelle i forhold til jobskifte. Men når vi ser opdelt på køn
og seksualitet, finder vi, at biseksuelle kvinder sjældnere end heterosek­
suelle kvinder frivilligt skifter job. Vi finder ingen signifikante forskelle i
forhold til seksuel orientering og fyring.
Lønindkomst
Homo- og biseksuelle: Ser vi på den samlede gruppe af homo- og bisek­
suelle, er den gennemsnitlige årlige lønindkomst ca. 51.000 lavere end for
heteroseksuelle. Denne forskel er statistisk signifikant og drevet af en be­
tydelig lavere løn blandt biseksuelle. Der er ikke statistisk signifikant for­
skel på lønindkomsten blandt homo- og heteroseksuelle når vi kontrollerer
for baggrundsfaktorer.
Transpersoner har betydelig lavere lønindkomst end ciskønnede. Når der
korrigeres for en række baggrundskarakteristika, er lønindkomsten blandt
transpersoner 41 % lavere end blandt ciskønnede for personer med en
lønindkomst.
Økonomiske afsavn
Homo- og biseksuelle: Homoseksuelle oplever oftere end heteroseksuelle
specifikke afsavn, fx i forhold til medicin og psykologbehandling, mens bi­
seksuelle oftere end heteroseksuelle oplever generelle afsavn samt af­
savn af medicin og psykologbehandling.
77
6 Livskvalitet og sundhed
Mens der findes meget lidt litteratur om livstilfredshed som et selvstændigt
mål, findes der en række undersøgelser, der peger på, at en større andel
blandt homo- og biseksuelle er ensomme, og at det psykiske og fysiske hel­
bred blandt homo- og biseksuelle er dårligere end blandt heteroseksuelle. I en
undersøgelse baseret på SUSY-undersøgelsen fra 2013 er andelen, som ople­
ver, at de ofte er uønsket alene, relativt stor blandt biseksuelle kvinder (16 %)
og mænd (13 %) samt transpersoner (19 %) i forhold til heteroseksuelle (ca. 5
%). Blandt homoseksuelle kvinder er andelen den samme som blandt hetero­
seksuelle (5 %), mens der er 10 % blandt de homoseksuelle mænd, som angi­
ver, at de ofte er uønsket alene.
I undersøgelsen fra 2017-2018 (Frisch, 2019) er der også spurgt til ensomhed.
Denne undersøgelse finder at homo- og biseksuelle mænd oplever at være
mere ensomme end heteroseksuelle mænd. Biseksuelle kvinder oplever at
være mere ensomme end heteroseksuelle kvinder, mens der ikke er signifikant
forskel i andelen, der angiver at være ensom, mellem homo- og heteroseksu­
elle kvinder.
Der findes en lang række undersøgelser, der peger på, at søvnproblemer ofte
hænger sammen med stress og belastende livsbegivenheder, og at en dårlig
søvn har negative sundhedsmæssige konsekvenser (se fx Jennum et al.,
2015). I dette kapitel undersøger vi derfor respondenternes vurdering af deres
søvn. I undersøgelsen fra 2009 finder forfatterne, at en relativt stor andel (44
%) blandt unge homoseksuelle kvinder angiver, at de har søvnbesvær. Blandt
unge biseksuelle kvinder er denne andel 5 %.
Undersøgelser af det selvvurderede helbred peger dog på, at homo- og bisek­
suelle lige som heteroseksuelle vurderer at have et godt eller meget godt hel­
bred (Gransell & Hansen, 2009; Johansen et al., 2015). I SEXUS-rapporten fra
2019 (Frisch et al., 2019) ses på det modsatte – altså andelen, der angiver at
have et dårligt eller et særdeles dårligt helbred. Her er andelen blandt homo-
og biseksuelle, der angiver at have et dårligt eller særdeles dårligt helbred,
højere end blandt heteroseksuelle. For mænd angiver 5 % blandt heteroseksu­
elle, 7 % blandt homoseksuelle og 10 % blandt biseksuelle mænd at have et
dårligt eller særdeles dårligt helbred. For kvinder er disse tal 6 % blandt hete­
roseksuelle, 10 % blandt homoseksuelle og 9 % blandt biseksuelle. Når der ses
på forskellige mål for den fysiske og psykiske sundhedstilstand, er der ofte
forskel mellem homo- og biseksuelle og heteroseksuelle personer, således at
homo- og biseksuelle har en dårligere fysisk og psykisk sundhedstilstand.
78
I undersøgelsen fra 2015 (Johansen et al., 2015) angiver en større andel blandt
biseksuelle kvinder i forhold til homo- og heteroseksuelle kvinder, at de har et
dårligt fysisk og psykisk helbred. I denne undersøgelse er der ikke forskel på
tværs af seksuel orientering blandt mænd.
Der findes en række danske studier, som belyser sundhed og livsstilsadfærd
blandt homo- og biseksuelle (Johansen et al., 2015; Gransell & Hansen, 2009;
Egede et al., 2019; Frisch et al., 2019). Disse studer finder bl.a., at der i grup­
pen af homo- og biseksuelle er en tendens til et større forbrug af alkohol og
cigaretter og mere stillesiddende fritid end blandt heteroseksuelle. Internatio­
nale studier peger på en tilsvarende livsstilsadfærd (fx Watson et al., 2015).
Tidligere undersøgelser af transpersoner viser, at transpersoner generelt har
et dårligere helbred end den generelle befolkning. I en undersøgelse med data
fra 2013 (Johansen et al., 2015) angiver 71 % blandt transpersoner, at de har
et fremragende, godt eller vældigt godt helbred. I undersøgelsen fra 2013
sammenlignes transpersoner med heteroseksuelle, og blandt disse angiver ca.
90 %, at de har et fremragende, godt eller vældigt godt helbred. Adspurgt om
deres mentale helbred (via validerede batterier af spørgsmål) angiver 46 % af
de transkønnede respondenter at have et dårligt mentalt helbred. Den tilsva­
rende andel blandt heteroseksuelle er 13 % I SEXUS-undersøgelsen fra 2017-
2018 angiver 18 % blandt transkvinder og 11 % blandt transmænd at have et
dårligt eller et særdeles dårligt helbred. De tilsvarende andele for ciskvinder
og -mænd er 6 % og 5 %
SEXUS-rapporten fra 2019 (Frisch et al., 2019) finder også indikatorer på, at
biseksuelle har dårligere psykisk helbred end homo- og heteroseksuelle. I
denne undersøgelse finder de således, at 7 %, 14 % og 18 % af hhv. hetero-
homo- og biseksuelle mænd har modtaget behandling for et psykisk problem
hos læge, psykolog eller lignende inden for det seneste år. Blandt kvinderne er
disse andele 13 %, 25 % og 37 % for hhv. hetero-, homo- og biseksuelle. I
SEXUS-undersøgelsen angav langt større andele af homo- og biseksuelle
mænd og kvinder at have symptomer på angst i forhold til heteroseksuelle
mænd og kvinder. I en større britisk undersøgelse, som inkluderede næsten
30.000 LGB-personer, rapporterede 19 % og 15 % af de biseksuelle kvinder og
mænd om et varigt følelsesmæssigt eller psykisk problem. Disse andele var
større end blandt homoseksuelle kvinder (12 %) og mænd (11 %) og betydeligt
større end blandt heteroseksuelle kvinder (6 %) og mænd (5 %) (Elliott et al.,
2015).
I SEXUS-undersøgelsen angiver 24,9 % af transkvinder og 39,9 % af trans­
mænd at have modtaget behandling for et psykisk problem hos læge, psyko­
log eller lignende inden for det seneste år. Det samme gælder for 6,9 % af cis­
79
mænd og 13,5 % af ciskvinder. Generelt peger SEXUS-rapporten på en mar­
kant overrisiko for samtlige mentale mistrivselsudfald og for uhensigtsmæs­
sige livsstilsfaktorer blandt transpersoner i forhold til ciskønnede.
6.1 Homo- og biseksuelles livskvalitet og sundhed
6.1.1 Livstilfredshed
Livskvalitet kan forsøges indkredset på forskellige måder i spørgeskemaun­
dersøgelser. En måde er at spørge respondenterne direkte om deres overord­
nede livstilfredshed. I SHILD-undersøgelsen er respondenterne blevet stillet
spørgsmålet: ”Alt taget i betragtning – hvor tilfreds eller utilfreds er du for ti­
den med dit liv?”.16
Som det fremgår af Tabel 6.1, er der signifikante forskelle i
livstilfredshed i forhold til køn og seksuel orientering. Blandt kvinder finder vi,
at de biseksuelle i forhold til de heteroseksuelle signifikant oftere har en lav
livstilfredshed, mens vi ingen signifikante forskelle finder mellem de homo- og
heteroseksuelle. Blandt mændene finder vi, at både homo- og biseksuelle sig­
nifikant oftere har en lav livstilfredshed i forhold til de heteroseksuelle.
Tabel 6.1 Respondenter fordelt efter, hvor tilfredse de er med deres liv,
særskilt for køn og seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Meget til­
freds 27,2 25,4 21,2 29,4 23,5 15,8**
28,3 21,2***
Tilfreds 53,1 59,6 42,2**
50,6 44,3 53,5 51,8 48,5
Hverken eller 12,9 8,4 20,5*
13,1 18,2 13,0 13,0 15,9
Utilfreds eller
meget util­
freds 6,9 6,7 16,1**
6,9 14,0*
17,8**
6,9 14,3***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.886, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.248, samlet F-test(***). N(alle) = 16.134, samlet F-test(***). Forskellen mellem
heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
16
Vi har slået svarene ”utilfreds” og ”meget utilfreds” sammen, da der var for få observationer i nogle
celler.
80
Blandt alle homo- og biseksuelle er 14,3 % utilfredse eller meget utilfredse
med deres liv. Det samme gør sig gældende blandt 6,9 % af alle de heterosek­
suelle (forskellen er signifikant, p<0,001). Altså har dobbelt så mange homo-
og biseksuelle en lav livstilfredhed i forhold til heteroseksuelle. I Tabel 6.2 op­
stiller vi regressionsmodeller, der måler sandsynligheden for at have lav livstil­
fredshed i forhold til en middel eller god livstilfredshed, hvor vi tager højde for
en lang række baggrundskarakteristika samt uddannelsesniveau og hovedbe­
skæftigelse. Model 3, hvor kvinder og mænd er samlet, viser at homo- og bi­
seksuelle fortsat har en signifikant større sandsynlighed for at have lav livstil­
fredshed, i forhold til heteroseksuelle, efter vi har kontrolleret for øvrige for­
hold. Modellerne, der ser på sandsynligheden delt på køn og seksuel oriente­
ring, viser, at det kun er biseksuelle kvinder, der har en signifikant større
sandsynlighed end heteroseksuelle for at have lav livstilfredshed. I en model,
hvor vi kun kontrollerer for alder og etnicitet bliver forskellen mellem bi- og
homoseksuelle og heteroseksuelle mænd også signifikant.
Tabel 6.2 Sandsynlighed for at have lav livstilfredshed i modsætning til middel
eller høj livstilfredshed, særskilt for køn og samlet. Lineære
sandsynlighedsmodeller, der afrapporterer parameterestimater, samt
standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel -0,007 0,052
(0,023) (0,034)
Biseksuel 0,076**
0,072
(0,028) (0,040)
Homo- og biseksuel, samlet 0,057**
(0,017)
Mand Ref.
Kvinde -0,003
(0,005)
Antal personer 8886 7248 16134
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, anbringelse i barndommen, uddannelse
og beskæftigelse.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
81
6.1.2 Ensomhed
For at undersøge respondenternes ensomhed anvender vi den korte version af
UCLA Loneliness Scale, der baserer sig på følgende tre spørgsmål:
▪ Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
▪ Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?
▪ Hvor ofte føler du dig udenfor?
Til hvert af spørgsmålene har det været muligt at besvare ”sjældent”, ”en gang
imellem” eller ”ofte”. Svarene bliver givet en pointscore, hvor respondenterne
har fået 1 point for hver gang, de svarede ”sjældent”, 2 point for hver gang de
svarede ”en gang imellem”, og 3 point for hver gang de svarede ”ofte”. Disse
point har vi lagt sammen til en samlet ensomhedsscore på mellem 3 og 9, hvor
høje værdier afspejler en høj grad af ensomhed. Den gennemsnitlige ensom­
hedsscore i Tabel 6.3 viser, at der blandt kvinder ikke er signifikant forskel
mellem homo- og heteroseksuelle, mens biseksuelle har en højere grad af en­
somhed sammenlignet med heteroseksuelle. Blandt mænd har både homo- og
biseksuelle en signifikant højere ensomhedsscore end heteroseksuelle. Samlet
har LGB-gruppen en score på 4,8, hvilket er signifikant højere end blandt de
heteroseksuelle med en score på 4,1.
Tabel 6.3 Respondenter fordelt efter gennemsnitlig score for ensomhed,
særskilt for køn og seksuel orientering. Score.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Score for UCLA-
ensomhedsskala
(skala 3-9) 4,2 4,5 5,0***
4,0 4,9***
4,9***
4,1 4,8***
Anm.: N(kvinder) = 8.886. N(mænd) = 7.240. N(alle) = 16.126. Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet
med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Efter at vi i regressionsmodellerne i Tabel 6.4 har kontrolleret for baggrunds­
karakteristika samt uddannelsesniveau og hovedbeskæftigelse, finder vi fort­
sat de samme resultater for ensomhed som i den beskrivende Tabel 6.3.
Blandt kvinder er der ikke signifikant forskel mellem homo- og heteroseksu­
82
elle, mens biseksuelle i gennemsnit har en signifikant højere grad af ensom­
hed. Blandt mænd har både homo- og biseksuelle en signifikant højere grad af
ensomhed end heteroseksuelle. Ovenstående resultater er de samme i model­
ler, hvor der kun kontrolleres for alder og etnicitet.
Tabel 6.4 Forskel i ensomhed målt i score på UCLA-ensomhedsskala (skala 3-
9), særskilt for køn og samlet. Lineære regressionsmodeller, der
afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel 0,152 0,638***
(0,140) (0,158)
Biseksuel 0,401**
0,459*
(0,133) (0,179)
Homo- og biseksuel, samlet 0,448***
(0,079)
Mand Ref.
Kvinde 0,167***
(0,028)
Antal personer 8.886 7.240 16.126
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, anbringelse i barndommen, uddannelse
og beskæftigelse.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
6.1.3 Indflydelse på eget liv og fortjent bedre tilværelse
Om man oplever at have indflydelse på sit eget liv, kan være et udtryk for livs­
kvalitet. Tabel 6.5 viser, i hvor høj grad respondenterne oplever at have indfly­
delse på eget liv, når vi opdeler på køn og seksuel orientering. Blandt homo­
seksuelle kvinder er der signifikant færre end blandt heteroseksuelle kvinder i
midtekategorien (hvor man oplever ”i nogen grad” at have indflydelse), men
ikke signifikant flere i yderkategorierne. Blandt de biseksuelle kvinder oplever
signifikant flere end blandt heteroseksuelle kvinder, at de ”i mindre grad” eller
”slet ikke” har indflydelse på eget liv. Blandt de homo- og biseksuelle mænd
oplever signifikant flere end blandt heteroseksuelle mænd, at de ”i mindre
83
grad” eller ”slet ikke” har indflydelse på eget liv. Disse resultater kan altså
være et udtryk for en lavere livskvalitet blandt homo- og biseksuelle i forhold
til blandt heteroseksuelle.
Blandt alle homo- og biseksuelle oplever 13,7 %, at de ”i mindre grad” eller
”slet ikke” har indflydelse på deres eget liv, mens det samme gør sig gæl­
dende for halvt så mange (6,4 %) af de heteroseksuelle.
Tabel 6.5 Respondenter fordelt efter, i hvilken grad de oplever at have
indflydelse på eget liv, særskilt for køn og seksuel orientering.
Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
I høj
grad 59,9 65,1 48,0**
61,0 52,8 46,4**
60,4 51,9***
I nogen
grad 33,9 24,7*
39,0 32,4 33,1 37,1 33,2 34,5
I mindre
grad/
slet ikke 6,2 10,3 13,0**
6,6 14,0*
16,5*
6,4 13,7***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.885, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.244, samlet F-test(***). N(alle) = 16.129, samlet F-test(***). Forskellen mellem
heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
I Tabel 6.6 undersøger vi, i hvilket omfang respondenterne opdelt på køn og
seksuel orientering oplever, at de har fortjent en bedre tilværelse. For den
samlede gruppe af homo- og biseksuelle svarer 62,4 % ’nej’ til dette. For den
samlede gruppe af heteroseksuelle svarer 71,9 % ’nej’ til dette. Forskellen mel­
lem de samlede grupper er signifikant. Når vi opdeler resultaterne på køn og
seksuel orientering, finder vi ingen signifikante forskelle mellem homo- og he­
teroseksuelle blandt både kvinder og mænd. Både blandt biseksuelle kvinder
og mænd er der en signifikant lavere andel, der svarer ’nej’ til dette spørgsmål.
Der er således hhv. 57,1 % og 55,4 % blandt biseksuelle kvinder og mænd og
hhv. 71,8 % og 71,9 % blandt heteroseksuelle kvinder og mænd.
84
Tabel 6.6 Respondenter fordelt efter, om de oplever at have fortjent en bedre
tilværelse, særskilt for køn og seksuel orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Ja, helt
afgjort 9,0 9,1 14,0 8,9 13,0 13,4 8,9 12,8*
Ja, måske 19,2 16,0 28,9**
19,2 20,2 31,1*
19,2 24,9**
Nej sådan
føler jeg
ikke 71,8 74,9 57,1***
71,9 66,7 55,4**
71,9 62,4***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.872, samlet F-test(**). N(mænd) = 7.236, samlet F-test(**). N(alle) = 16.108, samlet F-test(***). Forskellen mellem
heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Ser vi på den samlede gruppe af homo- og biseksuelles selvvurderede hel­
bred, angiver 62 %, at de har et virkelig godt eller godt helbred, mens denne
andel er 70 % for den samlede gruppe af heteroseksuelle. Tabel 6.7 viser re­
spondenternes selvvurderede helbred opdelt på køn og seksuel orientering.
Mens der blandt biseksuelle kvinder er en signifikant mindre andel, der angiver
at have et virkelig godt helbred (12,4 %), end heteroseksuelle (18,3 %), er
denne andel større blandt homoseksuelle (23,2 %). Der er dog ikke signifikant
forskel på andelene mellem homoseksuelle og heteroseksuelle kvinder. For
både kvinder og mænd er der blandt biseksuelle en signifikant større andel,
der svarer at de har et ’nogenlunde helbred’ i forhold til heteroseksuelle.
85
Tabel 6.7 Respondenter fordelt efter selvvurderet helbred, særskilt for køn og
seksuel orientering. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Virkelig godt 18,3 23,2 12,4*
18,7 17,4 12,0 18,5 15,5
Godt 50,2 50,5 48,3 52,4 44,3 43,7 51,4 46,5*
Nogenlunde 23,8 20,4 31,4*
22,6 30,3 36,1**
23,2 30,4***
Dårligt og vir­
kelig dårligt 7,7 5,9 7,9 6,2 8,0 8,2 6,9 7,6
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.887, samlet F-test(). N(mænd) = 7.248, samlet F-test(*). N(alle) = 16.135, samlet F-test(**). Forskellen mellem hete­
roseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
I Tabel 6.8 har vi set på sandsynligheden for at have et selvvurderet virkelig
godt eller godt helbred kontrolleret for baggrundskarakteristika samt uddannel­
sesniveau og hovedbeskæftigelse. Model 3, som inkluderer alle, viser, at når vi
kontrollerer for en række baggrundskarakteristika, vurderer den samlede
gruppe af homo- og biseksuelle, at de i mindre grad har et godt eller virkelig
godt helbred. Blandt kvinder er der ikke signifikant forskel mellem homo- og he­
teroseksuelle, mens biseksuelle i mindre grad vurderer, at de har et godt hel­
bred. Modellen, der inkluderer mænd, viser, at når vi kontrollerer for en række
baggrundskarakteristika, så vurderer både homo- og biseksuelle mænd, at de
har et mindre godt helbred end heteroseksuelle. Modeller, der kun inkluderer al­
der og etnicitet som kontrolvariabler, finder de samme resultater.
86
Tabel 6.8 Sandsynlighed for at have et ’virkelig godt eller godt helbred’ i forhold
til ’nogenlunde, dårligt eller meget dårligt helbred’, særskilt for køn og
samlet. Lineære sandsynlighedsmodeller, der afrapporterer
parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel 0,013 -0,104*
(0,039) (0,045)
Biseksuel -0,099**
-0,106*
(0,036) (0,047)
Homo- og biseksuel, samlet -0,082**
(0,022)
Mand Ref.
Kvinde -0,015
(0,008)
Antal personer 8.887 7.248 16.135
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, anbringelse i barndommen, uddannelse
og beskæftigelse.
Note: *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Tabel 6.9 viser forskellige mål for fysisk aktivitet og motionsadfærd opdelt på
køn og seksuel orientering. Ser vi på hele gruppen af homo- og biseksuelle,
angiver denne gruppe i gennemsnit at være aktiv 3,9 dage ud af de sidste 7
dage. For gruppen af heteroseksuelle er det i gennemsnit 4,2 dage ud af 7
dage. Forskellen mellem homo- og biseksuelle og heteroseksuelle er statistisk
signifikant.
I forhold til det gennemsnitlige antal dage, hvor respondenten har været aktiv,
gælder for både mænd og kvinder, at homo- og biseksuelle i gennemsnit har
færre dage. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante. I Tabel 6.9 er vist
respondenternes angivelse af, hvor hyppigt de dyrker motion hhv. i en idræts­
forening, i et fitnesscenter og som ikke-organiseret motion. Blandt kvinder er
der kun få og stort set ingen signifikante forskelle på tværs af seksuel oriente­
ring. Dog er der forskelle mellem homo- og heteroseksuelle kvinder i forhold til
motion i idrætsforening. Blandt homoseksuelle er der hhv. 59,9 % og 14,5 %,
der aldrig og månedligt dyrker motion i en idrætsforening, mens det for hete­
87
roseksuelle er hhv. 66,9 % og 6,7 %. Forskellen i andelene, der svarer ”’må­
nedligt’ er statistisk signifikante. Det lader altså til, at homoseksuelle kvinder i
lidt højere grad dyrker motion i en idrætsforening end heteroseksuelle.
Blandt homoseksuelle mænd lader det modsatte til at være tilfældet. Her er
der 73,2 %, der angiver aldrig at dyrke motion i en idrætsforening, mens denne
andel er 59,5 % for heteroseksuelle. Blandt mænd er der til gengæld en mindre
andel blandt homoseksuelle, der svarer, at de aldrig dyrker ikke-organiseret
motion (13,6 %), i forhold til heteroseksuelle (20,1 %). Der er ingen signifikante
forskelle i hyppigheden af motion i et fitnesscenter på tværs af køn og seksuel
orientering.
88
Tabel 6.9 Respondenter fordelt efter fysisk aktivitet og motionsadfærd,
særskilt for køn og seksuel orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
He­
tero Homo Bi
He­
tero Homo Bi
He­
tero LGB
Antal dage aktiv, sidste
7 dage 4,2 4,0 3,9 4,2 3,9 3,9 4,2 3,9*
Motion i idrætsforening
Aldrig
66,9 59,9 69,3 59,5
73,2**
*
66,2 63,1 67,9*
Månedligt 6,7 14,5*
7,1 9,9 7,3 9,8 8,4 9,2
Ugentligt 26,4 25,5 23,5 30,5 19,5**
24,0 28,5 23,0**
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Motion i fitnesscenter
Aldrig 65,4 65,6 61,0 65,2 62,1 62,1 65,3 62,4
Månedligt 8,0 9,5 12,0 8,8 7,1 15,6 8,4 11,1
Ugentligt 26,5 24,9 27,0 26,0 30,8 22,2 26,3 26,5
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Ikke-organiseret motion
Aldrig 13,6 14,2 10,7 20,1 13,6*
23,1 16,9 15,1
Månedligt 22,6 22,2 29,1 25,4 30,9 30,2 24,0 28,6*
Ugentligt 63,9 63,6 60,2 54,4 55,5 46,7 59,0 56,3
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: Fysisk aktiv: N(kvinder) = 8.841. N(mænd) = 7.210. N(alle) = 16.051.
Idrætsforening: N(kvinder) = 8.530, samlet F-test(). N(mænd) = 6.878, samlet F-test(*). N(alle) = 15.408, samlet F-test(*)
Fitnesscenter: N(kvinder) = 8.531, samlet F-test(). N(mænd) = 6.877, samlet F-test(). N(alle) = 15.408, samlet F-test()
Ikke organiseret: N(kvinder) = 8.824, samlet F-test(). N(mænd) = 6.875, samlet F-test(*). N(alle) = 15.399, samlet F-test()
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
89
Tabel 6.10 viser, hvordan respondenterne fordeler sig efter BMI-kategorier.
For den samlede gruppe af homo- og biseksuelle er 48,4 % overvægtige eller
svært overvægtige. For den samlede gruppe af heteroseksuelle er denne an­
del 51,4 % Disse andele er ikke signifikant forskellige. Ser vi på kvinder og
mænd hver for sig, er der ikke signifikant forskel i fordeling på BMI-kategori­
erne mellem bi- og heteroseksuelle. Der er en signifikant større andel homo­
seksuelle kvinder (64,4 %) blandt under- og normalvægtige end blandt hete­
roseksuelle kvinder (54,5 %) og en mindre (men ikke-signifikant) andel blandt
svært overvægtige. Det samme forhold i BMI-fordelingen mellem homo- og
heteroseksuelle finder vi blandt mænd. Blandt homoseksuelle mænd er ande­
len, der er under- eller normalvægtige 55 %, og andelen der er svært over­
vægtige 11,5 %. Disse andele er for heteroseksuelle mænd hhv. 43,2 % og 18,3
%. Der er altså signifikant forskel på fordelingen af kropsvægt for homo- og
heteroseksuelle mænd.
Tabel 6.10 Respondenter fordelt efter BMI-kategori, særskilt for køn og seksuel
orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Under-
eller
normal­
vægtig 54,4 64,4*
53,8 43,2 55,0**
35,8 48,6 51,6
Overvæg­
tig 26,6 20,5 25,7 38,5 33,8 41,4 32,7 30,8
Svært
overvæg­
tig 19,0 15,2 20,5 18,3 11,2**
22,8 18,7 17,6
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.823, samlet F-test(). N(mænd) = 7.231, samlet F-test(*). N(alle) = 16.054, samlet F-test(). Forskellen mellem hetero­
seksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner. BMI står for Body
Mass Indeks og angiver vægt i kilo divideret med højde gange højde i meter. 1) BMI<25, 2) 25< = BMI<30, 3) BMI> = 30.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Tabel 6.11 viser respondenternes vurdering af deres søvn opdelt på køn og
seksuel orientering. Blandt kvinder er der ikke forskel på vurderingen af søvn:
For alle tre grupper angiver ca. en tredjedel, at de sover dårligt eller virkelig
dårligt. Blandt mænd angiver en større andel blandt homo- og biseksuelle, at
de sover dårligt eller virkelig dårligt (22,3 % for homoseksuelle og 25,4 % for
90
biseksuelle), sammenlignet med heteroseksuelle (12,4 %). Ser vi på den sam­
lede gruppe af homo- og biseksuelle, angiver en signifikant større andel, at de
sover dårligt eller virkelig dårligt (20,4 %) i forhold til den samlede gruppe af
heteroseksuelle (14 %).
Tabel 6.11 Respondenter fordelt efter, hvordan de synes, at de sover. Særskilt
for køn og seksuel orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Virkelig
godt 12,7 17,2 12,7 16,6 17,6 14,1 14,7 15,1
Godt 38,8 38,9 33,0 39,7 34,9 29,9*
39,3 33,8*
Nogen­
lunde 32,8 31,0 35,2 31,3 25,3 30,5 32,0 30,7
Dårligt eller
virkelig
dårligt 15,7 13,0 19,1 12,4 22,3*
25,4**
14,0 20,4***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.888, samlet F-test(). N(mænd) = 7.248, samlet F-test(***). N(alle) = 16.136, samlet F-test(**). Forskellen mellem he­
teroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
I Tabel 6.12 undersøges hyppighed af smerter. Ser vi på hele gruppen af
homo- og biseksuelle og sammenligner med heteroseksuelle, er der signifikant
forskel i andelen, som angiver at have smerter altid eller ofte. Blandt homo- og
biseksuelle er denne andel lidt højere (27,3 %) end for heteroseksuelle (22,7
%). Når vi ser opdelt på køn, er denne forskel i oplevede smerter i høj grad
drevet af biseksuelle. Blandt kvinder er der en signifikant lavere andel, der an­
giver at have smerter sjældent, i forhold til heteroseksuelle. Blandt mænd er
der ikke forskel mellem homo- og heteroseksuelle i forhold til deres vurdering
af smerter. Blandt biseksuelle mænd er der en signifikant større andel (30,3 %)
der angiver, at de altid eller ofte har smerter, og en signifikant lavere andel
(28,7 %), der angiver sjældent at have smerter, i forhold til heteroseksuelle
(18,7 % svarer ’altid’ eller ’ofte’ og 37,9 % svarer ’sjældent’).
91
Tabel 6.12 Respondenter fordelt efter, hvor ofte de har smerter. Særskilt for køn
og seksuel orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Altid el­
ler ofte 27,0 21,4 31,3 18,7 23,4 30,3*
22,7 27,3*
Somme­
tider 31,5 41,6*
38,7 28,4 25,3 29,1 29,9 33,3
Sjæl­
dent 31,4 27,2 23,5*
37,9 34,3 28,7*
34,7 28,3**
Aldrig 10,1 9,8 6,5 15,0 17,0 11,9 12,6 11,2
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.884, samlet F-test(*). N(mænd) = 7.244, samlet F-test(*). N(alle) = 16.128, samlet F-test(**). Forskellen mellem hete­
roseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Der er ikke-signifikante forskelle i forbrug af alkohol, når vi ser på de samlede
grupper af homo- og biseksuelle og heteroseksuelle. Tabel 6.13 viser forbrug
af alkohol, når vi opdeler på køn og seksuel orientering. For hele gruppen af
heteroseksuelle angiver 28 %, at de drikker alkohol ugentligt, mens det for
hele gruppen af homo- og biseksuelle er 26 %. Når vi opdeler på køn, er der
nogle signifikante forskelle. Blandt biseksuelle kvinder og mænd er der en sig­
nifikant mindre andel (15,8 % blandt kvinder og 24,3 % blandt mænd), der
drikker alkohol ugentligt, end blandt heteroseksuelle kvinder (21,2 %) og hete­
roseksuelle mænd (33,8 %). Der er umiddelbart ikke signifikante forskelle i al­
koholforbruget blandt homo- og heteroseksuelle kvinder. Andelen blandt ho­
moseksuelle mænd, der drikker alkohol årligt, er 9,6 % og signifikant mindre
end denne andel blandt heteroseksuelle mænd (17,4 %). Nogle af de umiddel­
bare forskelle i alkoholforbruget kan muligvis forklares af forskelle i aldersfor­
delingen, som er forskellig opdelt på køn og seksuel orientering, da tidligere
analyser viser betydelige forskelle i drikkemønstre for unge og ældre, hvor
unge typisk drikker sjældnere, men mere pr. gang, når de drikker (se fx Chri­
stensen et al., 2019). Vi har lavet en simpel regressionsmodel af, hvorvidt man
drikker alkohol ugentligt, i forhold til de øvrige kategorier kontrolleret for alder
og etnicitet (ikke vist her). Resultaterne indikerer, at der ikke er forskel på
tværs af seksuel orientering sammenlignet med heteroseksuelle. Når vi opde­
ler resultaterne på køn finder vi dog, at homoseksuelle mænd drikker hyppi­
gere ugentligt i forhold til heteroseksuelle mænd (disse tal er ikke vist her).
92
Tabel 6.13 Respondenter fordelt efter alkoholforbrug. Særskilt for køn og
seksuel orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Ugentligt 21,2 24,6 15,8*
33,8 39,6 24,3*
27,7 25,8
Månedligt 31,5 30,3 31,7 35,0 33,4 33,8 33,3 32,4
Årligt 25,0 22,3 28,5 17,4 9,6**
23,9 21,1 21,3
Sjældnere
eller aldrig 22,4 22,8 23,9 13,8 17,4 18,1 18,0 20,6
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 8.887, samlet F-test(). N(mænd) = 7.249, samlet F-test(*). N(alle) = 16.136, samlet F-test(). Forskellen mellem hetero­
seksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Ser vi på den samlede gruppe af homo- og biseksuelle, angiver 17,9 %, at de
ryger, mens denne andel for den samlede gruppe af heteroseksuelle er 15,1.
Der er ikke signifikant forskel på disse to andele. Tabel 6.14 viser andelen, der
ryger, opdelt på køn og seksuel orientering. For både mænd og kvinder er der
en højere andel blandt biseksuelle i forhold til heteroseksuelle, der ryger, men
forskellen er ikke signifikant.
Tabel 6.14 Respondenter, der angiver, at de ryger dagligt. Særskilt for køn og
seksuel orientering. 2020. Procent.
Hetero Homo Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Ryger
dagligt 13,6 15,1 18,4 16,6 15,9 21,2 15,1 17,9
Anm.: N(kvinder) = 8.888, samlet F-test(). N(mænd) = 7.246, samlet F-test(). N(alle) = 16.134, samlet F-test(). Forskellen mellem hetero­
seksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
93
6.1.4 Forbrug af sundhedsydelser og medicin
I det følgende afsnit viser vi resultaterne for forbrug af sundhedsydelser og
medicin baseret på data fra sundhedsregistrene og Lægemiddelstatistikregi­
steret. Tallene i de næste tre tabeller viser gennemsnit over de 3 seneste år,
hvor der er tilgængelige data.17
Tabel 6.15 viser tal for besøg hos almen læge, speciallæge samt psykolog og
psykiater opdelt på køn og seksualitet. Tallene er baseret på data fra Sygesik­
ringsregistreret. Der undersøges, hvor stor en andel af respondenterne, der
har benyttet læge, samt det gennemsnitlige antal besøg over 3 år. Da stort set
alle besøger almen læge mindst én gang over en periode på 3 år, er disse an­
dele ikke vist i tabellen.
For den samlede gruppe af homo- og biseksuelle har 50 % haft minimum ét
besøg hos en speciallæge over en treårig periode. Dette er signifikant lavere
end for den samlede gruppe af heteroseksuelle med en andel på 55 %. Det
gennemsnitlige antal besøg hos speciallæge i løbet af 3 år er 5,6 for den sam­
lede gruppe af homo- og biseksuelle, mens det for den samlede gruppe af he­
teroseksuelle er 6,9. Denne forskel er ikke statistisk signifikant. Når vi ser på
besøg hos psykolog og psykiater, har den samlede gruppe af homo- og bisek­
suelle en større andel, der benytter denne type speciallæge (10,5 %), end he­
teroseksuelle (6,0 %). Det gennemsnitlige antal psykolog-/psykiaterbesøg er
også højere for den samlede gruppe af homo- og biseksuelle (over 3 år er der
i gennemsnit 1 besøg) end for heteroseksuelle (0,6 besøg over 3 år). Disse
forskelle er statistisk signifikante.
Når vi ser på tallene opdelt på køn (se Tabel 6.15), er der nogle forskellige
mønstre på tværs af lægetype. I forhold til andel med speciallægebesøg er der
ikke forskel mellem heteroseksuelle og homoseksuelle kvinder. Biseksuelle
kvinder benytter sig i lavere grad end heteroseksuelle kvinder af specialelæge
(50 % i forhold til 62 %). Blandt mænd er der ingen signifikant forskel i ande­
len, der har været hos speciallæge, på tværs af seksuel orientering. I forhold
til psykolog-/psykiaterbesøg er der ikke forskel mellem heteroseksuelle og
homo- og biseksuelle kvinder. Blandt mænd har biseksuelle mænd en andel på
10,3 % med psykologbesøg, hvilket er signifikant større end andelen på 3,9 %
hos heteroseksuelle mænd. Homoseksuelle mænd adskiller sig ikke signifikant
fra heteroseksuelle mænd på psykologbesøg.
I undersøgelsen af antal besøg er der blandt kvinder har heteroseksuelle i
gennemsnit flest besøg. Over 3 år har heteroseksuelle kvinder 22,4 besøg hos
17
Dette er et metodisk valg for at undgå, at tilfældige årlige udsving bestemmer tallenes størrelse, og
for at få sikre tilstrækkeligt mange ”hændelser” og dermed meningsfulde størrelser på gennemsnit­
tet.
94
almen læge, mens homoseksuelle kvinder har 19,2 besøg og biseksuelle kvin­
der har 21,6 besøg. Der er signifikant forskel mellem hetero- og homoseksu­
elle kvinder. Samme forhold gør sig gældende, når vi ser på speciallæge, hvor
heteroseksuelle kvinder har signifikant flere besøg end homo- og biseksuelle.
Blandt kvinder er der ikke signifikant forskel på antal besøg hos psykolog og
psykiater på tværs af seksuel orientering. Blandt mænd er der ikke forskel i
antal almenlæge- og specialelægebesøg på tværs af seksuel orientering. I for­
hold til antal besøg hos psykolog og psykiater har biseksuelle mænd over en
periode på 3 år i gennemsnit 1 lægebesøg, mens heteroseksuelle mænd i gen­
nemsnit har 0,3 lægebesøg. Denne forskel er statistisk signifikant. Homosek­
suelle mænd adskiller sig ikke signifikant fra heteroseksuelle mænd på den
type lægebesøg.
Tabel 6.15 Andel med lægebesøg og antal besøg. Særskilt for køn og seksuel
orientering. Procent og gennemsnit.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Andele med læ­
gebesøg …
hos speciallæge 61,5 52,2 49,8**
49,7 54,2 43,4 55,4 49,8*
hos psykolog el­
ler psykiater 8,3 8,0 13,3 3,9 9,0 10,3*
6,0 10,5**
Gennemsnitligt
antal besøg over
3 år hos …
almen læge 22,4 19,2*
21,6 12,0 13,1 14,2 17,1 17,1
speciallæge 8,8 4,3***
5,3***
5,0 5,8 6,6 6,9 5,6
psykolog eller
psykiater 0,8 0,7 1,2 0,3 0,8 1,0*
0,6 1,0*
Anm.: N(kvinder) = 8.888. N(mænd) = 7.249. N(alle) = 16.137. Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet
med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner. Speciallæger inkluderer ikke psykologer og psykiatere, men bl.a.
kiropraktik, fysioterapi samt øjen- og ørelæge. Derudover er gynækologi og plastikkirurgi udtaget.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, Sygesikringsregisteret 2017-2019.
Tabel 6.16 viser andele med en hospitalsindlæggelse og gennemsnitligt antal
indlæggelser baseret på data fra Landspatientregistreret. For den samlede
95
gruppe af homo- og biseksuelle og heteroseksuelle er der ikke forskel på an­
delen, der har været indlagt på en somatisk afdeling (46 % og 47 %), og det
gennemsnitlige antal indlæggelser (1,2 for begge samlede grupper). Gruppen
af homo- og biseksuelle har en signifikant større andel, der har været indlagt
på en psykiatrisk afdeling (9,3 %), sammenlignet med heteroseksuelle (3,2 %),
og det gennemsnitlige antal indlæggelser er også højere (0,2 i forhold til 0,1).
Hverken blandt kvinder og mænd er der forskel i hverken andelen med soma­
tisk indlæggelse eller antallet af somatiske indlæggelser på tværs af seksuel
orientering. For andelene med indlæggelse på en psykiatrisk afdeling og antal­
let af indlæggelser er der blandt kvinder ingen forskel på heteroseksuelle og
homoseksuelle, mens biseksuelle adskiller sig fra heteroseksuelle med en sig­
nifikant højere andel (15,4 % i forhold til 3,3 %) og signifikant højere antal ind­
læggelser (0,4 i forhold til 0,1). Blandt mænd er der ikke forskel på tværs af
seksuel orientering i andel med psykisk indlæggelse.
Tabel 6.16 Andel med indlæggelser og antal indlæggelser, særskilt for køn og
seksuel orientering. Procent og gennemsnit.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Andel med en ind­
læggelse på …
somatisk afdeling 52,6 46,2 48,3 42,0 44,5 45,3 47,2 46,2
psykiatrisk afde­
ling 3,3 6,7 15,4***
3,1 6,0 7,0 3,2 9,3***
Gennemsnitligt
antal indlæggelser
over 3 år på …
somatisk afdeling 1,4 1,1 1,4 1,0 1,3 1,0 1,2 1,2
psykiatrisk afde­
ling 0,1 0,3 0,4**
0,1 0,2 0,1 0,1 0,2**
Anm.: N(kvinder) = 8.888. N(mænd) = 7.249. N(alle) = 16.137. Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet
med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, Landspatientregisteret 2016-2018.
I Tabel 6.17 vises andelen af respondenter, der har modtaget behandling med
forskellige typer af lægemidler, baseret på data fra Lægemiddelstatistikregi­
streret. I det følgende indikerer det at være i behandling, at lægen har udskre­
96
vet og patienten indløst en recept på et givent lægemiddel. Vi antager såle­
des, at en person, som har indløst recept på et lægemiddel, har et helbreds­
problem relateret til den behandling, som det ordinerede lægemiddel dækker.
Når vi ser på den samlede gruppe af homo- og biseksuelle, har denne gruppe
et signifikant større forbrug af lægemidler generelt end gruppen af heterosek­
suelle. Blandt gruppen af homo- og biseksuelle er der således 54,4 %, 24,8 %
og 16,2 %, der har indløst en recept på hhv. medicin generelt, psykofarmaka
og antidepressiva over 3 år. De tilsvarende tal for heteroseksuelle er 49,6 %,
14,2 % og 8,9 %, og der er signifikante forskelle mellem homo-, bi- og hetero­
seksuelle. Andelen, der behandles med smertestillende medicin, er 27,7 % for
homo- og biseksuelle og 30,7 % for heteroseksuelle (ikke-signifikant forskel­
lige).
Ser vi på respondenternes generelle brug af medicin, dvs. om de har indløst
en recept på et hvilket som helst lægemiddel inden for en periode på 3 år, er
der blandt kvinder ikke forskel i andelen, der får medicin, på tværs af seksuel
orientering. Blandt mænd er der derimod forskel, hvor homoseksuelle og bi­
seksuelle i højere grad får receptpligtig medicin, sammenlignet med hetero­
seksuelle.
Ser vi på andelen, der behandles med et psykofarmaka, er der nogle signifi­
kante forskelle på tværs af seksuel orientering. Blandt kvinder behandles 31,7
% blandt biseksuelle med et psykofarmakon, hvilket er en signifikant større
andel end blandt heteroseksuelle, hvor 17,8 % behandles med et psykofarma­
kon. Homoseksuelle kvinder adskiller sig ikke fra heteroseksuelle kvinder i for­
hold til andelen der behandles med et psykofarmakon. Blandt mænd adskiller
både homo- og biseksuelle sig signifikant fra heteroseksuelle i forhold til an­
delen i behandling med et psykofarmakon med hhv. 26,6 % og 20,0 % i forhold
til 10,8 %
I forhold til andelen der behandles med antidepressiv medicin, har 23,2 % af
biseksuelle kvinder modtaget denne behandling inden for 3 år, hvilket er signi­
fikant højere end andelen på 11,3 % blandt heteroseksuelle. Blandt mænd er
der for homoseksuelle en højere andel (16,3 %), der modtager antidepressiv
medicin, sammenlignet med heteroseksuelle (6,7 %). Biseksuelle mænd adskil­
ler sig ikke fra heteroseksuelle mænd på denne type medicin. I forhold til an­
delen med smertestillende medicin er der ingen forskel på tværs af seksuel
orientering på tværs af køn med undtagelse af for homoseksuelle kvinder, som
har en signifikant mindre andel, der modtager smertestillende medicin, sam­
menlignet med heteroseksuelle kvinder.
97
Tabel 6.17 Andel med lægemidler, særskilt for køn og seksuel orientering.
Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Andel med …
over 3 år
receptpligtig
medicin 56,4 48,3 59,0 43,3 52,9*
54,3*
49,6 54,4*
psykofar­
maka 17,8 16,6 31,7***
10,8 26,6***
20,0*
14,2 24,8***
antidepres­
siv medicin 11,3 14,3 23,2***
6,7 16,3**
8,6 8,9 16,2***
smertestil­
lende medi­
cin 37,5 24,0***
31,8 24,2 26,0 27,0 30,7 27,7
Anm.: N(kvinder) = 8.888. N(mænd) = 7.249. N(alle) = 16.137. Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet
med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner. Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC)-
gruppen af lægemidler, som vi kategoriserer som psykofarmaka, er N05A, N05B, N05C, N06A, N06B og N07BB, antidepressiv er
N06A undtaget N06AX12, som er et rygestopmiddel. ATC-gruppen af lægemidler, som vi kategoriserer som smertestillende, er
N02A.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, Lægemiddelstatistikregisteret 2018-2020.
6.2 Transpersoners livskvalitet og sundhed
6.2.1 Livstilfredshed
I denne undersøgelse har vi undersøgt respondenternes livskvalitet ved bl.a.
at stille spørgsmålet: ”Alt taget i betragtning, hvor tilfreds eller utilfreds er du
for tiden med dit liv?”. Vi har slået svarene ’utilfreds’ og ’meget utilfreds’ sam­
men, da der var for få observationer i nogle kategorier. Af Tabel 6.18 fremgår
det, at der både for den samlede gruppe af transpersoner og opdelt på køn er
signifikante forskelle i forhold til ciskønnede. Transpersoner angiver i langt hø­
jere grad, at de ikke er tilfredse med deres liv. Blandt transpersoner er det
hver femte (andelen er lidt større blandt transkvinder end blandt transmænd),
der angiver, at de er utilfredse med deres liv. Blandt ciskønnede er det 7,3 %
98
Tabel 6.18 Respondenter fordelt efter, hvor tilfredse de er med deres liv.
Særskilt for kønsidentitet. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Meget tilfreds 26,7 15,5***
28,4 14,7***
27,5 14,3***
Tilfreds 52,6 44,3**
50,9 45,6*
51,7 44,1***
Hverken eller 13,4 17,0 13,6 23,2***
13,5 21,1***
Utilfreds 7,3 23,2***
7,2 16,5***
7,3 20,5***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.801, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.855, samlet F-test(***). N(alle) = 17.756, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
I Tabel 6.19 har vi vist sandsynligheden for at være utilfreds med livet, hvor vi
korrigerer for en række baggrundskarakteristika. Alle tre modeller viser, at
transpersoner, også efter at vi har korrigeret for baggrundskarakteristika, er
signifikant mere tilbøjelige til at angive, at de ikke er tilfredse med livet.
Tabel 6.19 Sandsynlighed for at have lav livstilfredshed i modsætning til middel
eller høj livstilfredshed, særskilt for køn og samlet. Lineære
sandsynlighedsmodeller, der afrapporterer parameterestimater, samt
standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson 0,129***
0,078***
0,105***
(0,026) (0,020) (0,016)
Antal personer 9.801 7.855 17.756
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, uddannelse og beskæftigelse. I model 3
indgår kvinder, mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
99
6.2.2 Ensomhed
For at undersøge respondenternes ensomhed anvender vi den korte version af
UCLA Loneliness Scale. I afsnit 6.1.2 har vi beskrevet, hvordan vi udregner
denne score. Ensomhedsscoren har værdier mellem 3 og 9, og høje værdier
afspejler en høj grad af ensomhed. Tabel 7.21 viser, at transpersoner, både
samlet og for mænd og kvinder, i højere grad end ciskønnede oplever ensom­
hed. For den samlede gruppe af transpersoner er scoren på ensomhedsska­
laen 6,3. Til sammenligning er den 4,2 blandt ciskønnede.
Tabel 6.20 Respondenter fordelt efter gennemsnitlig score for ensomhed.
Særskilt for kønsidentitet. Score.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Score for UCLA-
ensomhedsskala
(skala 3-9) 4,3 6,3***
4,1 6,1***
4,2 6,3***
Anm.: N(kvinder) = 9.792, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.835, samlet F-test(***). N(alle) = 17.724, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
I Tabel 6.21 viser vi forskelle i ensomhedsskalaen, når vi kontrollerer for en
række baggrundskarakteristika. Både for hele gruppen og blandt mænd og
kvinder oplever transpersoner en betydelig højere grad af ensomhed end cis-
kønnede.
100
Tabel 6.21 Forskel i ensomhed målt i score på UCLA-ensomhedsskala (skala 3-
9), særskilt for kønsidentitet og samlet. Lineære regressions-
modeller, der afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i
parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson 1,397***
1,655***
1,556***
(0,120) (0,104) (0,076)
Antal personer 9.792 7.835 17.724
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, uddannelse og beskæftigelse. I model 3
indgår kvinder, mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
At man oplever at have indflydelse på eget liv, kan vise noget om ens livskvali­
tet. I Tabel 6.22 ses, at en langt større andel blandt transpersoner, både alle
og for mænd og kvinder, oplever i mindre grad eller slet ikke at have indfly­
delse på eget liv. For den samlede gruppe er det hver femte transperson, der
angiver i mindre grad eller slet ikke at have indflydelse på eget liv. Blandt ci­
skønnede er det kun 7 %.
Tabel 6.22 Respondenter fordelt efter, i hvilken grad de oplever at have
indflydelse på eget liv. Særskilt for kønsidentitet. 2020/2021.
Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
I høj grad 59,0 36,2***
59,5 47,1***
59,2 41,1***
I nogen grad 34,3 39,6 33,4 38,4*
33,8 38,6**
I mindre grad/slet
ikke 6,8 24,2***
7,2 14,5***
7,0 20,3***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.792, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.843, samlet F-test(***). N(alle) = 17.738, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
101
I Tabel 6.23 undersøger vi, i hvilket omfang transpersoner oplever, at de har
fortjent en bedre tilværelse end den, de har fået. Blandt transpersoner svarer
42 % ’ja, helt afgjort’ til dette spørgsmål, mens den tilsvarende andel blandt
hele gruppen af ciskønnede er 9,4 % Disse forskelle mellem transpersoner og
ciskønnede er naturligvis signifikant forskellige. Der er en større andel blandt
transkvinder (48,5 %) end blandt transmænd (33,5 %), der svarer, at de helt
afgjort oplever, at de har fortjent en bedre tilværelse end den, de har fået.
Tabel 6.23 Respondenter fordelt efter, om de oplever at have fortjent en bedre
tilværelse. Særskilt for kønsidentitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Ja, helt afgjort 9,4 48,5***
9,5 33,5***
9,4 42,0***
Ja, måske 19,9 29,4***
20,3 36,2***
20,1 32,2***
Nej, sådan føler
jeg ikke 70,8 22,2***
70,3 30,3***
70,5 25,9***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.751, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.794, samlet F-test(***). N(alle) = 17.639, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
I Tabel 6.24 ses, at ca. halvdelen i den samlede gruppe af transpersoner vur­
derer, at deres helbred er virkelig godt eller godt. Denne andel er ca. 70 % for
den samlede gruppe af ciskønnede. Blandt transkvinder er der 46,9 %, der an­
giver at have et virkelig godt eller godt helbred, mens der blandt ciskønnede
kvinder er 67,5 %. Blandt transmænd er der 54,8 %, der angiver at have et vir­
kelig godt eller godt helbred, mens der blandt ciskønnede mænd er 70,1 %.
102
Tabel 6.24 Respondenter fordelt efter selvevalueret helbred. Særskilt for
kønsidentitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Virkelig godt og
godt 67,5 46,9***
70,1 54,8***
68,8 49,3***
Nogenlunde 24,4 33,5***
23,5 31,4**
23,9 33,0***
Dårligt og virkelig
dårligt 8,1 19,6***
6,4 13,9***
7,3 17,7***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.801, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.856, samlet F-test(***). N(alle) = 17.759, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
I Tabel 6.25 har vi set på sandsynligheden for at have et selvvurderet virkelig
godt eller godt helbred, kontrolleret for baggrundskarakteristika samt uddan­
nelsesniveau og hovedbeskæftigelse. Alle tre modeller, for hele gruppen og
for mænd og kvinder, viser, at også når vi kontrollerer for baggrundskarakteri­
stika, er transpersoner signifikant mindre tilbøjelige til at have et virkelig godt
eller godt helbred end ciskønnede.
Tabel 6.25 Sandsynlighed for at have et ’virkelig godt eller godt helbred’ i forhold
til ’nogenlunde, dårligt eller meget dårligt helbred’, særskilt for køns-
identitet og samlet. 2020/2021. Lineære sandsynlighedsmodeller, der
afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson -0,144***
-0,175***
-0,176***
(0,032) (0,028) (0,020)
Antal personer 9.801 7.856 17.759
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, uddannelse og beskæftigelse. I model 3
indgår kvinder, mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
103
I Tabel 6.26 viser vi forskellige mål for fysisk aktivitet for alle transpersoner og
opdelt på mænd og kvinder. I forhold til det gennemsnitlige antal dage, hvor
respondenten har været aktiv, gælder for både alle og opdelt på køn, at trans­
personer i gennemsnit har signifikant færre dage i forhold til ciskønnede. I Ta­
bel 6.26 er der endvidere vist respondenternes angivelse af, hvor hyppigt de
dyrker motion i hhv. idrætsforening og fitnesscenter. For hele gruppen af
transpersoner og for mænd og kvinder gælder, at en større andel svarer, at de
aldrig dyrker motion i hhv. idrætsforening og fitnesscenter, end ciskønnede.
Disse forskelle er signifikante for alle undtagen for transmænd og spørgsmålet
om motion i et fitnesscenter.
104
Tabel 6.26 Respondenter fordelt efter fysisk aktivitet og motionsadfærd.
Særskilt for kønsidentitet. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Antal dage aktiv de se­
neste 7 dage 4,1 3,2***
4,1 3,9**
4,1 3,5***
Motion i idrætsforening
Aldrig 66,6 86,7***
60,1 84,0***
63,3 85,0***
Månedligt/ugentligt 33,4 13,3***
39,9 16,0***
36,7 15,0***
I alt 100 100 100 100 100 100
Motion i fitnesscenter
Aldrig 65,9 82,7***
65,9 69,0 65,9 76,0***
Månedligt/ugentligt 34,1 17,3***
34,1 31,0 34,1 24,0***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: Fysisk aktiv: N(kvinder) = 9.717, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.797, samlet F-test(*). N(alle) = 17.612, samlet F-test(***).
Idrætsforening: N(kvinder) = 9.329, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.420, samlet F-test(***). N(alle) = 16.831, samlet F-test(***).
Fitnesscenter: N(kvinder) = 9.329, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.418, samlet F-test(). N(alle) = 16.829, samlet F-test(***).
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
I Tabel 6.27 undersøges fordelingen over BMI-kategorier. For den samlede
gruppe af transpersoner er 58,5 % under- eller normalvægtige og 25,1 % over­
vægtige. Disse andele er signifikant forskellige fra ciskønnede, hvor 48,4 % er
under- eller normalvægtige, og 32,7 % er overvægtige. Blandt transmænd er
61,1 % under- eller normalvægtige og 22,8 % overvægtige, mens de tilsva­
rende andele blandt ciskønnede er hhv. 42,8 % og 38,5 % Blandt transkvinder
og ciskønnede kvinder er der ikke signifikant forskel på under-, normal- og
overvægtige. Disse forskelle for mænd og kvinder kan til dels forklares af for­
skelle i krops- og muskelmasse i forhold til de tildelte køn ved fødslen. For in­
gen af grupperne er der signifikante forskelle mellem transpersoner og ciskøn­
nede i andelen, der er svært overvægtige.
105
Tabel 6.27 Respondenter fordelt efter BMI-kategori. Særskilt for kønsidentitet.
Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Under- eller
normalvægtig 54,1 55,3 42,8 61,1***
48,4 58,5***
Overvægtig 26,8 29,6 38,5 22,8***
32,7 25,1***
Svært overvægtig 19,1 15,1 18,7 16,1 18,9 16,4
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.683, samlet F-test(). N(mænd) = 7.798, samlet F-test(***). N(alle) = 17.562, samlet F-test(***). Forskellen mellem cis
og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner. BMI står for Body Mass Indeks og angiver vægt i
kilo divideret med højde gange højde i meter. 1) BMI<25, 2) 25< = BMI<30, 3) BMI> = 30.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
Tabel 6.28 viser, hvordan respondenterne svarer på spørgsmålet om, hvordan
de synes, at de sover. For hele gruppen af transpersoner angiver 28,2 %, at de
sover dårligt eller virkelig dårligt. Den tilsvarende andel blandt ciskønnede er
14,4 %. Der er altså signifikant flere blandt transpersoner, der sover dårligt.
Det samme gør sig gældende, når vi ser opdelt på mænd og kvinder.
Tabel 6.28 Respondenter fordelt efter, hvordan de synes, at de sover. Særskilt
for kønsidentitet. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Virkelig godt 12,6 6,9***
16,7 5,7***
14,7 6,4***
Godt 38,1 30,7**
39,7 23,3***
38,9 26,4***
Nogenlunde 33,3 37,3 30,8 42,9***
32,0 39,0***
Dårligt eller
virkelig dårligt 16,0 25,1***
12,9 28,2***
14,4 28,2***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.799, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.852, samlet F-test(***). N(alle) = 17.753, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
106
Tabel 6.29 undersøges hyppighed af smerter. Der er ikke statistisk signifikant
forskel, hvad angår hyppighed i smerter, mellem alle transpersoner sammen­
lignet med alle ciskønnede. Opdelt på køn optræder der dog nogle forskellige
mønstre. Der er ikke forskel blandt kvinder, mens der er forskelle blandt
mænd. For eksempel har 24,3 % af transmænd ’altid eller ofte’ smerter, mens
dette gælder for 19,4 % af ciskønnede mænd. I den modsatte ende har hhv.
11,1 % og 31,1 % af transmænd aldrig og sjældent smerter, mens dette gælder
for hhv. 14,9 % og 37,6 % af ciskønnede mænd. Transmænd oplever derfor of­
tere smerter sammenlignet med ciskønnede mænd.
Tabel 6.29 Respondenter fordelt efter, hvor ofte de har smerter. Særskilt for
kønsidentitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Altid eller ofte 27,9 24,4 19,4 24,3*
23,6 25,2
Sommetider 31,9 28,2 28,1 33,5*
30,0 31,7
Sjældent 30,3 35,6 37,6 31,1**
34,0 32,2
Aldrig 9,9 11,9 14,9 11,1*
12,4 10,9
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.787, samlet F-test(). N(mænd) = 7.841, samlet F-test(**). N(alle) = 17.728, samlet F-test(). Forskellen mellem cis og
trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
I Tabel 6.30 undersøges alkoholforbrug hos respondenterne. Transpersoner
har samlet set et meget forskelligt alkoholforbrug sammenlignet med ciskøn­
nede. 35,3 % af alle transpersoner drikker alkohol ’sjældnere eller aldrig’, hvil­
ket er signifikant højere end for ciskønnede, hvor andelen er 19,6 %. Generelt
er der signifikant forskel mellem transpersoner og ciskønnede på tværs af alle
svarkategorier, hvor transpersoner overordnet drikker mindre hyppigt end ci­
skønnede. Dette mønster er det samme på tværs af kønsopdelingen. I en sim­
pel regressionsmodel af om respondentens alkoholforbrug ugentligt i forhold
til sjældnere, hvor vi har kontrolleret for alder og etnicitet, finder vi, at dette
mønster bibeholdes, dvs. at transpersoner generelt drikker mindre hyppigt.
107
Tabel 6.30 Respondenter fordelt efter alkoholforbrug. Særskilt for kønsidentitet.
2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Ugentligt 20,5 10,1***
33,0 9,5***
26,8 10,0***
Månedligt 30,8 26,6 34,4 23,9***
32,6 24,4***
Årligt 24,7 26,6 17,3 33,4***
21,0 30,2***
Sjældnere eller aldrig 24,0 36,7***
15,3 33,2***
19,6 35,3***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: N(kvinder) = 9.795, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.856, samlet F-test(***). N(alle) = 17.753, samlet F-test(***). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
I Tabel 6.31 undersøges rygning. Samlet er der ikke forskel på alle transperso­
ner og ciskønnede personer i forhold til rygning. Opdelt på køn ses det, at
transmænd i højere grad ryger (21,3 %), sammenlignet med ciskønnede mænd
(16,6 %). Der er ingen forskel på transkvinder og ciskvinder.
Tabel 6.31 Respondenter, der angiver, at de ryger dagligt. Særskilt for
kønsidentitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Ryger dagligt 13,9 13,9 16,6 21,3*
15,2 17,7
Anm.: N(kvinder) = 9.796, samlet F-test(). N(mænd) = 7.854, samlet F-test(*). N(alle) = 17.754, samlet F-test(). Forskellen mellem cis og
trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
108
6.2.3 Forbrug af sundhedsydelser og medicin
I dette afsnit viser vi tal for forbrug af sundhedsydelser og medicin baseret på
data fra sundhedsregistrene og Lægemiddelstatistikregisteret. Tallene viser
gennemsnit over de 3 seneste år, hvor der er tilgængelige data.18
Tabel 6.32 viser tal for besøg hos almen læge, speciallæge samt psykolog og
psykiater. Tallene er baseret på Sygesikringsregistreret. Vi ser på, hvor stor en
andel af respondenterne der har benyttet læge, samt det gennemsnitlige antal
besøg over 3 år. Da stort set alle besøger almen læge mindst én gang i løbet
af 3 år, er disse andele ikke vist i tabellen.
For den samlede gruppe af transpersoner er der en signifikant mindre andele,
der har minimum ét besøg hos en speciallæge over en treårig periode og det
gennemsnitlige antal besøg hos speciallæge er mindre end for ciskønnede.
Denne forskel gælder særligt for kvinder, hvor transkvinder har signifikant
færre besøg hos speciallægen end ciskønnede kvinder.
Den samlede gruppe af transpersoner har i gennemsnit flere besøg hos almen
læge end ciskønnede. Når vi opdeler på køn, er der dog nogle modsatrettede
tendenser: Mens antallet af almenlægebesøg er mindre andel blandt trans­
kvinder end ciskvinder, er dette modsat blandt mænd. Her har transmænd i
gennemsnit flere besøg end ciskønnede mænd.
Når vi ser på besøg hos psykolog eller psykiater, er der en signifikant større
andel blandt transpersoner (17,2 %) i forhold til ciskønnede (6,1 %), der har be­
nyttet denne type læge. Det gennemsnitlige antal psykolog-/psykiaterbesøg
er også højere for den samlede gruppe af transpersoner (2 besøg over 3 år)
end for ciskønnede (0,6 besøg). Begge disse forskelle er statistisk signifi­
kante. Både blandt transmænd og transkvinder er andelen, der har besøgt en
psykolog eller psykiater, signifikant større end blandt ciskønnede kvinder og
mænd. Antallet af besøg over 3 år er også signifikant forskelligt blandt mænd,
mens det blandt kvinder ikke er signifikant forskelligt. Et juridisk kønsskifte fo­
retaget efter 2014 inkluderer ikke nødvendigvis et fysisk kønsskifte. Men da
vores udtræk inkluderer personer med juridisk kønsskifte før 2014, vil der
være flere i gruppen af transpersoner, som er eller har været i behandling. Da
der typisk tilbydes psykologhjælp i forbindelse med en behandlingsforløb ved
kønsidentitetsforhold, kan dette til dels forklare en større andel blandt trans­
personer, der benytter denne type speciallæge.
18
Se afsnit 6.1.4 for forklaring af datahensyn.
109
Tabel 6.32 Andel med lægebesøg og antal besøg. Særskilt for kønsidentitet.
2017-2019. Procent og gennemsnit.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Andel med lægebesøg …
hos speciallæge 61,3 41,5***
49,6 45,6 55,4 44,3***
hos psykolog eller psykiater 8,2 13,9**
4,1 18,9***
6,1 17,2***
Gennemsnitligt antal besøg
over 3 år hos …
almen læge 22,6 18,2***
12,2 23,2***
17,4 21,1***
speciallæge 9,0 5,1**
5,3 4,2 7,1 4,4***
psykolog eller psykiater 0,8 1,4 0,4 2,3***
0,6 2,0***
Anm.: N(kvinder) = 9.774. N(mænd) = 7.853. N(alle) = 17.733. Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-vær­
dien er angivet med stjerner. Speciallæger inkluderer ikke psykologer og psykiatere, men bl.a. kiropraktik, fysioterapi samt øjen- og
ørelæge. Derudover er gynækologi og plastikkirurgi udtaget.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2020/2021 og Sygesikringsregisteret 2017-2019.
Tabel 6.33 viser andele med en indlæggelse og gennemsnitligt antal indlæg­
gelser baseret på Landspatientregistreret over 3 år. Blandt gruppen af trans­
personer har 38,4 % været indlagt på en somatisk afdeling, hvilket er en signi­
fikant mindre andel end blandt ciskønnede (47,4 %). Det gennemsnitlige antal
somatiske indlæggelser er ikke signifikant forskelligt for transpersoner og ci­
skønnede, når vi ser på den samlede gruppe. Når vi ser på resultaterne opdelt
på køn, er der forskel på kvinder og mænd. Blandt mænd er der ikke signifi­
kant forskel på andelen med en indlæggelse på en somatisk afdeling og antal­
let af indlæggelser for transmænd og ciskønnede mænd. Blandt kvinder er der
generelt en lavere andel med en somatisk indlæggelse, og det gennemsnitlige
antal indlæggelser er signifikant mindre blandt transkvinder i forhold til blandt
ciskønnede kvinder.
For andelene med indlæggelse og antallet af indlæggelser på en psykiatrisk
afdeling er der signifikante forskelle på tværs af kønsidentitet. Samlet har
20,9 % af alle transpersoner været indlagt på en psykiatrisk afdeling og har i
gennemsnit haft 0,7 antal indlæggelser. Dette er signifikant større end hos alle
ciskønnede, hvor kun 3,6 % har været indlagt på psykiatrisk afdeling og i gen­
nemsnit haft 0,1 antal indlæggelser. Blandt transkvinder er der 16 %, der har
haft en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Denne andel er 3,8 % blandt ci­
110
skønnede kvinder. Blandt transmænd er der 24,6 %, der har haft en indlæg­
gelse på en psykiatrisk afdeling. Denne andel er 3,4 % blandt ciskønnede
mænd. Antallet af indlæggelser på psykiatrisk afdeling er generelt højere for
både transkvinder og transmænd sammenlignet med hhv. ciskønnede kvinder
og mænd.
Tabel 6.33 Andel med indlæggelser og antal indlæggelser. Særskilt for
kønsidentitet. 2016-2018. Procent og gennemsnit.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Andel med en indlæg­
gelse på …
somatisk afdeling 52,6 33,0***
42,3 45,3 47,4 38,4***
psykiatrisk afdeling 3,8 16,0***
3,4 24,6***
3,6 20,9***
Gennemsnitligt antal ind­
læggelser over 3 år på …
somatisk afdeling 1,4 0,8***
1,0 1,4 1,2 1,1
psykiatrisk afdeling 0,1 0,5**
0,1 0,9***
0,1 0,7***
Anm.: N(kvinder) = 9.774. N(mænd) = 7.853. N(alle) = 17.733. Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-vær­
dien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2020/2021 og Landspatientregisteret 2016-2018.
I Tabel 6.34 vises andelen af respondenter, der har modtaget behandling med
forskellige typer af lægemidler i løbet af 3 år. I det følgende indikerer det at
være i behandling, at lægen har udskrevet og patienten indløst en recept på et
givent lægemiddel. Vi antager således, at patienten har indtaget produktet,
men vi ved reelt ikke, om patienten rent faktisk har taget produktet.
For den samlede gruppe af transpersoner er der en signifikant større andel,
der behandles med et lægemiddel generelt, end for gruppen af ciskønnede.
Blandt transpersoner har 60,3 %, 37,4 % og 24,3 % indløst en recept på hhv.
medicin generelt, psykofarmaka og antidepressiva. De tilsvarende tal for den
samlede gruppe af ciskønnede er hhv. 50,5 %, 15,0 %, og 9,5 % Når vi ser op­
delt på køn, gælder det også, at en signifikant større andel blandt transmænd
og transkvinder behandles med medicin generelt, og særligt i forhold til psy­
kofarmaka, herunder antidepressiva. Forskelle i andelen, der bruger medicin
generelt, er dog ikke statistisk signifikant mellem transkvinder og ciskønnede
111
kvinder. Der er ikke signifikant forskel på ciskønnede og transpersoner i ande­
len, der behandles med smertestillende, når vi ser på hele gruppen, men når vi
ser opdelt på køn, er der signifikante og modsatrettede forskelle. Således er
der en større andel blandt ciskønnede kvinder, der behandles med smertestil­
lende medicin end transkvinder, mens der er en større andel blandt trans­
mænd der behandles med smertestillende medicin end blandt ciskønnede
mænd.
Tabel 6.34 Andel med forbrug af lægemidler over 3 år. Særskilt for kønsidentitet.
2018-2020. Procent
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Andel med forbrug af …
receptpligtig medicin 57,1 58,8 44,1 61,9***
50,5 60,3***
psykofarmaka 18,4 36,7***
11,7 36,8***
15,0 37,4***
antidepressiv medicin 11,9 24,1***
7,1 24,6***
9,5 24,3***
smertestillende medicin 37,8 25,2***
24,6 33,4***
31,2 29,0
Anm.: N(kvinder) = 9.774- N(mænd) = 7.853. N(alle) = 17.733. Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-
værdien er angivet med stjerner. Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) gruppen af lægemidler, som vi kate­
goriserer som psykofarmaka er N05A, N05B, N05C, N06A, N06B og N07BB, antidepressiv er N06A undtaget N06AX12, som er et
rygestopmiddel. ATC-gruppen af lægemidler, som vi kategoriserer som smertestillende, er N02A.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2020/2021 og Lægemiddelstatistikregisteret 2018-2020.
112
6.3 Opsummering
Livskvalitet og sundhed
Livstilfredshed
Homo- og biseksuelle har generelt en lavere grad af livstilfredshed sam­
menlignet med heteroseksuelle. Andelen, der er utilfredse og meget util­
fredse med deres liv, er mere end dobbelt så stor for LGB-gruppen som
for heteroseksuelle (14,3 % i forhold til 6,9 %). Dette er i høj grad drevet
af biseksuelle, mens homoseksuelle ikke adskiller sig signifikant fra hete­
roseksuelle. Disse forskelle forbliver de samme, når der kontrolleres for
en række baggrundskarakteristika.
Transpersoner angiver i langt højere grad, at de ikke er tilfredse med de­
res liv. Blandt transpersoner er det hver femte, der angiver at de er util­
fredse med deres liv. Blandt cis-kønnede er det 7,3 %.
Ensomhed
Homo- og biseksuelle er sammenlignet med alle heteroseksuelle mere en­
somme, når dette måles på en ensomhedsscore. Dette er i høj grad drevet
af biseksuelle, både mænd og kvinder, samt homoseksuelle mænd. Disse
forhold gælder også, når der kontrolleres for baggrundsforhold.
Transpersoner, både samlet og for mænd og kvinder, oplever i højere
grad end ciskønnede ensomhed.
Indflydelse på eget liv
Homo- og biseksuelle oplever en lavere grad af indflydelse på eget liv
sammenlignet med heteroseksuelle (13,7 % i forhold til 6,4 %). Dette gæl­
der særligt for biseksuelle og homoseksuelle mænd.
Transpersoner oplever i høj grad ikke at have indflydelse på eget liv. For
den samlede gruppe er det hver femte transperson, der angiver i mindre
grad eller slet ikke at have indflydelse på eget liv. Blandt ciskønnede er
det 7 %.
Fortjent bedre tilværelse
Homo- og biseksuelle: To tredjedele blandt LGB-gruppen svarer nej til
spørgsmålet om, hvorvidt de synes, de har fortjent en bedre tilværelse
end den, de har fået. Blandt heteroseksuelle er det 80 %. Denne forskel er
signifikant. Når resultaterne opdeles på køn, finder vi signifikante forskelle
mellem bi- og heteroseksuelle mænd og kvinder. Der er ingen signifikant
forskel på oplevelsen af at have fortjent en bedre tilværelse, når vi sam­
menligner homo- og heteroseksuelle.
113
Transpersoner: Der er en markant større andel blandt transpersoner (42
%) end blandt ciskønnede (9 %), der svarer, at de helt afgjort oplever, at
de har fortjent en bedre tilværelse end den, de har fået.
Selvevalueret helbred
Homo- og biseksuelle: Blandt hele LGB-gruppen er der en mindre andel
end blandt heteroseksuelle, der angiver at have et godt eller virkelig godt
helbred. Dette gælder også, når der kontrolleres for baggrundskarakteri­
stika. Opdelt på køn er der ikke forskel på andelen, der angiver at have
enten et godt eller virkelig godt helbred, blandt homo- og heteroseksuelle
kvinder. Biseksuelle kvinder har et signifikant mindre godt selvvurderet
helbred end heteroseksuelle kvinder. I de kontrollede forskelle har både
homo- og biseksuelle mænd et signifikant mindre godt selvvurderet hel­
bred i forhold til heteroseksuelle.
Transpersoner: Cirka halvdelen blandt transpersoner vurderer, at deres
helbred er virkelig godt eller godt. Denne andel er signifikant mindre i for­
hold til ciskønnede, hvor ca. 70 % vurderer, at deres helbred er virkelig
godt eller godt.
Fysisk aktivitet og motionsadfærd
Homo- og biseksuelle: Der er ikke signifikant forskel på antal dage om
ugen med fysisk aktivitet på tværs af seksuel orientering. Forskellige mål
for fysisk aktivitet i idrætsforening og fitnesscenter og ikke organiseret
motion varierer ikke systematisk afhængigt af seksuel orientering og køn.
Transpersoner er mindre aktive og dyrker mindre motion i idrætsforenin­
ger og fitnesscentre end ciskønnede.
Over- og undervægt
Homo- og biseksuelle: Der er ikke signifikante forskelle i andelene, der er
overvægtige og svært overvægtige, for den samlede gruppe af homo- og
biseksuelle og heteroseksuelle. Blandt homoseksuelle mænd er andelen,
der er under- eller normalvægtige, højere end blandt heteroseksuelle
mænd.
Transpersoner: Der er ikke signifikant forskel på andelen, der er svært
overvægtige, blandt transpersoner og ciskønnede.
Søvn
Homo-og biseksuelle: Blandt homo- og biseksuelle er der en signifikant
større andel, der angiver, at de sover dårligt eller virkelig dårligt i forhold
til den samlede gruppe af heteroseksuelle. Det er særligt blandt de homo-
og biseksuelle mænd, at der er en høj andel, der sover dårligt. En større
andel blandt transpersoner i forhold til ciskønnede angiver, at de sover
dårligt.
Transpersoner: Mens 28 % blandt transpersoner angiver, at de sover dår­
ligt eller virkelig dårligt, er det halvt så mange blandt ciskønnede (14 %).
114
Smerter
Homo- og biseksuelle: Blandt homo- og biseksuelle er der en signifikant
højere andel, der altid eller ofte har smerter end blandt heteroseksuelle.
Når vi ser opdelt på køn, er denne forskel i oplevede smerter i høj grad til
stede blandt biseksuelle.
Transpersoner: Der er ikke signifikant forskel, hvad angår hyppighed i
smerter, mellem transpersoner og ciskønnede samlet set. Men når vi ser
opdelt på køn er der signifikant forskel mellem transmænd og ciskønnede
mænd.
Alkoholforbrug
Homo- og biseksuelle: Der er ikke signifikante forskelle i forbrug af alko­
hol, når vi ser på de samlede grupper af homo- og biseksuelle og hetero­
seksuelle. Når vi opdeler på køn, finder vi, at der blandt biseksuelle kvin­
der og mænd er en signifikant mindre andel, der drikker alkohol ugentligt,
end blandt heteroseksuelle kvinder og mænd.
Transpersoner: Der er signifikant forskel i forbruget af alkohol mellem
transpersoner og ciskønnede, hvor transpersoner overordnet drikker min­
dre hyppigt end ciskønnede. Disse tal er dog indsamlet på forskellige
tidspunkt for transpersoner og ciskønnede og kan derfor være påvirket af
forskelle i nedlukning i forbindelse med covid-19-situationen i hhv. 2020
og 2021.
Rygning
Homo- og biseksuelle: Der er ikke signifikant forskel på andelen, der ry­
ger, på tværs af seksuel orientering.
Transpersoner: Der er ikke signifikant forskel på andelen, der ryger,
blandt transpersoner og ciskønnede. Når vi opdeler resultaterne på køn,
finder vi en større andel blandt transmænd end cismænd, der ryger dag­
ligt.
Lægebesøg
Homo- og biseksuelle: Mens der ikke er signifikant forskel i brugen af al­
men læge på tværs af seksuel orientering går en større andel blandt hete­
roseksuelle til speciallægen end blandt homo- og biseksuelle. I gruppen af
homo- og biseksuelle er der en større andel, der benytter psykolog og
psykiater, end blandt heteroseksuelle. Dette resultat er drevet af gruppen
af biseksuelle mænd, hvor en signifikant større andel bruger psyko­
log/psykiater. Der er ikke signifikant forskel mellem homo- og heterosek­
suelle i deres brug af psykolog og psykiater.
Transpersoner benytter signifikant mindre speciallæge end ciskønnede.
Denne forskel gælder særligt for kvinder, hvor transkvinder har signifikant
færre besøg hos speciallægen end ciskønnede kvinder. Når vi opdeler på
køn, er der modsatrettede tendenser i forhold til antal besøg hos almen
læge: Mens antallet af almenlægebesøg er mindre blandt transkvinder i
forhold til ciskønnede kvinder, er det gennemsnitlige antal besøg hos al­
men læge større blandt transmænd i forhold til ciskønnede mænd. Både
115
blandt transmænd og transkvinder er der en større andel, der benytter
psykolog/psykiater, i forhold til ciskønnede mænd og kvinder.
Hospitalsindlæggelser
Homo- og biseksuelle: Der er ingen signifikante forskelle på tværs af sek­
suel orientering i indlæggelser på somatiske afdelinger. I forhold til ind­
læggelser på psykiatrisk afdeling er der en større andel i gruppen af
homo- og biseksuelle i forhold til heteroseksuelle, som har været indlagt,
og gruppen af homo- og biseksuelle har i gennemsnit også flere indlæg­
gelser. Det er særligt gruppen af kvindelige biseksuelle, der oftere er ind­
lagt på en psykiatrisk afdeling, sammenlignet med heteroseksuelle kvin­
der.
Transpersoner: Mens andelen, der har været indlagt på et somatisk hospi­
tal, er mindre blandt transkvinder i forhold til ciskønnede kvinder, er
denne andel større blandt transmænd i forhold til ciskønnede mænd.
Blandt både transmænd og transkvinder er der en signifikant større andel
der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling i forhold til ciskønnede
mænd og kvinder.
Lægemidler
Homo- og biseksuelle: Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksu­
elle er der en signifikant større gruppe, der behandles med receptpligtig
medicin – og særligt med psykofarmaka – sammenlignet med heterosek­
suelle. Dette gælder særligt blandt mandlige homo- og biseksuelle. Blandt
kvinder er der en større andel blandt biseksuelle, der behandles med psy­
kofarmaka, i forhold til heteroseksuelle, mens der ikke er forskel på brug
af medicin mellem homo- og heteroseksuelle kvinder.
Transpersoner: Blandt transpersoner er der en større andel, der får re­
ceptpligtig medicin. Det gælder både generelt og specifikt i forhold til
psykofarmaka og antidepressiva. Når vi ser på behandling med smerte­
stillende medicin (på recept), er der modsatrettede tendenser på køn:
Mens en mindre andel blandt transkvinder i forhold til ciskønnede kvinder
behandles med smertestillende medicin, er der en større andel blandt
transmænd i forhold til ciskønnede mænd, der behandles med denne type
medicin.
116
7 Samfundsdeltagelse og
sociale relationer
Sociale relationer og deltagelse i foreningsliv kan på mange måder bidrage til
samfundsdeltagelse. Foreninger kan fungere som samlingssteder for personer
med fælles interesser og fælles identitet og kan gøre det nemmere for denne
gruppe at få opfyldt særlige behov ved, at medlemmerne kan hjælpe hinan­
den. Tid brugt med familie og venner og deltagelse i kultur og foreningsliv kan
påvirke livskvalitet.
Tidligere undersøgelser indikerer, at homo- og biseksuelle har dårligere soci­
ale relationer i forhold til heteroseksuelle (Gransell & Hansen, 2009). I en un­
dersøgelse med data fra 2013 (Johansen et al., 2015) er der dog ikke signifi­
kant forskel mellem homo- og heteroseksuelle på andelen, der sjældent eller
aldrig har kontakt til deres familie eller venner. Biseksuelle har signifikant
sjældnere kontakt med deres familie end heteroseksuelle.
I en dansk undersøgelse fra 2009, som er baseret på et relativt lille antal
transpersoner, finder de, at 8 % angiver at have dårlige sociale relationer,
mens det for heteroseksuelle er 5 % (Gransell & Hansen, 2009). I en undersø­
gelse fra 2013 (Johansen et al., 2015), som er baseret 171 observationer, der
er indsamlet via en såkaldt bannerundersøgelse, angiver 27 % blandt transper­
soner, at de sjældent eller aldrig har kontakt til deres familie, hvilket er en sig­
nifikant højere andel end blandt heteroseksuelle mænd (9 %) og kvinder (5 %).
Der er ingen signifikante forskelle i forhold til andelen, der sjældent eller aldrig
har kontakt til deres venner, mellem transpersoner og heteroseksuelle mænd
og kvinder.
I forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter finder Gransell og Hansen (2009), at
homoseksuelle oftere end biseksuelle deltager i fritidsaktiviteter generelt. Ho­
moseksuelle deltager oftere end heteroseksuelle i kulturelle fritidsaktiviteter,
mens der ikke lader til at være store forskelle mellem homo- og biseksuelle og
heteroseksuelle i forhold til politiske aktiviteter.
I rapporten fra 2009 indgår tal for deltagelse i fritidsaktiviteter. Af denne rap­
port fremgår det, at transpersoner (sammenlignet med heteroseksuelle) delta­
ger mindre i kulturelle fritidsaktiviteter, mens de i lige så høj grad deltager i
politiske fritidsaktiviteter.
117
7.1 Homo- og biseksuelles sociale relationer og
samfundsdeltagelse
7.1.1 Sociale relationer
De respondenter, der har nulevende forældre og udeboende børn, har besva­
ret, hvor ofte de har tilbragt tid med disse inden for det seneste år. Fejl! Hen­
visningskilde ikke fundet. viser, hvor ofte respondenterne har haft kontakt
med familiemedlemmer og venner. Vi analyserer altså hyppighed og ikke den
oplevede værdi af aktiviteterne. Det fremgår af tabellen, at en lidt mindre an­
del blandt homoseksuelle kvinder (28,1 %) ser deres udeboende børn eller for­
ældre mindst én gang om ugen end heteroseksuelle kvinder (46,2 %). Det
samme gør sig gældende blandt mændene, nemlig at en lidt mindre andel
blandt homoseksuelle mænd (29,4 %) ser deres udeboende børn eller foræl­
dre mindst én gang om ugen end heteroseksuelle mænd (42,1 %). Vi ser ikke
en signifikant forskel blandt de bi- og heteroseksuelles kontakthyppighed til
forældre og udeboende børn, hverken blandt kvinder eller mænd.
Vi ser ikke helt samme mønster, når vi ser på kontakthyppigheden til øvrig fa­
milie ud over forældre og udeboende børn. Når vi ser på hele gruppen af
homo- og biseksuelle, er der en mindre andel (14 %), der ser deres øvrige fa­
milie mindst én gang om ugen, i forhold til heteroseksuelle (18 %). Opdelt på
køn og seksualitet finder vi, at det særligt er blandt homoseksuelle mænd,
hvor en mindre andel ser deres øvrige familie ugentligt (12,2 %) end hetero­
seksuelle mænd (19,2 %).
Ser vi på hele LGB-gruppen, er der en signifikant større andel (48,6 %), som
ser deres venner ugentligt, i forhold til heteroseksuelle (43,9 %). Kontakthyp­
pigheden med venner og bekendte viser for mændene ingen signifikante for­
skelle i forhold til seksuel orientering. Det finder vi til gengæld blandt kvin­
derne, hvor andelen blandt homo- og biseksuelle, der har tilbragt tid med ven­
ner og bekendte ugentligt, er hhv. 34,2 % og 52,9 % Den tilsvarende andel
blandt heteroseksuelle kvinder er 41,6 %.
118
Tabel 7.1 Tilbragt tid med familie, venner og bekendte, særskilt for køn og
seksuel orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Tilbragt tid med forældre og udeboende børn
Ugentligt 46,2 28,1***
44,9 42,1 29,4**
41,0 44,1 37,1**
Månedligt 39,1 51,7*
37,7 41,0 37,3 35,5 40,1 39,5
Sjældnere eller al­
drig 14,7 20,2 17,5 16,9 33,3***
23,5 15,8 23,4***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Tilbragt tid med øvrig familie
Ugentligt 16,6 13,4 17,1 19,2 12,2*
13,3 17,9 14,2*
Månedligt 46,9 42,0 39,8 44,7 40,9 41,7 45,8 40,9*
Sjældnere eller al­
drig 36,5 44,6 43,1 36,1 47,0*
45,1 36,3 44,9***
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Venner og bekendte
Ugentligt
41,6 34,2
52,5*
*
46,1 52,2 49,8 43,9 48,6*
Månedligt
46,2 55,8*
30,4*
**
41,6 39,9 37,0 43,8 38,9*
Sjældnere eller al­
drig 12,2 10,0 17,1 12,3 7,9 13,2 12,2 12,5
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: Børn og forældre (begrænset til dem, der tilkendegiver, at de har disse relationer): N(kvinder) = 8.399, samlet F-test(*). N(mænd) =
6.629, samlet F-test(***). N(alle) = 15.028, samlet F-test(***).
Øvrig familie: N(kvinder) = 8.879, samlet F-test(). N(mænd) = 7.246, samlet F-test(*). N(alle) = 16.125, samlet F-test(***).
Venner mm.: N(kvinder) = 8.879, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.246, samlet F-test(). N(alle) = 16.125, samlet F-test().
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle, der har nulevende foræl­
dre eller udeboende børn, tilbringer 23,4 % sjældent eller aldrig tid sammen
med dem. Den tilsvarende andel blandt heteroseksuelle er 15,8 % (forskellen
er signifikant, p<0,001). Denne signifikante forskel finder vi også i regressi­
onsmodel 3 i Tabel 7.2, efter at vi har kontrolleret for baggrundskarakteristika
119
og øvrige forhold. Men når vi laver analyserne særskilt for køn og seksuel ori­
entering, finder vi, at sammenhængen kun er signifikant for de homoseksuelle
mænd, der signifikant oftere falder i kategorien sjældnere eller aldrig at se de­
res forældre eller udeboende børn i forhold til de heteroseksuelle mænd (se
model 2). Samme resultater finder vi, når vi kun kontrollerer for alder og etnici­
tet i modellerne.
Tabel 7.2 Sandsynlighed for at have tilbragt tid med forældre/børn
’sjældent/aldrig’ i forhold til ’mindst en gang om måneden’, særskilt
for køn og samlet. 2020. Lineære sandsynlighedsmodeller, der
afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel 0,022 0,153***
(0,039) (0,043)
Biseksuel 0,035 0,006
(0,029) (0,041)
Homo- og biseksuel, samlet 0,055**
(0,019)
Mand Ref.
Kvinde -0,035***
(0,007)
Antal personer 8.399 6.629 15.028
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn og anbringelse i barndommen, uddan­
nelse og beskæftigelse.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Når vi ser på den samlede gruppe af homo- og biseksuelle og heteroseksuelle,
tilbringer 12,5 % i begge grupper sjældent eller aldrig tid sammen med venner
og bekendte. I regressionsmodel 3 i Tabel 7.3 har vi kontrolleret for bag­
grundskarakteristika og øvrige forhold, og her finder vi ligeledes ikke en signi­
fikant forskel i kontakthyppighed til venner og bekendte, når vi kigger på den
gruppe, der ser dem sjældent eller aldrig. Når vi laver analyserne særskilt for
køn og seksuel orientering, finder vi ligeledes ikke nogen signifikante sam­
menhænge blandt mænd, mens vi blandt kvinder finder, at biseksuelle kvinder
120
oftere end heteroseksuelle kvinder er i den gruppe, der sjældent eller aldrig
ser venner og bekendte (se Model 1). Samme resultater finder vi, når vi i mo­
dellerne kun kontrollerer for alder og etnicitet.
Tabel 7.3 Sandsynlighed for at have tilbragt tid med venner/bekendte
’sjældent/aldrig’ i forhold til ’mindst en gang om måneden’, særskilt
for køn og samlet. 2020. Lineære sandsynlighedsmodeller, der
afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel -0,002 -0,045
(0,031) (0,025)
Biseksuel 0,082**
-0,019
(0,030) (0,036)
Homo- og biseksuel, samlet 0,011
(0,016)
Mand Ref.
Køn -0,004
(0,006)
Antal personer 8.879 7.246 16.125
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn og anbringelse i barndommen, uddan­
nelse og beskæftigelse.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
7.1.2 Kulturelle aktiviteter
I Tabel 7.4 undersøger vi respondenternes deltagelseshyppighed i to typer af
aktiviteter, dels hvor ofte de har været i biografen, til koncerter, i teatret eller
til sportsbegivenheder og lignende, og dels hvor ofte de har været på café,
bar, restaurant eller diskotek inden for det seneste år.
Blandt alle homo- og biseksuelle har 25,7 % været i biografen mv. mindst må­
nedligt inden for det seneste år, mens den tilsvarende andel blandt heterosek­
suelle er 25,9 % (forskellen er ikke statistisk signifikant). Når vi ser på tallene
særskilt for køn og seksuel orientering, finder vi kun én signifikant forskel,
121
nemlig mellem biseksuelle mænd (16,2 %) og heteroseksuelle mænd (27,7 %),
der har været i biografen m.m. månedligt.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle har 12,2 % været på café
m.m. mindst ugentligt inden for det seneste år, mens den tilsvarende andel
blandt heteroseksuelle er 8,3 % (forskellen er signifikant, p<0,01). Når vi ser
på tallene særskilt for køn og seksuel orientering i tabellen, er det særligt to
grupper, der skiller sig ud. Blandt kvinderne er der ikke signifikant forskel mel­
lem homo- og heteroseksuelle, mens biseksuelle signifikant oftere end hetero­
seksuelle tager på café m.m. ugentligt. Blandt mændene tager homoseksuelle
signifikant oftere end heteroseksuelle ugentligt på café m.m., mens der ikke er
signifikant forskel mellem bi- og heteroseksuelle.
Tabel 7.4 Kulturelle aktiviteter og restauration, særskilt for køn og seksuel
orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Hvor ofte har du væ­
ret i biografen, kon­
cert, teater eller til
sportsbegivenhed?
Mindst månedligt 24,0 31,3 26,7 27,7 29,6 16,2**
25,9 25,7
Hvor ofte har du væ­
ret på café, bar, re­
staurant eller disko­
tek?
Ugentligt 7,7 4,6 16,4**
8,8 16,2*
8,0 8,3 12,2**
Månedligt 44,9 41,4 37,2*
42,8 39,6 48,0 43,8 41,2
Sjældnere eller aldrig 47,4 54,1 46,4 48,4 44,2 44,0 47,9 46,5
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Anm.: Biograf m.m.: N(kvinder) = 8.883, samlet F-test(). N(mænd) = 7.248, samlet F-test(*). N(alle) = 16.131, samlet F-test().
Café m.m.: N(kvinder) = 8.883, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.249, samlet F-test(). N(alle) = 16.132, samlet F-test(**).
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
122
7.1.3 Foreningsliv og frivilligt arbejde
I Tabel 7.5 undersøger vi respondenternes deltagelseshyppighed i to typer af
aktiviteter, dels forenings- og organisationsmøder og dels frivilligt arbejde, in­
den for det seneste år.
Tabel 7.5 Foreningsliv og frivilligt arbejde, særskilt for køn og seksuel
orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Deltaget i for­
enings- og organi­
sationsmøder
Månedligt 11,9 10,4 17,0 17,2 17,5 15,7 14,7 15,7
Udført frivilligt
arbejde inden for
seneste år
Månedligt 16,1 10,7 22,2 17,9 21,4 19,1 17,0 19,2
Anm.: Møder: N(kvinder) = 8.885, samlet F-test(). N(mænd) = 7.247, samlet F-test(). N(alle) = 16.132, samlet F-test()
Arbejde: N(kvinder) = 8.883, samlet F-test(*). N(mænd) = 7.244, samlet F-test(). N(alle) = 16.127, samlet F-test()
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle har 15,7 % deltaget i for­
enings- og organisationsmøder månedligt inden for det seneste år. Det samme
gør sig gældende for 14,7 % af de heteroseksuelle (forskellen er ikke statistisk
signifikant). Som tabellen viser, finder vi heller ingen signifikante forskelle, når
vi deler op på køn og seksuel orientering.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle har 19,2 % udført frivilligt
arbejde mindst én gang om måneden inden for det seneste år. Det samme gør
sig gældende for 17,0 % af de heteroseksuelle (forskellen er ikke statistisk sig­
nifikant). Som tabellen viser, finder vi heller ingen signifikante forskelle, når vi
deler op på køn og seksuel orientering.
De homo- og biseksuelles samfundsdeltagelse er altså tilsvarende de hetero­
seksuelles, når det kommer til foreningsarbejde og frivilligt arbejde.
123
7.1.4 Demokratisk deltagelse
At alle befolkningsgrupper deltager i demokratiske processer, er vigtigt for det
demokratiske systems legitimitet og afgørende for at forskellige grupper får
mulighed for at påvirke samfundets udformning. I Tabel 7.6 analyserer vi
stemmeafgivelse ved folketingsvalg, og hvor mange der er medlem af et poli­
tisk parti.
Tabel 7.6 Demokratisk deltagelse, særskilt for køn og seksuel orientering.
2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Deltagelse ved
folketingsvalg i 2019
Stemte 85,1 80,7 78,0 83,8 83,7 70,3**
84,4 78,1**
Stemte ikke 6,5 9,5 11,2 7,3 5,4 15,3*
6,9 10,4*
Havde ikke stemmeret 8,4 9,8 10,8 8,8 10,9 14,4 8,6 11,5
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100
Andel, der er medlem
af politisk parti 2,7 4,6 5,3 5,1 7,8 9,5 3,9 6,9**
Anm.: Stemt: N(kvinder) = 8.885, samlet F-test(). N(mænd) = 7.248, samlet F-test(*). N(alle) = 16.133, samlet F-test(**)
Medlem: N(kvinder) = 8.885, samlet F-test(*). N(mænd) = 7.248, samlet F-test(*). N(alle) = 16.133, samlet F-test(***)
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
Til folketingsvalget i 2019 var der blandt den samlede gruppe af homo- og bi­
seksuelle 78,1 %, der stemte, 10,4 % der ikke stemte, og 11,5 % der ikke havde
stemmeret, mens det blandt de heteroseksuelle var 84,4 %, der stemte, 6,9 %
der ikke stemte, og 8,6 % der ikke havde stemmeret. Dermed var der signifi­
kant færre blandt homo- og biseksuelle end blandt heteroseksuelle der stemte
og signifikant flere der ikke stemte ved valget. Når vi ser på tallene særskilt
for køn og seksuel orientering i Tabel 7.6, er det kun de biseksuelle mænd, der
signifikant adskiller sig fra de heteroseksuelle mænd, ved at de i mindre grad
stemte.
124
Når det kommer til partimedlemskab, er 6,9 % af den samlede gruppe af
homo- og biseksuelle medlemmer af et politisk parti, mens 3,9 % af den sam­
lede gruppe af heteroseksuelle er det samme (forskellen er signifikant). Sam­
menhængen er imidlertid ikke så gennemgående, at den slår igennem, når vi
deler analysen op på køn og seksuel orientering, hvor vi ingen signifikante for­
skelle finder mellem homo- og biseksuelle og heteroseksuelle.
7.2 Transpersoners sociale relationer og
samfundsdeltagelse
7.2.1 Sociale relationer
Tabel 7.7 viser, hvor ofte respondenterne har haft kontakt med familiemed­
lemmer og venner. Vi analyserer altså hyppighed, ikke den oplevede værdi af
aktiviteterne. Hyppigheden kan være påvirket af covid-19-restriktioner og
myndighedernes øvrige anbefalinger i forbindelse med covid-19-smitten. De
ciskønnede personer har besvaret spørgeskemaet i efteråret 2020, mens
transpersonerne har besvaret spørgeskemaet hen over jul og nytår
2021/2022. Begge perioder var påvirkede af covid-19-situationen, ligesom det
seneste år før spørgeskemaundersøgelsen på forskellig måde var påvirket af
restriktioner, anbefalinger og tilgængelighed af vacciner.
De respondenter, der har nulevende forældre og udeboende børn, har besvaret,
hvor ofte de har tilbragt tid med disse inden for det seneste år. Det fremgår af
tabellen, at signifikant færre transpersoner (35,7 %) ser deres udeboende børn
eller forældre mindst én gang om ugen end ciskønnede personer (44,0 %). Den
samme forskel finder vi også, når vi deler analyserne op på kvinder og mænd.
Også når det handler om kontakthyppigheden til øvrig familie, ser vi det
samme mønster. En signifikant mindre andel blandt transpersoner end ciskøn­
nede personer ser deres øvrige familie ugentligt (hhv. 11,5 % og 18,0 %).
Kontakthyppigheden med venner og bekendte viser, at en signifikant større
andel blandt transpersoner end ciskønnede ser venner og bekendte ugentligt.
Blandt transpersoner gælder det 47,9 %, mens det blandt ciskønnede perso­
ner er 43,2 % Men samtidig er der også en signifikant større andel blandt
transpersoner (22,0 %) end ciskønnede (12,9 %), der angiver, at de sjældent
eller aldrig ser venner og bekendte.
125
Tabel 7.7 Tilbragt tid med familie, venner og bekendte, særskilt for køns-
identitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis
Trans, inkl.
nonbinære
Tilbragt tid med forældre og udeboende børn
Ugentligt 45,9 34,6***
42,1 36,2*
44,0 35,7***
Månedligt 39,2 39,7 40,4 46,2 39,8 42,2
Sjældnere eller aldrig 14,8 25,7***
17,5 17,6 16,2 22,2***
I alt 100 100 100 100 100 100
Tilbragt tid med øvrig familie
Ugentligt 16,8 11,5**
19,1 11,4***
18,0 11,5***
Månedligt 46,0 24,6***
44,1 36,8**
45,1 29,9***
Sjældnere eller aldrig 37,2 63,9***
36,8 51,8***
37,0 58,6***
I alt 100 100 100 100 100 100
Venner og bekendte
Ugentligt 40,7 45,5 45,7 48,6 43,2 47,9*
Månedligt 46,3 25,8***
41,5 33,2**
43,9 30,1***
Sjældnere eller aldrig 13,0 28,7***
12,8 18,1**
12,9 22,0***
I alt 100 100 100 100 100 100
Anm.: Forældre og udeboende børn: N(kvinder) = 9.175, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.083, samlet F-test(). N(alle) = 16.328, samlet F-
test(***).
Øvrig familie: N(kvinder) = 9.775, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.830, samlet F-test(***). N(alle) = 17.708, samlet F-test(***).
Venner og bekendte: N(kvinder) = 9.780, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.833, samlet F-test(**). N(alle) = 17.716, samlet F-
test(***).
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
Tabel 7.8 viser, om der er signifikant forskel mellem andelen, der sjældent eller
aldrig ser forældre eller udeboende børn, efter at vi i regressionsmodeller har
kontrolleret for baggrundskarakteristika og øvrige forhold. Den samlede
gruppe af transpersoner er signifikant oftere end de ciskønnede i gruppen, der
sjældent eller aldrig ser familie (model 3). Men når vi laver analyserne særskilt
for kvinder og mænd, er sammenhængen kun signifikant for transkvinder i for­
hold til ciskvinder (se model 1) og ikke blandt mændene (se model 2).
126
Tabel 7.8 Sandsynlighed for at tilbragt tid med forældre/børn ’sjældent eller
aldrig’ i forhold til ’månedligt’, særskilt for kønsidentitet og samlet.
2020/2021. Lineære sandsynlighedsmodeller, der afrapporterer
parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle, inkl.
nonbinære
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson 0,123***
0,032 0,082***
(0,030) (0,025) (0,019)
Antal personer 9.175 7.083 16.328
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, uddannelse og beskæftigelse. I model 3 indgår kvinder,
mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
Tabel 7.9 viser, at der er signifikant forskel mellem andelene, der sjældent el­
ler aldrig ser venner og bekendte, efter at vi i regressionsmodeller har kontrol­
leret for baggrundskarakteristika og øvrige forhold. Den samlede gruppe af
transpersoner er signifikant oftere end de ciskønnede personer i gruppen, der
sjældent eller aldrig ser venner og bekendte (model 3). Dette samme gør sig
også gældende blandt kvinder og mænd (model 1 og 2).
Tabel 7.9 Sandsynlighed for at tilbragt tid med venner/bekendte ’sjældent eller
aldrig’ i forhold til ’månedligt’, særskilt for kønsidentitet og samlet.
2020/2021. Lineære sandsynlighedsmodeller, der afrapporterer
parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle, inkl.
nonbinære
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson 0,176***
0,076***
0,106***
(0,029) (0,022) (0,017)
Antal personer 9.780 7.833 17.716
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, uddannelse og beskæftigelse. I model 3
indgår kvinder, mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
127
7.2.2 Kulturelle aktiviteter
Tabel 7.10 viser, at transpersoner i forhold til ciskønnede personer oftere del­
tager i to typer af aktiviteter, dels at tage i biografen, til koncerter, i teatret el­
ler til sportsbegivenheder og lignende, og dels at være på café, bar, restau­
rant eller diskotek, når vi spørger til, hvor ofte de har været dette inden for det
seneste år.
Blandt den samlede gruppe af transpersoner har 80,3 % været i biografen
m.m. månedligt inden for det seneste år, mens det samme gør sig gældende
for 74,7 % af de ciskønnede.
Blandt den samlede gruppe af transpersoner har 57,3 % været på café m.m.
månedligt inden for det seneste år, mens det samme gør sig gældende for
48,9 % af de ciskønnede.
Tabel 7.10 Tilbragt tid med kulturelle aktiviteter eller på restauration, særskilt
for kønsidentitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis Trans, inkl.
nonbinære
Hvor ofte har du været i
biografen, koncert, teater
eller spor?
Mindst månedligt 76,3 81,7*
73,1 79,3**
74,7 80,3***
Hvor ofte har du været på
café, bar, restaurant eller
diskotek?
Mindst månedligt 48,5 59,3***
49,3 52,8 48,9 57,3***
Anm.: Biograf, koncert, teater eller sport: N(kvinder) = 9.786, samlet F-test(*). N(mænd) = 7.834, samlet F-test(**). N(alle) = 17.721, samlet
F-test(***).
Café, bar, restaurant eller diskotek: N(kvinder) = 9.787, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.836, samlet F-test(). N(alle) = 17.724, sam­
let F-test(***). Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
128
7.2.3 Foreningsliv og frivilligt arbejde
I Tabel 7.11 undersøger vi respondenternes deltagelseshyppighed i to typer af
aktiviteter, dels forenings- og organisationsmøder og dels frivilligt arbejde, in­
den for det seneste år.
Blandt den samlede gruppe af transpersoner har 13,7 % deltaget i forenings-
og organisationsmøder månedligt inden for det seneste år. Det samme gør sig
gældende for 14,4 % af de ciskønnede (forskellen er ikke statistisk signifikant).
Som tabellen viser, finder vi dog en signifikant forskel, når vi deler analysen op
på kvinder og mænd. Vi finder, at transmænd signifikant oftere end cismænd
deltager i forenings- og organisationsmøder, mens der ikke er signifikant for­
skel mellem transkvinder og ciskvinder.
Blandt den samlede gruppe af transpersoner har 17,9 % udført frivilligt arbejde
månedligt inden for det seneste år. Det samme gør sig gældende for 17,0 % af
de ciskønnede (forskellen er ikke statistisk signifikant). Vi finder heller ingen
signifikante forskelle, når vi deler op på kvinder og mænd.
Tabel 7.11 Foreningsliv og frivilligt arbejde, særskilt for kønsidentitet.
2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis Trans, inkl.
nonbinære
Deltaget i forenings- og orga­
nisationsmøder
Månedligt 11,7 13,6 17,0 11,2***
14,4 13,7
Udført frivilligt arbejde inden
for seneste år
Månedligt 16,1 17,7 17,9 17,3 17,0 17,9
Anm.: Møder: N(kvinder) = 9.784, samlet F-test(). N(mænd) = 7.830, samlet F-test(**). N(alle) = 17.713, samlet F-test().
Arbejde: N(kvinder) = 9.779, samlet F-test(). N(mænd) = 7.826, samlet F-test(). N(alle) = 17.706, samlet F-test(). Forskellen mellem
cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
129
7.2.4 Demokratisk deltagelse
I Tabel 7.12 analyserer vi stemmeafgivelse ved folketingsvalg, og hvor mange
der er medlem af et politisk parti.
Til folketingsvalget i 2019 var der blandt den samlede gruppe af transpersoner
13,0 %, der ikke stemte. Blandt de ciskønnede var der 7,9 %, der ikke stemte.
Forskellen er signifikant – der er altså flere transpersoner, der undlod at stem-
me til valget. Når vi ser på tallene særskilt for kvinder og mænd, finder vi sam-
me mønster, hvor flere transpersoner end ciskønnede personer undlod at
stemme.
Når det kommer til partimedlemskab, er 6,8 % af den samlede gruppe af trans­
personer medlemmer af et politisk parti, mens 3,9 % af den samlede gruppe af
ciskønnede personer er det samme. Når vi deler op på kvinder og mænd, fin­
der vi kun samme signifikante forskel mellem transkvinder og ciskvinder.
Tabel 7.12 Demokratisk deltagelse, særskilt for kønsidentitet. 2020/2021.
Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis Trans, inkl.
nonbinære
Deltagelse ved folke­
tingsvalg i 2019
Stemte 83,7 78,7*
82,7 76,2**
83,2 77,7***
Stemte ikke 7,8 13,1**
8,1 12,5*
7,9 13,0***
Havde ikke stemmeret 8,5 8,2 9,2 11,4 8,9 9,2
I alt 100 100 100 100 100 100
Andel, der er medlem
af politisk parti 2,7 9,4***
5,2 4,4 3,9 6,8**
Anm.: Stemte: N(kvinder) = 9.783, samlet F-test(**). N(mænd) = 7.827, samlet F-test(**). N(alle) = 17.712, samlet F-test(***).
Medlem: N(kvinder) = 9.787, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.830, samlet F-test(). N(alle) = 17.718, samlet F-test(***). Forskellen
mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
130
7.3 Opsummering
Samfundsdeltagelse og sociale
relationer
Sociale relationer
Homo- og biseksuelle: Vi finder, at homo- og biseksuelle sjældnere end
heteroseksuelle ser forældre og udeboende børn, og i nogen grad også
sjældnere ser øvrig familie. Det er særligt homoseksuelle mænd, der, når
vi kontrollerer for baggrundskarakteristika, oftere svarer, at de sjældent
ser forældre eller udeboende børn i forhold til heteroseksuelle. Når vi
kontrollerer for baggrundskarakteristika, såsom alder, ser homo- og bi­
seksuelle deres venner i lige så høj grad som heteroseksuelle. Men når vi
opdeler på køn, finder vi, at biseksuelle kvinder signifikant sjældnere ser
venner og bekendte, i forhold til heteroseksuelle kvinder.
Transpersoner: Flere transpersoner end ciskønnede personer ser familie
sjældent eller aldrig. For samvær med venner og bekendte gør det sig
gældende, at flere transpersoner end ciskønnede personer ser venner
ugentligt, samtidig med at flere også ser venner sjældent eller aldrig.
Kulturelle aktiviteter
Homo- og biseksuelle: Lige så mange homo- og biseksuelle som hetero­
seksuelle har brugt kulturelle tilbud som fx biografen. Flere homo- og bi­
seksuelle end heteroseksuelle har været på café og lignende.
Transpersoner: Flere transpersoner end ciskønnede personer har været til
kulturelle aktiviteter som fx biograf og været på restaurationer som fx café.
Foreningsliv og frivilligt arbejde
Homo- og biseksuelle: Vi finder ingen forskelle i forhold til seksuel orien­
tering, når det gælder deltagelse i forenings- og organisationsmøder samt
frivilligt arbejde.
Transpersoner: Vi finder ingen gennemgående forskelle mellem transper­
soner og ciskønnede person i deltagelse i forenings- og organisationsmø­
der samt frivilligt arbejde. Dog deltager en mindre andel blandt trans­
mænd end cismænd i forenings- og organisationsmøder.
Demokratisk deltagelse.
Homo- og biseksuelle: Færre blandt homo- og biseksuelle end blandt he­
teroseksuelle stemte til folketingsvalget i 2019, mens flere blandt homo-
og biseksuelle end heteroseksuelle er medlem af et politisk parti.
Transpersoner: Andelen blandt transpersoner, der stemte til folketingsval­
get i 2019, var mindre end blandt ciskønnede, men en større andel blandt
transpersoner end blandt ciskønnede personer er medlem af et politisk
parti.
131
8 Diskrimination og vold
Flere undersøgelser peger på, at gruppen af homo- og biseksuelle og trans­
personer oplever minoritetsstress, dvs. at de oplever stresssymptomer som en
konsekvens af at leve i et samfund, der ikke anerkender og forstår deres sek­
suelle præferencer eller kønsidentitet (Bogart et al., 2014), samt at de oplever
eksklusion fra hverdagskontekster, usynliggørelse og ureflekterede antagelser
og fordomme fra den heteroseksuelle/ciskønnede majoritetsbefolkning. Mino­
ritetsstress er bl.a. forårsaget af mobning, diskrimination og vold. I dette kapi­
tel viser vi forskelle i oplevet vold og diskrimination for homo- og biseksuelle
og transpersoner i forhold til heteroseksuelle og ciskønnede.
Flere danske undersøgelser indikerer, at homoseksuelle, biseksuelle og trans­
personer oftere end andre oplever diskrimination og vold, men flere af under­
søgelserne er begrænset af få personer i undersøgelsesdesignet og har ikke
mulighed for at sammenligne med den øvrige befolkning. I flere af disse un­
dersøgelser spørges homo- og biseksuelle, om de har oplevet vold pga. deres
seksuelle orientering eller kønsidentitet. Dette indikerer, at de er udsat for en
hadforbrydelse, hvor offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe motiverer
forbrydelsen.
SEXUS-rapporten (Frisch et al., 2019) er dog baseret på en relativt stor stik­
prøve, og et centralt resultat i denne rapport er, at en stor andel blandt LGBT-
personer udsættes for seksuelle krænkelser. Denne undersøgelse viste, at en
betydelig del blandt homo- og biseksuelle oplevede at blive chikaneret, råbt
efter, diskrimineret, fysisk og seksuelt forulempet pga. deres seksuelle orien­
tering eller kønsidentitet. I en rapport fra 2009, som også er baseret på et re­
lativt stort antal homoseksuelle, fandt de, at en betydelig andel homo- og bi­
seksuelle har følt sig diskrimineret pga. seksuel orientering, transkønnethed
eller andre grunde – andelene varierede imellem 3 og 22 % (Gransell & Han­
sen, 2009). Ligeledes fandt denne rapport, at homo- og biseksuelle markant
oftere har været udsat for vold eller trusler, end den heteroseksuelle gruppe
(Gransell & Hansen, 2009). De samme resultater finder Sundheds- og sygelig­
hedsundersøgelsen (Johansen et al., 2015).
Offerundersøgelsen for 2020 viser, at godt hvert femte offer for vold angiver,
”… at forbrydelsen mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, homo- eller
transfobi eller offerets (formodede) religiøse overbevisning” (Pedersen et al.,
2021).
Når det kommer til seksuelle krænkelser, finder Sundheds- og sygelighedsunder­
søgelsen, at flere homo- og biseksuelle er udsat for seksuelle krænkelser. Bisek­
suelle kvinder er mere udsatte for seksuelle krænkelser end andre kvinder. Blandt
mænd er især homoseksuelle mænd udsat for seksuelle krænkelser (Deen et al.,
132
2018). Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2009)
peger på forskelsbehandling og fjendtlige holdninger til homo- og biseksuelle i
hele EU.
8.1 Homo- og biseksuelles oplevelser med
diskrimination og vold
8.1.1 Diskrimination
I SHILD-spørgeskemaet præsenteres respondenterne for følgende definition
af diskrimination: ”Diskrimination finder sted, når folk bliver forskelsbehandlet,
fordi de opfattes som forskellige fra andre”. Der spørges ind til respondenter­
nes egen vurdering af, hvorvidt de føler, at de er blevet diskrimineret. Respon­
denterne spørges særskilt til, om de føler, at de er blevet forskelsbehandlet
pga. køn, seksuel orientering og udseende, højde eller vægt. Vi beregner der­
efter andelen, der har oplevet mindst én af de tre former for diskrimination.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle har 37,8 % oplevet mindst
en form for diskrimination pga. køn, seksuel orientering eller udseende m.m.
Det samme gør sig gældende blandt 15,7 % af den samlede gruppe af hetero­
seksuelle (forskellen er signifikant, p<0,001). Det vil sige at homo- og biseksu­
elle mere end dobbelt så ofte oplever diskrimination som heteroseksuelle. Når
vi i Tabel 8.1 opdeler analysen på køn og seksuel orientering, ser vi, at forskel­
len er stærkt signifikant for alle undergrupper.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle er 22,4 % blevet diskrimi­
neret pga. deres køn. Blandt den samlede gruppe af heteroseksuelle er det
samme gældende for 11,0 % (forskellen er signifikant, p<0,001). De homo- og
biseksuelle oplever altså oftere diskrimination pga. køn. Når vi deler analysen
op på køn og seksuel orientering, kan vi se, at sammenhængen blandt kvinder
er signifikant for både homo- og biseksuelle i forhold til heteroseksuelle.
Blandt mændene er forskellen mellem homo- og heteroseksuelle mænd ikke
signifikant, mens biseksuelle mænd signifikant oftere end heteroseksuelle
mænd oplever diskrimination pga. køn.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle har 16,5 % oplevet at
blive diskrimineret pga. deres seksuelle orientering – denne andel er blandt
heteroseksuelle meget lav (0,5 %), hvilket kan skyldes, at heteroseksuelle hi­
storisk og i mange kontekster er majoritetskulturen og repræsenterer det, der
anses for normaliteten, og derfor oplever en lav grad af diskrimination pga.
deres seksuelle orientering. Vores tal viser, at homoseksuelle i højere grad end
133
biseksuelle oplever diskrimination pga. deres seksuelle orientering. Særligt de
mandlige homoseksuelle har ofte oplevet diskrimination pga. seksuel oriente­
ring – det gør sig gældende for hele 28,1 % Mere end hver fjerde blandt homo­
seksuelle mænd har altså oplevet at blive forskelsbehandlet pga. deres seksu­
elle orientering.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle har 17,8 % oplevet at
blive diskrimineret pga. deres udseende, vægt eller højde. Den samme andel
blandt den samlede gruppe af heteroseksuelle er 7,9 % (forskellen er signifi­
kant, p<0,001). Denne forskel gør sig gældende for undergrupperne defineret
af køn og seksuel orientering, med undtagelse af homoseksuelle mænd der
ikke signifikant oftere end heteroseksuelle mænd oplever diskrimination pga.
udseende m.m.
Tabel 8.1 Oplevet diskrimination, særskilt for køn og seksuel orientering. 2020.
Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Mindst én form
for diskrimina­
tion 22,3 41,1***
47,3***
9,5 33,8***
27,5***
15,7 37,8***
Pga. køn 17,3 28,7*
37,2***
5,0 8,1 14,5*
11,0 22,4***
Pga. seksuel
orientering 0,3 18,4***
11,3***
0,6 28,1***
9,2**
0,5 16,5***
Pga. udseende 9,6 20,0*
23,4***
6,4 10,1 17,6**
7,9 17,8***
Forskelsbe­
handlet på ar­
bejdsplads 19,2 19,5 26,1 11,9 12,8 18,9 15,2 18,9
Anm.: Mindst én: N(kvinder) = 8.878, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.242, samlet F-test(***). N(alle) = 16.120, samlet F-test(***).
Pga. køn: N(kvinder) = 8.885, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.245, samlet F-test(***). N(alle) = 16.130, samlet F-test(***).
Pga. seksuel orientering: N(kvinder) = 8.884, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.234, samlet F-test(***). N(alle) = 16.127, samlet F-
test(***).
Pga. udseende: N(kvinder) = 8.879, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.244, samlet F-test(***). N(alle) = 16.123, samlet F-test(***).
På arbejdsplads (betinget på arbejde): N(kvinder) = 6.708, samlet F-test(). N(mænd) = 5.850, samlet F-test(). N(alle) = 12.613, sam­
let F-test().
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
134
De respondenter, der er i beskæftigelse, spørges desuden til, om de inden for
det seneste år har oplevet forskelsbehandling på deres arbejdsplads. Der
spørges generelt til forskelsbehandling uden at skelne til, hvad grunden er.
Det kan altså, ud over køn, seksuel orientering og udseende, også være pga.
fx handicap, alder, religion eller etnicitet. I den samlede gruppe af homo- og
biseksuelle har 18,9 % oplevet diskrimination på arbejdspladsen. Det samme
har 15,2 % af den samlede gruppe af heteroseksuelle oplevet. Forskellen er
imidlertid ikke signifikant, og vi finder heller ikke signifikante forskelle, når vi
opdeler analysen på undergrupper defineret af køn og seksuel orientering.
Tabel 8.2 viser, at når homo- og biseksuelle oftere end heteroseksuelle ople­
ver diskrimination pga. køn, seksuel orientering eller udseende, så er resulta­
tet robust over for, at vi i regressionsmodeller kontrollerer for baggrundska­
rakteristika samt uddannelsesniveau og hovedbeskæftigelse. Homo- og bisek­
suelle oplever signifikant oftere end heteroseksuelle diskrimination.
Tabel 8.2 Sandsynlighed for at have oplevet mindst en form for diskrimination,
særskilt for køn og samlet. 2020. Lineære sandsynlighedsmodeller,
der afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel 0,129**
0,223***
(0,047) (0,042)
Biseksuel 0,151***
0,151***
(0,038) (0,046)
Homo- og biseksuel, samlet 0,173***
(0,022)
Mand Ref.
Kvinde 0,130***
(0,007)
Antal personer 8.878 7.242 16.120
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn og anbringelse i barndommen, uddan­
nelse og beskæftigelse.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
135
8.1.2 Vold
I dette afsnit undersøger vi, i hvilket omfang respondenterne har været udsat
for vold inden for det seneste år, herunder både fysisk, psykisk og seksuel
vold.
Blandt den samlede gruppe af homo- og biseksuelle har 31,1 % oplevet mindst
en type af vold. Det samme gør sig gældende for 19,0 % af den samlede gruppe
af heteroseksuelle (forskellen er signifikant, p<0,001). Når vi deler analysen op
på køn og seksuel orientering, finder vi kun signifikante forskelle på baggrund af
seksuel orientering blandt kvinderne og ikke blandt mændene. Som det fremgår
af Tabel 8.3, har 30,5 % af de homoseksuelle kvinder og 40,2 % af de biseksu­
elle kvinder oplevet mindst en form for vold, mens det samme gør sig gældende
blandt 19,6 % af de heteroseksuelle kvinder. Når vi deler op på forskellige typer
af vold, så er det særligt de biseksuelle kvinder, der signifikant oftere end hete­
roseksuelle kvinder oplever psykisk og seksuel vold.
Tabel 8.3 Udsat for vold, særskilt for køn og seksuel orientering. 2020. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Hetero Homo Bi Hetero Homo Bi Hetero LGB
Mindst én
form for vold 19,6 30,5*
40,2***
18,4 25,5 25,9 19,0 31,1***
Fysisk vold 3,9 6,3 7,7 4,6 3,3 6,4 4,2 6,0
Psykisk vold 17,4 25,1 31,9***
16,7 24,7 25,9*
17,0 27,3***
Seksuel vold 3,3 6,9 16,9***
1,4 - - 2,3 8,4***
Anm.: Mindst én: N(kvinder) = 8.842, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.227, samlet F-test(*). N(alle) = 16.069, samlet F-test(***).
Fysisk: N(kvinder) = 8.885, samlet F-test(*). N(mænd) = 7.247, samlet F-test(). N(alle) = 16.132, samlet F-test().
Psykisk: N(kvinder) = 8.843, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.232, samlet F-test(**). N(alle) = 16.075, samlet F-test(***).
Seksuel: N(kvinder) = 8.874, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.244, samlet F-test(*). N(alle) = 16.118, samlet F-test(***).
Forskellen mellem heteroseksuelle og hhv. homo- og biseksuelle er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med
stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05. ”-” betyder, at en eller flere celler indeholder for få observationer (n < 5) til, at vi afrapporterer.
Kilde: SHILD, 2020.
I Tabel 8.4 afrapporterer vi resultaterne for regressionsmodeller, der undersø­
ger den samlede sandsynlighed for at opleve mindst en form for vold inden for
det seneste år. Homo- og biseksuelle har i forhold til heteroseksuelle en signi­
fikant højere sandsynlighed for at opleve vold (se model 3), men analyserne,
136
der deler op på kvinder og mænd, viser, at det særligt er for homo- og bisek­
suelle kvinder, at sandsynligheden er signifikant øget. Disse resultater er over­
ordnet de samme, når vi kun kontrollerer for alder og etnicitet.
Tabel 8.4 Sandsynlighed for at have oplevet mindst en form for vold, særskilt
for køn og samlet. 2020. Lineære sandsynlighedsmodeller, der
afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle
Heteroseksuel Ref. Ref. Ref.
Homoseksuel 0,101*
0,039
(0,048) (0,041)
Biseksuel 0,155***
0,041
(0,038) (0,043)
Homo- og biseksuel, samlet 0,088***
(0,021)
Mand Ref.
Kvinde 0,021**
(0,008)
Antal personer 8.842 7.227 16.069
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn og anbringelse i barndommen, uddan­
nelse og beskæftigelse.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD, 2020.
8.2 Transpersoners oplevelser med diskrimination
og vold
8.2.1 Diskrimination
I spørgeskemaundersøgelsen er transpersonerne ligeledes blevet spurgt, om
de har følt, at de blev forskelsbehandlet, fordi de blev opfattet som forskellige
137
fra andre, altså om de har oplevet diskrimination pga. køn, seksuel orientering
og udseende, højde eller vægt.
Tabel 8.5 viser, at det blandt den samlede gruppe af transpersoner er 64,3 %,
der har oplevet mindst en form for diskrimination pga. køn, seksuel orientering
eller udseende m.m. Det samme gør sig gældende blandt 16,6 % af den sam­
lede gruppe af ciskønnede personer (forskellen er signifikant, p<0,001). Det vil
sige, at transpersoner næsten fire gange så ofte oplever diskrimination som
ciskønnede personer. Når vi i opdeler analysen på kønsidentitet, ser vi, at for­
skellen mellem transpersoner og ciskønnede personer er stærkt signifikant for
både kvinder og mænd.
Tabel 8.5 Oplevet diskrimination, særskilt for kønsidentitet. 2020/2021.
Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis Trans, inkl.
nonbinære
Mindst én form for diskri­
mination 22,8 65,2***
10,5 61,0***
16,6 64,3***
Pga. køn 17,6 54,6***
5,2 33,1***
11,3 45,6***
Pga. seksuel orientering 1,0 24,6***
1,4 27,1***
1,2 28,5***
Pga. udseende 10,1 37,1***
6,6 39,5***
8,3 39,7***
Anm.: Mindst en: N(kvinder) = 9.741, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.784, samlet F-test(***). N(alle) = 17.616, samlet F-test(***).
Pga. køn: N(kvinder) = 9.749, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.785, samlet F-test(***). N(alle) = 17.625, samlet F-test(***).
Pga. seksuel orientering: N(kvinder) = 9.758, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.804, samlet F-test(***). N(alle) = 17.652, samlet F-
test(***).
Pga. udseende: N(kvinder) = 9.749, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.790, samlet F-test(***). N(alle) = 17.633, samlet F-test(***).
Forskellen mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
Blandt den samlede gruppe af transpersoner er 45,6 % blevet diskrimineret
pga. deres køn. Blandt den samlede gruppe af ciskønnede personer er det
samme gældende for 11,3 % (forskellen er signifikant, p<0,001). Transpersoner
oplever altså oftere end ciskønnede personer diskrimination pga. køn. Når vi
deler analysen op på kønsidentitet, kan vi se, at særligt transkvinder ofte ople­
ver diskrimination pga. køn – det gør sig gældende for hele 54,6 %, altså for
mere end hver anden.
138
Blandt den samlede gruppe af transpersoner har 28,5 % oplevet, at de er ble­
vet diskrimineret pga. deres seksuelle orientering. Denne andel er blandt ci­
skønnede personer 1,2 % (forskellen er signifikant, p < 0,001).
Blandt den samlede gruppe af transpersoner har 39,7 % oplevet at blive dis­
krimineret pga. deres udseende, vægt eller højde. Den samme andel blandt
den samlede gruppe af ciskønnede personer er 8,3 % (forskellen er signifikant,
p < 0,001).
Det er altså både pga. køn, seksuel orientering og udseende, at en større an­
del blandt transpersoner end blandt ciskønnede personer oftere oplever at
blive diskrimineret. Resultatet går også igen, når vi opdeler på køn. Blandt
transkvinder oplever 54,6 % diskrimination pga. køn. Den tilsvarende andel
blandt ciskønnede kvinder er 17,6 % og 33,1 % blandt transmænd. Alle for­
skelle mellem transpersoner og ciskønnede personer er signifikante (p <
0,001).
Tabel 8.6 viser, at når transpersoner oftere end ciskønnede personer oplever
diskrimination pga. køn, seksuel orientering eller udseende, er resultatet ro­
bust over for, at vi i regressionsmodeller kontrollerer for baggrundskarakteri­
stika samt uddannelsesniveau og hovedbeskæftigelse. Transpersoner oplever
signifikant oftere end ciskønnede personer diskrimination, også opdelt på
kvinder og mænd.
Tabel 8.6 Sandsynlighed for at have oplevet mindst en form for diskrimination,
særskilt for kønsidentitet. 2020/2021. Lineære
sandsynlighedsmodeller, der afrapporterer parameterestimater, samt
standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle, inkl.
nonbinære
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson 0,312***
0,433***
0,377***
(0,032) (0,029) (0,020)
Antal personer 9.741 7.784 17.616
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, uddannelse og beskæftigelse. I model 3
indgår kvinder, mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
139
8.2.2 Vold
Transpersoner er også spurgt om, i hvilket omfang de har været udsat for vold
inden for det seneste år, herunder både fysisk, psykisk og seksuel vold.
Tabel 8.7 viser, at det blandt den samlede gruppe af transpersoner er 41,8 %,
der har oplevet mindst en type af vold. Det samme gør sig gældende for 19,3
% af den samlede gruppe af ciskønnede personer (forskellen er signifikant,
p<0,001). Når vi deler op på kvinder og mænd samt forskellige typer af vold,
er det tydeligt, at transpersoner gennemgående oftere end ciskønnede perso­
ner oplever alle typer af vold, dog med undtagelse af transmænd, der ikke op­
lever fysisk vold signifikant oftere end cismænd.
Tabel 8.7 Udsat for vold, særskilt for kønsidentitet. 2020/2021. Procent.
Kvinder Mænd Alle
Cis Trans Cis Trans Cis Trans, inkl.
nonbinære
Mindst én form
for vold 20,3 47,1***
18,3 36,1***
19,3 41,8***
Fysisk vold 4,1 9,5**
4,6 4,7 4,4 7,0**
Psykisk vold 18,1 43,1***
17,0 29,7***
17,5 36,4***
Seksuel vold 3,6 13,3***
1,5 12,2***
2,5 12,6***
Anm.: Mindst én: N(kvinder) = 9.724, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.797, samlet F-test(***). N(alle) = 17.616, samlet F-test(***).
Fysisk: N(kvinder) = 9.780, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.828, samlet F-test(). N(alle) = 17.708, samlet F-test(**).
Psykisk: N(kvinder) = 9.729, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.801, samlet F-test(***). N(alle) = 17.628, samlet F-test(***).
Seksuel: N(kvinder) = 9.767, samlet F-test(***). N(mænd) = 7.823, samlet F-test(***). N(alle) = 17.689, samlet F-test(***). Forskel­
len mellem cis og trans er testet med t-test for hver kategori, p-værdien er angivet med stjerner.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
Tabel 8.8 viser, at transpersoners signifikant større sandsynlighed for at op­
leve vold, er robust over for, at vi i regressionsmodeller kontrollerer for bag­
grundskarakteristika samt uddannelsesniveau og hovedbeskæftigelse. Trans­
personer oplever signifikant oftere end ciskønnede personer vold.
140
Tabel 8.8 Sandsynlighed for at have oplevet mindst en form for vold, særskilt
for kønsidentitet. 2020/2021. Lineære sandsynlighedsmodeller, der
afrapporterer parameterestimater, samt standardfejl i parentes.
Model 1: Kvinder Model 2: Mænd Model 3: Alle, inkl.
nonbinære
Ciskønnet Ref. Ref. Ref.
Transperson 0,195***
0,091**
0,140***
(0,033) (0,028) (0,020)
Antal personer 9.724 7.797 17.616
Anm.: Modellerne er kontrolleret for alder, alder kvadreret, etnicitet, parforhold, om man har børn, uddannelse og beskæftigelse. I model 3
indgår kvinder, mænd og nonbinære/andet.
Note: *** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.
Kilde: SHILD 2020, SHILD-TRALE 2021.
8.3 Opsummering
Diskrimination og vold
Diskrimination
Homo- og biseksuelle oplever dobbelt så ofte diskrimination som hetero­
seksuelle. Hver tredje homo- og biseksuelle har oplevet diskrimination,
mens det samme gælder hver sjette heteroseksuelle.
Transpersoner oplever næsten fire gange så ofte diskrimination som ci­
skønnede personer. 6 ud af 10 transpersoner har oplevet diskrimination.
Vold
Homo- og biseksuelle oplever oftere vold end heteroseksuelle. Den større
sandsynlighed skyldes især, at biseksuelle kvinder oftere end heterosek­
suelle kvinder oplever psykisk og seksuel vold.
Transpersoner oplever dobbelt så ofte vold som ciskønnede personer. 4
ud af 10 transpersoner har oplevet vold.
141
Litteratur
Amilon, A., Østergaard, S.V., & Olsen, R.F. (2021). Mennesker med handicap:
Hverdagsliv og levevilkår 2020. København: VIVE – Det Nationale Forsk­
nings- og Analysecenter for Velfærd.
Black, D., Gates, G., Sanders, S., & Taylor, L. (2000). Demographics of the gay
and lesbian population in the United States: Evidence from available sys­
tematic data sources. Demography, 37(2), 139-154.
Black, D.A., Makar, H.R., Sanders, S.G., & Taylor, L. (2003). The earnings ef­
fects of sexual orientation. Industrial and Labor Relations Review, 56(3),
449-469.
Black, D.A., Sanders, S.G., & Taylor, L.J. (2007). The economics of lesbian and
gay families. Journal of Economic Perspectives, 21(2), 53-70.
Bogart, L.M., Revenson, T.A., Whitfield, K.E., & France, C.R. (2014). Introduc­
tion to the Special Section on Lesbian, Gay, Bisexual, and Transgender
(LGBT) Health Disparities: Where We Are and Where We're Going. Annals
of Behavioral Medicine, 47(1), 1-4.
Bonke, J. (2009). Forældres brug af tid og penge på deres børn. Odense:
Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.
Carpenter, C.S. (2005). Self-reported sexual orientation and earnings: Evi­
dence from California. Industrial and Labor Relations Review, 58(2), 258-
273.
Christensen, A.S.P., Jacobsen, M.H., & Meyer M.K.H. (2019). Danskernes alko­
holvaner 2018. København: Kræftens Bekæmpelse.
Deen, L., Johansen, K.B.H., Møller, S.P., & Laursen, B. (2018). Vold og seksu­
elle krænkelser: En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og
seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser samt en analyse af
erfaringer med digitale seksuelle krænkelser. København: Statens Institut
for Folkesundhed, SDU.
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2009). Ho­
mofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsiden­
titet: Sammenfattende rapport. Wien: Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder.
142
Egede, S.J., Fouchard, J., Frisch, M., & Graugaard, C. (2019). Danske LGBT-
personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Aalborg:
Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.
Elliott, M.N., Kanouse, D.E., Burkhart, Q., Abel, G.A., Lyratzopoulos, G., Beck­
ett, M.K., ... & Roland, M. (2015). Sexual minorities in England have poorer
health and worse healthcare experiences: a national survey. Journal of
General Internal Medicine, 30(1), 9-16.
Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M., Andresen J.B., & Graugaad, C. (2019).
Sex i Danmark: Nøgletal fra project SEXUS 2017-2018. København: Statens
Serum Institut og Aalborg Universitet.
Følner, B., Newby, T.M., Kalmark, L.M., & Astrupgaard, S.L. (2019). LGBT-per­
soners trivsel på arbejdsmarkedet. København: Als Research.
Giddings, L., Nunley, J. M., Schneebaum, A., & Zietz, J. (2014). Birth Cohort
and the Specialization Gap Between Same-Sex and Different-Sex Couples.
Demography 51(2), 509–534.
Glintborg D., Rubin K.H., Kristensen S.B.M., Lidegaard Ø., T'Sjoen G., Burgwal
A., Hilden M. & Andersen M.S. (2021) Socioeconomic status in Danish
transgender persons: a nationwide register-based cohort study. Endocr
Connect. 10(9):1155-1166.
Gransell, L., & Hansen, H. (2009). Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle
og transkønnedes levevilkår. Udvidet rapport. København: CASA – Center
for Alternativ Samfundsanalyse.
Graugaard, C., Giraldi, A., Frisch, M., Eplov, L.F., & Davidsen, M. (2015). Self-
reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes.
Scandinavian Journal of Public Health, 43(3), 309-314.
Indenrigs- og Boligministeriet (2021). Opgørelse vedrørende sager om juridisk
kønsskifte. København: Indenrigs- og Boligministeriet.
Jennum, P., Bonke, J., Clark, A.J., Flyvbjerg, A., Garde, A.H., Hermansen, K., …
& Zachariae, B. (2015). Søvn og sundhed. København: Vidensråd for Fore­
byggelse.
Johansen, K.B.H., Laursen, B., & Juel, K. (2015). LGBT-sundhed: Helbred og
trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. København:
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
143
Klawitter, M. (2015). Meta-analysis of the effects of sexual orientation on
earnings. Industrial Relations, 54(1), 4-32.
Leppel, K. (2016). The labor force status of transgender men and women. In­
ternational Journal of Transgenderism, 17(3–4), 155–164.
Lessard, L.M., Puhl, R.M. & R.J. Watson (2020): Gay-Straight Alliances: A
Mechanism of Health Risk Reduction Among Lesbian, Gay, Bisexual,
Transgender, and Questioning Adolescents. American Journal of Preven­
tive Medicine. 59(2):196-203.
Lippens, L., Vermeiren, S., & Baert, S. (2021). The state of hiring discrimination:
A meta-analysis of (almost) all recent correspondence experiments. Bonn:
IZA Discussion Paper, No. 14966.
McNeil, J., Bailey, L., Ellis, S., Morton, J., & Regan, M. (2012). Trans Mental
Health and Emotional Wellbeing Study 2012. Scottish Transgender Alli­
ance, September. http://www.gires.org.uk/assets/Medpro-As­
sets/trans_mh_study.pdf
Minter, S., & Daley, C. (2003). Trans Realities: A legal needs assessment of
San Francisco’s transgender communities. Transgender Law Center, 4, 1-
50.
Mittleman J. (2022). Intersecting the Academic Gender Gap: The Education of
Lesbian, Gay, and Bisexual America. American Sociological Review, 87(2),
303-335.
Pedersen, A.-J.B., Okholm, M.M., & Balvig, F. (2021). Udsathed for vold og an­
dre former for kriminalitet: Offerundersøgelserne 2005-2020. København:
Justitsministeriet.
Sansone, D. (2019). LGBT students: New evidence on demographics and edu­
cational outcomes. Economics of Education Review, 73, 1-7.
Udenrigsministeriet (2018). Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige
muligheder for LGBTI-personer. København: Udenrigsministeriet.
Verbeek, M.J.A., Hommes, M.A., Stutterheim, S.E., van Lankveld, J.J.D.M., &
Bos, A.E.R. (2020). Experiences with stigmatization among transgender in­
dividuals after transition: A qualitative study in the Netherlands. Interna­
tional Journal of Transgender Health, 21(2), 220-233.
144
Watson, R.J., Wheldon, C.W, Wichstrøm, L., & Russell, S.T. (2015). Cross-Na­
tional Investigation of Health Indicators among Sexual Minorities in Norway
and the United States. Social Sciences, 4(4), 1006-1019.
White, C.R., & Jenkins, D.D. (2017). College students' acceptance of trans
women and trans men in gendered spaces: The role of physical appear­
ance. Journal of Gay & Lesbian Social Services: The Quarterly Journal of
Community & Clinical Practice, 29(1), 41-67.
Xavier, J., Honnold, J. A., & Bradford, J. (2007). The health, health related
needs, and lifecourse experiences of transgender Virginians. Community
Health Research Initiative. Center for Public Policy. Virginia Commonwealth
University.