Svar på spørgsmål vedr. Polens manglende efterlevelse af dets forpligtelser
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 331)
Aktører:
URU alm. del - svar på spørgsmål 203.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/upn/bilag/0/2606052.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Sag/ID Nr. Enhed Dato 2022-22929 JTEU 5. juli 2022 URU alm. del – svar på spørgsmål 203 fra Anne Sophie Callesen (RV) stillet den 21. juni 2022 til udenrigsministeren Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvordan Danmark konkret arbejder for at sætte Po- lens manglende efterlevelse af dets forpligtelser på Europarådets dagsor- den? Svar Som medlem af Europarådet arbejder Danmark løbende for, at menne- skerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper efterleves i medlemslan- dene, således også i Polen og i Ungarn. Landenes tilslutning til Europarå- dets konventioner, særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonven- tion, og det mellemstatslige retsbaserede samarbejde udgør grundstenen for dette arbejde. Europarådets monitoreringsorganer evaluerer regelmæssigt medlemslan- denes, herunder Polen og Ungarns, efterlevelse af landenes forpligtelser under konventionssystemet og afgiver anbefalinger til landene. Danmark godkender og støtter sammen med øvrige medlemslande sådanne anbefa- linger i Ministerkomitéen, ligesom Ministerkomitéen følger implemente- ringen tæt, enten efter direkte anmodning fra monitoreringsorganerne el- ler på baggrund af arbejdet i underordnede tematiske arbejdsgrupper. Polen og Ungarn er som medlemmer af Europarådet på linje med andre medlemslande underlagt disse procedurer med henblik på at sikre efterle- velse af landenes forpligtelser. Ministerkomitéen drøfter kvartalsvist end- videre medlemslandenes implementering af Den Europæiske Menneske- rettighedsdomstols domme, hvor Danmark ligeledes, også sammen med ligesindede lande, aktivt er engageret i arbejdet for, at bl.a. Polen og Un- garn effektivt og rettidigt implementerer Domstolens afgørelser. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt UPN Alm.del - Bilag 331 Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22 2 Derudover vurderer regeringen løbende, om Danmark skal gå ind i andre medlemslandes sager ved Domstolen, herunder sager mod Polen og Un- garn. Det gælder for eksempel sager, hvor de helt grundlæggende europæ- iske værdier er på spil. Den 10. maj 2021 afgav regeringen for eksempel et skriftligt indlæg i den første sag ved Storkammeret i Domstolen om de polske reformer af domstolene. Der blev afsagt dom den 15. marts 2022, hvori Polen – på linje med argumenterne i det danske indlæg i sagen – blev dømt for at have krænket klagerens ret til retfærdig rettergang, jf. Den Eu- ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, og hvori Dom- stolen fandt, at reformerne af domstolene i Polen havde svækket retsstaten i Polen væsentligt. Aktuelt pågår et forberedende arbejde for – sammen med en ligesindet kreds af lande – at få tilladelse fra Den Europæiske Menneskerettigheds- domstol til at afgive fælles skriftlige indlæg i et større sagskompleks bestå- ende af samlet set 21 sager om de polske reformer af domstolene ved Domstolen, herunder særligt om kravene til uafhængige og upartiske dom- stole i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Med venlig hilsen Jeppe Kofod