Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 18. juli 2022

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
2021-17216 14. juli 2022
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022
Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022
omfatter; Ruslands aggression mod Ukraine, Latinamerika og Caribien og
Digitalt diplomati som diskussionspunkter. Punkterne forelægges hermed
Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til
samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 7. juli 2022.
Dagsordenspunkt 1: Ruslands aggression mod Ukraine
På rådsmødet ventes en bred drøftelse af Ruslands brutale angrebskrig og
dens konsekvenser i både Ukraine og resten af verdenen.
Ruslands omfattende militære offensiv har forværret en allerede
eksisterende global fødevarekrise. Priserne på fødevarer, gødning og
energi er steget markant og rammer særligt hårdt i fattige og skrøbelige
lande. Russisk desinformation bidrager til en fejlagtig opfattelse af de
vestlige sanktioner mod Rusland som den primære årsag til de stigende
priser. Der er enighed i EU om vigtigheden af at imødegå disse
udfordringer. På rådsmødet forventer jeg derfor en drøftelse af, hvordan
vi bedst muligt implementerer EU’s handlingsplan om håndteringen af de
globale konsekvenser af krigen, som blev præsenteret på rådsmødet den
20. juni 2022.
Et konkret skridt er den netop vedtagne rådsbeslutning om at anvende
frigjorte midler fra den Europæiske Udviklingsfond i udviklingslandene i
Afrika, Vestindien og Stillehavet. I alt anvendes 600 mio. EUR til at afbøde
den forværrede fødevarekrise og de økonomiske chok som konsekvenser
af Ruslands invasion af Ukraine. Danmark støttede beslutningen og vil i
den videre proces arbejde for, at midlerne særligt går til Afrika syd for
Sahara.
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 341
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
2
Det er centralt, at vi klart viser de berørte udviklingslande, at vi tager deres
bekymringer og udfordringer alvorligt, og at de fortsat kan regne med
støtte fra EU. Samtidig forventer jeg, at vi under mødet også kommer til
at drøfte, hvordan vi koordineret og struktureret imødegår den russiske
desinformation, så det står klart for tredjelande, at det er Ruslands
angrebskrig og blokade i Sortehavet, der er skyld i den forværrede
fødevarekrise.
Forud for rådsmødet afholdes i Haag en ministerkonference med fokus
på muligheder for at retsforfølge formodede internationale forbrydelser
begået i Ukraine. Jeg vil deltage i konferencen og her understrege
Danmarks støtte til den Internationale Straffedomstols arbejde. Samme
budskab vil jeg tage med mig til rådsmødet, hvor jeg forventer, at vi vil
kunne vende flere af de initiativer, som også måtte blive præsenteret på
konferencen i Haag.
Det forventes også, at vi på rådsmødet vil fokusere på den militær støtte
til de væbnede styrker i Ukraine, hvor EU som bekendt hidtil har bidraget
med i alt 2 mia. euro gennem Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF). Det
er muligt, at der snarest sendes et forslag ud om yderligere EPF-støtte til
Ukraine. Jeg vil fortsat arbejde aktivt for at sikre den nødvendige støtte til
Ukraine, herunder bakke op om yderligere militær støtte til Ukraine under
Fredsfaciliteten.
Endelig forventes rådsdrøftelsen også at berøre sanktionspresset mod
Rusland med fokus på såvel effektiv udmøntning af de eksisterende tiltag
som på mulighederne for yderligere sanktioner. Vi har endnu ikke set den
fulde effekt af sanktionerne, hvorfor vi må bevare og om muligt øge
presset. Regeringen støtter derfor op om yderligere sanktioner mod
Rusland og vil presse på for, at disse bliver så omfattende som muligt.
Dagsordenspunkt 2: Latinamerika og Caribien
Som andet dagsordenspunkt ventes en drøftelse af EU’s relation til
Latinamerika og Caribien. Drøftelsen skal medvirke til at sætte retningen
for samarbejdet blandt andet i lyset af den nye geopolitiske virkelighed
som følge af Ruslands aggression mod Ukraine.
Latinamerika og Caribien er en region, som vi deler værdier og interesser
med. Vi har i høj grad samme syn på multilateralisme og en regelbaseret
international orden. Desuden er regionen med 665 mio. indbyggere et
vigtigt marked for EU og leverandør af råvarer og mineraler til EU.
Fra regeringens side er jeg glad for at kunne konstatere, at hovedparten af
landene i regionen har fordømt Ruslands aggression mod Ukraine. Det er
dog ikke en position, som kan tages for givet på længere sigt. Regionen er
fortsat præget af konsekvenserne af COVID-19-pandemien, og en
3
langvarig krig i Ukraine kan resultere i yderligere ustabile forsyningskæder,
der kan underminere regionens stabilitet. De økonomiske vækstprognoser
for 2022 er ikke gode, og mindre vækst og højere energi- og fødevarepriser
kan medføre risiko for social uro, ulighed og polarisering.
Jeg ser rådsmødet som en anledning til at sætte politisk retning og
prioriteter for det videre samarbejde. EU har flere instrumenter til at styrke
engagementet. Det drejer sig bl.a. om samhandel, diplomatisk dialog,
humanitært samarbejde og udviklingspartnerskaber. Det er desuden syv år
siden, at der har været et topmøde mellem vores to regioner, og jeg er
derfor enig i EU’s ambition om at gennemføre et topmøde i 2023.
EU er Latinamerika og Caribiens 3. største handelspartner efter Kina og
USA. Kina er lykkedes med at udbygge økonomiske og diplomatiske
relationer med regionen og er i flere lande den største samhandelspartner.
For at styrke de økonomiske relationer er det vigtigt snarest muligt at
afslutte EU’s associeringsaftaler med Mercosur-landene samt Chile og
Mexico. Aftalerne vil være et vigtigt strategisk, økonomisk og geopolitisk
signal, der forstærker EU’s samarbejde med regionen.
På rådsmødet vil jeg understrege, at som en førende investor, handels- og
udviklingspartner skal EU anvende sin indflydelse til at bygge bro mellem
vores to kontinenter. Det drejer sig bl.a. om samarbejde og investeringer
vedr. energi- og fødevaresikkerhed, bæredygtig grøn omstilling, demokrati,
god regeringsførelse samt regelbaseret multilateralisme.
Dagsordenspunkt 3: Digitalt diplomati for EU
Som tredje dagsordenspunkt ventes en drøftelse af digital udenrigspolitik
for EU (digitalt diplomati) med samtidig vedtagelse af rådskonklusioner.
Verden har længe været præget af optimisme omkring teknologiens
potentiale og de enorme samfundsmæssige gevinster inden for blandt
andet sundhed, klima, uddannelse og velfærd. De muligheder eksisterer
fortsat og skal gribes, men i de seneste år har datalæk, cyberangreb,
påvirkningskampagner, presset for beskatning af tech-virksomheder og
bekymringer om digital infrastruktur medført et mere nuanceret og
realistisk syn på teknologiens rolle i vores samfund.
Rådsdrøftelsen ventes derfor også at afspejle en stigende anerkendelse i
EU af, at teknologi også er udenrigs- og sikkerhedspolitik, som
demokratisk valgte regeringer må forholde sig til og sammen tøjle.
Der er tale om et område, som Danmark i de seneste år har taget lederskab
på at fremme. Jeg glæder mig over, at vi sammen en række ligesindede
medlemslande har formået at skabe opbakning til, at EU prioriterer denne
vigtige dagsorden. Nu gælder det om at tage næste skridt og for alvor
4
udvikle et digitalt diplomati, der skal sikre sammenhæng mellem EU’s
interne og eksterne politikker og styrke Europas position i globale
drøftelser om teknologiske og digitale spørgsmål.
Målet med drøftelsen og rådskonklusionerne er, at EU også på
teknologiområdet skal kunne stå på mål for sine værdier og interesser
globalt i en tid med øgede geopolitiske spændinger. Rådskonklusionerne
foreslår blandt andet følgende:
• EU bør fremme menneskerettigheder og demokratiske principper
i den digitale sfære verden over samt i relevante multilaterale fora
som FN, herunder ved at bidrage til FN’s bæredygtighedsmål samt
den kommende særlige FN-repræsentant for teknologis arbejde.
• EU bør omfavne nye teknologier i sit samarbejde med ligesindede
lande i f.eks. Nordamerika, Asien og Afrika gennem dialoger som
f.eks. det nye Handels- og Teknologiråd mellem EU og USA.
• EU bør etablere en regelmæssig og kritisk dialog med den globale
tech-industri for at repræsentere EU’s interesser og værdier
sammen med civilsamfund og andre relevante aktører.
• EU bør promovere europæiske eksempler på ansvarlig udvikling
og brug af teknologi med en inklusiv og bæredygtig retning, mens
man skaber bedre vilkår for investeringer og samarbejde herfor i
EU.
• EU bør støtte tredjelande i opbygningen af modstandsdygtig digital
infrastruktur med tillid fra borgerne og fremme udviklingen af
demokratiske digitale samfund.
Jeg vil på rådsmødet kvittere for det gode arbejde hidtil fra institutioner
og medlemsstater og lægge op til, at der straks arbejdes videre med
implementeringen af forslagene i konklusionerne henover efteråret.
Danmark er gået foran i denne samtale, og vil fortsætte med at gøre det.
Vi har solide erfaringer at bygge på med vores eget tech-diplomati, og vi
kan se, at EU og medlemslandene såvel som andre lande er interesserede
i at trække på disse erfaringer.
Samtidig er det afgørende, at EU arbejder tæt sammen med USA og andre
demokratiske nationer, som ønsker større demokratisk kontrol med den
teknologiske udvikling.
Jeppe Kofod