Svar på spm. nr. S 1084: Mener ministeren, at det er rimeligt, at en enlig integrationsydelsesmodtager med to børn nu permanent kan få 2.000 kr. ekstra skattefrit om måneden, når de ikke har bidraget til den »fælles kasse«, som tidligere socialordfører og nuværende Børne-og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, tidligere har udtalt i et interview med TV2?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Hans Andersen
- Til: Peter Hummelgaard
Svar på spm. S 1084.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1084/svar/1898973/2605772.pdf
Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Hans Andersen hans.andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2022 - 5469 6. juli 2022 Folketingsmedlem Hans Andersen (V) har den 28. juni stillet følgende spørgsmål nr. S 1084, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1084: ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en enlig integrationsydelsesmodtager med to børn nu permanent kan få 2.000 kr. ekstra skattefrit om måneden, når de ikke har bidraget til den ’fælles kasse’, som tidligere socialordfører og nuværende Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, tidligere har udtalt i et inter- view med TV2? Svar: Med den indgåede Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene holder vi fast i de gældende optjeningsregler. Man kan altså ikke komme til Danmark og modtage den fulde ydelse fra dag ét. Aftalen tilgodeser alle børn med forældre i kontanthjælpssystemet, herunder også de voksne, fordrevne fra Ukraine, der måtte komme på selvforsørgelses- og hjem- rejseydelse eller overgangsydelse, hvis de ikke kan forsørge sig selv. I forhold til de fordrevne fra Ukraine har jeg noteret mig, at bl.a. Venstre tidligere har givet ud- tryk, at de pågældende bør have en højere ydelse. Jeg synes, det er væsentligt, at vi viderefører det midlertidige børnetilskud i form af et børnetillæg og et fritidstillæg, som er målrettet børnene i kontanthjælpssystemet. Grundlæggende mener regeringen, at det er urimeligt, at børn betaler prisen for, at deres forældre er ledige. Alle børn i Danmark skal vokse op under ordentlige for- hold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet, hvilket denne aftale bidrager til. Det er også regeringens holdning, at alle skal bidrage med det, de kan. Og hvis man ikke kan finde et arbejde, skal man yde en indsats, før man har ret til at modtage offentlig forsørgelse. Derfor er det fortsat regeringens politik, at der skal indføres en 37-timers arbejdspligt. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesminister Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2021-22