Skriftlig afrapportering fra NATO-forsvarsministermødet den 15. og 16. juni 2022

Side 1 af 1
6. juli 2022
Skriftlig afrapportering fra NATO-forsvarsministermødet den 15. og 16. juni 2022
Den 15. og 16. juni 2022 deltog jeg i NATO’s forsvarsministermøde i Bruxelles, som var sid-
ste forberedende ministermøde inden topmødet i Madrid ultimo juni. Ukraine, Georgien, Fin-
land, Sverige og EU deltog i dele af ministermødet. Forsvarsministermødet havde fokus på
den uprovokerede russiske invasion af Ukraine og behovet for tilpasning af NATO’s forsvars-
og afskrækkelsesprofil på længere sigt samt nødvendigheden af flere ressourcer.
Bortset fra Tyrkiet fremhævede allierede opbakning til Finlands og Sveriges ansøgninger om
medlemskab af NATO. Flere nationer udtrykte forståelse for sikkerhedsbekymringer i forhold
til terrorisme. Der var endvidere enighed blandt nationerne om, at det var vigtigt at opret-
holde støtten til Ukraine på længere sigt.
Der var klar opbakning til behovet for, at NATO tilpasser sig den nye sikkerhedspolitiske si-
tuation. SACEUR havde nu mere end 40.000 soldater til rådighed og flere på beredskab. Der
var allerede truffet beslutning om, at tilstedeværelsen i øst var fordoblet fra fire til otte
kampgrupper. Der skulle på topmødet fjorten dagen senere træffes beslutning om alliancens
tilstedeværelse med styrker på længere sigt i den østlige del af alliancen.
Jeg orienterede om den danske støtte til Ukraine, herunder den planlagte donationskonfe-
rence i Købehavn til august, samt at Danmark også på længere sigt var klar til at støtte
Ukraine. Jeg fremhævede vigtigheden af solidaritet og samarbejde i den aktuelle situation,
og at det var afgørende med en hurtig optagelse af Sverige og Finland i alliancen. Danmark
var parlamentarisk klar til at ratificere de to landes optagelse. Jeg fremhævede endvidere
det danske fokus på Østersøregionen, herunder de danske bidrag især i Baltikum og Polen.
Truslerne mod NATO var mere komplekse end nogensinde før. Det gjaldt ikke kun den kon-
ventionelle militære trussel, men også trusler på bl.a. cyberområdet samt desinformation.
Der var behov for at sikre alliancens teknologiske forspring. Generalsekretæren oplyste, at
der på tværs af alliancen var taget store skridt for at øge de nationale forsvarsbudgetter.
Mange nationer orienterede om konkrete nationale økonomiske tiltag. Det blev endvidere
understreget, at de to procent ikke skulle ses som et loft, men en bund. Der var behov for at
øge nationernes økonomiske bidrag til fællesfinansiering af NATO, hvis alliancen skulle være
i stand til at levere på det høje ambitionsniveau.
Jeg orienterede om den brede politiske opbakning til det Nationale Kompromis om dansk
sikkerhedspolitik, som sikrede, at Danmark varigt ville nå to procent i det kommende for-
svarsforlig, og at Danmark støttede at tilføre NATO flere ressourcer, således at NATO kunne
imødegå aktuelle trusler.
Jeg mødtes bilateralt med kolleger fra andre nationer i margin af mødet. Jeg mødtes med
henholdsvis den ukrainske, slovakiske, litauiske og lettiske forsvarsminister. Her havde drøf-
tede jeg bilateralt den alvorlige situationen i Ukraine samt den forventede donorkonference i
Købehavn til august.
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 339
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22