Svar på spørgsmål vedr. kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Sag/ID Nr. Enhed Dato
2022-22644 MNS 5. juli 2022
URU alm. del – svar på spørgsmål 206 fra Jane Heitmann (V)
stillet den 27. juni 2022 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for regeringens prioriteringer for FN´s
kommende generalforsamling om sikring af kvinder og pigers seksuelle og
reproduktive sundhed og rettigheder?
Svar
Som det fremgår af den udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden”
er kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder
(SRSR) og ret til at bestemme over egen krop en kerneprioritet for
regeringen. Regeringen arbejder for kvinder og pigers rettigheder og SRSR
både i udviklingssamarbejdet, det multilaterale samarbejde og i
internationale forhandlinger, hvor regeringen vil fortsætte med at stå vagt
om opnåede resultater, kontinuerligt afsøge muligheder for fremskridt og
arbejde for at imødegå tilbageskridt.
For en beskrivelse af de danske prioriteter under FN’s Generalforsamling,
herunder af kvinder og pigers rettigheder, henvises der til det årlige danske
prioritetspapir for FN’s Generalforsamling. Prioritetspapiret for FN’s
nuværende 76. Generalforsamling, der løber fra september 2021 til
september 2022, vedlægges som bilag.
Det kan oplyses, at Udenrigsministeriet er i gang med at udarbejde
prioritetspapiret for FN’s 77. Generalforsamling, der løber fra september
2022 til september 2023. Af prioritetspapiret vil også fremgå regeringens
prioriteringer fsva. SRSR.
Regeringen forventer at orientere det Udenrigspolitiske Nævn om
prioritetspapiret under det førstkommende ordinære møde efter
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 332
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
2
sommerferien. Derefter oversendes papiret til Udenrigsudvalgets
orientering samt lægges ud offentligt på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen


1
FN’s 76. Generalforsamling
Danmarks prioriteter
Udenrigsministeriet
September 2021
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 332
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
2
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING – Danmark som drivkraft for et bæredygtigt og handlekraftigt FN..............................................3
2. DANMARKS PRIORITETER FOR FN´S 76. GENERALFORSAMLING 2021-2022......................................4
2.1 Danmarks indflydelse i FN-samarbejdet......................................................................................................................4
2.2 En fredelig og stabil verden: Danmarks prioriteter på det freds- og sikkerhedspolitiske område .....................5
2.3 En grønnere verden: Danmarks lederskab i den internationale klimaindsats........................................................9
2.4. En sikker og tryg verden for alle: Danmarks prioriteter inden for migration, flygtninge og humanitære
indsatser ................................................................................................................................................................................ 10
2.5 Fælles om en verden i balance: Danmarks indsats for fremme af FN’s verdensmål......................................... 12
2.6 En retfærdig verden: Danmarks prioriteter på menneskerettighedsområdet...................................................... 13
2.7 En sundere og mere modstandsdygtig verden: Danmarks solidariske bidrag til håndteringen af COVID-19
................................................................................................................................................................................................ 14
2.8 Et styrket og fremadskuende FN............................................................................................................................... 16
3
1. INDLEDNING – Danmark som drivkraft for et bæredygtigt og handlekraftigt FN
COVID-19-pandemien har vist os, hvor hurtigt og uforudsigeligt verden omkring os kan ændre
sig. Samtidig har sundhedskrisens mange afledte effekter accelereret og forstærket flere af de
globale udfordringer, vi stod over for allerede før, pandemien brød ud. Det gælder ikke mindst
den globale værdikamp om rammerne for fremtidens internationale regelbaserede samarbejde.
FN er den uomgængelige og centrale arena for håndteringen af vor tids stadigt mere komplekse
globale udfordringer. Det er åbenlyst både ift. COVID-19, som FN-generalsekretæren har kaldt
”den mest akutte globale krise siden dannelsen af FN i 1945”, og ift. klimakrisen, hvor verden
allerede før COVID-19 var bagud ift. Parisaftalens mål. Men det gælder også den bredere kamp
for at omsætte Verdensmålene til virkelighed globalt, nationalt og lokalt. Den kamp er væsentlig
for at adressere de mange forskelligartede problemer – fra ulighed til undertrykkelse, menneske-
rettighedskrænkelser og manglende muligheder - der rundt omkring i verden fører til irregulær
migration, langstrakte konflikter og et historisk højt antal flygtninge og fordrevne.
Den seneste tids dramatiske udvikling i Afghanistan vil sætte sit præg på dette års generalforsam-
ling. De vanskelige dilemmaer, der er forbundet med spørgsmålet om det internationale samfunds
fremtidige tilstedeværelse og engagement ventes at stå højt på dagsordenen. FN var tilstede i
Afghanistan også før 2001 og vil ligeledes fremover spille en helt central rolle i bestræbelserne på
at opnå fred og udvikling i Afghanistan. Det afghanske folk må ikke lades i stikken.
Hvis vi skal løse vor tids globale udfordringer, er det essentielt, at vi har et stærkt og handlekraftigt
FN, hvor de 193 medlemslande kan finde sammen om at definere grundlæggende rettigheder,
værdier og spilleregler for fredelig sameksistens samt en bæredygtig og progressiv udvikling. FN’s
generalsekretær vil forud for åbningen af FN’s 76. Generalforsamling præsentere sin vision for
et styrket og fremadskuende FN. Danmark understøtter generalsekretærens visioner og vil fortsat
arbejde for et mere handlekraftigt FN, der også i fremtiden kan bidrage til at skabe rammerne for
Danmarks velstand, værdier og tryghed.
Danmark vil fortsætte sit solide og langvarige engagement i FN, hvor vi er kendt som en trovær-
dig, ansvarlig og solidarisk spiller. Vi vil sætte Verdensmålene i centrum og arbejde for en mere
lige og bæredygtig verden, hvor FN fastholdes som det centrale forum for at hæve både de globale
klimaambitioner og de universelle værdier. Vi vil styrke FN’s evne til at stå vagt om menneske-
rettighederne og de internationale spilleregler. Sammen med vores EU-familie, det stærke trans-
atlantiske bånd, vores nordiske kollegaer og andre ligesindede lande, skal Danmark fortsat være
drivkraft for et mere handlekraftigt FN.
Regeringen vil styrke det danske FN-engagement og arbejde for, at Danmarks stemme bliver
større i FN. I en verden, der aldrig har været mere integreret og uforudsigelig på samme tid, vil
vi sidde med ved bordet, hvor beslutningerne træffes om international fred og sikkerhed. Derfor
har regeringen lanceret Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2025-2026.
FN’s Sikkerhedsråd er afgørende for at sikre en fredeligere og mere tryg verden. Det er det eneste
4
organ i verden, der kan træffe bindende beslutninger af global rækkevidde. Det er her, stormag-
terne drøfter international fred og sikkerhed af betydning for os alle. En plads i Sikkerhedsrådet
giver Danmark direkte indflydelse på håndteringen af kriser, konflikter og trusler, der er afgø-
rende for vores fælles fremtid og for trygheden i Danmark. Vi vil være verdens tillidsmand og
kæmpe for et globalt forpligtende fællesskab, der samler verden om reelle løsninger. Sikkerheds-
rådet har brug for lande som Danmark, der bygger bro uden at give køb på de universelle værdier.
Dette prioritetspapir sætter fokus på de mest centrale danske prioriteter under FN’s 76. General-
forsamling inden for: 1) fred og sikkerhed, 2) klima og miljø, 3) migration, flygtninge og humanitære indsatser,
4) Verdensmålene, 5) menneskerettigheder, 6) sundhed og 7) FN-reformdagsordenen. Prioritetspapiret er
retningsgivende for Danmarks FN-engagement, men er ikke udtømmende i forhold til de pro-
blemstillinger, som Danmark kan forventes at forholde sig til i løbet af Generalforsamlingen.
2. DANMARKS PRIORITETER FOR FN´S 76. GENERALFORSAMLING 2021-2022
2.1 Danmarks indflydelse i FN-samarbejdet
FN’s 76. Generalforsamling åbnes officielt i FN-hovedkvarteret i New York i september 2021
og løber frem til september 2022. Generaldebatten (ministerugen) åbnes den 21. september 2021
og vil grundet COVID-19-pandemien i år blive afholdt i et hybrid-format.
Generalforsamlingen er FN’s demokratiske hjertekammer, hvor de 193 medlemslande hver har
én stemme. Rammerne for dansk interessevaretagelse er dog under hastig forandring og præget
af den globale værdikamp: Kinas engagement i FN er stigende, og oftest i koalition med Rusland,
hvor de særligt i Sikkerhedsrådet udfordrer FN’s handlekraft og grundlæggende værdifælleskab,
alt imens protektionistiske og nationalistiske kræfter styrkes. Derfor presses Danmark og ligesin-
dede lande oftere i defensiven på værdipolitiske spørgsmål. Omvendt giver USA’s genfundne
multilaterale engagement mulighed for at revitalisere FN som rammen om den regelbaserede
international orden. Det kræver indsatser i maskinrummet og tværregionale alliancer, og Dan-
mark vil arbejde for at styrke EU som regional og global aktør i en multipolær verden.
Den globale værdikamp er også en del af bagtæppet for Danmarks sikkerhedsrådskandidatur.
Med kandidaturet viser vi Danmarks vilje til at arbejde for et tidssvarende FN, der står vagt om
internationale spilleregler og kan sætte effektivt ind over for både akutte og langsigtede trusler
mod international fred og sikkerhed. Der er brug for både Sikkerhedsrådet og Generalforsamlin-
gen, hvis vi skal finde fælles løsninger på vor tids sammensatte og forskelligartede kriser, konflik-
ter og trusler. En fredeligere verden og et stærkt FN øger også trygheden i Danmark.
Under FN’s Generalforsamling forhandles og stemmes der hvert år om et stort antal ikke-bin-
dende resolutioner og erklæringer. Arbejdet i Generalforsamlingen foregår primært i forsamlin-
gens seks stående udvalg, hvor der med mere end 300 resolutioner årligt tages operationelle be-
slutninger om FN’s arbejde og forhandles om verdenssamfundets fælles rammer om alt fra klima
og bæredygtig udvikling til menneskerettigheder. Dertil kommer arbejdet i en række underorga-
ner som bl.a. FN’s Menneskerettighedsråd og FN’s Økonomiske og Sociale Råd.
5
Det kræver et fælles sprog at drøfte - og adressere - globale udfordringer på tværs af verdens
lande. FN-resolutionerne etablerer fælles referencerammer for dialog og handling, og det tilstræ-
bes derfor generelt, at resolutioner og erklæringer vedtages ved konsensus, dvs. uden afstemning.
Medlemslandene strækker sig gerne for at opnå enighed om en tekst i forhandlingsprocessen.
FN-resolutioner er ikke juridisk bindende, men fremskridt over årene er ikke desto mindre vigtige
for f.eks. at værne om individets rettigheder eller forme brede politiske forståelser, der sætter en
fælles retning og mål for udviklingen, som f.eks. Verdensmålene og Paris-aftalen. Derfor arbejder
Danmark for fremskridt på vigtige real- og værdipolitiske dagsordener samtidig med, at FN-sy-
stemet og dets organisationer, fonde og programmer forsøges skubbet i den rigtige retning.
Danmarks arbejde og interessevaretagelse i FN tager udgangspunkt i regeringens politik, ved-
tagne strategier og – inden for rammerne af grundloven – dialogen med Folketinget. Regeringen
ønsker at styrke åbenhed og dialog om FN-samarbejdet og dets betydning for danske interesser.
Derfor har regeringen udarbejdet en ny FN-procedure, hvor Folketinget to gange årligt vil blive
orienteret om væsentlige resultater i FN. Ligeledes vil der blive fremlagt en prioriteringsoversigt
for kommende resolutioner. Det vil danne grundlaget for løbende identifikation af, hvad der er
vigtigst for Danmark, og hvor vi ønsker at gøre vores indflydelse gældende. Proceduren skal sikre
øget inddragelse af alle Folketingets partier omkring de vigtige beslutninger, som træffes i FN.
Danmark fokuserer sit FN-engagement på de områder, hvor Danmark kan gøre en forskel og
har væsentlige udenrigs- eller udviklingspolitiske interesser på spil. Dette tæller ikke mindst på de
svære dagsordener, hvor Danmark forsat vil være konstruktiv brobygger. På højt prioriterede
områder arbejder Danmark proaktivt og søger indflydelse på dagsordner og de tekster, der frem-
sættes. Det sker primært gennem EU-samarbejdet, hvor Danmark aktivt bidrager til at fastlægge
EU’s positioner. På områder, der ikke vurderes af væsentlig betydning for Danmark, eller hvor
Danmarks interesser er sammenfaldende med hovedlinjen i EU, følger Danmark som udgangs-
punkt ikke forhandlingerne selv. Derudover indgår Danmark i tæt samarbejde med øvrige nordi-
ske lande om at styrke det multilaterale samarbejde samt fremme fælles værdier og interesser.
2.2 En fredelig og stabil verden: Danmarks prioriteter på det freds- og sikkerhedspoliti-
ske område
Udviklingen i det globale sikkerhedspolitiske landskab er bekymrende. Spændingerne mellem
globale og regionale stormagter vokser og sætter FN’s grundlæggende værdifællesskab og instru-
menter under pres. Talibans magtovertagelse i Afghanistan præsenterer også en markant udfor-
dring for det internationale samfund. Samtidig understreger COVID-19 og klimakrisen behovet
for at sikre, at alle aspekter, der truer menneskelig sikkerhed, tages i betragtning i FN’s arbejde
for en mere sikker verden. Det gælder også menneskerettighedskrænkelser, der både kan være en
kilde til konflikt og stopklods for fredsopbygning.
Under den 76. Generalforsamling vil Danmark arbejde for, at FN’s evne til at forebygge og hånd-
tere væbnede konflikter fastholdes og udvikles – med henblik på at mindske menneskelig lidelse,
forhindre flygtninge- og fordrivelseskriser og skabe fundamentet for varig og bæredygtig fred.
6
Krisen i Afghanistan forventes at blive et helt centralt emne under Generalforsamlingen, hvor
FN står tilbage som det primære internationale aftryk efter udtrækningen af de internationale
styrker og evakueringen af næsten hele det øvrige internationale samfund i Afghanistan. Danmark
vil arbejde for et substantielt og aktivt FN-engagement i Afghanistan, der skal bidrage til at
fremme lokal og regional stabilitet, forebygge international terrorisme, sikre kvinder og pigers
rettigheder og adgang til uddannelse samt modvirke irregulære migranter og flygtninge. Det hand-
ler også om at fastholde de opnåede fremskridt og resultater gennem de sidste 20 år, reducere
vold mod civile samt ikke mindst afhjælpe de humanitære behov. Danmark vil arbejde for, at FN
fortsat kan bidrage aktivt til bestræbelserne for at opnå bæredygtig fred og udvikling i Afghanistan
og støtter derfor op om et fremtidigt mandat for FN's mission i Afghanistan (UNAMA).
Danmark er aktivt engageret i FN’s fredsbevarende og stabiliserende indsatser i en række lande,
herunder Mali, Irak og Syrien, og bakker op om generalsekretær Guterres’ reforminitiativ Action
for Peacekeeping (A4P) samt det opfølgende initiativ A4P+. Der er et stort og stigende behov for
at tilpasse FN’s fredsoperationer til nutidens komplekse konflikter, så de effektivt og ansvar-
ligt – og i samarbejde med relevante partnere – kan opfylde de mandater, Sikkerhedsrådet har
givet dem. Det skal bl.a. ske ved at styrke sikkerheden for personel og rette fokus mod de opera-
tionelle og tekniske kapabiliteter, som er til rådighed i missionerne. Det gælder ligeledes i forhold
til beskyttelse af civile. Danmark lægger vægt på ansvarlighed, og på at menneskerettighederne,
den humanitære folkeret samt ikke mindst ’kvinder, fred og sikkerhed’-dagsordenen indgår i ram-
merne for FN’s fredsoperationer og tilføres de ressourcer, der er nødvendige for deres imple-
mentering i felten. Der er blandt andet brug for at øge fredsoperationernes fokus på at forebygge
og beskytte individer mod seksuel og kønsbaseret vold (SGBV) i konfliktsituationer og ansvar-
liggøre de skyldige. Danmark vil også bidrage til, at FN løfter veteranindsatsen og deres ansvar
over for de FN-veteraner, som har sat deres liv på spil for fred og sikkerhed.
Det er centralt for Danmark, at bestræbelserne for at nedbryde FN’s silo- og faseopdelte tilgang
til konflikt fortsætter. Freden kan kun sikres og vedligeholdes, hvis der skabes rum for inklude-
rende politiske løsninger, og der arbejdes på tværs af humanitære, udviklings- og fredsind-
satser (HDP-nexus). Blandt andet gennem styrket støtte til FN’s Fredsopbygningsfond og FN’s
politiske og fredsopbygningsafdeling (DPPA) er Danmark centralt placeret i arbejdet med at om-
sætte Generalforsamlingens og Sikkerhedsrådets fælles resolution om Sustaining Peace fra 2016 til
effektiv handling. Danmark har særligt fokus på at sikre fuld, lige og meningsfuld deltagelse
af kvinder og unge i konfliktforebyggelses- og fredsindsatser samt nødvendigheden af at ind-
tænke klimaforandringer og dets mangeartede effekter i FN’s fredsarbejde. Danmark er kandidat
til en plads i FN’s Fredsopbygningskommission 2023-24, hvor Danmark vil arbejde for at om-
sætte Sustaining Peace-dagsordenen til konkret handling.
Det internationale regime for nedrustning og ikke-spredning er under pres og kan ikke læn-
gere tages for givet. Der er i stigende grad behov for, at der arbejdes for at bevare de eksisterende
aftaler, der bl.a. skal sikre kontrollen med masseødelæggelsesvåben. ”New START” om begræns-
ninger af de strategiske atomvåben mellem USA og Rusland er forlænget med fem år, men nye
7
våbentyper og Kinas oprustning giver udfordringer. Dertil kommer de fortsatte forhandlinger
om atomaftalen med Iran i lyset af USA’s udtræden, og Irans fortsatte overtrædelser af aftalen,
ligesom Irans manglende overholdelse af forpligtelserne i Det Internationale Atomenergiagentur
(IAEA) er årsag til bekymring. Under Generalforsamlingen vil den tiende gennemgangskonfe-
rence for ikke-spredningstraktaten (NPT) give mulighed for at drøfte nuklear nedrustning og
ikke-spredning. Danmark vil i FN arbejde for at sikre det internationale nedrustnings- og ikke-
spredningsregimes fortsatte effektivitet, herunder gennem en stærk fælles EU-tilgang på området.
I takt med at teknologi er blevet global geopolitik og værdipolitik, er den digitale verdensordens
muligheder og risici rykket op på dagsordenen i FN. Under den 76. Generalforsamling vil Dan-
mark fortsat arbejde for at fremme en balanceret og samfundsansvarlig tilgang til teknologi in-
ternationalt, der baserer sig på menneskerettigheder og demokratiske værdier samt fremmer ci-
vilsamfundets råderum. Danmark vil fortsat støtte op om generalsekretærens dagsorden om di-
gitalt samarbejde. Danmark bakker op om FN-forhandlingerne om normer for ansvarlig statsad-
færd i cyberspace og arbejder for at fremme folkerettens anvendelse i cyberspace samt det fri og
åbne internet.
Når det kommer til international terrorisme udgør militante islamistiske grupper tilknyttet al-
Qaeda og ISIL fortsat en alvorlig trussel i flere lande i Mellemøsten og mod international sikker-
hed og tryghed. Det samme gør sig gældende i Afrika, herunder f.eks. Sahel og det nordøstlige
Mozambique, hvor særligt ISIL via lokale terrorgrupper i stigende grad opnår fodfæste. Endeligt
ses stigende fokus på truslen fra højreekstremisme. Udover at Danmark er aktivt medlem den
amerikanskledede globale koalition mod ISIL og Global Counterterrorism Forum (GCTF), bak-
ker Danmark også op om FN’s globale terrorbekæmpelsesstrategi og lægger herunder stor vægt
på forebyggelse, fremme af respekt for retsstatsprincipper og menneskerettigheder samt sam-
tænkning af militære og civile indsatser.
FN udgør en central aktør i Sahel-regionen, hvor sikkerhedssituationen fortsat er meget van-
skelig, bl.a. som følge af terrorgrupper, organiseret kriminalitet og voldelige konflikter mellem
befolkningsgrupper, der i mange tilfælde forstærkes af klimaforandringernes konsekvenser. Gen-
nem et bredt og samtænkt dansk engagement i Sahel, der omfatter humanitær bistand, langsigtet
udviklingssamarbejde, stabiliseringsindsatser og bidrag til militære missioner, bakker Danmark
op om FN’s rolle. Blandt andet har Danmark siden 2013 løbende bidraget til FN’s fredsbeva-
rende mission i Mali (MINUSMA) med bl.a. specialoperationsstyrker, stabsofficerer, en styrke-
chef samt et transportfly, der forventes genudsendt i 2022. Danmark er desuden den største bi-
laterale donor til UN Women’s arbejde med implementering af Malis handlingsplan for kvinder,
fred og sikkerhed, og støtter ligeledes sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettighe-
ders (OHCHR)’s arbejde med udvikling og implementering af et rammeværk for G5-Sahel-fæl-
lesstyrken (Mauretanien, Mali, Niger, Burkina Faso og Tchad), der skal bidrage til at sikre respekt
for menneskerettigheder og international humanitær lov.
Danmark er en stor donor til FN’s indsatser i Irak, hvor FN spiller en central rolle på stabilise-
ringsområdet og støtter reformer i landet, bl.a. med henblik på at modvirke, at ustabilitet fører til
8
irregulær migration samt for at modvirke truslen fra terrorisme. Samtidig spiller FN’s politiske
støttemission UNAMI også en afgørende rolle, der komplementerer bl.a. NATO’s indsats, hvor
Danmark har en ledende rolle. Danmark støtter FN’s arbejde i Irak, herunder i levering af basale
ydelser, akut stabilisering, minerydning samt sikkerhedssektorreformer.
Konflikten i Syrien har varet i mere end et årti, og trods færre aktive kamphandlinger er der
umiddelbart ingen udsigt til en afslutning. Det ændrer ikke på, at en FN-faciliteret politisk for-
handlet afslutning på konflikten er den eneste løsning, der kan bane vejen for vedvarende fred
og stabilitet. FN spiller endvidere en central rolle ift. indsatsen for at stille de ansvarlige for brud
på menneskerettighederne og krigsforbrydelser til regnskab. Sammen med en troværdig og inklu-
siv politisk proces er det også en forudsætning for, at de grundlæggende årsager til konflikten kan
blive tilstrækkeligt adresseret. Danmark fortsætter støtten til FN’s generalsekretærs særlige ud-
sending for Syrien samt til syriske NGO’er, der bl.a. indsamler dokumentation af menneskeret-
tighedskrænkelser til brug for internationale accountability-mekanismer som IIIM og CoI1.
FN spiller en central rolle i transitionsprocessen i Libyen, der har stor betydning for den libyske
civilebefolkning, regional stabilitet i både Sahel og Nordafrika og det omfattende irregulære mi-
grationspres mod Europa. Danmark bakker op om UNSMIL’s mandat og rolle i den såkaldte
’Berlin-proces’ og bidrager samtidig bilateralt til en række stabiliserende og humanitære indsatser.
Afrikas Horn er i hastig forandring med risiko for yderligere ustabilitet og konflikt. Danmark
arbejder for at imødegå denne trussel og for et fredeligt og stabilt Afrikas Horn med fokus på
stabilisering, udvikling, forebyggelse af tvungen fordrivelse og irregulær migration, bekæmpelse
af voldelig ekstremisme, forbedring af den maritime sikkerhed samt kvinder og børns rettigheder.
Sikkerhedsrådet skal i 2021 tage stilling til den fremtidige sikkerhedsarkitektur i Somalia. Dan-
mark ser fortsat et behov for international støtte til de somaliske sikkerhedsstyrker, men forventer
en forandring i strukturen for Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM). Ift. kon-
flikten i Etiopien og særligt Tigray-regionen vil Danmark støtte, at sagen fortsat drøftes i Sikker-
hedsrådet og arbejde for en kritisk tilgang fra de forskellige FN-organisationer til krisen.
Danmark vil i FN arbejde for at fremme en politisk løsning i konflikten mellem Rusland og
Ukraine i henhold til Minsk-aftalerne og for at fastholde presset på Rusland som aggressoren.
Danmark vil endvidere arbejde for fortsat FN-engagement i forhold til de alvorlige humanitære
og menneskeretlige udfordringer på Krim og i det østlige Ukraine.
FN monitorerer menneskerettighedssituationen i Belarus, hvor undertrykkelsen af civilbefolk-
ningen fortsætter efter det omstridte præsidentvalg i august 2020. Danmark vil arbejde for at
holde situationen i Belarus højt på dagsordenen i FN, for at stå vagt om retten til frie og retfærdige
valg samt sikre respekt for de grundlæggende menneskerettigheder, og for at de personer, der
begår grove menneskerettighedskrænkelser, stilles til ansvar.
1 International, Impartial and Independent Mechanism (IIIM) og Commission of Inquiry on the Syrian Arab Republic (CoI)
9
Danmark arbejder for at sætte Myanmar højt på dagsorden i Menneskerettighedsrådet og arbej-
der i FN’s Generalforsamling aktivt for at sikre stærkt sprog om bl.a. genindsættelse af den civile
regering. Danmark støtter FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder samt FN-specialrap-
portøren for Myanmar, der afrapporterer om menneskerettighedssituationen i Myanmar. Dan-
mark er engageret i at genoprette demokratisk regeringsførelse, fred og respekt for menneskeret-
tigheder i Myanmar. Derfor bakker Danmark fuldt op om hhv. FN’s særlige udsending og ASE-
ANs særlige udsending, der har til opgave at fremme en fredelig løsning på krisen. Danmark
støtter ASEANs rolle som konfliktmægler og den aftalte 5-punktsplan for Myanmar.
2.3 En grønnere verden: Danmarks lederskab i den internationale klimaindsats
Klimaforandringerne er en af dette århundredes største globale udfordringer, hvilket senest blev
understreget med rapporten fra FN’s Klimapanel, der tegnede nogle meget dystre scenarier. Dan-
mark er med forrest i kampen for at hæve de globale klimaambitioner og sikre, at de om-
sættes til konkret handling. Klimakampen er en generationskontrakt, vi ikke må bryde. Det er en
kollektiv forpligtelse for verdenssamfundet. FN spiller en afgørende rolle i kampen mod klima-
forandringerne. På den næste klimapartskonference, COP26 i Glasgow, vil Danmark arbejde for
at løfte det globale ambitionsniveau og for at sikre FN’s klimakonvention som et effektivt globalt
rammeværk til at indfri Parisaftalens målsætninger.
Den 76. Generalforsamling ventes bl.a. brugt som trædesten til COP26 ved at sætte fokus på
den globale klimafinansiering, herunder behovet for flere ressourcer til klimatilpasning, som
særligt de mindst udviklede lande kræver. FN’s generalsekretær har tidligere på året meldt ud, at
halvdelen af den globale klimafinansiering bør gå til klimatilpasning. Med afsæt i Danmarks nye
historisk grønne udviklingspolitiske strategi og en ambitiøs dansk udmelding om styrket klimabi-
stand til udviklingslandene på mindst 25% af bistanden til udviklingslandene fra 2023, vil Dan-
mark kunne spille en nøglerolle som brobygger mellem rige og fattige lande. Denne position
styrkes yderligere med den nylige udmelding om, at mindst 60% af den danske klimabistand skal
gå til klimatilpasning. Danmark arbejder desuden for at vise vejen mod mere ambitiøse klimabi-
drag (NDC’er) gennem grønne strategiske partnerskaber med en række af verdens store økono-
mier, herunder Kina og Indien, der tegner sig for omkring 40% af verdens udledninger.
Der vil under Generalforsamlingen være særligt fokus på Verdensmål 7 (bæredygtig energi), når
generalsekretæren afholder det første FN-topmøde om energi i 40 år. Topmødet vil have fokus
på energiomstilling, herunder adgang til ren energi, der er central for at indfri FN’s verdensmål
og Parisaftalen. Danmark indtager en global lederrolle på energiområdet, og FN har udpe-
get Danmark som ’Global Theme Champion’ for energiomstilling. Som Global Theme Cham-
pion vil Danmark, i forbindelse med topmødet, lancere en ”Energy Compact”, som skitserer
danske ambitioner og målsætninger med fokus på opfyldelse af SDG7 både nationalt og interna-
tionalt. Endvidere vil Danmark, forud for topmødet, og som indspil til COP26, sammen med
nøglepartnere bl.a. arrangere en ”Energy Action Day”, der vil sætte fokus på ambitiøse tiltag og
annonceringer fra regeringer såvel som ikke-statslige aktører, herunder virksomheder, NGO’er
og koalitioner, der skal bidrage til indfrielsen af SDG7. Dette tæller bl.a. danske initiativer som
10
en alliance om udfasning af olie og gas samt et katalog med frivillige forpligtelser for at fremme
grøn hydrogen fra både lande og den private sektor. Danmark vil under den 76. Generalforsam-
ling også sætte fokus på behovet for at reducere udledninger fra shippingsektoren.
Danmark skal tage lederskab for at gøre den grønne globale omstilling til en vækstmotor for
en socialt retfærdig, grøn økonomisk genopretning efter COVID-19 - Building Back Better and
Greener. Det indebærer udvikling af nuludlednings-, klimamodstandsdygtige og inklusive samfund
og gennem det grønne eksempels magt bidrage til at øge det globale klimaambitionsniveau. I den
grønne genopretning skal investeringer i grønne jobs gå hånd i hånd med klimaambitionerne.
Under den 76. Generalforsamling afholdes for første gang et FN-topmødet om fødevaresyste-
mer (UN Food Systems Summit). For at leve op til Parisaftalen skal fødevare- og landbrugs-
sektorens udledninger reduceres til en tredjedel i 2050. Samtidig skal der brødfødes ca. 10 mia.
mennesker. Der er behov for at grønne og klimatilpasse fødevaresystemerne samt fremme cirku-
lær økonomi, så produktionen leder til færre udledninger og mindre forurening, afskovning og
tab af natur. Danmarks fokusområder i forbindelse med fødevaretopmødet er reduktion af
madspild og fødevaretab, klimavenlige kostråd, reduktion af antimikrobiel resistens, samt afskov-
ningsfrie værdikæder. Hertil kommer forebyggelse af sultkriser og skolemadsprogrammer i ud-
viklingslande. Fødevaresikkerhed og resistens mod klimakriser skal forbedres for at sikre livs-
grundlaget for befolkningerne i nærområderne til kriser og konflikt - og dermed skabe alternativer
til irregulær migration.
Klimakampen kan ikke ses uafhængigt af den igangværende biodiversitetskrise. Millioner af
menneskers levevis er direkte afhængig af naturen. Det er COVID-19 og forekomsten af zoono-
tiske sygdomme et klart eksempel på. Samtidigt spiller jordens økosystemer en afgørende rolle
for klimaet, f.eks. ift. lagring af CO2 i skove, mangrover og have. Danmark var et af de første
lande til at støtte FN’s årti for genopretning af økosystemer (2021-2030) og arbejder for en tæt
kobling mellem den kommende biodiversitetskonference, COP15, og klimakonference, COP26.
Her vil en særlig prioritet være at fremme naturbaserede løsninger som et stærkt og effektivt
værktøj, der kan løse en række udviklingspolitiske udfordringer og samtidig beskytte og genop-
rette naturen. Klima-, miljø- og biodiversitetskriserne vil også være i fokus under FN’s Havkon-
ference, som afholdes i Lissabon i 2022. Det forventes, at den kommende formand for General-
forsamlingen vil genudpege Danmark til at lede forhandlingerne om konferencens slutdokument.
2.4. En sikker og tryg verden for alle: Danmarks prioriteter inden for migration, flygt-
ninge og humanitære indsatser
Irregulær migration er en grænseoverskridende udfordring, og internationalt samarbejde om mi-
gration og asyl er nødvendigt. Det er en dansk prioritet for FN-samarbejdet at adressere de grund-
læggende årsager til irregulær migration og tvungen fordrivelse samt at hjælpe flere og bedre langs
migrationsruterne og i nærområderne til konflikter og i humantære kriser.
FN’s erklæring om migration, Global Compact For Safe, Orderly and Regular Migration (GCM), fra
2018 udgør den primære referenceramme for internationalt samarbejde om migration. Danmark
11
tilsluttede sig GCM sammen med langt størstedelen af FN’s medlemsstater. FN’s generalsekretær
rapporterer hvert andet år om implementeringen af GCM. I det danske bidrag til 2020-rapporten
understregedes bl.a., at Danmark allerede lever op til de politiske hensigter, der ligger i GCM som
en ikke-juridisk bindende erklæring. Dertil blev det fremhævet, at GCM vurderes som en nyttig
platform ift. internationalt samarbejde om migration, herunder ift. tilbagetagelse og kapacitets-
opbygning af asyl- og migrationsmyndigheder langs migrationsruterne. Det første International
Migration Review Forum afholdes i maj 2022, hvor der skal gøres status på implementering af GCM.
Migration er et vanskeligt emne i FN’s Generalforsamling, herunder for EU, da visse EU-lande
ikke tilsluttede sig GCM. I EU-kredsen arbejder Danmark for, at globale udfordringer forbundet
med irregulær migration anerkendes og adresseres hvor relevant og på en måde, der også kan
understøtte regeringens ambition om et retfærdigt og humant asylsystem.
Med afsæt i Flygtningekonventionen vil Danmark hjælpe i skrøbelige lande og i nærområ-
derne, hvor fattigdommen i stigende grad er koncentreret, og hvor klimakrisen rammer
hårdest. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er en helt central partner, når det drejer sig
om at skabe rammerne for et værdigt og sikkert liv for flygtninge og internt fordrevne i deres
værtssamfund. Som en del af indsatsen for at afhjælpe globale fordrivelseskriser vil Danmark
også i 2021 genbosætte 200 FN-kvoteflygtninge. I relation til erklæringen fra 2018 om flygtninge,
Global Compact for Refugees, afholdes der i december 2021 et møde på højt embedsmandsniveau,
der skal gøre status på implementeringen.
Danmark arbejder for, at pigers og kvinders rettigheder sikres i humanitære og fordrivelseskriser
og har i 2021-2022 formandskabet for det internationale Call to Action on Protection from Gender-
based Violence in Emergencies. Det skal bruges til at gå i front globalt for at styrke indsatsen for
bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret vold, herunder styrke pigers og kvinders rettigheder,
adgang til sundhed, uddannelse samt beskyttelse i humanitære og fordrivelseskriser.
En række langstrakte humanitære kriser kræver fortsat verdens opmærksomhed, og indsatser her
prioriteres højt fra dansk side, ikke mindst gennem FN. Det gælder bl.a. konflikterne i Syrien,
Yemen, Etiopien, Sydsudan, Sahel, Myanmar og særligt Afghanistan, hvor næsten halvdelen af
befolkningen allerede inden Talibans magtovertagelse var afhængige af humanitær hjælp, og situ-
ationen forventes forværret i den kommende tid. I forhold til sult arbejder Danmark for, at det
internationale samfund leverer livreddende humanitær fødevarehjælp og styrker den langsigtede
fødevaresikkerhed i nærområderne. Danmark har blandt andet ydet ekstraordinært bidrag på 100
millioner kroner til Internationalt Røde Kors og FN for at afhjælpe den humanitære krise i Af-
ghanistan. Derudover er der blevet bevilliget 20 mio. kr. som reaktion på FN’s appel om at sikre
humanitære flyvninger til Afghanistan og ud i de svært tilgængelige områder.
Danmark vil forsat bakke op om generalsekretærens ambitioner om, hvor passende, at styrke
samtænkningen af FN’s indsatser inden for humanitær bistand, udvikling og fredsopbygning,
samt arbejde for at fremme tidlige humanitære indsatser, der kan være med til at forebygge kriser,
begrænse menneskelig lidelse og sikre, at midlerne bruges så effektivt som muligt.
12
2.5 Fælles om en verden i balance: Danmarks indsats for fremme af FN’s verdensmål
FN’s 17 verdensmål, Parisaftalen og aftalen om udviklingsfinansiering fra Addis Ababa udstik-
ker en fælles og forbunden global vision for en bæredygtig udvikling, både økonomisk, socialt og
miljømæssigt. Faktum er dog, at intet land på nuværende tidspunkt står til at kunne opnå Ver-
densmålene inden 2030. Det var allerede tilfældet, inden verden blev ramt af COVID-19, der har
betydet yderligere tilbageslag for stort set alle Verdensmålene og den globale bæredygtige udvik-
ling, hvor særligt sårbare lande og befolkningsgrupper er blevet ramt hårdest. Danmarks nye ud-
viklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden” beskriver Danmarks bidrag til at løse nogle af tidens
store udfordringer: Klimakrisen, fordrivelse og presset fra irregulær migration. Med en fasthol-
delse af en bistandsprocent på 0,7 pct. af BNP er Danmark fortsat blandt de få lande, der efter-
lever FN’s anbefaling til bistandsniveau. På tværs af Danmarks udviklingssamarbejde bidrager
Danmark til Verdensmålenes gennemførelse gennem bæredygtig udvikling og vækst for verdens
fattigste.
Addis Ababa-aftalen om udviklingsfinansiering er en integreret del af 2030-dagsordenen. Der
er dog fortsat store udfordringer i forhold til at mobilisere de investeringer, der skal til. Danmark
vil fortsat bidrage til at realisere Addis Ababa-aftalen og 2030-dagsordenens målsætninger ved
fastholdelse af et højt bistandsniveau og i relevante FN-processer sætte fokus på mobilisering af
udviklingslandenes egne ressourcer, herunder øgede skatteindtægter og bedre styring og transpa-
rens af deres anvendelse. Vi vil mobilisere finansiering til bæredygtig udvikling fra en række for-
skellige kilder, særligt fra den private sektor gennem nytænkning og offentlige-private partner-
skaber. Verdensmålene og Parisaftalen kan ikke opnås gennem udviklingsbistand alene.
Ligestilling, kvinder og pigers rettigheder samt adgang til kvalitetsuddannelse i og uden
for humanitære situationer er afgørende for at nå Verdensmålene og er højt prioriterede indsats-
områder for Danmark. Danmark arbejder aktivt for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed
og rettigheder (SRSR). Danmark er blandt de toneangivende lande i arbejdet for at styrke og
forsvare eksisterende normative standarder, som er under pres fra værdikonservative kræfter.
COVID-19 har yderligere forstærket presset på kvinder og pigers rettigheder og sat allerede svage
sundhedssystemer under yderligere pres. Danmark vil derfor fortsat være en solidarisk og stærk
stemme for verdens piger og kvinder i FN og på landeniveau.
Adgang til uddannelse og især kvaliteten af uddannelse er vigtig for, at ethvert menneske kan
bruge sine rettigheder og er løftestang til at sikre lighed i et samfund. Danmark vil derfor arbejde
for lige adgang til uddannelse med fokus på sårbare grupper, øget uddannelseskvalitet samt lige-
stilling i og igennem uddannelse, så drenge og piger vokser op som ligeværdige borgere.
Verdens 1,8 mia. unge udgør et enormt potentiale for bæredygtig udvikling, og inddragelsen af
unge er afgørende for at sikre deres fremtid og realiseringen af Verdensmålene. Bæredygtig ud-
vikling skal realiseres med og af unge, ikke blot for unge. På tværs af Danmarks udviklingsind-
satser vil vi støtte op om de unge, der arbejder for at skabe positive forandringer. Vi vil skabe
muligheder for, at de unge lyttes til og inddrages meningsfuldt som ligeværdige aktører i udvik-
lingen af deres samfund. Derfor vil vi også arbejde for, at de store generationer af unge, ikke
13
mindst i Afrika, får muligheder og en fremtid, der hvor de er, gennem uddannelse og anstændige
jobs. Danmark er anerkendt som et foregangsland på ungeområdet og vil fortsætte det aktive
arbejde for meningsfuld ungeinddragelse i FN.
Styrkelse af civilsamfundets råderum – offline og online – er en dansk prioritet, herunder ind-
satsen for at imødegå det globale pres på forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden, beskyttelse
af menneskerettighedsforkæmpere m.v. Inklusion og grundlæggende frihedsrettigheder gennem
en rettighedsbaseret tilgang til udvikling og demokratisk regeringsførelse er ikke kun mål i sig
selv, men også forudsætninger for Verdensmålenes indfrielse. Danmark er en fast stemme i mul-
tilaterale fora for at fremme internationale normer på området og sikre civilsamfundets deltagelse
i FN-processer, herunder gennem et nyt partnerskab, UNmute, for at fremme mulighederne for
meningsfuld civilsamfundsinddragelse i FN.
Danmark har øget fokus på råderummet online, hvor frihedsrettigheder er under massivt pres
globalt og især i nye og skrøbelige demokratier. Med det nye danskledede initiativ Tech for De-
mocracy er Danmark gået i front for at sikre, at udviklingen og anvendelsen af nye digitale tek-
nologier bidrager til at fremme demokrati og menneskerettigheder.
Partnerskaber med den private sektor, internationale finansielle institutioner og øvrige aktører,
der kan være med til udvikle, skalere samt investere i bæredygtige og grønne løsninger, er afgø-
rende for at løfte den fælles vision i Verdensmålene og Parisaftalen. Danmark er førende i forhold
til at udforske og styrke partnerskabsdimensionen, bl.a. med initiativer som Verdensmålsfonden
samt det globale initiativ P4G. Stærke partnerskaber mellem offentlige, private og civilsamfunds-
aktører kan bidrage med viden og teknologi, der fremmer den grønne omstilling.
2.6 En retfærdig verden: Danmarks prioriteter på menneskerettighedsområdet
Presset på menneskerettigheder og demokratiske spilleregler er fortsat stort. Situationen i Afgha-
nistan har vist os, hvor sårbare særligt udsatte grupper som kvinder og etniske og religiøse mino-
riteter er i krisetider. Autokratiske regeringer har udnyttet COVID-19 til at indskrænke menne-
skerettighederne, og hele 75% af verdens befolkning har i 2020 set deres demokratiske råderum
og rettigheder begrænset. Samtidig sættes der i stigende grad spørgsmålstegn ved menneskeret-
tighedernes universalitet i multilaterale fora. De geo- og værdipolitiske magtstrukturer øger be-
hovet for en stærk dansk og europæisk stemme for en fri og regelbaseret verdensorden med
respekt for menneskerettighederne. Det danske engagement i Generalforsamlingen og FN’s
Menneskerettighedsråd fokuserer på at sikre respekt for det enkelte menneskes frihed og ret-
tigheder og på at bevare de seneste årtiers fremskridt. Danmark vil modarbejde narrativer, der
søger at underminere de menneskeretlige grundprincipper og arbejde for, at kritiske landesituati-
oner adresseres for at forebygge menneskerettighedskrænkelser, og at de ansvarlige for menne-
skerettighedskrænkelser bliver stillet til ansvar.
Regeringen fokuserer på de sårbare grupper, der er særligt hårdt ramt af COVID-19 krisen, her-
under kvinder og piger, oprindelige folk, forfulgte minoriteter og grupper, civilsamfundsaktører
og menneskerettighedsforkæmpere. Danmark vil fortsat have fokus på, at indsatsen for at
14
fremme kvinders og pigers rettigheder styrkes, herunder med bekæmpelse af diskrimination,
vold og kønsstereotyper samt fremme af seksuel reproduktiv sundhed og rettigheder samt lige
muligheder i samfundet. Derudover fortsætter indsatsen for bekæmpelse af diskrimination på
baggrund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
Danmark fortsætter det mangeårige ledende engagement i at skabe global konsensus om det uni-
verselle torturforbud og fremlægger tilbagevendende resolutioner om torturbekæmpelse i Ge-
neralforsamlingen og Menneskerettighedsrådet. Danmark bidrager gennem det tværregionale
danskinitierede ’Convention against Torture Initiative’ ligeledes til at fremme implementering af FN’s
Torturkonvention gennem dialog mellem stater.
Sammen med Grønland arbejder regeringen for at sikre respekten for oprindelige folks ret-
tigheder med særligt fokus på samtykke, normdannelse og styrkelse af oprindelige folks delta-
gelse og inddragelse i navnlig FN-regi. Regeringen har også særligt fokus på fremme af religions-
og trosfrihed og beskyttelse af forfulgte minoriteter og grupper, herunder kristne og ateister, og
arbejder for konkrete forbedringer på landeniveau gennem dialog og mobilisering af det interna-
tionale samfund. Indsatsen dækker ligeledes bekæmpelse af antisemitisme.
Den danskledede indsats for at integrere menneskerettighedsindsatsen og 2030-dagsorde-
nen vinder fodfæste og er bl.a. blevet fremhævet af FN’s generalsekretær gennem hans ’Call to
Action for Human Rights’, der søger at strømline menneskerettighederne på tværs af indsatser,
herunder som centralt element i FN’s håndtering af COVID-19 og genopretningsindsatser. Med
afsæt i det dansk-initierede Sustainable Recovery Pledge vil Danmark arbejde for at fremme en bære-
dygtig genopretning efter COVID-19 med respekt for menneskerettighederne som grundlag.
I tråd med Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner arbejder Danmark for at
operationalisere ’Responsibility to Protect’ (R2P) – princippet om staters ansvar for at forhin-
dre grove overgreb, herunder overgreb begået af forsvars- og sikkerhedsstyrker samt ansvaret for
at bekæmpe straffrihed for grove menneskerettighedskrænkelser.
Også arbejdet i Generalforsamlingen 6. udvalg om folkeret udgør en mulighed for at understøtte
den internationale normdannelse, ligesom det er en dansk prioritet at understøtte respekt for
internationale regelsæt, fredelig tvistbilæggelse og styrkelse af retsstatsprincipper. Regeringen ar-
bejder for bred opbakning til den Internationale Straffedomstol. Regeringen engagerer sig i pro-
cessen for evalueringen af menneskerettighedstraktatorganerne med henblik på at styrke ef-
fektiviteten og kvaliteten af komiteernes arbejde.
2.7 En sundere og mere modstandsdygtig verden: Danmarks solidariske bidrag til hånd-
teringen af COVID-19
COVID-19-krisen har ramt hele verden hårdt og har tydeligt vist, at verden er bundet sammen i
et globalt skæbnefællesskab, hvor ingen er sikre, før alle er sikre. Pandemien har medført alvorlige
sociale og økonomiske følgevirkninger - ikke mindst i udviklingslandene. Allerede svage
15
sundhedssystemer er kommet under yderligere pres, fødevareusikkerheden er steget, og fattig-
dom og ulighed øget. Pandemien og dens følgevirkninger har ramt de mest sårbare mennesker
hårdest: de allerfattigste, flygtninge og internt fordrevne, marginaliserede grupper og piger og
kvinder. Mere end noget har COVID-19 illustreret, at global sundhed også udgør et udenrigs-
handels-, sikkerheds- og udviklingspolitisk anliggende. Danske styrkepositioner i det globale
sundhedssamarbejde er derfor kun blevet mere aktuelle.
Den barske sandhed er, at verdenssamfundet ikke var forberedt på en pandemi som COVID-19.
Der er derfor brug for en styrket FN-ledet sundhedsarkitektur, der er bedre rustet til at håndtere
globale sundhedskriser, som kan understøtte opbygningen af bæredygtige sundhedssystemer og
sikre lige adgang til sundhedsydelser – særligt i udviklingslande og andre skrøbelige områder.
Danmark vil arbejde for et stærkere multilateralt sundhedssamarbejde, og styrkelse og reform
af WHO. COVID-19 krisen har understreget vigtigheden af WHO, som dén globale aktør med
mandat til at sikre fælles forpligtende standarder og en samlet indsats. Derfor støtter Danmark
forslaget om en international pandemitraktat forankret i WHO og vil sammen med EU enga-
gere sig i forhandlingerne af en aftale, der skal bidrage til en mere koordineret og solidarisk global
respons på sundhedskriser. Som medformand arbejder Danmark endvidere for forebyggelse og
styrkelse af det globale pandemiberedskab gennem den New York-baserede ’vennegruppe for
solidaritet og global sundhedssikkerhed’. Danmark vil arbejde for et styrket globalt sundhedsbe-
redskab ud fra bl.a. One Health-tilgangen, hvor både dyrs, menneskers og miljøets velvære
tages i betragtning. Denne tilgang er central i forebyggelsen af zoonotiske sygdomme som CO-
VID-19 og i bekæmpelsen af antibiotikaresistens, som udgør en stigende sundhedstrussel.
Med udviklingen af effektive COVID-19-vacciner har verden fået et nyt, livsvigtigt redskab.
Lige adgang til diagnostik, testudstyr, vacciner og behandling er afgørende for at bremse COVID-
19-krisen og sikre grundlaget for en bæredygtig global genopretning. Danmark har derfor støttet
COVAX-faciliteten2 og andre multilaterale partnere som UNICEF, der står i spidsen for verdens
til dato største vaccinationskampagne. Under FN’s 76. Generalforsamling vil Danmark skubbe
på for international solidaritet og lige adgang til vacciner for at beskytte verdens fattigste og mest
udsatte grupper, herunder ved højniveaumødet om ’vacciner for alle’.
COVID-19-krisen har samtidig understreget vigtigheden af et effektivt FN, som kan lede en
samlet multilateral respons på globale kriser. Det er afgørende, at COVID-19-krisen også frem-
adrettet håndteres koordineret, samtænkt og solidarisk for at sikre en grøn og bæredygtig genop-
retning og forhindre lignende kriser i fremtiden. Danmark har gennem COVID-19 hjælpepak-
kerne og støtte til særlige akutindsatser understøttet bl.a. disse prioriteter gennem målrettede bi-
drag til flere FN-organisationer.
2 COVAX-faciliteten udgør vaccinesporet i ’Access to Covid-19 Tools Accelerator’ (ACT-A), som er målrettet lav- og
mellemindkomstlande. COVAX ledes af den Globale Vaccine Alliance (GAVI), Coalition for Epidemic Preparedness In-
novations (CEPI) og WHO.
16
2.8 Et styrket og fremadskuende FN
Ved FN's 75-års jubilæum i 2020 vedtog medlemslandenes regeringschefer en politisk erklæring
med fokus på kollektiv opbakning til FN-systemet og den multilaterale orden. I erklæringen an-
moder FN’s medlemslande generalsekretæren om inden udgangen af den 75. Generalforsamling
at udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvordan FN og medlemslandene kan fremme vores
fælles dagsorden (’Common Agenda’). Rapporten forventes bl.a. at sætte fokus på (gen)etable-
ringen af den sociale kontrakt, sociale sikkerhedsnet og uddannelse (livslang læring) for alle. Der-
udover forventning om betydeligt fokus på digitalisering (herunder beskyttelse af menneskeret-
tighederne online) og ’digital commons’ samt anbefalinger målrettet klima og miljø, der går læn-
gere end Parisaftalen. Afhængig af dynamikkerne mellem de 193 medlemslande vil Common
Agenda-rapporten kunne skabe fornyet momentum for et styrket FN og være et vigtigt værktøj
for generalsekretærens fortsatte arbejde for at løfte og revitalisere FN. Danmark vil engagere sig
i dette arbejde for at sikre aftryk på fremtidens FN.
Danmark har aktivt støttet generalsekretærens reformdagsorden, siden han tiltrådte i 2017. Det
gælder ikke mindst reform af FN’s udviklingssystem. COVID-19-krisen har understreget vigtig-
heden af et robust og effektivt FN, som kan lede den globale håndtering af de stadig mere kom-
plekse kriser, verden står overfor – ikke mindst på landeniveau. I 2021, efter reformernes treårige
implementeringsfase, ses konkrete reformaftryk og forbedret landekoordination i FN’s udvik-
lings- og humanitære indsatser. Danmark vil også fremadrettet støtte reformarbejdets fulde im-
plementering og bidrage til et FN, der er bedre rustet til at håndtere globale udfordringer.
FN befinder sig i den værste budgetkrise i nyere tid. Situationen er uholdbar og udfordrer FN’s
kapacitet til at udfylde sit mandat. Krisen kommer på et tidspunkt, hvor FN og det multilaterale
system i forvejen er under pres. En indsats for at løse FN’s budgetkrise hænger uløseligt sammen
med Danmarks indsats for et fremadskuende, relevant og effektivt FN, hvorfor Danmark vil
arbejde for, at medlemslandene betaler deres FN-bidrag til fulde og til tiden. Danmark arbejder
derfor for at samle opbakning til et nyt initiativ, der søger at udvide kredsen af medlemslande,
som betaler deres bidrag til FN’s generelle budget fuldt ud og rettidigt. Det vil kunne styrke FN’s
økonomi og sikre bedre betingelser for at gennemføre organisationens mandat og aktiviteter.