Udenrigsministerens brev og orienteringsnotat vedr. rammer for samarbejdet mellem Folketinget og regeringen i EU-sager på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område

1
Rammer for samarbejdet mellem Folketinget og regeringen i EU-sager
på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område
Nærværende notat oversendes i opfølgning på regeringens orientering af 20. juni
2022 til de øvrige EU-medlemslande om Danmarks indtræden i det europæiske sik-
kerheds- og forsvarssamarbejde per 1. juli 2022. Notatet beskriver rammerne for ind-
dragelse af Folketinget i behandlingen af kommende EU-sager på sikkerheds- og for-
svarsområdet.
Den danske EU-beslutningsprocedure
De tidligere forbeholdsbelagte EU-sager på det sikkerheds- og forsvarspolitiske om-
råde vil fremover blive behandlet i Europaudvalget efter den gældende danske EU-
beslutningsprocedure, som er nedfældet i procedureberetningerne.
Det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde er en del af EU’s fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik. I sager inden for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gælder
det, at regeringen ikke er forpligtet til at forelægge sager til forhandlingsoplæg, men
efter en konkret vurdering er forpligtet til at orientere Europaudvalget om væsentlige
sager, jf. Europaudvalgets konsoliderede procedureberetninger 20211
. Regeringen
kan dog i særlige tilfælde ud fra en konkret vurdering vælge alligevel at forelægge en
sag til forhandlingsoplæg.
For så vidt angår EU’s militære missioner og operationer sondres mellem på den ene
side Rådets beslutning om oprettelse eller ændring af en mission eller operation og på
den anden side en evt. national beslutning om at stille danske miltære eller andre ka-
paciteter til rådighed for den pågældende mission eller operation (beslutning om så-
kaldte styrkebidrag). Det forhold, at man fra dansk side deltager i en given retsakt om
rammerne for en militær EU-mission eller -operation, indebærer ingen forpligtelse til
at stille med et styrkebidrag.
Rådets beslutninger om oprettelse af en militær EU-mission eller -operation falder in-
den for rammerne af EU-beslutningsproceduren og vil – såfremt de vurderes væsent-
lige – blive forelagt Europaudvalget til orientering, idet regeringen, jf. ovenfor, dog i
særlige tilfælde kan vælge at forelægge en sådan sag til forhandlingsoplæg. Det be-
mærkes i den forbindelse, at der ikke har været praksis for at forelægge forhandlings-
oplæg i sager vedr. Rådets beslutning om oprettelse af civile EU-missioner. Derimod
vil en evt. beslutning om et dansk styrkebidrag falde uden for rammerne af EU-be-
slutningsproceduren, jf. nedenfor.
1 Europaudvalgets konsoliderede procedureberetninger 2021, s. 6: ”De ovenstående procedurer gælder
for alle sager, der henhører under det overstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører
ind under EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har regeringen alene pligt til at orientere Euro-
paudvalget.”
Dato:
11-07-22
Sagsnummer:
2022-22670
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 340
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
For så vidt angår øvrige udvalgs rolle gælder bl.a., at notater, der sendes til Europaud-
valget, ligeledes sendes til fagudvalgene. Derudover kan medlemmer af f.eks. For-
svarsudvalget og Udenrigsudvalget iht. Folketingets almindelige procedurer deltage i
møderne i Folketingets Europaudvalg, når Europaudvalget behandler sager, der ved-
rører deres sagsområder.
Folketingsbeslutning vedr. dansk deltagelse i EU-missioner
Det enkelte lands styrkebidrag til en EU-ledet militær mission eller -operation beslut-
tes af det enkelte land på frivilligt grundlag. Da der ikke er tale om en kollektiv EU-
beslutning, falder sådanne beslutninger uden for rammerne af EU-beslutningsproce-
duren, dvs. behandling i Europaudvalget.
Det følger af grundlovens § 19, stk. 2, at regeringen ikke uden Folketingets samtykke
kan anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat, bortset fra forsvar mod
væbnet angreb på riget eller danske styrker. Det indebærer i praksis, at udsendelse af
et dansk militært bidrag til en EU-mission eller -operation kræver Folketingets sam-
tykke, og samtykket skal indhentes forudgående. Folketingets samtykke efter grund-
lovens § 19, stk. 2, gives i praksis ved en folketingsbeslutning.
Det Udenrigspolitiske Nævn
Regeringen rådfører sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for enhver beslut-
ning af større udenrigspolitisk rækkevidde, jf. grundlovens § 19, stk. 3. I reglen vil sa-
ger, hvortil Folketingets samtykke kræves efter grundlovens § 19, stk. 2 (anvendelse
af militære magtmidler mod en fremmed stat), også indebære en beslutning af ”større
udenrigspolitisk rækkevidde”, hvorfor regeringen – forud for fremsættelse af et be-
slutningsforslag – skal rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, jf. grundlovens
§ 19, stk. 3.
Grundlovens § 19, stk. 3, vedrører alene en regeringsbeslutning af større udenrigspo-
litisk rækkevidde. Der er tale om en særskilt vurdering, der er uafhængig af behand-
lingen inden for rammerne af EU-beslutningsproceduren. Dansk forberedelse af Rå-
dets beslutninger om eksempelvis oprettelse af en militær EU-mission eller -opera-
tion vil som nævnt skulle behandles af Europaudvalget inden for rammerne af den
almindelige EU-beslutningsprocedure. Det kan ikke udelukkes, at der i enkelte sær-
lige tilfælde kan være behov for rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for
dansk ageren i Rådet, hvis en sådan ageren i sig selv indebærer en regeringsbeslutning
af større udenrigspolitisk rækkevide.


Eva Kjer Hansen, formand for Folketingets Europaudvalg
Dato
11. juli 2022
Kære formand
I mit brev af 3. juni 2022 vedrørende processen frem mod Danmarks
indtræden i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, skrev jeg,
at jeg ville følge op over for Europaudvalget med en skriftlig orientering
om regeringens foreløbige forventninger til samarbejdet mellem
regeringen og Folketinget på dette område.
Det vedlagte notat udgør denne opfølgning til Europaudvalget.
Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde mellem Europaudvalget
og regeringen.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
Udenrigsminister
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 340
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22