1. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_B98.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B98/bilag/1/1373761.pdf

    Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. maj 2014
    1. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsgaranti til børn og unge fra
    familier med stof- og alkoholafhængighed
    [af Mai Mercado (KF) og Karin Nødgaard (DF)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. april 2014 og
    var til 1. behandling den 8. maj 2014. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudval-
    get.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det
    også er en del af Folketingets opgave at tage vare på børn og
    unge, som vokser op i hjem med misbrugsproblemer - både
    når det drejer sig om alkohol- eller stofmisbrug hos foræl-
    drene. Det synes uforståeligt, at vi i Danmark har et system,
    der sikrer behandlingsgaranti for misbrugerne selv, men som
    ikke sikrer, at de børn og unge der lever eller har levet sam-
    men med misbrugsforældre får en behandling inden for en
    overskuelig tidshorisont.
    Dansk Folkeparti finder det derfor vigtigt, at der med B
    98 sørges for, at børn og unge har et lovkrav på at få bear-
    bejdet de tunge oplevelser og erfaringer, som en opvækst i
    et misbrugshjem kan medføre. Med en behandlingsgaranti
    kan børn og unge få hjælp til at blive i stand til at håndtere
    deres erfaringer og i stand til at agere på en hensigtsmæssig
    måde i forhold til de oplevelser og erfaringer, de har haft
    som barn eller ung i et misbrugshjem. Målet er selvsagt og-
    så, at børn og unge ikke selv ender som misbrugere, hvilket
    der ellers er en øget risiko for.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)
    Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Zenia Stampe (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) fmd.
    Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V)
    Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V)
    Eyvind Vesselbo (V) Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF)
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)
    Til beslutningsforslag nr. B 98 Folketinget 2013-14
    Journalnummer
    DokumentId
    Socialudvalget 2013-14
    B 98 Bilag 1
    Offentligt
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2