Er ministeren enig i, at en hurtigere udrulning af POL-SAS-systemet ville understøtte det færøske politis muligheder for at arbejde med sager omkring digitale krænkelser?

Tilhører sager:

Aktører:


Er ministeren enig i, at en hurtigere udrulning af POL-SAS-systemet ville understøtte det færøske politis muligheder for at arbejde med sager omkring digitale krænkelser?

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1135/spm/2609521.pdf

Side 1 | 1
Spørgsmål nr. S 1135
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato: 9. august 2022
Stillet af: Sjúrður Skaale (JF)
Er ministeren enig i, at en hurtigere udrulning af POL-SAS-systemet ville
understøtte det færøske politis muligheder for at arbejde med sager omkring
digitale krænkelser?
(Spm. nr. S 1135).
Begrundelse
Undertegnede spurgte i foråret justitsministeren om digitale krænkelser mod
kvinder på Færøerne. Formålet var at få indblik i problemets omfang og et
billede af, hvordan politiet efterforsker og bekæmper denne type af
kriminalitet. Af ministerens svar fremgik, at det er svært at få et overblik af
problemets omfang, da det færøske politi endnu ikke bruger
sagsstyringssystemet POL-SAS. Systemet, som det færøske politi bruger,
understøtter ikke obligatoriske søgenøgler, hvorfor en manuel gennemgang
af sager er nødvendig for at kunne oplyse, hvor mange årlige
politianmeldelser eller sigtelser vedrørende digitale krænkelser, der er rejst,
eller hvor mange domme er faldet. Det fremgik desuden af svaret, at der ikke
foreligger et brugbart sammenligningsgrundlag for Færøerne og Danmark for
denne type af kriminalitet, da de færøske oplysninger ikke kan trækkes
elektronisk. Derved foreligger en uvished om, hvorvidt problemets omfang er
større eller mindre på Færøerne end i Danmark. I sit svar oplyste ministeren
også, at der ikke er afsat særlige øremærkede midler indenfor politikredsene
til bekæmpelse og opklaring af sager, der handler om digitale krænkelser.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Sjurdur.Skaale@ft.dk,
joan.jakobsen@ft.dk og til Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Offentligt
Færøudvalget 2021-22