Svar på spm. nr. S 1076: Hvad mener ministeren om, at tre danske virksomheder eksporterer militært udstyr til Egypten, hvis militær flere menneskerettighedsorganisationer – herunder Human Rights Watch – kritiserer for at undertrykke menneskerettigheder internt i landet såvel som eksternt i forbindelse med patruljering ved det af Israel ulovligt besatte Gaza, og som samme organisationer mener er i strid med EU-traktatens principper om ikke at tillade våbeneksport til lande, hvor disse bruges til at krænke menneskerettigheder?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1076.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1076/svar/1898605/2604945.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Sag/ID Nr. Enhed Dato
2022 - 22412 SP/MENA 04. juli 2022
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1076 stillet den 24. juni 2022 af
Karsten Hønge (SF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad mener ministeren om, at tre danske virksomheder eksporterer
militært udstyr til Egypten, hvis militær flere
menneskerettighedsorganisationer – herunder Human Rights Watch –
kritiserer for at undertrykke menneskerettigheder internt i landet såvel
som eksternt i forbindelse med patruljering ved det af Israel ulovligt
besatte Gaza, og som samme organisationer mener er i strid med
EUtraktatens principper om ikke at tillade våbeneksport til lande, hvor
disse bruges til at krænke menneskerettigheder?
Svar
Det er Rigspolitiet under Justitsministeriet som er ansvarlig myndighed for
eksport af våben og militært udstyr. Det er således Rigspolitiet, der i
konkrete ansøgninger om eksporttilladelser træffer endelig afgørelse om
enten af give tilladelse eller afslag.
Udenrigsministeriet indgår som høringspart, når der er behov for en
vurdering af udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold i konkrete
ansøgninger. Det er generelt en vigtig dansk prioritet, at våben og
militærudstyr ikke anvendes til uønskede formål. Derfor anlægges fra
Udenrigsministeriets side generelt en restriktiv tilgang til eksport af våben
og militært udstyr med udgangspunkt i de otte kriterier i Rådets fælles
holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af
militærteknologi og -udstyr, praksis i og afslag fra andre EU-lande. I den
forbindelse tages der i hver enkelt sag stilling til, hvorvidt der foreligger en
klar risiko for, at det pågældende udstyr kan anvendes til eksempelvis
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2021-22
2
intern repression eller alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.
Det gælder også i eksportansøgninger relateret til Egypten, hvor der indgår
en vurdering fra Udenrigsministeriet.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod