ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Rapport om retsstatssituationen 2022 Landekapitlet om Danmark Ledsagedokument til Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Rapport om retsstatssituationen 2022 Retsstatssituationen i Den Europæiske Union

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Luxembourg, den 13.7.2022
SWD(2022) 504 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om retsstatssituationen 2022
Landekapitlet om Danmark
Ledsagedokument til
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Rapport om retsstatssituationen 2022
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{COM(2022) 500 final} - {SWD(2022) 501 final} - {SWD(2022) 502 final} -
{SWD(2022) 503 final} - {SWD(2022) 505 final} - {SWD(2022) 506 final} -
{SWD(2022) 507 final} - {SWD(2022) 508 final} - {SWD(2022) 509 final} -
{SWD(2022) 510 final} - {SWD(2022) 511 final} - {SWD(2022) 512 final} -
{SWD(2022) 513 final} - {SWD(2022) 514 final} - {SWD(2022) 515 final} -
{SWD(2022) 516 final} - {SWD(2022) 517 final} - {SWD(2022) 518 final} -
{SWD(2022) 519 final} - {SWD(2022) 520 final} - {SWD(2022) 521 final} -
{SWD(2022) 522 final} - {SWD(2022) 523 final} - {SWD(2022) 524 final} -
{SWD(2022) 525 final} - {SWD(2022) 526 final} - {SWD(2022) 527 final}
Offentligt
KOM (2022) 0500 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
1
RESUMÉ
Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed i Danmark er fortsat meget høj. Der er fortsat
mangler i digitaliseringen af retsvæsenet, navnlig i forbindelse med digitale løsninger til at
indlede og følge administrative procedurer og straffesager. De begrænsede midler, der
afsættes til retssystemet som en procentdel af BNP, og det lave antal dommere er fortsat en
udfordring på lang sigt, navnlig med henblik på at sikre en effektiv sagsbehandling. Der er
drøftelser i gang om en flerårig budgetramme for perioden 2023-2026. Der er trådt en ny lov
om retsafgifter i kraft, som har til formål at gøre afgifterne mere forståelige og tilskynde til
forlig. Retssystemet er generelt fortsat effektivt, og der er vedtaget lovgivning til
fremskyndelse af behandlingen af straffesager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
byretterne er imidlertid steget i både civil- og strafferetlige sager i 2021.
Danmark opfattes som det mindst korrupte land i EU og verden. Systemet til bekæmpelse af
korruption er fortsat i vid udstrækning baseret på generelle regler om etik og integritet,
sociale normer og offentlig kontrol med en høj grad af tillid til en velfungerende offentlig
forvaltning. Der er oprettet en ny national efterforskningsenhed med henblik på en mere
effektiv tilgang til grov kriminalitet, herunder komplekse korruptionssager. Der er indført ny
lovgivning for at styrke beskyttelsen af whistleblowere sammen med nye
indberetningskanaler. Regeringen har bebudet yderligere foranstaltninger vedrørende
finansiering af politiske partier til håndtering af flere donationer, selv om der ikke er planlagt
nogen konkret køreplan for deres vedtagelse. Udfordringerne med hensyn til gennemførelsen
af internationale henstillinger i forbindelse med rammen for bekæmpelse af korruption er
fortsat ikke blevet håndteret, da der ikke er planer om at afhjælpe manglen på regler om
"svingdørssituationer" for ministre og om lobbyvirksomhed og om at sikre tilstrækkelig
kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner.
Initiativer til styrkelse af mediernes selvregulerende system i Danmark gennem oprettelse af
en medieombudsmand og ajourføring af de nuværende rammer for medieansvar, så de passer
til den digitale medievirkelighed, er i gang. De to danske public service-radio/tv-selskabers
uafhængighed er sikret ved afledt ret. Der er ført politiske forhandlinger om en eventuel
ændring af loven om offentlighed i forvaltningen, som i nogle tilfælde begrænser retten til
aktindsigt, men der er endnu ingen konkrete reformplaner. Organisationer, der repræsenterer
danske journalister, medier og kulturelle aktører, har sammen med Justitsministeriet og
Kulturministeriet offentliggjort en national handlingsplan for yderligere at styrke de allerede
solide rammer for journalisters sikkerhed. Straffeloven er blevet ændret for at tillade
strengere straffe for trusler mod ytringsfriheden.
Der kan observeres en række udviklinger i forbindelse med kontrolforanstaltninger i
Danmark. Den første granskningskommission gennemgik efter dette nyoprettede
kontrolsystem beslutningen om at aflive mink og forelagde sin rapport for et udvalg i
Folketinget den 30. juni 2022. Rigsretten, som har til opgave at træffe afgørelse i sager om
brud på ministeransvar, afsagde en dom i 2021. Regeringen har desuden gennemgået
anvendelsen af epidemiloven og opfordret offentligheden til at fremsætte bemærkninger.
Retningslinjerne fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen er generelt blevet overholdt
på trods af en stigning i lovgivningsaktiviteterne i 2021. Civilsamfundets råderum er fortsat
åbent, og rammerne for offentlig deltagelse er fortsat solide.
2
HENSTILLINGER
Det henstilles til Danmark:
 at sikre tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til retssystemet i den
næste flerårige budgetramme under hensyntagen til europæiske standarder om ressourcer
til retssystemet
 at vedtage ny lovgivning om finansiering af politiske partier med henblik på at håndtere
spørgsmålet vedrørende flere og anonyme donationer og indføre sanktioner for
overtrædelse af reglerne om rammerne for politiske partier
 at indføre regler om "svingdørssituationer" for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre
tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i
ledelsesfunktioner
 at fortsætte processen med at reformere loven om offentlighed i forvaltningen med
henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse begrundelserne for
afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til europæiske standarder om
adgang til officielle dokumenter.
3
I. RETSSYSTEMET
Det danske retssystem består af 24 byretter, to landsretter (appeldomstole) og en højesteret
samt to specialretter1
. Domstolsstyrelsen, der er uafhængig, forestår forvaltningen og
udviklingen af domstolene, hvilket omfatter fastlæggelse af domstolenes budgetter og
forvaltning af bygninger og systemer vedrørende informations- og kommunikationsteknologi.
Dommerudnævnelsesrådet2
, der ligeledes er uafhængigt, afgiver uforbindende indstillinger til
justitsministeren vedrørende besættelse af dommerstillinger, hvorefter ministeren foreslår
dem til formel udnævnelse af regeringen (dronningen)3
. Rådet kan alene indstille én ansøger
til en ledig stilling. Der har ikke været tilfælde, hvor regeringen ikke fulgte indstillingen4
.
Disciplinære foranstaltninger for dommere kan træffes af retspræsidenterne eller Den Særlige
Klageret5
. Anklagemyndigheden er en selvstændig institution under Justitsministeriets tilsyn,
der ledes af rigsadvokaten6
. Advokatrådet er det uafhængige organ, der har til opgave at sikre
advokaternes integritet og uafhængighed7
.
Uafhængighed
Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed i Danmark er fortsat meget høj, både blandt
offentligheden og blandt virksomhederne. Samlet set opfattede 84 % af den almindelige
befolkning og 87 % af virksomhederne graden af domstolenes og dommernes uafhængighed
som "rimelig god" eller "meget god" i 20228
. Ifølge data fra EU's resultattavle for retlige
anliggender 2022 har niveauet konstant været meget højt for både den brede offentlighed og
virksomhederne siden 2016. Begge tal er steget i forhold til 2021 (75 % for den brede
offentlighed og 83 % for virksomheder). Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed blandt
den brede offentlighed er dog lidt lavere end i 2016 (88 %).
Kvalitet
Der er fortsat huller i digitaliseringen af retsvæsenet, navnlig i forbindelse med digitale
løsninger til at indlede og følge forvaltnings- og straffesager. De mangler med hensyn til
1
Sø- og Handelsretten samt Tinglysningsretten. CEPEJ (2021), Study on the functioning of the judicial
systems in the EU Member States.
2
Rådets medlemmer udnævnes af justitsministeren, og det er sammensat af en højesteretsdommer, en
landsretsdommer, der er indstillet af de respektive domstole, en byretsdommer, der er indstillet af Den
Danske Dommerforening, en advokat, der er indstillet af Advokatrådet og to repræsentanter for
offentligheden, der er indstillet af henholdsvis Kommunernes Landsforening og Dansk Folkeoplysnings
Samråd.
3
Med undtagelse af stillingen som præsident for Højesteret, idet vedkommende udpeges og udnævnes direkte
af de øvrige højesteretsdommere efter en intern procedure. For så vidt angår højesteretsdommere er der i
lovgivningen fastsat en særlig procedure, hvorefter den ansøger, som Dommerudnævnelsesrådet indstiller,
skal godtgøre sin egnethed ved at votere i et antal sager, før udnævnelsen bekræftes.
4
For at sikre gennemsigtighed ved besættelse af dommerstillinger udsender Dommerudnævnelsesrådet en
pressemeddelelse, når det fremsætter forslag til besættelse af en ledig stilling.
5
Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Danmark, s. 2.
6
Rigsadvokaten udnævnes af regeringen (formelt af dronningen) efter indstilling fra justitsministeren og efter
godkendelse fra Regeringens Ansættelsesudvalg, og vedkommende kan afskediges efter en begrundet
indstilling fra justitsministeren (i sidstnævnte tilfælde afgives indstillingen direkte til dronningen).
Justitsministeren kan udstede instrukser til anklagere i konkrete sager under overholdelse af en række
garantier (Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Danmark, s. 3).
7
Retsplejelovens kapitel 15.
8
Figur 50 og 52 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022. Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er
kategoriseret som følger: meget lav (under 30 % af de adspurgte opfatter retsvæsenets uafhængighed som
rimelig god og meget god), lav (mellem 30-39 %), middel (40-59 %), høj (60-75 %), meget høj (over 75 %).
4
digitalisering, der blev konstateret i retsstatsrapporterne for 2020 og 20219
, er stort set
forblevet uændrede. Selv om der er indført digitale kommunikationsværktøjer for domstolene
og anklagemyndigheden10
, er procedurereglerne for digitale værktøjer kun delvist på plads i
civile, forvaltningsretlige og strafferetlige sager11
, og de digitale løsninger til at indlede og
følge forvaltnings- og straffesager, er fortsat meget begrænsede12
. Selv om der stadig er
huller i ordningerne for maskinlæsbarhed af retsafgørelser13
, er indførelsen af en
onlinedatabase for domme fra Domstolsstyrelsen pr. 6. januar 2022 en forbedring14
.
Derudover har Domstolsstyrelsen modtaget støtte til et projekt om udvikling af et nyt IT-
system til behandling af straffe- og skifteretssager15
. Ikke desto mindre har covid-19-
pandemien forstærket de eksisterende huller med hensyn til digitalisering af retsvæsenet,
hvilket fortsat er en udfordring.
Ressourcesituationen og det lave antal dommere er fortsat en udfordring. De midler, der
afsættes til retssystemet i procent af BNP, er fortsat meget lave i Danmark (0,17 % af BNP)16
,
og det samme gælder antallet af dommere pr. 100 000 indbyggere (6,6 pr. 100 000
indbyggere)17
, hvilket udgør en udfordring på lang sigt18
. De budgetmidler, der er afsat til de
danske domstole i det årlige budget for 2022, er på ca. 257,02 mio. EUR (1 911,5 mio.
DKK), hvilket nogenlunde svarer til 202119
. På trods af visse effektivitetsgevinster i 202020
har de danske domstole oplevet en stigning i antallet af verserende sager og
sagsbehandlingstider i de seneste år, navnlig i civil- og strafferetlige sager21
, som på trods af
9
Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Danmark, s. 4.
10
Figur 44-45 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022.
11
Figur 42 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022.
12
Figur 46-47 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022.
13
Figur 49 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.
14
Databasen indeholder i øjeblikket et lille antal nylige domme, men den vil gradvist blive udvidet til at
omfatte flere, efterhånden som der afsiges nye domme, integrationen med domstolenes IT-systemer
forbedres, og der gennemføres nye systemer til digitalisering af domstolenes afgørelser. Dommene er
pseudonymiserede. Domstolsstyrelsen (2022), Domsdatabasen er åben.
15
Projektets budget er på ca. 81,25 mio. EUR (604,6 mio. DKK). Formålet med det nye IT-system er at
erstatte de forældede IT-systemer, der anvendes af domstolene, med en mere brugervenlig, effektiv og
fremtidssikret løsning. Projektet vil blive udrullet i seks faser, hvor den første projektfase vil være en
skifteportal, der skal understøtte registreringen af fordringer vedrørende forvaltningen af afdødes bo, og som
vil blive lanceret i november 2022 og den sidste fase i 2026. De danske byretter behandler ca. 300 000
straffe- og skifteretssager om året. Domstolsstyrelsen (2021), Digitaliseringen af nyt straffe- og skiftesystem
sat i gang.
16
Figur 35 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022.
17
Figur 36 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022.
18
Rapporten om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om retsstatssituationen i Danmark, s. 4, og Rapporten
om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om retsstatssituationen i Danmark, s. 3.
19
I 2021 steg de samlede finansielle ressourcer til retsvæsenet til ca. 259,59 mio. EUR (1 931,8 mio. DKK)
sammenlignet med ca. 255,79 mio. EUR (1 903,5 mio. DKK) i 2020. I 2021 var der 2 078 fuldtidsansatte,
herunder 685 dommere og andre juridiske rådgivere, og 1 202 kontormedarbejdere (i 2020 var tallene
henholdsvis 680 og 1 181). Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 9-10, og
skriftligt bidrag fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
20
Som anført i afsnittet "Effektivitet" nedenfor.
21
Covid-19-pandemien er ikke den eneste årsag til stigningen i antallet af verserende sager. Domstolsstyrelsen
anslår, at antallet af straffesager ved byretterne stort set ville have været på samme niveau som i 2019 uden
covid-19-aflysninger og andre begrænsninger i sagsbehandlingen som følge af covid-19-pandemien. I de
seneste fem år har byretterne modtaget betydeligt flere af de alvorlige straffesager end i de foregående fem
år. Samtidig er sagerne også blevet mere komplekse og tidskrævende. Domstolsstyrelsen (2022), Endnu
længere sagsbehandlingstider i 2021. Domstolsstyrelsen (2022), Graf for gennemsnitlig sagsbehandlingstid i
udvalgte straffesager ved byretterne 2012-2021. Domstolsstyrelsen (2022), Nøgletal om sagsflow og
sagsbehandlingstider, s. 4-5 og 10.
5
yderligere finansielle bevillinger i 2021 og 202222
kan kræve en langsigtet forøgelse af
ressourcerne for at håndtere dem, navnlig til oprettelse af nye stillinger til dommere, som
allerede påpeget af interessenterne i rapporten om retsstatssituationen 202123
. Den Danske
Dommerforening har i den forbindelse understreget, at en række love i de seneste år har øget
domstolenes byrder og forlænget deres sagsbehandlingstid, navnlig i straffesager, samtidig
med at domstolene ikke har fået tildelt yderligere menneskelige eller økonomiske ressourcer
på længere sigt. Dette har ført til en stigning i sagsmængden og procedurernes varighed24
.
Den flerårige budgetramme for de danske domstole for perioden 2023-2026 drøftes i
øjeblikket. Disse drøftelser finder normalt sted på administrativt plan mellem
Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Finansministeriet25
. Som en afvigelse fra tidligere
etableret praksis er det imidlertid for nylig blevet foreslået, at disse drøftelser i lyset af de
eksisterende udfordringer bør bringes op på politisk niveau og omfatte drøftelser mellem
partierne i Folketinget26
. Ifølge Europarådets anbefalinger bør hver stat afsætte tilstrækkelige
ressourcer, faciliteter og udstyr til domstolene, således at de kan fungere i overensstemmelse
med de standarder, der er fastsat i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og sætte dommerne i stand til at
arbejde effektivt27
.
Der trådte en ny lov om retsafgifter i kraft, som har til formål at gøre afgifterne mere
forståelige og tilskynde til forlig. Den 1. oktober 2021 trådte den nye lov om retsafgifter i
kraft28
. Den har til formål at forenkle reglerne om retsafgifter29
og tilskynde til forlig ved at
give parterne en længere frist til at nå frem til et forlig, i henhold til hvilken sagsøger eller
appellant kan få retsafgifterne refunderet30
. Selv om interessenterne generelt hilste formålet
med forslaget velkommen, mente de, at det var for tidligt at vurdere dets virkninger31
. Som
anført i rapporten om retsstatssituationen 2021 nedsatte Justitsministeriet i april 2020 et
lovforberedende udvalg til at revidere det eksisterende retshjælpssystem32
. Det
lovforberedende udvalgs arbejde blev forsinket på grund af covid-19-pandemien, men det
22
Regeringen bevilgede yderligere midler til de danske domstole til håndtering af antallet af straffesager i juni
2021 (ca. 3,36 mio. EUR eller 25 mio. DKK) og i 2022 (ca. 6,39 mio. EUR eller 47,5 mio. DKK).
Domstolsstyrelsen (2022), Årsberetning 2021 er udkommet. Desuden har regeringen afsat 1,75 mio. EUR
(13 mio. DKK) om året i perioden 2021-23 til håndtering af konsekvenserne af covid-19-pandemien.
Skriftligt bidrag fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
23
Se rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 3.
24
Den Danske Dommerforening har regelmæssigt henvist til spørgsmålet om ressourcer og indvirkning på
effektiviteten i sine svar på lovforslag, se f.eks. udtalelserne i svarene på offentlige høringer om lovforslaget
om politiets aktiviteter eller lovforslaget om ændring af straffeloven, strafferetsplejeloven og færdselsloven
(fra henholdsvis den 14. marts 2022 og den 21. september 2021). Advokatsamfundet har også regelmæssigt
påpeget, at der er mangel på ressourcer til sagsbehandling, og at ventetiderne derfor er steget drastisk,
kommentar i Berlingske Tidende (2022), Kommentar: Lange ventetider må ikke ødelægge tilliden til
retssystemet (og senere offentliggjort af Advokatsamfundet).
25
Altinget (2022), Partier vil forhandle om domstolenes økonomi: "Det er jo ingen naturlov, at aftalen skal
være administrativ".
26
Ibid.
27
Anbefaling CM/Rec(2010)12 fra Europarådets Ministerkomité, punkt 33.
28
Lov om retsafgifter, lov nr. 425 af 16. marts 2021.
29
Der opkræves en afgift på ca. 100 EUR eller 200 EUR (750 DKK eller 1 500 DKK) afhængigt af sagens
værdi. Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 8.
30
Skriftligt bidrag fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
31
Oplysninger modtaget fra Domstolsstyrelsen og Advokatsamfundet i forbindelse med landebesøget.
32
Rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 3.
6
genoptog sit arbejde i september 2021 og forventes at fremlægge resultaterne senest den 31.
august 202333
.
Effektivitet
Retssystemet er generelt fortsat effektivt, men den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for byretterne er steget i både civil- og strafferetlige sager i 2021. Antallet af
indkommende civil-, handels- og forvaltningssager og andre sager i første instans i 2020 er
fortsat meget højt (47,5 sager pr. 100 000 indbyggere sammenlignet med 49,3 sager i 2019)34
,
samtidig med at antallet af dommere pr. 100 000 indbyggere er det laveste sammenlignet med
andre medlemsstater35
. Mens gennemførelsesprocenten for civil-, handels- og
forvaltningssager samt andre sager er forblevet stabil (100,6 % i 2019 sammenlignet med
100,8 % i 2020), er procentsatsen for tvister i civil- og handelsretlige sager steget markant i
2020 (111,1 %, en stigning fra 91,8 % i 2019)36
, og den anslåede tid til at afgøre civil- og
handelsretlige sager er i gennemsnit faldet en smule i alle sager i 2020 sammenlignet med
2019 (fra 222 til 190 dage for førsteinstanssager)37
. Ifølge data fra Domstolsstyrelsen for
2021 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byretterne imidlertid steget i både civil-
og strafferetlige sager, og de verserende straffesager ved udgangen af 2021 steg med 16 % på
trods af et fald i antallet af indkomne straffesager på 11 %38
.
Regeringen har vedtaget lovgivning for at fremskynde behandlingen af straffesager ved
domstolene, hvilket berører retten til frit at vælge advokat. Regeringen bestræber sig på
at forbedre retssystemets effektivitet i forbindelse med behandlingen af straffesager i
betragtning af, at behandlingstiden for straffesager er stigende39
. Siden 2018 har
retsplejeloven indeholdt en regel om, at tiltalte i straffesager vedrørende visse typer
lovovertrædelser ikke kan vælge en bestemt advokat, hvis deres oprindelige valg af advokat
vil medføre en forsinkelse i sagen. Denne regel er generelt blevet udvidet til at omfatte sager
vedrørende yderligere typer af strafbare handlinger (farlige forbrydelser begået mod en anden
person) med en ændring fra december 202140
. Ifølge regeringen gælder dette i tilfælde, hvor
den straffesag, der er fastsat ved lov, vil blive forsinket med mere end to til tre uger. Afslaget
kan påklages til Den Særlige Klageret41
. Nogle interessenter42
har udtrykt forsigtighed med
33
Oplysninger modtaget fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget i Danmark.
34
Figur 3 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022. Denne kategori omfatter alle civil- og handelsretlige
sager (uanset om der foreligger en tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke
anlagt som følge af en tvist), andre registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist),
forvaltningssager og andre ikkestrafferetlige sager.
35
Figur 36 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022.
36
Figur 11 og 12 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022.
37
Figur 7 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022. Der foreligger ingen særskilte tal for
forvaltningsretlige sager.
38
Domstolsstyrelsen (2022), Nøgletal om sagsflow og sagsbehandlingstider, s. 2.
39
Domstolsstyrelsen (2022), Endnu længere sagsbehandlingstider i 2021, Domstolsstyrelsen (2022), Graf for
gennemsnitlig sagsbehandlingstid i udvalgte straffesager ved byretterne 2012-2021, og oplysninger modtaget
fra Domstolsstyrelsen under landebesøget.
40
Selv om visse former for strafbare handlinger ikke længere er omfattet af denne bestemmelse, er der blevet
tilføjet en række strafbare handlinger siden december 2021. Skriftligt bidrag fra Justitsministeriet i
forbindelse med landebesøget.
41
Sagsøgte kan appellere rettens afgørelse om at afvise den ønskede advokat til Den Særlige Klageret senest en
uge efter afgørelsen. Skriftligt bidrag fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
42
I den offentlige høring om forslaget har Advokatsamfundet bemærket, at frit valg af advokat er en af flere
søjler i tilliden til den proces, der kan føre til alvorlige sanktioner, og at dette skal tages i betragtning, når
valget af forsvar begrænses. Advokatsamfundet (2021), Høringssvar om forslag til lov om ændring af
7
hensyn til en mulig indvirkning på de tiltaltes ret til frit at vælge advokat43
. For at strømline
behandlingen af straffesager forelagde regeringen desuden et forslag i Folketinget i april
202244
. Nogle interessenter har kritiseret visse dele af loven, f.eks. muligheden for, at politiet
under visse betingelser kan få adgang til oplysninger om, hvor en mistænkt eller en anden
person befinder sig, uden at der foreligger en retskendelse45
. Prioriteringen af visse
straffesager46
ved de danske domstole er til skade for andre sager, herunder civile sager47
.
II. RAMME FOR BEKÆMPELSE AF KORRUPTION
Den danske indsats over for korruption er i vid udstrækning baseret på almindelige regler om
etik og integritet samt sociale normer og offentlig kontrol. Forskellige myndigheder deltager i
arbejdet med forebyggelse af korruption, fremme af god forvaltningsskik og overholdelse af
lovgivningen. Dette omfatter bl.a. Rigsrevisionen. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og
Statsministeriet varetager opgaver vedrørende fremme af embedsmænds og ministres
retskaffenhed. Justitsministeriet sikrer samarbejde mellem de nationale myndigheder ved
udarbejdelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption48
. Den 1. januar 2022 blev
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) erstattet af to
enheder: National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet (SSK). Danmark har ikke en særlig strategi for korruptionsbekæmpelse eller et
specialiseret organ, der beskæftiger sig med korruptionsspørgsmål.
Opfattelsen blandt sagkyndige og erhvervslivet er, at Danmark er et af de mindst
korrupte lande i verden. I Transparency Internationals korruptionsindeks for 2021 scorer
straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven. Institut for Menneskerettigheder henviste til sit høringssvar til
den ændring fra 2018, hvormed denne regel blev indført, og hvori det gav udtryk for det synspunkt, at
udgangspunktet bør være, at tiltalte har ret til at vælge sin advokat, og at afslag på grund af fremskyndelse af
straffesagen bør være en undtagelse. Institut for Menneskerettigheder (2021), Høringssvar over udkast til
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven. Den Danske Dommerforening
fandt, at ændringen i praksis opretholder status quo og afspejler en ændring i prioriteringen af sager, der skal
behandles først, og ikke giver anledning til problemer i praksis. Skriftlige oplysninger fra Den Danske
Dommerforening i forbindelse med landebesøget i Danmark.
43
I henhold til artikel 6, stk. 3, litra c), i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder har enhver, der er anklaget for en strafbar handling, som minimum ret til
at forsvare sig selv eller ved juridisk bistand efter eget valg. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har fastslået, at denne ret ikke kan anses for at være absolut, og at de nationale domstole derfor kan
tilsidesætte den pågældendes valg, når der er relevante og tilstrækkelige grunde til at antage, at dette er
nødvendigt af hensyn til retfærdigheden. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger sådanne grunde, skal
vurderes i lyset af de særlige omstændigheder i den enkelte sag. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 20. oktober 2015, Dvorski mod Kroatien, 25703/11, præmis 79-82 og
den deri nævnte retspraksis.
44
Forslag L 182: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til
videregivelse og optagelse af fotos, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)) (L 182) og
skriftligt bidrag fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
45
Se navnlig svarene på den offentlige høring om lovforslaget om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love fra Den Danske Dommerforening (2022) og Institut for Menneskerettigheder (2022),
s. 16-18.
46
De såkaldte VVV-sager vedrørende vold, våben og voldtægt har høj prioritet i retssystemet og skal
behandles inden for 30 dage.
47
Jf. udtalelse fra Advokatsamfundet i Berlingske Tidende (2022), Kommentar: Lange ventetider må ikke
ødelægge tilliden til retssystemet.
48
Justitsministeriet har oprettet et forum for bekæmpelse af korruption med henblik på intern koordination,
men det har ikke afholdt nogen møder siden 2015, og koordinationen finder sted ved hjælp af skriftlige ad
hoc-høringer. Skriftligt bidrag fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
8
Danmark 88/100 og ligger på førstepladsen både i Den Europæiske Union og globalt49
.
Denne opfattelse har været stabil i de seneste fem år50
. Det særlige
Eurobarometerundersøgelse om korruption fra 2022 viser, at 16 % af respondenterne mener,
at korruption er udbredt i deres land (EU-gennemsnit: 68 %), og 5 % af respondenterne føler
sig personligt påvirket af korruption i deres dagligdag (EU-gennemsnit: 24 %)51
. For så vidt
angår virksomheder, mener 18 % af virksomhederne, at korruption er udbredt (EU-
gennemsnit: 63 %), og 7 % mener, at korruption er et problem, når man driver forretning
(EU-gennemsnit: 34 %)52
. Desuden mener 28 % af respondenterne, at der er tilstrækkeligt
med vellykkede retsforfølgelser til at afskrække folk fra at begå korruption (EU-gennemsnit:
34 %)53
, mens 50 % af virksomhederne mener, at personer og virksomheder, der er blevet
grebet i bestikkelse af en højtstående embedsmand, bliver straffet på behørig vis (EU-
gennemsnit: 29 %)54
.
Der er gennemført en reform med henblik på at oprette en ny national
efterforskningsenhed med ansvar for alvorlige forbrydelser, herunder komplekse
korruptionssager. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for
Særlig Kriminalitet (SSK)55
afløste pr. 1. januar 2022 Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet (SØIK)56
. Som følge heraf har NSK nu både efterforsknings- og
retsforfølgelseskompetencer, og SSK fører bl.a. tilsyn med NSK's komplekse straffesager og
udfører legalitetskontrol og fører appelsager ved landsretterne. Deres primære fokus er fortsat
det samme som for deres forgænger, nemlig sager om grov kriminalitet, herunder komplekse
korruptionssager57
.
Komplekse sager, der involverer bestikkelse, behandles effektivt, samtidig med at der
mangler en mere generel indberetning af korruptionssager. De danske myndigheder
mener, at det eksisterende system til bekæmpelse af korruption, der hovedsagelig er baseret
på generelle regler om etik og integritet, sociale normer og offentlig kontrol, fungerer godt og
ikke kræver en særlig strategi til bekæmpelse af korruption58
. I 2021 var efterforskningen og
retsforfølgelsen af disse sager, som blev foretaget af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
49
Transparency International (2022), Corruption Perceptions Index 2021, s. 2-3. Opfattelsen af korruption er
kategoriseret som følger: lav (opfattelsen af korruption blandt eksperter og virksomhedsledere i den
offentlige sektor er over 79), relativt lav (79-60), relativt høj (59-50) og høj (under 50).
50
I 2017 var scoren 88, mens scoren i 2021 var 88. Scoren stiger/falder betydeligt, når den ændrer sig mere end
fem point, forbedres/forringes (ændring på 4-5 point), er forholdsvis stabil (ændring på 1-3 point) i de
seneste fem år.
51
Særlig Eurobarometerundersøgelse 523 (2022). Eurobarometerdataene om borgernes opfattelse af og
erfaringer med korruption ajourføres hvert andet år. Det tidligere datasæt er Særlig
Eurobarometerundersøgelse 502 (2020).
52
Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 507 (2022). Eurobarometerdataene om virksomhedernes holdning til
korruption, som ajourføres hvert andet år. Det tidligere datasæt er Flash Eurobarometer 482 (2019).
53
Særlig Eurobarometerundersøgelse 523 (2022).
54
Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 507 (2022).
55
Den danske regering (2020), Oplæg til aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023,
Justitsministeriet, s. 17-21. Oplysninger modtaget fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget i
Danmark.
56
Lov 2601 af 28. december 2021. Som anført i rapporten om retsstatssituationen 2021 var formålet med
reformen at samle efterforskere og anklagere, som bedre vil være i stand til at følge sager om grov
kriminalitet hele vejen fra byret til appelinstans med henblik på at sikre en mere effektiv og koordineret
tilgang til grov kriminalitet, herunder komplekse sager om korruption. Rapport om retsstatssituationen 2021,
landekapitlet om Danmark, s. 6.
57
Skriftligt bidrag fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i forbindelse med landebesøget.
58
Oplysninger udleveret af Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
9
og International Kriminalitet (SØIK)59
, begrænset til sager om bestikkelse. Myndighederne
oplyser fortsat, at de ressourcer, der er til rådighed, og uddannelsen af embedsmænd er
tilstrækkelige til, at de kan udføre de opgaver, de har fået pålagt60
. Samtidig er det samlede
antal undersøgelser og håndhævelsen af korruptionssager vanskeligt at måle inden for det
nuværende databehandlingssystem (sagsbehandlingssystem)61
.
Der er ingen planer om at afhjælpe de udestående mangler i forbindelse med
integritetsrammen for ministre og personer i ledelsesfunktioner. Som anført i rapporten
om retsstatssituationen 202162
er offentligt ansatte63
underlagt en adfærdskodeks i den
offentlige sektor64
, som henviser til de strafferetlige bestemmelser og forpligtelser i henhold
til loven om offentlig forvaltning65
. For så vidt angår ministre66
og topembedsmænd er der på
nuværende tidspunkt ingen planer67
om at løse det problem, som Greco tidligere har
fremhævet, nemlig at erklæringer om aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner,
skal være underlagt omfattende kontrol68
. Ifølge de danske myndigheder fungerer systemet
godt, og en yderligere styrkelse af de pågældende regler er ikke nødvendig69
. På grund af
manglen på en overvågnings- og kontrolmekanisme er det generelt vanskeligt at vurdere
effektiviteten af de nævnte regler. Der er heller ingen planer om at adressere Grecos
anbefalinger70
om manglen på bindende regler for formueangivelser og udelukkelsen af
59
Der blev afsagt seks domme i 2021 (sammenlignet med 18 i 2020) baseret på straffelovens § 122 (aktiv
bestikkelse), to domme i 2021 (sammenlignet med 14 i 2020) baseret på straffelovens § 144 (passiv
bestikkelse), fem domme i 2021 (sammenlignet med én i 2020) baseret på straffelovens § 299 (bestikkelse i
den private sektor).
60
Oplysninger modtaget fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget i Danmark.
61
Ifølge de danske myndigheder består det eksisterende IT-system af et sagsbehandlingssystem, som hverken
behandler eller afdækker statistikker over korruptionssager. Ikke desto mindre var de danske myndigheder i
stand til at fremlægge statistikker vedrørende bestikkelse i henhold til straffelovens §§ 122 og 144, jf.
fodnote 59 ovenfor.
62
Rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 6-7.
63
Embedsmænd i Danmark omfatter særlige rådgivere og højtstående tjenestemænd. Rapport om
retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 6.
64
Moderniseringsstyrelsen (2017), Vejledning om god adfærd i det offentlige. Rapport om retsstatssituationen
2020, landekapitlet om Danmark, s. 6.
65
Forvaltningsloven, kapitel 2, §§ 3-6. For de områder, der ikke er omfattet af forvaltningsloven, gælder der et
almindeligt retsprincip om uvildighed. Moderniseringsstyrelsen (2017), Vejledning om god adfærd i det
offentlige. GRECO Fifth Evaluation Round — Evaluation Report, s. 15.
66
Nye ministre får en håndbog, som ajourføres regelmæssigt, og som indeholder de vigtigste regler og
retningslinjer om integritetsrelaterede spørgsmål vedrørende regeringsarbejde, herunder regler om
bibeskæftigelse, gaver og andre fordele og interessekonflikter. Rapport om retsstatssituationen 2020,
landekapitlet om Danmark, s. 6. Ministrene har imidlertid et retligt og politisk ansvar over for Folketinget,
herunder forpligtelser med hensyn til sandfærdighed, fortrolighed, inhabilitet og interessekonflikter.
Tilsidesættelse af disse regler kan i visse tilfælde straffes i medfør af § 5 lov om ministres ansvarlighed
(ministeransvarlighedsloven) fra 1964. Denne bestemmelse anvendes meget sjældent. Rapport om
retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 7.
67
Oplysninger modtaget fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget i Danmark.
68
GRECO Fifth Evaluation Round – Compliance Report, anbefaling vii, s. 9-10.
69
Ministrenes erklæringer offentliggøres på Statsministeriets websted og er dermed underlagt Folketingets,
pressens og den brede offentligheds kontrol, og ministrene bærer det politiske ansvar for disse oplysninger
som nævnt ovenfor, se GRECO Fifth Evaluation Round – Compliance Report, s. 9-10.
70
Greco anbefaler i) at indføre en forpligtelse for regeringsmedlemmer til offentligt at indberette deres aktiver,
indtægter og finansielle interesser i regulering eller lovgivning, ii) at kvantitative data om indtægter samt
data om aktiver og væsentlige forpligtelser medtages i de finansielle erklæringer, og iii) at det overvejes at
forpligte særlige rådgivere til også regelmæssigt at oplyse om deres finansielle interesser. GRECO Fifth
Evaluation Round — Compliance Report, s. 8-9.
10
særlige rådgivere71
. Desuden rapporterer myndighederne ikke om nogen planer om at vedtage
lovgivning om indførelse af en "svingdørspolitik" for ministrene72
på trods af Grecos
holdning om, at den nuværende ramme udgør en integritetsrisiko73
, og trods en offentlig
debat om dette spørgsmål74
.
Der er ingen planer om at regulere kontakten mellem beslutningstagere og lobbyister.
Som allerede bemærket i rapporten om retsstatssituationen 2020 har interesserepræsentanter
ikke pligt til at rapportere om deres aktiviteter75
. Der er i øjeblikket ingen planer om at
vedtage regler om lobbyvirksomhed, da myndighederne ikke mener, at det er nødvendigt at
styrke reglerne76
. Ifølge Greco anbefales det at indføre regler og retningslinjer for
lobbyvirksomhed med hensyn til kontakter mellem personer i ledelsesfunktioner og
lobbyister. Generelt understregede Greco også behovet for at øge gennemsigtigheden af
kontakter og emner i forbindelse med lobbyvirksomhed for personer i ledelsesfunktioner77
.
Regeringen bebudede yderligere foranstaltninger vedrørende finansiering af politiske
partier, selv om der ikke er planlagt nogen konkret køreplan for deres vedtagelse. På
grund af den aktuelle debat78
om de mangelfulde regler om gennemsigtighed i finansieringen
af politiske partier79
er der planer om strafferetlige foranstaltninger for at håndtere situationer
med flere donationer under tærsklen (ca. 3 000 EUR i 2022), som tilsammen udgør et beløb
over tærsklen, eller gennem forskellige virksomheder, der helt eller delvist ejes af den samme
person, som delvist følger internationale anbefalinger80
. Det er på nuværende tidspunkt ikke
klart, om den nye lov også vil behandle andre udestående spørgsmål såsom anonyme
donationer til politiske partier og indførelse af sanktioner for overtrædelse af de regler, som
Greco betragter som et problem81
.
Der blev vedtaget ny lovgivning for at styrke beskyttelsen af whistleblowere, og der blev
oprettet nye indberetningskanaler. Whistleblowerloven blev vedtaget af Folketinget den
24. juni 202182
og trådte i kraft den 17. december 2021 med henblik på at gennemføre EU's
whistleblowerdirektiv83
. Loven omfatter alvorlige overtrædelser af lovgivningen, herunder
både national lovgivning og EU-lovgivning. Der er oprettet en generel ekstern
71
Oplysninger modtaget fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget i Danmark. Danmark mener, at
den ikkebindende karakter og manglen på kvantitative data skaber en rimelig balance mellem
gennemsigtighed og ministrenes privatliv, og at særlige rådgivere har pligt til at indberette potentielle
interessekonflikter til departementschefen for deres ministerium eller deres leder, se GRECO Fifth
Evaluation Round – Compliance Report, anbefaling viii, s. 9-10.
72
Skriftligt bidrag fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i forbindelse med landebesøget.
73
GRECO Fifth Evaluation Round – Evaluation Report, s. 8.
74
Altinget (2022), Hækkerups skift kalder på demokratisk selvransagelse, Altinget (2022), Hækkerups exit
genantænder debat om interessekonflikt: Her er de toppolitikere, der tog svingdøren før ham, TV 2 (2022),
Derfor er tidligere ministre så attraktive for erhvervslivet.
75
Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Danmark, s. 7-8.
76
Oplysninger modtaget fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i forbindelse med landebesøget i Danmark.
77
GRECO Fifth Evaluation Round on Denmark – Compliance Report, s. 7-8.
78
Politiken (2021), Bredt flertal i Folketinget vil stramme regler og forbyde Britt Bager-finten.
79
Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Danmark, s. 8. Politiken (2022), Venstre holdt
modtagere af partistøtte hemmelige: "Hvis vi andre udfyldte formularer fra Skat eller andre myndigheder på
samme måde, så ville vi ikke slippe godt fra det".
80
Skriftligt bidrag fra justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
81
GRECO Third Evaluation Round – Addendum to the second compliance report on Denmark.
82
Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.
83
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der
indberetter overtrædelser af EU-retten.
11
indberetningskanal i Datatilsynet84
. Siden den 17. december 2021 har Datatilsynet modtaget
45 indberetninger om whistleblowing85
. Tilsynet har fået tildelt yderligere midler for at sikre
dets kapacitet til at drive denne kanal86
. Desuden er der oprettet to særlige eksterne
indberetningskanaler for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste87
.
Oprettelsen af de særlige eksterne indberetningskanaler påvirker ikke whistleblowerens ret til
at benytte den generelle eksterne indberetningskanal, der er etableret i Datatilsynet, men
whistleblowere fra tjenesterne opfordres til at benytte de eksterne kanaler, der er etableret i
ministerierne88
. For at sikre korrekt gennemførelse har Justitsministeriet offentliggjort
vejledninger til private og offentlige organisationer og whistleblowere89
.
Der er ikke indført nogen specifik overvågning af covid-19-pandemiens indvirkning på
foranstaltningerne, f.eks. inden for offentlige udbud. Virkningen af den nye bestemmelse,
der blev tilføjet til straffeloven i april 2020, og som fordoblede straffen for en række
forbrydelser i forbindelse med foranstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på covid-19-
pandemien90
, er endnu ikke blevet vurderet. Sideløbende hermed var behovet for en nøje
overvågning af reglerne, navnlig vedrørende offentlige udbud, der blev gennemført under
covid-19-pandemien, genstand for offentlig debat91
. National enhed for Særlig Kriminalitet
modtog mere end 450 sager vedrørende mistanke om svig i forbindelse med de
foranstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på pandemien92
. Sideløbende hermed
foretager Rigsrevisionen i øjeblikket revisioner af gennemførelsen af foranstaltninger, der
blev gennemført i 2021, og som opfølgning på de revisioner, der blev gennemført i 202093
.
III. MEDIEPLURALISME OG MEDIEFRIHED
Grundloven udgør den overordnede ramme for beskyttelse af ytringsfriheden. De opgaver,
der hører under den nationale medietilsynsmyndighed, Radio- og tv-nævnet, samt dens
organisatoriske struktur og forretningsorden er fastsat ved lov94
. Afledt ret indeholder også
garantier for public service-radio- og tv-selskabernes uafhængighed95
. Der findes ingen
specifik lovgivning vedrørende gennemsigtighed i medieejerskab, tildeling af statslig
annoncering, redaktionel uafhængighed eller ejerskab af medievirksomheder. Aktindsigt
84
Webstedet for whistleblowerkanalen i Datatilsynet findes på engelsk, https://whistleblower.dk/english.
85
Oplysninger modtaget fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget i Danmark. Datatilsynet (2022),
Whistleblowerordning fylder et halvt år.
86
Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 14.
87
Dette sker for at sikre korrekt håndtering af indberetninger vedrørende efterretningstjenesterne, som
sandsynligvis vil omfatte fortrolige oplysninger. De to kanaler er placeret i henholdsvis Justitsministeriet og
Forsvarsministeriet.
88
Skriftligt bidrag fra justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
89
Justitsministeriet (2021), Whistleblowing.
90
Se også rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 9. Interessenter som f.eks. Den
Danske Dommerforening har kritiseret dette, da det fjerner dommernes skønsbeføjelser til at overveje
individuelle omstændigheder i en sag.
91
Politiken (2022), "Det er helt, helt galt, hvad der foregår": Kviktests for 2 milliarder skattekroner er købt
uden udbud.
92
Skriftligt bidrag fra politiet i forbindelse med landebesøget.
93
Oplysninger modtaget fra Rigsrevisionen i forbindelse med landebesøget i Danmark.
94
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, bekendtgørelse om forretningsordenen for Radio- og tv-nævnet og
forvaltningsloven.
95
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om
ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
12
reguleres ved lov om offentlighed i forvaltningen fra 2014. Direktivet om audiovisuelle
medietjenester96
er blevet gennemført97
.
Det eksisterende selvregulerende mediesystem er ved at blive vurderet med henblik på
eventuelle fremtidige ajourføringer. I maj 2022 bebudede regeringen den nye politiske
medieaftale for 2022-2025 bestående af forskellige politiske initiativer98
. Et af initiativerne
vedrører undersøgelse af Pressenævnets fremtidige rolle og en eventuel oprettelse af en ny
medieombudsmand til støtte herfor. Ombudsmanden kunne være baseret på den svenske
model og kunne undersøge sager af egen drift og bidrage til god journalistisk praksis gennem
meningsdannelse, medieetiske debatter og initiativer. Det fremgår af medieaftalen, at det er
hensigten at nedsætte et udvalg med repræsentanter for medieindustrien, eksperter og andre,
der skal fremsætte anbefalinger i denne henseende med henblik på efterfølgende politiske
drøftelser99
. Hvis ombudsmandens stilling oprettes, har interessenterne gjort gældende, at det
vil være vigtigt, at ombudsmanden udnævnes af mediebranchen og ikke af regeringen for at
sikre mediernes redaktionelle uafhængighed100
.
Der er tradition for en stærk redaktionel uafhængighed. I henhold til medieloven skal alle
nyhedsmedier — udsendelser, trykte medier og onlinepresse — have en ansvarlig redaktør,
der er bemyndiget til at træffe endelig afgørelse om det pågældende indhold101
. Der er ingen
specifikke retlige garantier med hensyn til redaktionel uafhængighed102
. I praksis anses dette
ikke for at være noget større problem103
, og det selvregulerende organ har hidtil haft held til
at sikre de danske nyhedsmediers redaktionelle autonomi104
, selv om MPM 2022 giver nogle
eksempler på parlamentariske partier, der udøver indflydelse.105
Det forhold, at de fleste
aviser i Danmark ejes af grundlæggerne, kan tjene som beskyttelse mod kommercielt pres fra
ejerne106
. Medieaftalen har til hensigt at undersøge mulighederne for at ajourføre den
nuværende ramme for medieansvar, så den passer til virkeligheden i de digitale medier,
herunder influenceres ansvar for det indhold, de uploader online107
.
Public service-mediernes uafhængighed er fastsat ved lov. I Danmark er der to public
service-radio/tv-selskaber, Danmarks Radio (DR) og det regionale tv-selskab TV 2. I henhold
til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og yderligere regulering i forbindelse med loven er
96
Fuldstændig gennemførelse af direktiv (EU) 2018/1808 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning
af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester
(direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold blev meddelt
Kommissionen den 18. september 2020.
97
Danmark indtager en andenplads i det internationale pressefrihedsindeks for 2022 fra Journalister uden
Grænser sammenlignet med en fjerdeplads i det foregående år.
98
Kulturministeriet (2022), Medieaftale for 2022-2025.
99
Ibid, s. 13.
100
Oplysninger modtaget fra Danmarks Journalistforbund i forbindelse med landebesøget i Danmark,
Journalisten (2022), Regeringens forslag har vakt bekymring — men i Sverige har staten ingen magt over
medieombudsmanden.
101
Medieansvarsloven — Lovbekendtgørelse nr. 1719 af 27.12.2018, §§ 3 og 5.
102
Observatoriet for mediepluralisme 2022, landerapporten for Danmark, s. 8-9, 16 og 28.
103
Oplysninger modtaget fra Danske Medier, Dansk Journalistforbund og Pressenævnet i forbindelse med
landebesøget i Danmark.
104
Observatoriet for mediepluralisme 2022, landerapporten for Danmark, s. 17.
105
Observatoriet for mediepluralisme 2022, landerapporten for Danmark, s. 16-17.
106
Blach-Ørsten, M., Burkal, R., Mayerhöffer, E. og Willig, I. (2021), Denmark: High media independence and
informal democratic traditions in the newsroom. I J. Trappel og T. Tomaz (Eds.), The Media for Democracy
Monitor 2021: How leading news media survive digital transformation (Vol. 2), s. 155.
107
Kulturministeriet (2022) Medieaftale for 2022-2025, s. 13.
13
de danske public service-medier organiseret som uafhængige medievirksomheder, og staten
kan ikke gribe ind i deres programvirksomhed eller administrative og økonomiske
forvaltning108
. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, Regionsrådet, Europa-
Parlamentet eller kommunalbestyrelserne må ikke være medlemmer af deres respektive
øverste ledelses- og tilsynsråd109
. Forholdet mellem public service-medier og regeringen er
også styret af et armslængdeprincip, som betyder, at hverken politikere eller Kulturministeriet
bør gribe ind i public service-mediernes beslutninger, når de generelle regler er blevet
fastlagt, eller handle som smagsdommere110
. Princippet har til formål at forhindre politikere i
at blande sig i redaktionelle drøftelser og den daglige praksis111
og anses for at resultere i en
lavrisikoscore for uafhængig public service-medieforvaltning og -finansiering112
. De danske
public service-medier rapporterer ikke om problemer med deres uafhængighed, men
identificerer digital omstilling og store teknologivirksomheder, der lejlighedsvis fjerner
public service-medieindhold fra deres digitale distributionstjenester uden behørig forklaring,
som en kilde til udfordringer113
. DR og TV 2 overvåges begge af Radio- og tv-nævnet, som
regelmæssigt afgiver udtalelser om radio- og tv-selskabernes udtalelser om gennemførelsen
af public service-kontrakter og om tilladelser til at udbyde public service-programmer114
. I
medieaftalen for 2022-2025 forudses en finansiel styrkelse af DR i de kommende år115
.
En eventuel revision af loven om offentlighed i forvaltningen drøftes fortsat. Som anført i
retsstatsrapporterne fra 2020 og 2021116
er loven om offentlighed i forvaltningen, hvori
fastsættes regler for alle offentlige forvaltningsorganer og ministerier om aktindsigt i
oplysninger og dokumenter, fortsat underlagt visse begrænsninger på offentlig og
journalistisk adgang til specifikke statslige sagsakter, navnlig myndighedernes interne
arbejdsdokumenter og dokumenter, som udveksles på et tidspunkt, hvor en minister har brug
for embedsværkets rådgivning117
. Der pågår i øjeblikket forhandlinger, som Folketinget har
givet mandat til118
, om en eventuel politisk aftale om at begrænse anvendelsen af nogle af
disse undtagelser i henhold til loven, hvilket kan bevirke, at grundlaget for visse politiske
aftaler holdes fortroligt119
. Der er ikke offentliggjort nogen foreslået løsning eller tidsplan120
.
108
Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 20.
109
§ 16, stk. 3, nr. 4), og § 36, stk. 2, i LBK nr. 1350 af 04/09/2020. Bekendtgørelse af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
110
Kulturministeriet (2012), Quadrennial periodic report on measures to protect and promote the diversity of
cultural expressions — Denmark, s. 3-4. Skriftligt bidrag fra Radio- og tv-nævnet i forbindelse med
landebesøget.
111
Blach-Ørsten, M., Burkal, R., Mayerhöffer, E. og Willig, I. (2021), Denmark: High media independence and
informal democratic traditions in the newsroom. I J. Trappel og T. Tomaz (Eds.), The Media for Democracy
Monitor 2021: How leading news media survive digital transformation (Vol. 2), s. 167.
112
Observatoriet for mediepluralisme 2022, landerapporten for Danmark, s. 16 og 18.
113
Skriftligt bidrag fra Danmarks Radio i forbindelse med landebesøget.
114
§ 39, stk. 1, nr. 3), i lov nr. 2212 af 29/12/2020 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
115
Kulturministeriet (2022), Medieaftale for 2022-2025, s. 6.
116
Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Danmark, s. 10. Rapport om retsstatssituationen
2021, landekapitlet om Danmark, s. 10.
117
§§ 19-33 og § 35 i offentlighedsloven.
118
Folketingsbeslutning (2021) om indkaldelse til forhandlinger om offentlighedsloven, Rapport om
retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 10.
119
I henhold til anbefaling CM/Rec(2002)2 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om aktindsigt
i officielle dokumenter kan medlemsstaterne begrænse retten til aktindsigt i officielle dokumenter, når den er
fastsat præcist i lovgivningen, er nødvendig i et demokratisk samfund og står i et rimeligt forhold til et af de
anførte mål.
120
Oplysninger modtaget fra Justitsministeriet, Danske Medier, Dansk Journalistforbund og Pressenævnet i
forbindelse med landebesøget i Danmark.
14
Folketingets Ombudsmand oplyser, at sager om aktindsigt er et af de områder af klager, der
vokser hurtigt. I 2021 modtog Ombudsmanden 399 klager vedrørende aktindsigt, hvilket var
en stigning på over 100 klager i forhold til 2020121
.
Der er iværksat en handlingsplan for journalisters sikkerhed, og straffeloven er blevet
ændret for at indføre strengere straffe for trusler mod ytringsfriheden. I juni 2022
offentliggjorde Dansk Journalistforbund, Danske Medier, International Media Support,
UNESCO Danmark, Justitsministeriet og Kulturministeriet en national handlingsplan for
journalisters sikkerhed122
. Formålet med planen er at gøre det lettere for journalister at
rapportere om chikane og trusler. Desuden blev straffeloven i december 2021 ændret for at
gøre det til en skærpende omstændighed, når en trussel har til formål at forhindre offeret i at
gøre brug af sin ytringsfrihed123
. Loven hjælper borgerne med at deltage i den offentlige
debat på de sociale medier og gælder også for journalister. I MPM 2022 vurderes det, at der i
Danmark er en meget lav risiko hvad angår beskyttelsen af ytringsfriheden, selv om det er
vanskeligere at vurdere risiciene online124
, og der er rapporteret om to hændelser vedrørende
journalisters evne til at offentliggøre specifikke typer oplysninger. I december 2021
offentliggjorde Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og
journalisters sikkerhed en ny varsling for Danmark vedrørende møder mellem de danske
efterretningstjenester (PET og FE) og tre danske medievirksomheder, hvor
efterretningstjenesterne havde advaret mod ulovlig videregivelse af fortrolige oplysninger
efter anholdelsen af fire efterretningsofficerer, der var anklaget for lækager125
. Den danske
stat har præciseret, at handlingen var berettiget i lyset af straffeloven126
. Danske medieaktører
peger også på en strategisk retssag mod offentligt engagement (SLAPP) i Danmark, hvor
forretningsfolk anlagde sag mod en journalist og et dagblad for en række kritiske artikler,
men senere henlagde sagen127
. Som led i den offentlige debat om sagen skrev formanden for
Advokatrådet i Danmark en erklæring, hvori han understregede behovet for uafhængige
medier og opfordrede advokater til at passe på SLAPP-sager og nøje overveje, om der skulle
anlægges sag mod journalister og medier128
.
IV. ANDRE INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE DEMOKRATISK KONTROL OG
BALANCE
Danmark har et parlamentarisk etkammersystem, hvor både regeringen og
folketingsmedlemmerne kan fremsætte lovforslag, selv om det som hovedregel er regeringen,
der fremsætter dem. Da der ikke findes en forfatningsdomstol, kan alle domstole foretage en
121
Folketingets Ombudsmand (2022), Beretning 2021, s. 6.
122
Dansk Journalistforbund (2022), Dansk handlingsplan for sikkerhed for journalister.
123
Input fra regeringen til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 20, lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 1,
stk. 5.
124
Observatoriet for mediepluralisme 2022, landerapporten for Danmark, s. 10. Der er ingen forlydender om, at
journalister er blevet dræbt, overfaldet eller vilkårligt arresteret.
125
Europarådet, platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed, Danmark. Også
fremhævet i bidraget fra Institut for Menneskerettigheder via ENNHRI til rapporten om retsstatssituationen
2022.
126
Europarådet, platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed, Danmark, Svar fra
de danske myndigheder (21. marts 2022).
127
Journalisten (2022), Sagsøgere droppede millionsag mod Jonas. Oplysninger modtaget fra Pressenævnet,
Danske Medier og Dansk Journalistforbund i forbindelse med landebesøget i Danmark.
128
Advokatrådet (2022), Advokatrådet mener: Advokater skal passe på SLAPP-sager.
15
efterfølgende kontrol af forfatningsmæssigheden i konkrete sager129
. Folketingets
Ombudsmand fører tilsyn med afgørelser truffet af offentlige myndigheder, og Institut for
Menneskerettigheder kontrollerer overholdelsen af de grundlæggende rettigheder.
Retningslinjerne fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen er generelt blevet
overholdt på trods af en stigning i lovgivningsaktiviteterne i 2021. I 2021 oplevede
Folketinget en betydelig stigning i lovgivningsarbejdet130
. Dette skete efter en aftale mellem
Folketinget og regeringen i 2020 om at begrænse antallet af lovforslag og forslag som følge
af covid-19-pandemien131
. Som anført i rapporten om retsstatssituationen 2021 blev der i en
betænkning fra Retsudvalget fra marts 2021132
foreslået en række retningslinjer for
anvendelse af hasteprocedurer133
. Den fremhæver også betydningen af at underkaste alle
forslag, herunder hasteforslag, en offentlig høring. Efter en periode i 2020-2021 med øget
brug af hasteprocedurer falder andelen af hasteprocedurer langsomt134
. Siden vedtagelsen af
Udvalget for Forretningsordenens beretning i marts 2021 har Folketinget fremlagt og
vedtaget 27 lovforslag efter hasteproceduren, som generelt opfylder de formelle krav i
retningslinjerne135
. Selv om den generelle ramme for høring af interessenter anses for at være
robust136
, har nogle interessenter fortsat gjort opmærksom på kortere høringsperioder, der kan
begrænse muligheden for at deltage for civilsamfundsorganisationer med færre ressourcer137
.
En regeringsrapport om anvendelsen af den nye epidemilov var genstand for en
offentlig høring. Som anført i rapporten om retsstatssituationen 2021 blev der den 23.
februar 2021 vedtaget en ny epidemilov, der i højere grad inddrager Folketinget i
håndteringen af covid-19 og andre fremtidige epidemier138
. Inden regeringen udsteder en
bekendtgørelse om områder, der er omfattet af epidemiloven, skal den i henhold til denne lov
forelægges Folketingets Epidemiudvalg139
. I tilfælde af umiddelbar fare for eller trusler mod
folkesundheden kan høringen af dette udvalg udsættes til efter udstedelsen af
129
Dette sker sjældent, og der har kun været ét tilfælde, hvor Højesteret i 1999 besluttede at undlade at anvende
en lov, fordi den var grundlovsstridig, Tvind-sagen, U 1999.841 H.
130
For perioden oktober 2020 til oktober 2021 blev der indgivet 259 forslag til Folketinget, hvilket er det
højeste antal i de sidste ti år. Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 22, og skriftligt
bidrag fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen i forbindelse med landebesøget.
131
Oplysninger modtaget fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen under landebesøget.
132
Udvalget for Forretningsordenen (2021), Beretning om hastebehandling af regeringens lovforslag.
133
Lovforslaget bør indeholde en udløbsklausul, der fører til, at en retsakt ophører med at finde anvendelse,
medmindre Folketinget inden denne dato har vedtaget en revision af den relevante bestemmelse. Der er dog
undtagelser fra anvendelsen af udløbsklausulen, f.eks. er den ikke nødvendig, når virkningen af lovgivningen
i henhold til dens indhold er begrænset, eller specifikke, velbegrundede omstændigheder kræver, at der ikke
foreligger en udløbsklausul. Hvis der ikke har været nogen høring på grund af ekstraordinære
omstændigheder, skal Folketinget desuden have en forklaring på de relevante omstændigheder. Skriftligt
bidrag fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
134
Folketingets mødeår løber fra den første tirsdag i oktober til den første tirsdag i oktober det efterfølgende år.
I denne forbindelse er det også værd at bemærke, at perioderne oktober 2019 til oktober 2020 og oktober
2020 til oktober 2021 var præget af en stigning i antallet af love, der blev vedtaget efter hasteproceduren,
dvs. inden for 30 dage efter deres forslag, navnlig på grund af covid-19-krisen (henholdsvis 22 % og 14 %).
I perioden oktober 2021 til 7. april 2022 synes andelen af hasteprocedurer (5 %) at vende tilbage til det
sædvanlige niveau (mellem 3 % og 5 % mellem 2012 og 2019). Input fra Danmark til rapporten om
retsstatssituationen 2022, s. 22, og skriftligt bidrag fra Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
135
Skriftligt bidrag fra justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
136
Rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 12.
137
Bidrag fra Det Europæiske Borgerforum til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 4.
138
Rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 12.
139
§ 9, stk. 1, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021.
16
bekendtgørelsen, men høringen skal finde sted så tidligt som muligt derefter140
. Denne
undtagelse er ikke blevet anvendt141
. I oktober 2021 sendte regeringen en rapport om
anvendelsen af den nye epidemilov til Folketinget142
. I rapporten drøftes de offentlige
myndigheders erfaringer med anvendelsen af loven, f.eks. virkningen af begrænsningen af
bekendtgørelser til fire uger eller erfaringerne med anvendelsen af reglerne om automatiske
lokale nedlukninger. Efterfølgende forelagde regeringen i februar 2022 Folketinget svarene
på den rapport, der blev modtaget i forbindelse med den offentlige høring. Interessenterne har
hilst revisionen velkommen, men har bl.a. kommenteret sammensætningen af
Epidemikommissionen eller deres erfaringer med offentlige høringer143
. Sundhedsministeren
har drøftet rapporten og svarene fra den offentlige høring med Folketingets parter og
forventes at forberede en ændring af forretningsordenen for Epidemikommissionen, som vil
blive gjort til genstand for en offentlig høring144
. Folketingets Ombudsmand har modtaget ca.
100 klager over regeringsforanstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien145
.
Højesteret har ikke undersøgt sager, der anfægtede regeringens foranstaltninger som reaktion
på covid-19-pandemien146
.
Det første eksempel på den nye granskningskommissions procedure var behandlingen
af afgørelsen om aflivning af mink og forelæggelsen af kommissionens rapport for et
udvalg i Folketinget den 30. juni 2022. Som anført i rapporten om retsstatssituationen 2021
vedtog Folketinget i april 2021 lovgivning om indførelse af et nyt system med
granskningskommissioner147
med mulighed for at nedsætte underudvalg under Folketingets
kontrol med henblik på at foretage en mere målrettet undersøgelse af specifikke spørgsmål
inden for 12 måneder148
. Den første kommission af denne art blev oprettet for at undersøge
regeringens handlinger i forbindelse med aflivningen af mink, herunder om der var et
tilstrækkeligt retsgrundlag for beslutningen149
. Granskningskommissionen gennemførte en
række høringer med deltagelse af statsministeren og en række regeringsmedlemmer150
. Dens
mandat blev yderligere udvidet i november 2021151
til at omfatte politiets outreachaktiviteter
ved hjælp af såkaldte "action cards". Den 30. juni 2022 afleverede kommissionen sin rapport
140
Hvis udvalget gør indsigelse, skal regeringen ophæve bekendtgørelsen. § 9, stk. 2, i epidemiloven, lov nr.
285 af 27. februar 2021.
141
Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 23.
142
Sundhedsministeriet (2021), Rapport til Folketinget om anvendelsen af epidemiloven.
143
Folketinget (2022), Resumé af høringen og høringssvar vedrørende Sundhedsministeriets udtalelse om
anvendelsen af epidemiloven fra sundhedsministeren.
144
Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 23, og oplysninger modtaget af
Justitsministeriet i forbindelse med landebesøget.
145
Typerne af klager vedrørte en række spørgsmål, såsom journalisters adgang til oplysninger,
vaccinationsrammer, eller om børn bør tilbydes vacciner. Folketingets Ombudsmand gennemførte også
undersøgelser af egen drift, f.eks. hvordan restriktionerne i forbindelse med covid-19-pandemien blev
anvendt i fængsler. Folketingets Ombudsmand (2022), Beretning 2021, s. 5, og oplysninger modtaget fra
Folketingets Ombudsmand i forbindelse med landebesøget.
146
Oplysninger modtaget fra Højesteret i forbindelse med landebesøget.
147
Lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven.
148
Regeringen er derimod ansvarlig for undersøgelseskommissioner. Se også rapport om
retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 13.
149
Minkkommissionen (2021), Kommissorium.
150
Dette har omfattet finansministeren, justitsministeren og sundhedsministeren. Minkkommissionen (2022),
Høringer.
151
Minkkommissionen (2021), Kommissorium.
17
til Folketingets Granskningsudvalg152
, som den 5. juli 2022 bakkede op om kommissionens
konstateringer vedrørende statsministeren og en tidligere minister153
.
Rigsretten har afsagt en vigtig dom vedrørende en tidligere ministers ansvar. Rigsretten
består af op til 15 højesteretsdommere og det samme antal medlemmer, der vælges af
Folketinget154
. I henhold til lov om ministres ansvarlighed kan en minister straffes, hvis han
forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven
eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed155
. I december 2021 afsagde
Rigsretten dom i sagen mod en tidligere minister156
. Domme afsagt af Rigsretten er meget
sjældne, og siden den blev oprettet i 1849, har der kun været seks rigsretssager (den seneste
var i 1995)157
.
Folketingets Ombudsmand og Institut for Menneskerettigheder mener, at
myndighederne samarbejder effektivt med dem og følger op på deres anbefalinger.
Folketingets Ombudsmand har tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver158
, men
tendensen til et stigende antal klager kan udgøre en udfordring i fremtiden159
. Med hensyn til
klager modtaget i 2021160
har de siden covid-19-pandemien oftere omhandlet forsinkelser i
behandlingen af forvaltningssager. Undersøgelser af egen drift har især fokuseret på
behandlingen af familieretlige spørgsmål og anmodninger om aktindsigt161
. Folketingets
Ombudsmand har ikke oplevet hindringer eller afslag på at samarbejde fra de offentlige
myndigheders side og mener, at Ombudsmandens henstillinger er i gang med at blive
gennemført162
. Institut for Menneskerettigheder, som er en uafhængig national
menneskerettighedsinstitution med A-status, oplyser, at de offentlige myndigheder er
152
Minkkommissionen (2022), Granskningskommissionen har afleveret sin beretning.
153
DR (2022), Mette Frederiksen får en næse for sin rolle i minksagen, TV 2 (2022), Mette Frederiksen får
officielt næse.
154
De politisk valgte medlemmer forventes at tilføre deres politiske erfaring til vurderingen af sager mod
ministre. De kan ikke være medlemmer af Folketinget. I den foreliggende sag var der kun 26 dommere, fordi
to højesteretsdommere havde erklæret sig inhabile, og antallet af politisk valgte medlemmer blev nedjusteret
tilsvarende. Folketinget (2022), Rigsretten, og oplysninger modtaget fra Højesteret under landebesøget.
155
§ 5, stk. 1, i lov om ministeriel ansvarlighed.
156
Den tidligere minister blev fundet skyldig i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 at have
indledt og opretholdt adskillelse af asylansøgende ægtefæller og samlevende par, hvor mindst en af parterne
var under 18 år, i strid med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention og i strid med
almindelige forvaltningsretlige principper. Rigsretten, dom af 13. december 2021, s. 143-144. Rigsretten
(2021), Rigsretten har afsagt dom i sagen mod fhv. minister Inger Støjberg.
157
Folketinget (2022), Rigsretten.
158
Folketinget afsatte ca. 12,5 mio. EUR (93,3 mio. DKK) i årlig finansiering til Ombudsmandsinstitutionen i
2021. Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 25.
159
Ifølge Ombudsmandens oplysninger for 2021 behandlede institutionen i alt 5 587 sager, hvoraf ca. 14 %
førte til en undersøgelse (815 sager, heraf 200 fulde undersøgelser og 615 afkortede undersøgelser). Ud af de
200 fulde undersøgelser har 78 ført til kritik eller henstillinger. I 2021 indledte Folketingets Ombudsmand
5 643 sager, hvilket er det næsthøjeste antal i dette organs historie og lige under det rekordhøje antal 5 912
sager i 2020. Folketingets Ombudsmand (2022), Beretning 2021, s. 8 og 72, og oplysninger modtaget fra
Folketingets Ombudsmand i forbindelse med landebesøget.
160
Folketingets Ombudsmand (2022), Beretning 2021, s. 6-8.
161
I 2021 indledte Ombudsmanden af egen drift en undersøgelse af Familieretshusets sagsbehandlingstid i sager
om overvåget samvær efter dom og midlertidigt samvær. Ombudsmanden har også holdt øje med
myndighedernes sagsbehandlingstider for besvarelse af aktindsigtsanmodninger fra journalister og andre
borgere. Folketingets Ombudsmand (2022), Beretning 2021, s. 6.
162
Oplysninger modtaget fra Folketingets Ombudsmand under landebesøget.
18
tilbøjelig til at tage nøje hensyn til instituttets anbefalinger163
. Instituttet mener at have
tilstrækkelige ressourcer164
.
Den 1. januar 2022 havde Danmark tre ledende domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, der afventede fuldbyrdelse165. På det tidspunkt var
Danmarks andel af ledende domme fra de seneste ti år, som stadig afventede fuldbyrdelse, på
60 %, og den gennemsnitlige tid, hvor dommene havde afventet fuldbyrdelse, var kun seks
måneder166
. Førstnævnte skyldes, at der i denne periode kun blev afsagt fem domme fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Danmark, hvoraf tre er blevet endelige i løbet
af de sidste to år og endnu ikke er fuldbyrdet167
. Den 1. juli 2022 er antallet af ledende
domme, der afventer fuldbyrdelse, fortsat tre168
.
Civilsamfundets råderum i Danmark er fortsat åbent med en solid ramme for
inddragelse af civilsamfundsorganisationer. Civilsamfundets råderum i Danmark betragtes
fortsat som åbent169
med solide mekanismer til inddragelse af civilsamfundsorganisationer170
.
I november 2021 blev regeringspartierne enige om at fordele ca. 115 mio. EUR (860,5 mio.
DKK) over de næste fire år til sektoren for social-, sundheds- og arbejdsmarkederne, som
også omfatter en civilsamfundsstrategi for perioden 2022-2025 for ovennævnte sektorer171
.
Institut for Menneskerettigheder har udtrykt bekymring over forbuddet mod at modtage
donationer fra visse fysiske personer og juridiske enheder172
og lovforslaget om indførelse af
muligheden for, at politiet kan nedlægge forbud mod forsamlinger på et sted for at opretholde
163
Bidrag fra Institut for Menneskerettigheder via ENNHRI til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 2, og
oplysninger modtaget fra Institut for Menneskerettigheder i forbindelse med landebesøget.
164
Oplysninger modtaget fra Institut for Menneskerettigheder i forbindelse med landebesøget.
165
Europarådets Ministerkomité fører tilsyn med vedtagelsen af de nødvendige foranstaltninger til fuldbyrdelse
af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme. Det er komitéens praksis at samle sager mod en
stat, der kræver lignende fuldbyrdelsesforanstaltninger, navnlig generelle foranstaltninger, og behandle dem i
fællesskab. Den første sag i samlingen udpeges som den ledende sag for så vidt angår tilsynet med de
generelle foranstaltninger og gentagne sager inden for koncernen, når det vurderes, at alle mulige
individuelle foranstaltninger, der er nødvendige for at give klageren erstatning, er truffet.
166
Alle tal er beregnet af det europæiske gennemførelsesnetværk og er baseret på antallet af sager, der betragtes
som verserende på den årlige skæringsdato den 1. januar 2022. Se bidrag fra det europæiske
gennemførelsesnetværk til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 38.
167
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 15. september 2020, Aggerholm mod Danmark,
45439/18, har afventet fuldbyrdelse siden 2020, og domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols af 9. juli 2021, M.A. mod Danmark, 6697/18, og af 7. december 2021, Savran
mod Danmark 57467/15, har begge afventet fuldbyrdelse siden 2021.
168
Data ifølge Europarådets onlinedatabase (HUDOC).
169
CIVICUS' rating, som er en skala med fem kategorier: åben, indsnævret, obstrueret, undertrykt og lukket.
170
Rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark, s. 14.
171
Civilsamfundsstrategien har til formål at støtte frivillige organisationer ved at fokusere på et styrket
samarbejde med civilsamfundet om udvikling af velfærdsløsninger. Nogle civilsamfundsorganisationer anser
dog den foreslåede finansieringsmodel for at være usikker. Tidligere har civilsamfundsorganisationerne søgt
om støtte, mens der under det nuværende system tildeles faste beløb. Nogle organisationer er bekymrede for,
om de vil få tildelt tilstrækkelige midler. Denne finansiering har erstattet regeringernes tidligere sociale
investeringsfond (Satspuljen). Franet (2022), Country research — Legal environment and space of civil
society organisations in support fundamental rights — Denmark, s. 3.
172
I marts 2021 indførte lovgivningen et forbud mod at modtage donationer fra visse fysiske personer og
juridiske enheder, hvilket gav anledning til visse betænkeligheder hos Institut for Menneskerettigheder og
interessenter på grund af en risiko for vilkårlighed i anvendelsen heraf. I marts 2022 blev en første person
føjet til listen over forbudte donorer. Rapporten om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark,
s. 14, og oplysninger modtaget fra Institut for Menneskerettigheder under landebesøget.
19
den offentlige orden173
. Selv om civilsamfundet var stærk modstander af
forsamlingsforbuddet i forslaget om "Sikkerhed for alle danskere", som i sidste ende blev
forkastet af Folketinget i juni 2021, mener interessenterne, at det viser, at der er behov for
øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen af lovforslag, navnlig i
forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, som kan have en negativ indvirkning på
civilsamfundets råderum174
.
173
Bidrag fra Institut for Menneskerettigheder via ENNHRI til rapporten om retsstatssituationen 2022, s. 3.
174
Franet (2022), Country research — Legal environment and space of civil society organisations in supporting
fundamental rights — Denmark, s. 5, bidrag fra Institut for Menneskerettigheder via ENNHRI til rapporten
om retsstatssituationen 2022, s. 3, bidrag fra Det Europæiske Borgerforum til rapporten om
retsstatssituationen 2022, s. 3, og skriftligt bidrag fra Nyt Europa i forbindelse med landebesøget.
20
Bilag I: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge*
* Listen over indkomne bidrag i forbindelse med høringen om rapporten om retsstatssituationen 2022
kan findes på https://ec.europa.eu/info/publications/2022-rule-law-report-targeted-stakeholder-
consultation_en.
Advokatsamfundet (2021), Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven, https://www.advokatsamfundet.dk/om-
advokatsamfundet/advokatradet/horingssvar-liste/2021/2021-2747-strafferetsudvalget.
Advokatsamfundet (2022), Advokatrådet mener: Advokater skal passe på SLAPP-sager,
https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/nyheder/2022/advokatradet-mener-advokater-skal-
passe-pa-slapp-sager/.
Advokatrådet (2022), Kommentar: Lange ventetider må ikke ødelægge tilliden til retssystemet,
https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/nyheder/2022/kommentar-lange-ventetider-ma-
ikke-odelaegge-tilliden-til-retssystemet/.
Altinget (2022), Partier vil forhandle om domstolenes økonomi: "Det er jo ingen naturlov, at
aftalen skal være administrativ", https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artikel/partier-vil-
forhandle-om-domstolenes-oekonomi-det-er-jo-ingen-naturlov-at-aftalen-skal-vaere-administrativ.
Altinget (2022), Hækkerups exit genantænder debat om interessekonflikt: Her er de toppolitikere,
der tog svingdøren før ham, https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/haekkerups-exit-
genantaender-debat-om-interessekonflikt-her-er-de-toppolitikere-der-tog-svingdoeren-foer-ham.
Altinget (2022), Hækkerups skift kalder på demokratisk selvransagelse,
https://www.altinget.dk/artikel/haekkerups-skift-kalder-paa-demokratisk-selvransagelse.
Blach-Ørsten, M., Burkal, R., Mayerhöffer, E. og Willig, I. (2021). Denmark: High media
independence and informal democratic traditions in the newsroom. In J. Trappel og T. Tomaz (Eds.),
The Media for Democracy Monitor 2021: How leading news media survive digital transformation
(Vol. 2), s 167. Nordicom, Göteborg Universitet https://doi.org/10.48335/9789188855428-4.
Berlingske Tidende (2022), Kommentar: Lange ventetider må ikke ødelægge tilliden til
retssystemet, https://www.berlingske.dk/kommentarer/lange-ventetider-oedelaegger-tilliden-til-
retssystemet.
Centret for Mediepluralisme og Mediefrihed (2022), Media pluralism monitor 2022 — country report
on Denmark.
CEPEJ (2021), Study on the functioning of the judicial systems in the EU Member States.
Civicus, Monitor tracking civic space — Denmark https://rsf.org/en/denmark.
Danmarks Radio (2022), Skriftligt bidrag fra Danmarks Radio til rapporten om retsstatssituationen
2022 i forbindelse med landebesøget.
Dansk Journalistforbund (2022), Dansk handlingsplan for sikkerhed for journalister,
https://journalistforbundet.dk/nyhed/ny-faelles-dansk-handlingsplan-journalisters-sikkerhed.
Datatilsynet (2022), Whistleblowerordning fylder et halvt år, https://www.datatilsynet.dk/presse-og-
nyheder/nyhedsarkiv/2022/jun/whistleblowerordning-fylder-et-halvt-aar.
Den danske regering (2020), Oplæg til aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2024, Justitsministeriet, https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2020/08/trygheden_foerst_final-a.pdf.
Den danske regering (2021), Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Den danske regering (2022), Input fra Danmark til rapporten om retsstatssituationen 2022.
21
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 15. september 2020, Aggerholm mod Danmark,
45439/18.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 20. oktober 2015, Dvorski mod Kroatien,
25703/11.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 9. juli 2021, M.A. mod Danmark, 6697/18.
Det Europæiske Borgerforum (2022), Bidrag fra Det Europæiske Borgerforum til rapporten
om retsstatssituationen 2022, https://civicspacewatch.eu/wp-
content/uploads/2022/01/Denmark.pdf.
Det europæiske gennemførelsesnetværk (2022), Bidrag fra det europæiske gennemførelsesnetværk til
rapporten om retsstatssituationen 2022.
Direktiv (EU) 2018/1808 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv
om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold.
Dommerforeningen (2021), Bemærkninger til lovudkast om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og færdselsloven,
https://www.dommerforeningen.dk/dommerforeningen/hoeringssvar/2021/bemaerkninger-til-
lovudkast-om-aendring-af-straffeloven-retsplejeloven-og-faerdselsloven-implementering-af-
initiativer-i-aftaler-om-politiets-og-anklagemyndighedens-oekonomi/.
Dommerforeningen (2022), Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos, forbedring af
politiets muligheder for efterforskning m.v.),
https://www.dommerforeningen.dk/media/74901/justitsministeriet.pdf.
Dommerforeningen (2022), Høringssvar til lovudkast om politiets virksomhed,
https://www.dommerforeningen.dk/dommerforeningen/hoeringssvar/2022/hoeringssvar-til-lovudkast-
om-politiets-virksomhed-mv/.
Dommerforeningen (2022), Skriftligt bidrag fra Dommerforeningen til rapporten om
retsstatssituationen 2022 i forbindelse med landebesøget.
Domstolsstyrelsen (2021), Digitaliseringen af nyt straffe- og skiftesystem sat i gang
https://www.domstol.dk/aktuelt/2021/10/digitaliseringen-af-nyt-straffe-og-skiftesystem-sat-i-
gang/#straffe%20skifte.
Domstolsstyrelsen (2022), Årsberetning 2021 er udkommet,
https://domstol.dk/aktuelt/2022/3/aarsberetning-2021-er-udkommet/.
Domstolsstyrelsen (2022), Endnu længere sagsbehandlingstider i 2021,
https://domstol.dk/aktuelt/2022/3/endnu-laengere-sagsbehandlingstider-i-2021/.
Domstolsstyrelsen (2022), Graf for gennemsnitlig sagsbehandlingstid i udvalgte straffesager ved
byretterne 2012-2021, https://domstol.dk/media/ycrp14yf/1.png.
Domstolsstyrelsen (2022), Domsdatabasen er åben,
https://domsdatabasen.dk/nyheder/domsdatabasen-er-aben/.
Domstolsstyrelsen (2022), Nøgletal om sagsflow og sagsbehandlingstider,
https://www.domstol.dk/media/1qbewjdg/noegletal-2021.pdf.
DR (2022), Mette Frederiksen får en næse for sin rolle i minksagen,
https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-faar-en-naese-sin-rolle-i-minksagen.
ENNHRI (2022), Bidrag fra Institut for Menneskerettigheder via ENNHRI til rapporten om
retsstatssituationen 2022.
22
Europa-Kommissionen (2020), Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Danmark.
Europa-Kommissionen (2021), Rapport om retsstatssituationen 2021, landekapitlet om Danmark.
Europa-Kommissionen (2022), EU's resultattavle for retlige anliggender for 2022.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af
personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.
Europarådet, Platform to promote the protection of journalism and safety of journalists — Denmark,
https://fom.coe.int/en/alerte/detail/107636699.
Europarådet: Ministerkomitéen (2002), Recommendation CM/Rec(2002)2 of the Committee of
Ministers to member states on access to official documents.
Europarådet: Ministerkomitéen (2010), Recommendation CM/Rec(2010)12 of the Committee of
Ministers to member states on judges: independence, efficiency and responsibilities.
Folketinget (2021), Beslutning om indkaldelse til forhandlinger om offentlighedsloven,
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/B169/som_vedtaget.htm
Folketinget (2022), Rigsretten, https://www.ft.dk/da/folkestyret/domstolene/rigsretten.
Folketinget (2022), Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om
anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren,
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/epi/bilag/344/index.htm.
Folketingets Ombudsmand (2022), Beretning 2021,
https://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob/fob2021/.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen (2022), Skriftligt bidrag fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen til rapporten om retsstatssituationen 2022 i forbindelse med landebesøget.
Franet, Institut for Menneskerettigheder (2022), Country research — Legal environment and space of
civil society organisations in supporting fundamental rights — Denmark, Wien, EU's Agentur for
Grundlæggende Rettigheder, https://fra.europa.eu/en/publication/2022/civic-space-2022-
update#country-related.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2019), Flash Eurobarometer-undersøgelse 482:
virksomheders holdning til korruption i EU.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2020), Særlig Eurobarometerundersøgelse 502: korruption.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2022), Flash Eurobarometer-undersøgelse 507:
virksomheders holdning til korruption i EU.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2022), Særlig Eurobarometerundersøgelse 523: korruption.
GRECO (2019), Fifth Evaluation Round — Evaluation Report on Denmark on preventing corruption
and promoting integrity in central governments (top executive functions) and law enforcement
agencies.
GRECO (2021), Third Evaluation Round — Addendum to the second compliance report on Denmark.
GRECO (2021), Fifth Evaluation Round — Compliance Report on Denmark on preventing corruption
and promoting integrity in central governments (top executive functions) and law enforcement
agencies.
Institut for Menneskerettigheder (2021), Høringssvar over udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven,
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/H%C3%B8ringssvar%20vedr.%20
forslag%20til%20lov%20om%20%C3%A6ndring%20af%20straffeloven%2C%20retsplejeloven%20
og%20f%C3%A6rdselsloven%20%28Implementering%20af%20initiativer%20i%20aftale%20om%2
0politiets%20anklagemyndighedens%20%C3%B8konomi%202021-2023%29.pdf.
23
Institut for Menneskerettigheder (2022), Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos, forbedring af
politiets muligheder for efterforskning m.v.), https://menneskeret.dk/hoeringssvar/naevnsprocessen-
mv-ungdomskriminalitetsnaevnet-politiets-muligheder-efterforskning.
Journalisten (2022), Regeringens forslag har vakt bekymring — men i Sverige har staten ingen magt
over medieombudsmanden, https://journalisten.dk/regeringens-forslag-har-vakt-bekymring-men-i-
sverige-har-staten-ingen-magt-over-medieombudsmanden/.
Journalisten (2022), Sagsøgere droppede millionsag mod Jonas, inden den gik i gang: "Det viser
andre, at det ikke har gang på jord", https://journalisten.dk/sagsoegere-droppede-millionsag-mod-
jonas-inden-den-gik-i-gang-det-viser-andre-at-det-ikke-har-gang-paa-jord/.
Journalister uden Grænser — Danmark https://rsf.org/en/denmark.
Justitsministeriet (2021), Whistleblowing, https://www.justitsministeriet.dk/temaer/whistleblowing/.
Justitsministeriet (2022), Skriftligt bidrag fra Justitsministeriet til rapporten om retsstatssituationen
2022 i forbindelse med landebesøget.
Kulturministeriet (2012), Quadrennial periodic report on measures to protect and promote the
diversity of cultural expressions — Denmark,
https://en.unesco.org/creativity/sites/creativity/files/periodic_reports/old/denmark_report_ownformat_
en_2012.pdf.
Kulturministeriet (2022), Medieaftale for 2022-2025: Den demokratiske samtale skal styrkes)
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/medieaftale-styrker-den-demokratiske-samtale.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (2022), Skriftligt bidrag fra Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen i forbindelse med landebesøget.
Minkkommissionen (2021), Kommissorium for en granskningskommission om sagen om aflivning
af mink, https://www.minkkommissionen.dk/da/kommissorium.
Minkkommissionen (2022), Afhøringer, https://www.minkkommissionen.dk/da/afh%C3%B8ringer.
Minkkommissionen (2022), Granskningskommissionen har afleveret sin beretning,
https://www.minkkommissionen.dk/da/nyheder/2022/06/beretningen.
Moderniseringsstyrelsen (2017), Vejledning om god adfærd i det offentlige,
https://www.modst.dk/media/17831/god-adfaerd-i-det-offentlige_web.pdf.
Nyt Europa (2022), Skriftligt bidrag fra Nyt Europa til rapporten om retsstatssituationen 2022 i
forbindelse med landebesøget.
Politiet (2022), Skriftligt bidrag fra politiet til rapporten om retsstatssituationen 2022 i forbindelse
med landebesøget.
Politiken (2021), Bredt flertal i Folketinget vil stramme regler og forbyde Britt Bager-finten,
https://politiken.dk/indland/art8242082/Bredt-flertal-i-Folketinget-vil-stramme-regler-og-forbyde-
Britt-Bager-finten.
Politiken (2022), Venstre holdt modtagere af partistøtte hemmelige: "Hvis vi andre udfyldte
formularer fra Skat eller andre myndigheder på samme måde, så ville vi ikke slippe godt fra det",
https://politiken.dk/indland/art8595893/%C2%BBHvis-vi-andre-udfyldte-formularer-fra-Skat-eller-
andre-myndigheder-p%C3%A5-samme-m%C3%A5de-s%C3%A5-ville-vi-ikke-slippe-godt-fra-
det%C2%AB.
Politiken (2022), "Det er helt, helt galt, hvad der foregår": Kviktests for 2 milliarder skattekroner er
købt uden udbud, https://politiken.dk/indland/art8563978/Kviktests-for-2-milliarder-skattekroner-er-
k%C3%B8bt-uden-udbud.
24
Radio- og tv-nævnet (2022), Skriftligt bidrag fra Radio- og tv-nævnet til rapporten om
retsstatssituationen 2022 i forbindelse med landebesøget.
Rigsretten (2021), Rigsretten har afsagt dom i sagen mod fhv. minister Inger Støjberg,
https://rigsretten.dk/aktuelt/2021/12/rigsretten-har-afsagt-dom-i-sagen-mod-fhv-minister-inger-
stoejberg/.
Rigsretten, dom af 13. december 2021.
Sundhedsministeriet (2021), Redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven,
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/4f1363f7-9a86-40a5-86a7-
e5f7a90a53a6/Redeg%C3%B8relse%20til%20Folketinget%20om%20anvendelse%20af%20epidemil
oven.pdf.
Transparency International (2022), Corruption Perceptions Index 2021.
TV 2 (2022), Mette Frederiksen får officielt næse, https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-07-05-mette-
frederiksen-faar-officielt-naese.
TV 2 (2022), Derfor er tidligere ministre så attraktive for erhvervslivet,
https://nyheder.tv2.dk/business/2022-05-02-derfor-er-tidligere-ministre-saa-attraktive-for-
erhvervslivet.
Udvalget for Forretningsordenen (2021), Betænkning og indstilling om ændring af
forretningsorden for Folketinget,
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beretningalmenart/20201_BER_15.pdf.
25
Bilag II: Landebesøg i Danmark
Kommissionens tjenestegrene afholdt i april 2022 virtuelle møder med:
 Advokatsamfundet
 Danske Medier
 Dansk Journalistforbund
 Pressenævnet
 Institut for Menneskerettigheder
 Dansk Ungdoms Fællesråd
 Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
 Den Danske Dommerforening
 Erhvervsministeriet
 Kulturministeriet
 Justitsministeriet
 Rigsrevisionen
 Domstolsstyrelsen
 Nyt Europa
 Folketingets Ombudsmand
 Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
 Højesteret
 Transparency International Danmark
* Kommissionen mødtes også med følgende organisationer på en række horisontale møder:
 Amnesty International
 Article 19
 Civil Liberties Union for Europe
 Civil Society Europe
 European Centre for Press and Media Freedom
 European Civic Forum
 European Federation of Journalists
 European Partnership for Democracy
 European Youth Forum
 Front Line Defenders
 Human Rights Watch
 ILGA Europe
 International Federation for Human Rights (FIDH)
 International Press Institute
 Open Society European Policy Institute (OSEPI)
 Osservatorio Balcani e Caucaso Transeuropa
 Philea
 Reporters Without Borders
 Transparency International Europe