Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2021, fra Folketingets Ombudsmand

Side 1 | 1
Til orientering sender jeg ombudsmandens temarapport 2021 om børn og
unge i sikrede døgninstitutioner.
Børn og unge i sikrede døgninstitutioner var temaet for de tilsynsbesøg, som
ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2021.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Jeg har sendt et enslydende brev til Folketingets Retsudvalg, Folketingets
Social- og Ældreudvalg, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og
Folketingets Sundhedsudvalg.
Med venlig hilsen
3. juli 2022
Dok.nr. 22/01642-7/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Folketinget, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
børneområdet i 2021
Offentligt
§71 Alm.del - Bilag 101
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
Temarapport
Børn og unge i sikrede
døgninstitutioner
Side 2 | 35
Indhold
1. Indledning..................................................................................................4
2. Hvad har temabesøgene vist?.................................................................4
2.1. Hovedkonklusioner ..................................................................................4
2.2. Generelle anbefalinger.............................................................................5
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområder........................................7
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?............................................................8
3. Fysisk magtanvendelse............................................................................9
3.1. Reglerne ..................................................................................................9
3.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse......................................................10
3.3. Eksempler på indberetninger.................................................................11
3.4. Kendskab til regler mv. ..........................................................................13
3.5. Pædagogiske tiltag ................................................................................14
3.6. Information om rettigheder.....................................................................14
4. Isolation ...................................................................................................15
4.1. Reglerne ................................................................................................15
4.2. Omfanget af isolation.............................................................................16
4.3. Eksempler på indberetninger.................................................................16
4.4. Kendskab til regler .................................................................................17
4.5. Forholdene under isolation, herunder tilsyn mv.....................................18
4.6. Information om rettigheder.....................................................................19
5. Undersøgelse af person og opholdsrum..............................................19
5.1. Reglerne ................................................................................................19
5.2. Omfanget af undersøgelse af person og opholdsrum............................20
5.3. Eksempler på indberetninger.................................................................21
5.4. Kendskab til reglerne .............................................................................22
5.5. Information om rettigheder.....................................................................23
6. Husordener..............................................................................................23
3. juli 2022
Dok.nr. 22/01642-3/KHH
Side 3 | 35
6.1. Reglerne ................................................................................................23
6.2. Implementering af obligatoriske husordensregler mv. ...........................25
7. Rusmiddeltest .........................................................................................25
7.1. Reglerne ................................................................................................25
7.2. Anvendelsen af rusmiddeltest................................................................26
8. Døralarmer og aflåsning af værelser om natten ..................................27
8.1. Reglerne ................................................................................................27
8.2. Anvendelse af døralarmer......................................................................28
9. Adgang til ekstern kommunikation.......................................................28
10. Brug af karmscanner mv. over for de besøgende .............................29
11. Undervisning i interne skoler ..............................................................30
11.1. Reglerne ..............................................................................................30
11.2. Overenskomst, herunder PPR-betjening .............................................30
11.3. Undervisning i fuld fagrække og timetal, fritagelse for undervisning i
fag og fritagelse for test og prøver................................................................31
12. Sundhed.................................................................................................32
12.1. Generelt ...............................................................................................32
12.2. Screening mv.......................................................................................33
12.3. Medicinhåndtering, misbrug mv...........................................................34
Side 4 | 35
1. Indledning
Børn og unge i sikrede døgninstitutioner var tema for de tilsynsbesøg (inden
for tema), som ombudsmanden gennemførte på børneområdet i 2021 i
samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk
Institut Mod Tortur.
For at belyse årets tema gennemførte ombudsmanden tilsynsbesøg på
landets otte sikrede døgninstitutioner, hvoraf to har særligt sikrede afdelinger.
Ombudsmanden besøgte samtidig institutionernes interne skoler. To besøg
blev afviklet fysisk, mens seks besøg blev afviklet virtuelt på grund af COVID-
19. Under tilsynsbesøgene var der især fokus på:
• Fysisk magtanvendelse, isolation samt undersøgelse af personer og
opholdsrum
• Husordener og rusmiddeltest
• Undervisningen i interne skoler
• Sundhedsmæssige forhold.
2. Hvad har temabesøgene vist?
2.1. Hovedkonklusioner
• De besøgte institutioner var generelt reflekterende i forhold til anvendelse
af fysisk magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, og
tilsynsbesøgene efterlod overordnet set det indtryk, at institutionerne
havde fokus på at håndtere konflikter på en pædagogisk, konstruktiv og
dialogbaseret måde.
• Fristen for at registrere og indberette fysisk magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten blev i vidt omfang ikke overholdt,
ligesom indberetningsskemaerne i flere tilfælde ikke indeholdt en
fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med
magtanvendelsen eller en begrundelse for, hvorfor indgrebet var
nødvendigt.
• Flere af institutionerne informerede ikke i forbindelse med anbringelsen
børn, unge og forældremyndighedsindehavere mv. om deres rettigheder i
relation til fysisk magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten.
• Institutionerne har i praksis vanskeligt ved at håndtere sondringen mellem
obligatoriske og frivillige husordensregler.
Side 5 | 35
• I forhold til de interne skoler var der en række problemer med
overenskomster mv., der ikke fuldt ud opfyldte lovgivningens krav,
ligesom der var udfordringer med at overholde reglerne om undervisning i
fuld fagrække og timetal samt reglerne om fritagelse for undervisning i
fag, obligatoriske test og folkeskolens prøver.
• Ikke alle børn og unge blev tilbudt en screening i forhold til at få afdækket
et eventuelt behov for en psykiatrisk udredning.
2.2. Generelle anbefalinger
På baggrund af tilsynsbesøgene anbefaler ombudsmanden generelt, at de
sikrede døgninstitutioner
• sikrer, at fristen for at registrere fysisk magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og fristerne for indberetning til og orientering af
de relevante myndigheder og forældremyndighedsindehavere mv.
overholdes.
• sikrer, at indberetningsskemaer om fysisk magtanvendelse indeholder en
fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med
magtanvendelsen, herunder en beskrivelse af, hvordan barnet eller den
unge konkret blev ført eller fastholdt, samt en begrundelse for, hvorfor
indgrebet var nødvendigt.
• sikrer, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til voksenansvarsloven,
herunder reglerne om anvendelse af magt i skolen, og at institutionerne
har skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten.
• sikrer, at børn, unge og forældremyndighedsindehavere mv. – i
forbindelse med barnets eller den unges anbringelse – informeres om
deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, herunder klageadgang. Ombudsmanden
anbefaler i den forbindelse, at institutionerne overvejer at udarbejde
skriftligt materiale om rettigheder og klageadgang, som kan udleveres ved
anbringelsen.
• sikrer, at det er lederen eller dennes stedfortræder, der beslutter at
anbringe et barn eller en ung i isolation, og at det i lederens fravær er klart
for de ansatte, hvem der er udpeget som stedfortræder.
• sikrer, at interne retningslinjer om isolation beskriver de centrale krav i de
gældende regler, herunder at det skal være muligt for barnet eller den
unge at tilkalde personalet under hele isolationen, og at der skal tilkaldes
Side 6 | 35
en psykiatrisk speciallæge (eller en alment praktiserende læge), hvis der
er tale om et barn eller en ung med psykiske lidelser.
Ombudsmanden anbefaler i forhold til de interne skoler generelt, at
institutionerne
• i samarbejde med den relevante kommune sørger for, at grundlaget for
den interne skole i form af overenskomst mv. er i overensstemmelse med
de gældende regler.
• sikrer, at alle elever undervises i fuld fagrække og timetal, og at der kun
gøres undtagelse herfra, hvis en elev – på baggrund af en konkret og
individuel vurdering – fritages for undervisning i et eller flere fag eller får
nedsat undervisningstiden efter de regler, der gælder herfor.
• sikrer, at afgørelser om fritagelse for obligatoriske test og folkeskolens
prøver bliver truffet i overensstemmelse med reglerne, og at der er
dokumentation herfor.
Ombudsmanden anbefaler i forhold til sundhedsmæssige forhold generelt, at
institutionerne
• sikrer, at alle børn og unge, der ved anbringelsen ikke allerede har fået
foretaget en psykiatrisk udredning, tilbydes en screening for at få
afdækket et eventuelt behov herfor.
• har fokus på identifikation af børn og unge, der har eller er i risiko for at
udvikle abstinenser, samt at institutionerne sikrer, at relevant behandling
af abstinenser finder sted.
Ombudsmanden drøfter opfølgningen på de generelle anbefalinger med
henholdsvis Social- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet
og Sundhedsministeriet. Ombudsmanden vil også følge op på de generelle
anbefalinger under fremtidige tilsynsbesøg.
Ombudsmanden har på baggrund af tilsynsbesøgene rejst flere sager af
egen drift. Der er tale om en undersøgelse af nogle institutioners anvendelse
af pædagogiske tiltag, som indebærer bl.a. hel eller delvis udelukkelse fra
fællesskabet, en undersøgelse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem
reglerne om døralarmer og aflåsning af værelser om natten, samt en
undersøgelse af muligheden for at foretage reduktion i timetallet på de
interne skoler efter en bestemmelse i folkeskoleloven, som efter sin ordlyd
vedrører specialskoler og specialklasser. Se nærmere herom nedenfor i pkt.
3.5, pkt. 8.2 og pkt. 11.3.
Side 7 | 35
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområder
På børneområdet har de sikrede døgninstitutioner, herunder de særligt
sikrede afdelinger, strenge regimer sammenlignet med andre
anbringelsessteder.
Børn og unge kan anbringes i sikrede døgninstitutioner af strafferetlige,
socialretlige eller udlændingeretlige årsager.
Anbringelsen kan ske med henblik på observation, behandling eller for at
afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre. Opholdet kan
også træde i stedet for en varetægtsfængsling eller være led i afsoning af en
dom. Særligt sikrede afdelinger er målrettet børn og unge, som ved
forudgående voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold i en
sikret døgninstitution uforsvarligt.
På sikrede døgninstitutioner er det således tilladt konstant at have yderdøre
og vinduer låst, alle indendørs fællesarealer skal tv-overvåges, og der skal
være døralarm ved børnenes og de unges værelser. Derudover kan der på
disse institutioner iværksættes de mest vidtgående indgreb efter
voksenansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019), herunder
isolation. Ombudsmanden anser på den baggrund børn og unge i sikrede
døgninstitutioner for at være en særligt udsat gruppe, hvis rettigheder kan
komme under pres.
Ombudsmanden var i 2017 på tilsynsbesøg på seks af de otte sikrede
døgninstitutioner. Se temarapporten fra 2017 her.
Med temaet i 2021 ønskede ombudsmanden at få opdateret viden om
forholdene for børn og unge på de sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger samt at følge op på resultaterne fra tilsynsbesøgene i
2017.
Der blev desuden den 1. januar 2019 indført en række nye regler i
voksenansvarsloven, der gælder for sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger, herunder om:
• Obligatorisk skriftlig husorden og mulighed for at anvende magt og
fastsætte passende reaktioner ved overtrædelse af de obligatoriske
husordensregler
• Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge
• Begrænsning af adgangen til ekstern kommunikation
• Nye beføjelser ved undersøgelse af et barns eller en ungs person
• Mulighed for anvendelse af døralarmer ved indgangen til værelserne.
Side 8 | 35
Ombudsmanden ønskede på den baggrund også at få viden om
anvendelsen af de nye regler i voksenansvarsloven.
Endelig ønskede ombudsmanden at få belyst, om de børn og unge, der går i
de interne skoler på de sikrede døgninstitutioner, får den undervisning, som
de har krav på ifølge lovgivningen, ligesom ombudsmanden ønskede at få
belyst børnenes og de unges adgang til sundhedsbetjening samt
institutionernes medicinhåndtering.
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?
2.4.1. Materiale og information i forbindelse med besøgene
Forud for tilsynsbesøgene modtog ombudsmanden oplysninger om en række
forhold ved institutionerne og konkrete indberetninger om magt og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten med henblik på at belyse bl.a. de valgte
fokusområder.
Umiddelbart op til tilsynsbesøget informerede ombudsmanden børnene og de
unge om besøget med henblik på at tale med flest mulige børn og unge.
Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med i alt 55 børn og
unge i aldersgruppen 13-17 år.
Besøgsholdene talte endvidere med en række pårørende, primært forældre,
til børnene og de unge (i alt 65 pårørende). Derudover talte besøgsholdene
med personale på institutionerne, herunder lærere i de interne skoler og
medicinansvarlige, ligesom besøgsholdene indhentede oplysninger om
institutionerne i forbindelse med drøftelser med ledelsen.
2.4.2. Retsgrundlaget for tilsynsbesøg
Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige
tilsynsvirksomhed efter ombudsmandsloven og som led i ombudsmandens
arbejde med at forebygge, at mennesker, der er eller kan blive berøvet deres
frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf.
den valgfri protokol til FN’s Konvention om tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i
henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.
Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY bidrager i samarbejdet med
menneskeretlig og lægefaglig ekspertise. Dette betyder bl.a., at personale
med ekspertise på disse områder fra de to institutter deltager i planlægning
og gennemførelse af samt opfølgning på tilsynsbesøg.
Side 9 | 35
Derudover har ombudsmanden et særligt ansvar for at beskytte børns
rettigheder efter bl.a. FN’s Konvention om Barnets Rettigheder
(børnekonventionen).
En børnesagkyndig fra ombudsmanden deltager i tilsynsbesøgene på
børneområdet.
2.4.3. Oversigt over besøg i 2021
På ombudsmandens hjemmeside findes en samlet oversigt over de aflagte
besøg i 2021, herunder de anbefalinger, der blev givet til de enkelte
institutioner: Tilsynsbesøg på børneområdet i 2021 (ombudsmanden.dk).
3. Fysisk magtanvendelse
3.1. Reglerne
Barnets bedste skal komme i første række ved alle foranstaltninger, der
vedrører børn. Det fremgår af børnekonventionen.
Det følger af voksenansvarsloven, at personalet på sikrede døgninstitutioner
kan anvende fysisk magt over for et barn eller en ung, når visse betingelser
er opfyldt.
Anvendelse af fysisk magt må dog kun ske undtagelsesvist. Og anvendelse
af fysisk magt må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.
Magtanvendelsen skal desuden altid stå i et rimeligt forhold til det, der søges
opnået. Den skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne
tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges
personlige integritet. Det følger af de generelle principper for magtanvendelse
mv., som fremgår af voksenansvarsloven.
FYSISK MAGTANVENDELSE
Hvem og hvad
Personalet kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet
opholdsrum.
Hvornår
Der kan anvendes fysisk magt, når barnet eller den unge udviser en
adfærd, herunder vedvarende chikane, der er til fare for barnet eller den
unge selv eller andre på stedet.
Side 10 | 35
Der kan også anvendes fysisk magt, når barnet eller den unge
overtræder obligatoriske regler i en husorden, og anvendelsen af magt er
nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.
Dokumentation og høring
Institutionen skal registrere og indberette brug af fysisk magt.
Barnet eller den unge skal gøres bekendt med indberetningen og have
lejlighed til at udtale sig om episoden.
Information
Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal – når
barnet eller den unge tager ophold på stedet – oplyses om deres
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, herunder om klageadgang.
Reglerne om fysisk magtanvendelse i voksenansvarsloven finder anvendelse
over for alle børn og unge, der er anbragt på en sikret døgninstitution.
Reglerne finder også anvendelse over for de anbragte børn og unge i de
interne skoler tilknyttet sikrede døgninstitutioner. Det gælder dog ikke
reglerne om brug af fysisk magt til at bringe en overtrædelse af en husorden
til ophør, da de interne skoler ikke er omfattet af voksenansvarslovens regler
om obligatorisk husorden.
3.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse
Besøgene efterlod generelt det indtryk, at institutionerne var reflekterende i
forhold til anvendelsen af fysisk magt og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, og at de havde fokus på at håndtere konflikter på
en pædagogisk, konstruktiv og dialogbaseret måde med henblik på at
forebygge magtanvendelser mv. De anvendte bl.a. Low Arousal, afledning,
overlevering mellem personalet og risikovurderinger af de unge.
De sikrede døgninstitutioner havde på tidspunktet for besøgene hver mellem
10 og 20 pladser. Ombudsmanden indhentede forud for besøgene
oplysninger om bl.a. antallet af magtanvendelser i perioden 2018-2020. Det
fremgår af de tilsendte oplysninger, at det årlige antal fysiske
magtanvendelser varierede meget institutionerne imellem, og der kunne ikke
umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem størrelsen på institutionen
og antallet af magtanvendelser. Antallet af årlige magtanvendelser pr.
institution varierede i 2020 fra 2 til 115 magtanvendelser.
Flere af institutionerne oplyste, at en del af stedets magtanvendelser var
centreret om et eller enkelte børn og unge.
Side 11 | 35
3.3. Eksempler på indberetninger
Institutionerne skal registrere anvendelse af fysisk magt på et særligt skema.
Skemaet fremgår af bilag 1 a til voksenansvarsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 810 af 13. august 2019 om voksenansvar for anbragte
børn og unge).
I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden de seneste
fem indberetningsskemaer vedrørende fysisk magtanvendelse.
Gennemgangen af indberetningerne dannede grundlag for drøftelser mellem
besøgsholdene og de besøgte institutioner under tilsynsbesøgene.
Besøgsstederne anvendte generelt – med undtagelse af en enkelt institution
– det korrekte skema til at registrere fysisk magtanvendelse.
3.3.1. Overholdelse af frister for at registrere og indberette fysisk
magtanvendelse
Hvis der er anvendt magt over for et barn eller en ung, skal
anbringelsesstedets leder (eller dennes stedfortræder) ifølge reglerne om
voksenansvar inden for 24 timer registrere hændelsen. Den korte frist er først
og fremmest af hensyn til børnenes og de unges retssikkerhed, men også af
hensyn til det personale, der har været involveret.
Derefter skal anbringelsesstedets leder (eller dennes stedfortræder) uden
ugrundet ophold, dvs. hurtigst muligt inden for 24 timer efter registreringen,
sende en kopi af indberetningsskemaet til den anbringende kommune samt
orientere forældremyndighedsindehaverne. Ved månedens udgang skal der
sendes kopi af indberetningsskemaet til socialtilsynet, ligesom en eventuel
kommunal eller regional driftsherre skal orienteres. Hvis magtanvendelsen
har fundet sted i en intern skole, skal magtanvendelsen desuden indberettes
til beliggenhedskommunen (skolekommunen).
Gennemgangen af de modtagne indberetningsskemaer viste, at ingen af
institutionerne fuldt ud overholdt fristerne for at registrere og indberette
anvendelsen af fysisk magt.
Ombudsmanden gav på det grundlag syv ud af de otte institutioner en
anbefaling om at overholde fristerne for at registrere og indberette fysisk
magtanvendelse.
En enkelt institution fik en anbefaling om at sikre, at
forældremyndighedsindehaverne orienteres efter en fysisk magtanvendelse,
samt at dette fremgår af indberetningsskemaet.
Ombudsmanden anbefaler på den baggrund generelt, at det sikres, at fristen
for at registrere en fysisk magtanvendelse og fristerne for indberetning til og
Side 12 | 35
orientering af de relevante myndigheder og forældremyndighedsindehavere
mv. om magtanvendelser overholdes.
Nogle besøgssteder havde rejst spørgsmål om forståelsen af fristen for
indberetning til socialtilsynet (”ved månedens udgang”). Ombudsmanden
rejste på den baggrund spørgsmålet over for Social- og Ældreministeriet med
henblik på, at ministeriet kunne overveje eventuelt at præcisere fristen i
voksenansvarsvejledningen.
3.3.2. Dokumentation for magtanvendelserne
En indberetning skal indeholde en beskrivelse af, hvad der skete i forbindelse
med magtanvendelsen, og en begrundelse for, hvorfor indgrebet var
nødvendigt.
En fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med en
magtanvendelse samt en præcis angivelse af, hvordan barnet eller den unge
blev ført eller fastholdt, er en forudsætning for, at det kan vurderes, om
magtanvendelsen var i overensstemmelse med reglerne i
voksenansvarsloven.
Nogle af de indberetningsskemaer, som ombudsmanden modtog, indeholdt
ikke en tilstrækkelig beskrivelse af hændelsesforløbet eller af, hvordan
magtanvendelsen blev udført, f.eks. hvordan barnet eller den unge var blevet
fastholdt eller ført. Endvidere indeholdt nogle skemaer ikke oplysning om, på
hvilken baggrund barnet eller den unge blev vurderet at være til fare for sig
selv eller andre.
Ombudsmanden gav tre institutioner en anbefaling om at sikre, at
indberetningsskemaerne fremover indeholder en fyldestgørende beskrivelse
af hændelsesforløbet i forbindelse med en fysisk magtanvendelse og en
begrundelse for indgrebet.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at indberetningsskemaer
om fysisk magtanvendelse indeholder en fyldestgørende beskrivelse af
hændelsesforløbet i forbindelse med magtanvendelsen, herunder en
beskrivelse af, hvordan barnet eller den unge konkret blev ført eller fastholdt,
samt en begrundelse for, hvorfor indgrebet var nødvendigt.
3.3.3. Inddragelse af barnet og den unge
Børn og unge, der har været involveret i en fysisk magtanvendelse eller
andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med den
registrering, der er foretaget af episoden. De skal også have lejlighed til at
udtale sig om episoden. Det følger af lovgivningen om voksenansvar.
Side 13 | 35
Besøgene efterlod generelt det indtryk, at institutionerne i forlængelse af en
magtanvendelse talte med børnene og de unge om episoden.
Gennemgangen af indberetningsskemaerne om fysisk magtanvendelse viste
også, at barnet eller den unge i de fleste tilfælde havde haft lejlighed til at
udtale sig om episoden, men at det for flere institutioners vedkommende ikke
fremgik tydeligt af skemaet, om barnet eller den unge var gjort bekendt med
registreringen.
Ombudsmanden gav ingen anbefalinger vedrørende inddragelsen af
børnene og de unge. Han henledte til gengæld flere institutioners
opmærksomhed på, at børnene og de unge – ud over at få lejlighed til at
udtale sig om episoden i forbindelse med en magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten – skal gøres bekendt med registreringen af
magtanvendelsen mv.
3.4. Kendskab til regler mv.
Børn og unge, der er anbragt på sikrede døgninstitutioner, skal behandles
værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. For at
sikre dette er det afgørende, at personalet kender de regler, der gælder for
brug af fysisk magt over for børnene og de unge.
En fysisk magtanvendelse skal udføres så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller
den unges personlige integritet. Det forudsætter bl.a., at personalet har
kendskab til, hvilke greb der bør anvendes ved en magtanvendelse.
Skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse kan i den forbindelse være
en støtte og hjælp i det daglige arbejde.
Besøgsholdene fik under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at
institutionerne havde fokus på at sikre, at medarbejderne havde – f.eks. via
kurser – kendskab til voksenansvarslovens regler. Der havde dog ifølge flere
af stederne været udfordringer med at afvikle relevante kurser om bl.a. greb i
en periode på grund af COVID-19.
Hovedparten af stederne havde skriftlige retningslinjer om fysisk
magtanvendelse. Flere steder fik besøgsholdene imidlertid det indtryk, at de
ansatte ikke i tilstrækkelig grad var bekendt med, at voksenansvarslovens
regel om anvendelse af magt i forbindelse med overtrædelse af en husorden
ikke gælder i den interne skole.
Ombudsmanden gav tre institutioner en anbefaling om at sikre, at personalet
er bekendt med de regler i voksenansvarsloven, der gælder for anvendelse
af magt i de interne skoler.
Side 14 | 35
Ombudsmanden gav endvidere tre institutioner en anbefaling om at sikre, at
de interne retningslinjer om fysisk magtanvendelse beskriver de centrale krav
i de gældende regler, mens én institution fik en anbefaling om at fortsætte
arbejdet med at udarbejde skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse.
I lyset heraf anbefaler ombudsmanden generelt, at det sikres, at personalet
har tilstrækkeligt kendskab til voksenansvarsloven, herunder reglerne om
anvendelse af magt i skolen, og at institutionerne har skriftlige retningslinjer
om fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
3.5. Pædagogiske tiltag
Institutionerne anvender i arbejdet med børnene og de unge forskellige
pædagogiske tiltag. Det omfatter flere steder hel eller delvis udelukkelse fra
fællesskabet, f.eks. som følge af en uønsket adfærd hos barnet eller den
unge.
Nogle af institutionerne anvender således timeout, hvor barnet eller den unge
i en periode på op til et par timer opholder sig på sit værelse, indtil den
pågældende er faldet til ro eller har ændret adfærd. Endvidere anvender
nogle institutioner pædagogiske forløb, hvor barnet eller den unge typisk er
adskilt fra de andre børn og unge og f.eks. skal forholde sig reflekterende til
den adfærd, som har udløst forløbet, eller skal lave bestemte aktiviteter med
en voksen. Forløbet kan vare nogle dage. På to institutioner skulle børnene
og de unge desuden i en række tilfælde anvende en kaldeknap og afvente
personalet, før de måtte forlade deres værelser.
Der var i forbindelse med besøgene en drøftelse med institutionerne af de
forskellige tiltag, men der blev ikke givet nogen anbefalinger herom, idet
ombudsmanden i stedet har drøftet de pædagogiske tiltag på et møde med
Social- og Ældreministeriet. Ombudsmanden har efterfølgende indledt en
undersøgelse af egen drift om to institutioners anvendelse af de omtalte
former for pædagogiske tiltag.
3.6. Information om rettigheder
I forbindelse med en anbringelse på en sikret døgninstitution skal lederen
oplyse barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaverne (eller
den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant) om deres rettigheder
i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og
kommunalbestyrelsen. Det følger af lovgivningen om voksenansvar.
Besøgene afdækkede, at flere institutioner ikke i forbindelse med
anbringelsen informerede børnene, de unge og
forældremyndighedsindehaverne mv. om deres rettigheder i relation til
Side 15 | 35
magtanvendelse mv. I andre tilfælde var den information, som blev givet, ikke
fyldestgørende.
Ombudsmanden gav tre institutioner en anbefaling, der havde til formål at
sikre, at forældremyndighedsindehavere, værger og personlige
repræsentanter ved anbringelsen bliver informeret om deres rettigheder i
relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder klageadgangen til henholdsvis Ankestyrelsen og
kommunalbestyrelsen. Et af stederne omfattede denne anbefaling også
information til børnene og de unge.
Herudover gav ombudsmanden to institutioner en anbefaling om at sikre, at
den skriftlige information til børnene og de unge om voksenansvarsloven og
deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten indeholder en fyldestgørende beskrivelse af de
gældende regler.
Ombudsmanden anbefaler på den baggrund generelt, at det sikres, at børn,
unge og forældremyndighedsindehavere mv. – i forbindelse med barnets
eller den unges anbringelse – informeres om deres rettigheder i relation til
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder
klageadgang. Ombudsmanden anbefaler i den forbindelse, at institutionerne
overvejer at udarbejde skriftligt materiale om rettigheder og klageadgang,
som kan udleveres ved anbringelsen.
4. Isolation
4.1. Reglerne
Det følger af voksenansvarsloven, at børn og unge på sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger kan anbringes i et særligt
afsondret isolationsrum, når visse betingelser er opfyldt. Isolation skal
gennemføres under iagttagelse af de generelle principper for
magtanvendelse, jf. ovenfor under pkt. 3.1.
ISOLATION
Hvornår og hvor
Der kan anvendes isolation, når der er overhængende fare for, at barnet
eller den unge skader sig selv eller andre.
Isolation skal ske i et særligt indrettet isolationsrum.
Hvem
Side 16 | 35
En beslutning om isolation kan kun træffes af lederen eller dennes
stedfortræder.
Varighed og tilsyn
Isolation skal være så kortvarig og skånsom som muligt. Den må ikke
vare længere end 2 timer på en sikret døgninstitution og 4 timer på en
særligt sikret afdeling.
Barnet eller den unge skal kunne tilkalde personalet under hele
isolationen. Der skal løbende føres tilsyn med barnet eller den unge.
Ved isolation af et barn eller en ung med psykiske lidelser skal der i
umiddelbar forbindelse med beslutningen om isolation tilkaldes en
psykiatrisk speciallæge, eller hvis det ikke er muligt, en alment
praktiserede læge.
Dokumentation og høring
Institutionen skal registrere og indberette brug af isolation.
Barnet eller den unge skal gøres bekendt med indberetningen og have
lejlighed til at udtale sig.
4.2. Omfanget af isolation
Seks ud af de otte sikrede døgninstitutioner havde isolationsrum.
Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om bl.a. antallet
af isolationsanbringelser i perioden 2018-2020. Det fremgår af de tilsendte
oplysninger, at antallet på institutionerne i 2020 varierede fra ingen på tre af
stederne til henholdsvis 3, 9 og 29 isolationsanbringelser de tre andre steder.
I flere tilfælde vedrørte isolationsanbringelserne den samme person.
4.3. Eksempler på indberetninger
Isolation skal registreres på samme skema – og der gælder de samme frister
for indberetning mv. – som ved fysisk magtanvendelse, jf. pkt. 3.3.1 ovenfor.
I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden de seneste
fem indberetningsskemaer om isolation. Gennemgangen af indberetningerne
dannede grundlag for drøftelser mellem besøgsholdene og de besøgte
institutioner under tilsynsbesøgene.
Institutionerne anvendte generelt det korrekte skema til at registrere og
indberette isolation.
Side 17 | 35
4.3.1. Overholdelse af frister for at registrere og indberette isolation
Gennemgangen af de tilsendte indberetningsskemaer viste, at ingen af
institutionerne fuldt ud overholdt fristerne for at registrere og indberette
isolation.
Ombudsmanden gav fire institutioner en anbefaling om at overholde fristerne
for at registrere og indberette isolation, mens en enkelt institution fik en
anbefaling om at sikre, at det dokumenteres, at registrering og indberetning
af isolation er sket rettidigt.
På den baggrund anbefaler ombudsmanden generelt, at det sikres, at fristen
for at registrere en isolation og fristerne for indberetning til og orientering af
de relevante myndigheder og forældremyndighedsindehavere om isolationen
overholdes.
4.3.2. Dokumentation for isolation
På en enkelt institution gav ombudsmanden en anbefaling om, at
institutionen sikrer, at indberetninger om isolation indeholder en
fyldestgørende beskrivelse af og begrundelse for magtanvendelsen.
4.3.3. Inddragelse af barnet og den unge
Gennemgangen af indberetningsskemaerne om isolation viste, at
institutionerne i de fleste tilfælde gav barnet eller den unge lejlighed til at
udtale sig om episoden. Der var dog flere tilfælde, hvor det ikke fremgik
tydeligt af skemaet, om barnet eller den unge blev gjort bekendt med
registreringen.
Ombudsmanden gav ingen anbefalinger vedrørende inddragelsen af
børnene og de unge. Han henledte imidlertid flere steder institutionernes
opmærksomhed på, at børnene og de unge – udover at få lejlighed til at
udtale sig – også skal gøres bekendt med registreringen, jf. også pkt. 3.3.3
ovenfor.
4.4. Kendskab til regler
Besøgsholdene fik under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at ledelsen
havde fokus på at sikre kendskab til reglerne om isolation. Hovedparten af de
relevante steder havde endvidere interne retningslinjer om isolation.
Flere steder fik besøgsholdene imidlertid det indtryk, at der var en vis
usikkerhed om, hvem der kan beslutte at anbringe et barn eller en ung i
isolation.
Ombudsmanden gav tre institutioner en anbefaling om at sikre, at det er
lederen eller dennes stedfortræder, der beslutter at anbringe et barn eller en
Side 18 | 35
ung i isolation, og at det i lederens fravær er klart for de ansatte, hvem der er
udpeget som stedfortræder.
Derudover gav ombudsmanden to institutioner en anbefaling om at sikre, at
de interne retningslinjer om isolation beskriver de centrale krav i de
gældende regler. To andre institutioner fik en anbefaling om, at det bør
fremgå af retningslinjerne, at det skal være muligt for barnet eller den unge at
tilkalde personalet under hele isolationen, og at der skal tilkaldes en
psykiatrisk speciallæge (eller en alment praktiserende læge), hvis der er tale
om et barn eller en ung med psykiske lidelser.
I lyset heraf anbefaler ombudsmanden generelt, at det sikres, at det er
lederen eller dennes stedfortræder, der beslutter at anbringe et barn eller en
ung i isolation, og at det i lederens fravær er klart for de ansatte, hvem der er
udpeget som stedfortræder.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.4, anbefaler ombudsmanden endvidere
generelt, at institutionerne har skriftlige retningslinjer om fysisk
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Ombudsmanden anbefaler i den forbindelse, at det sikres, at interne
retningslinjer om isolation beskriver de centrale krav i de gældende regler,
herunder at det skal være muligt for barnet eller den unge at tilkalde
personalet under hele isolationen, og at der skal tilkaldes en psykiatrisk
speciallæge (eller en alment praktiserende læge), hvis der er tale om et barn
eller en ung med psykiske lidelser.
I forbindelse med tilsynsbesøgene gjorde flere af institutionerne opmærksom
på, at der fortsat – ligesom det fremgik ved tilsynsbesøg i 2017 – kan være
udfordringer med at få en speciallæge eller en vagtlæge ud i forbindelse med
isolation af et barn eller en ung med en psykisk diagnose.
Udfordringerne med lægeberedskabet er på den baggrund blevet drøftet på
et møde med Social- og Ældreministeriet, som tilkendegav at ville inddrage
sundhedsmyndighederne i en drøftelse heraf.
4.5. Forholdene under isolation, herunder tilsyn mv.
Seks ud af otte besøg foregik virtuelt, og besøgsholdene har derfor kun i
forbindelse med temaet besigtiget en enkelt institutions isolationsrum (i alt
fire rum). Isolationsrummene var videoovervågede, hvilket der ikke er
hjemmel til i voksenansvarsloven. Ombudsmanden gav derfor stedet en
anbefaling om at ophøre med at videoovervåge børn og unge, der er anbragt
i isolation.
Side 19 | 35
4.6. Information om rettigheder
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.6, anbefaler ombudsmanden generelt,
at det sikres, at børn, unge og forældremyndighedsindehavere mv. – i
forbindelse med barnets eller den unges anbringelse – informeres om deres
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, herunder om klageadgang. Ombudsmanden
anbefaler i den forbindelse, at institutionerne overvejer at udarbejde skriftligt
materiale om rettigheder og klageadgang, som kan udleveres ved
anbringelsen.
5. Undersøgelse af person og opholdsrum
5.1. Reglerne
Det følger af voksenansvarsloven, at der på sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger kan foretages undersøgelse af et anbragt barns
eller ungs person eller opholdsrum, når visse betingelser er opfyldt.
Undersøgelse af person og opholdsrum skal gennemføres under iagttagelse
af de generelle principper for magtanvendelse, jf. ovenfor under pkt. 3.1.
UNDERSØGELSE AF PERSON OG OPHOLDSRUM
Hvornår
Bestemte grunde:
Der kan foretages undersøgelse af person og opholdsrum, når der er
bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af
effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn ikke kan iagttages.
I øvrigt:
Der kan også foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en
ung har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, når barnet
eller den unge anbringes, før og efter besøg samt før og efter fravær fra
institutionen. Undersøgelsen kan i disse tilfælde gennemføres uden
konkret mistanke. Det er en betingelse, at undersøgelsen er nødvendig
for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kan iagttages.
Hvem
En beslutning om undersøgelse af person eller opholdsrum træffes af
lederen eller den, der er bemyndiget hertil.
Hvordan
Side 20 | 35
Inden en undersøgelse har barnet eller den unge som udgangspunkt ret
til at få oplyst grunden til undersøgelsen. Der kan ved undersøgelsen
benyttes metaldetektorer, scannere eller lignende.
Undersøgelse af person:
Undersøgelsen kan foretages ved klap uden på tøjet og undersøgelse af
lommer og sko, og det kan kræves, at barnet eller den unge tager sit
overtøj, sin hovedbeklædning og sine sko af. Herudover kan der
foretages kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens overflader
samt gennemsøgning af tøjet, og det kan kræves, at barnet eller den
unge tager sit tøj af.
Undersøgelse af opholdsrum:
Ved gennemgang af barnets eller den unges genstande i opholdsrummet
skal barnet eller den unge som udgangspunkt tilbydes at overvære
undersøgelsen eller straks herefter tilbydes at få gennemgået
undersøgelsen og dens resultat.
Dokumentation og høring
Institutionen skal registrere og indberette en undersøgelse af person og
opholdsrum.
Barnet eller den unge skal gøres bekendt med indberetningen og have
lejlighed til at udtale sig.
Effekter fundet ved undersøgelsen kan tilbageholdes, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Der skal
udfærdiges en liste, hvis der tilbageholdes genstande, som tilhører barnet
eller den unge. Barnet eller den unge skal orienteres om tilbageholdelsen
og have udleveret en kopi af listen.
5.2. Omfanget af undersøgelse af person og opholdsrum
Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om antallet af
undersøgelser af person og opholdsrum i 2019 og 2020. Det fremgår af de
tilsendte oplysninger, at antallet i 2020 varierede betydeligt institutionerne
imellem – fra 19 undersøgelser helt op til 236 undersøgelser.
Institutionerne anvender efter det oplyste typisk undersøgelserne, når der
mangler ting i køkkenet eller værkstedet, eller når der er unge, som får ting
ind på institutionen udefra, f.eks. fordi tingene bliver kastet over hegnet til
institutionen. Også ændringer i de unges adfærd kan give anledning til
undersøgelser, f.eks. hvis de unge fremstår påvirkede. Desuden anvendes
undersøgelserne ved ankomst, efter besøg mv.
Side 21 | 35
De fleste af institutionerne anvender efter det oplyste sjældent eller slet ikke
metaldetektorer, scannere eller lignende i forbindelse med undersøgelserne.
5.3. Eksempler på indberetninger
For undersøgelser af person og opholdsrum gælder de samme frister for
indberetning mv. som ved fysisk magtanvendelse, jf. pkt. 3.3.1 ovenfor.
Hvilket skema der skal benyttes ved registrering, afhænger af, om der er tale
om en undersøgelse ved mistanke om besiddelse af effekter (skemaet i bilag
1 a til voksenansvarsbekendtgørelsen) eller en undersøgelse ved
anbringelse, besøg eller fravær (skemaet i bilag 1 c til
voksenansvarsbekendtgørelsen).
I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden de seneste
fem indberetningsskemaer om undersøgelse af person og opholdsrum.
Gennemgangen af indberetningerne dannede grundlag for drøftelser mellem
besøgsholdene og de besøgte institutioner under tilsynsbesøgene.
Institutionerne anvendte skemaer til indberetning af undersøgelserne, men
ombudsmanden konstaterede, at ikke alle institutioner anvendte de to
skemaer (1 a eller 1 c) korrekt.
Ombudsmanden gav på den baggrund tre institutioner en anbefaling om, at
institutionerne anvender det korrekte skema i
voksenansvarsbekendtgørelsen til registrering og indberetning af
undersøgelser af person og opholdsrum.
5.3.1. Overholdelse af frister for at registrere og indberette undersøgelse af
person og opholdsrum
Gennemgangen af indberetningsskemaerne viste, at ingen af institutionerne
fuldt ud overholdt fristerne for at registrere og indberette undersøgelse af
person og opholdsrum.
Ombudsmanden gav på det grundlag syv ud af de otte institutioner en
anbefaling om at overholde fristerne for at registrere og indberette
undersøgelse af person og opholdsrum.
Endvidere gav ombudsmanden to institutioner en anbefaling om at sikre, at
forældremyndighedsindehaverne orienteres efter en undersøgelse af person
og opholdsrum, og at dette fremgår af indberetningsskemaet.
På den baggrund anbefaler ombudsmanden generelt, at det sikres, at fristen
for at registrere en undersøgelse af person og opholdsrum og fristerne for
indberetning til og orientering af de relevante myndigheder og
forældremyndighedsindehavere mv. om undersøgelsen overholdes.
Side 22 | 35
5.3.2. Dokumentation for undersøgelse af person og opholdsrum
Nogle af de modtagne indberetningsskemaer indeholdt ikke en tilstrækkelig
beskrivelse af hændelsesforløbet mv. i forbindelse med undersøgelsen. Der
var f.eks. ikke redegjort for de ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, som
gjorde en undersøgelse nødvendig.
Ombudsmanden gav to institutioner en anbefaling, der havde til formål at
sikre, at indberetningsskemaerne fremover indeholder en fyldestgørende
beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med en undersøgelse af
person og opholdsrum og en begrundelse for indgrebet.
5.3.3. Inddragelse af barnet og den unge
Gennemgangen af indberetningsskemaerne om undersøgelse af person og
opholdsrum viste, at institutionerne i de fleste tilfælde gav barnet eller den
unge lejlighed til at udtale sig om episoden, men at det i enkelte tilfælde ikke
fremgik tydeligt af skemaet, om barnet eller den unge blev gjort bekendt med
registreringen.
Ombudsmanden gav en enkelt institution en anbefaling om, at institutionen
sikrer, at børn og unge efter en undersøgelse af person og opholdsrum gøres
bekendt med registreringen heraf og får lejlighed til at udtale sig om
episoden. Ombudsmanden henledte endvidere flere steder institutionernes
opmærksomhed på, at børnene og de unge – udover at få lejlighed til at
udtale sig – også skal gøres bekendt med registreringen, jf. også pkt. 3.3.3
ovenfor.
5.4. Kendskab til reglerne
Besøgsholdene fik under tilsynene generelt det indtryk, at ledelsen havde
fokus på at sikre kendskab til reglerne om undersøgelse af person og
opholdsrum.
Flere af institutionerne havde interne retningslinjer om undersøgelse af
person og opholdsrum. Retningslinjerne var imidlertid i flere tilfælde ikke
fyldestgørende eller tydelige i forhold til centrale elementer i reglerne. Det var
bl.a. ikke tydeligt, at der skal udfærdiges en liste over inddragede genstande,
som tilhører barnet eller den unge, og at barnet eller den unge skal have
listen udleveret. Nogle institutioner havde ikke interne retningslinjer, men
henviste til bl.a., at medarbejderne bruger retsgrundlaget eller får kendskab til
reglerne via kurser.
Bestemmelserne om undersøgelse af person og opholdsrum indeholder
detaljerede regler, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at have interne
retningslinjer herom i lighed med retningslinjer om fysisk magt og isolation.
Side 23 | 35
Ombudsmanden gav på den baggrund tre institutioner en anbefaling om, at
institutionen overvejer at udarbejde interne retningslinjer om undersøgelse af
person og opholdsrum.
Herudover gav ombudsmanden tre institutioner en anbefaling, som havde til
formål at sikre, at institutionernes interne retningslinjer om undersøgelse af
person og opholdsrum beskriver de centrale krav i de gældende regler.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.4, anbefaler ombudsmanden generelt,
at institutionerne har skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder om undersøgelser af
person og opholdsrum.
5.5. Information om rettigheder
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.6, anbefaler ombudsmanden generelt,
at det sikres, at børn, unge og forældremyndighedsindehavere mv. – i
forbindelse med barnets eller den unges anbringelse – informeres om deres
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, herunder klageadgang. Ombudsmanden anbefaler i
den forbindelse, at institutionerne overvejer at udarbejde skriftligt materiale
om rettigheder og klageadgang, som kan udleveres ved anbringelsen.
6. Husordener
6.1. Reglerne
Lederen af en sikret døgninstitution og særligt sikret afdeling skal fastsætte
en skriftlig husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for
ophold på institutionen (en obligatorisk husorden). Det fremgår af
voksenansvarsbekendtgørelsen, hvad en obligatorisk husorden skal
indeholde.
Herudover kan der fastsættes andre regler i en husorden (en frivillig
husorden). Disse regler skal være båret af saglige hensyn og må ikke gå
videre, end hvad anbringelsesstedets formål tilsiger. Der må ikke ske en
uforholdsmæssig begrænsning i børnenes og de unges rettigheder.
Den fastsatte husorden skal som udgangspunkt gælde for alle på
anbringelsesstedet, medmindre der er saglige hensyn til at gøre forskel.
HUSORDEN
Obligatorisk del
En obligatorisk husorden skal som minimum indeholde regler om:
Side 24 | 35
1. vækketid mellem kl. 06 og 09 i hverdagene,
2. vækketid mellem kl. 08 og 11 i weekender,
3. sengetid mellem kl. 21 og 23 i hverdagene,
4. sengetid mellem kl. 22 og 24 i weekender,
5. ro på værelserne mellem sengetid og vækketid, jf. nr. 1-4,
6. mødepligt til undervisning, behandling og andre fastlagte
aktiviteter,
7. god adfærd på fællesarealer, forstået som adfærd, der ikke er til
gene for fællesskabet eller for de anbragte børns og unges
sikkerhed og tryghed, og en adfærd med fravær af uacceptabel
sprogbrug, og hvor voldelig, krænkende og larmende adfærd er
uacceptabel,
8. forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol og euforiserende
stoffer,
9. rygeforbud, med undtagelse af nærmere bestemte udendørs
arealer på institutionens område, og
10. besøg, herunder tidsrum, varighed, og god adfærd hos de
besøgende.
Vækketider og sengetider kan fraviges i ferieperioder.
Herudover skal husordenen indeholde regler om, at telefonsamtaler og
anden elektronisk kommunikation kun må finde sted på nærmere
afgrænsede områder på institutionen og i bestemte tidsrum.
Husordenen kan også indeholde regler om, at de anbragte børn og unge
skal aflevere deres egne mobiltelefoner og andet elektronisk
kommunikationsudstyr til personalet, som kan opbevare det under
anbringelsen.
Information
Husordenen skal være skriftlig. Børnene og de unge skal gøres bekendt
med husordenen.
Passende reaktioner
Personalet kan fastsætte passende reaktioner ved overtrædelse af regler
i en obligatorisk husorden. Reaktionen skal have et pædagogisk og
opdragende formål og skal fastsættes under iagttagelse af bl.a. de
generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten.
Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge
Ved grovere eller gentagne overtrædelser af obligatoriske regler i en
husorden kan barnet eller den unge få nedsat eller frataget sine
Side 25 | 35
lommepenge i en periode. En afgørelse herom træffes af den
anbringende kommune.
6.2. Implementering af obligatoriske husordensregler mv.
Besøgsholdene fokuserede i forbindelse med tilsynsbesøgene på, om
institutionerne havde medtaget de obligatoriske husordensregler i deres
husorden samt om de øvrige husordensregler var båret af saglige hensyn.
Besøgsholdene fik generelt det indtryk, at institutionerne gjorde børnene og
de unge bekendt med reglerne i husordenen, og at husordenen også i langt
de fleste tilfælde blev udleveret til børnene og de unge ved ankomsten.
Det var endvidere generelt indtrykket, at der var stor fokus på at sikre
overholdelse af reglerne i husordenen gennem dialog med børnene og de
unge i stedet for at anvende reaktioner, og at eventuelle reaktioner ved
overtrædelse af de obligatoriske husordensregler blev afpasset individuelle
hensyn til børnene og de unge. Institutionerne syntes ikke at gøre brug af
muligheden for at bede kommunen om at træffe afgørelse om fratagelse eller
nedsættelse af lommepenge.
Ombudsmanden gav ingen anbefalinger vedrørende institutionernes
husordener, men gjorde flere institutioner opmærksomme på, at de burde
gennemgå husordenen med henblik på at sikre bl.a., at de obligatoriske
regler er i overensstemmelse med, hvad der er hjemmel til i
voksenansvarsbekendtgørelsen.
De gennemførte besøg viste generelt, at sondringen mellem de obligatoriske
husordensregler og de frivillige husordensregler i praksis er vanskelig at
håndtere, og at implementeringen af de obligatoriske regler giver
udfordringer, ikke mindst når institutionerne foretager sproglige tilpasninger
hertil i husordenerne. Besøgsholdene oplevede endvidere, at der blev
anvendt ens reaktioner over for overtrædelse af henholdsvis de obligatoriske
og frivillige husordenspunkter.
Udfordringerne i forhold til implementering af de obligatoriske
husordensregler er drøftet på et møde med Social- og Ældreministeriet.
7. Rusmiddeltest
7.1. Reglerne
Det følger af voksenansvarsloven, at der på de sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger kan anvendes rusmiddeltest, når visse betingelser
er opfyldt.
Side 26 | 35
Hvornår
Personalet kan anvende en rusmiddeltest, når et barn eller en ung har et
misbrug, eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet eller den
unge har indtaget rusmidler.
Generelt samtykke
Barnet eller den unge skal forinden aflæggelsen af en rusmiddeltest have
afgivet et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For børn
under 12 år skal forældremyndighedsindehaverne have afgivet et
generelt samtykke.
Samtykket skal være informeret, frivilligt og udtrykkeligt. Et generelt
samtykke kan altid tilbagekaldes af barnet eller den unge samt af
forældremyndighedsindehaverne.
Frivillig medvirken ved konkret test
Barnet eller den unge skal medvirke frivilligt til, at rusmiddeltesten
aflægges i den konkrete situation. Det må ikke få negative konsekvenser
for barnet eller den unge, hvis barnet eller den unge ikke vil aflægge
testen.
Orientering
Forældremyndighedsindehaverne og den anbringende kommune skal
altid orienteres om, at der er anvendt en rusmiddeltest i en konkret
situation, herunder testens resultat. Orientering kan ske mundtligt.
7.2. Anvendelsen af rusmiddeltest
Hovedparten af institutionerne fører ikke statistik over udførte rusmiddeltest,
men de fleste af institutionerne anvender efter det oplyste rusmiddeltest i
begrænset omfang.
Besøgsholdene fik under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at
institutionerne havde fokus på at sikre, at rusmiddeltest anvendes i
overensstemmelse med reglerne herom, herunder at der i relevant omfang
bliver afgivet et generelt samtykke til aflæggelse af rusmiddeltest, f.eks. i
forbindelse med anbringelsen. Det var også det generelle indtryk, at testen i
den konkrete situation kun gennemføres, hvis barnet eller den unge
medvirker frivilligt.
Der var desuden generelt opmærksomhed på kravet om orientering af
forældremyndighedsindehavere og den anbringende kommune ved
anvendelse af test, herunder om testens resultat.
Side 27 | 35
Ombudsmanden gav en enkelt institution en anbefaling om at sikre, at der i
relevant omfang indhentes et generelt samtykke til anvendelse af
rusmiddeltest hos de anbragte børn og unge, enten i forbindelse med
anbringelsen eller undervejs i anbringelsesforløbet, hvis der opstår behov for
at kunne anvende test. Institutionen fik ligeledes en anbefaling om at sikre, at
barnets eller den unges anbringende kommune orienteres om anvendelse af
rusmiddeltest og om testens resultat.
Flere af institutionerne havde interne retningslinjer vedrørende rusmiddeltest.
Det blev imidlertid konstateret, at retningslinjerne i forhold til nogle af disse
institutioner ikke på alle punkter var fyldestgørende i forhold til centrale krav i
de gældende regler.
Ombudsmanden gav på den baggrund to institutioner en anbefaling om at
sikre, at de interne retningslinjer om rusmiddeltest beskriver de centrale krav i
de gældende regler.
8. Døralarmer og aflåsning af værelser om natten
8.1. Reglerne
Der skal på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger være
opsat døralarmer ved indgangen til de anbragte børns og unges værelser.
Døralarmer skal anvendes under iagttagelse af de generelle principper for
magtanvendelse, jf. pkt. 3.1 ovenfor.
DØRALARMER
Hvordan
Døralarmer skal være opsat ved indgangen til de anbragte børns og
unges værelser. De skal kunne registrere, om nogen går ind eller ud af
dørene til værelserne, men ikke hvem det er. Personalet får en melding,
når døren til et værelse åbnes.
Hvem
En beslutning om at anvende døralarmer – det vil sige, at de opsatte
døralarmer skal tændes/aktiveres – træffes af lederen eller dennes
stedfortræder.
Hvornår
Døralarmer kan anvendes, når det er nødvendigt for at sikre, at
ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedsmæssige hensyn
iagttages.
Side 28 | 35
Døralarmer skal desuden altid anvendes i visse nærmere angivne
situationer, bl.a. når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den
unges egen sikkerhed, eller når der har været fysiske konflikter mellem
børnene og de unge, der gør fortsat ophold på fællesarealerne
uforsvarligt.
Pligten til at anvende døralarmer gælder ikke i perioder, hvor sikrede
døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger har tilladelse til at aflåse
værelserne om natten.
Dokumentation
Der er ikke pligt til at registrere og indberette brugen af døralarmer.
Socialtilsynet kan efter voksenansvarsbekendtgørelsen give sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger tilladelse til at aflåse børnenes
og de unges værelser om natten af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
8.2. Anvendelse af døralarmer
Tilsynsbesøgene efterlod generelt det indtryk, at døralarmer anvendes i
begrænset, men varierende omfang, afhængigt af bl.a. de fysiske rammer og
den konkrete sammensætning af gruppen af anbragte børn og unge. En
enkelt institution oplyste, at indførelsen af reglerne om indendørs tv-
overvågning har mindsket behovet for anvendelse af døralarmer.
Ombudsmanden har på baggrund af oplysninger modtaget i forbindelse med
tilsynsbesøgene om en forskellig praksis hos socialtilsynene indledt en
undersøgelse af egen drift over for Social- og Ældreministeriet om, hvorvidt
der kan anses at være en sammenhæng mellem reglerne om døralarmer og
aflåsning af værelser om natten.
9. Adgang til ekstern kommunikation
Børn og unge på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, der
er anbragt af strafferetlige årsager (varetægtssurrogat, afsoning af dom eller
en ungdomssanktion), kan være underlagt begrænsninger i adgangen til
kommunikation og internet. Reglerne herom gælder ikke for de socialt og
udlændingeretligt anbragte børn og unge.
Husordenen på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger kan
dog indeholde regler om, at de anbragte børn og unge skal aflevere deres
egne mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikationsudstyr til
personalet, som kan opbevare det under anbringelsen. Alle de sikrede
Side 29 | 35
døgninstitutioner havde en regel om aflevering af telefon mv. ved
anbringelsen.
Ved en sådan regel skal der imidlertid tages højde for, at de socialt og
udlændingeretligt anbragte børn og unge skal have adgang til at føre
telefonsamtaler og foretage anden elektronisk kommunikation, uden at
kommunikationen påhøres eller overvåges af personalet eller andre anbragte
børn og unge.
Tilsynsbesøgene på de sikrede døgninstitutioner viste, at alle institutioner i et
vist omfang tillod de socialt og udlændingeretligt anbragte børn og unge
adgang til kommunikation via telefon. De fleste institutioner tillod også
adgang til internettet. På nogle institutioner havde børnene og de unge
adgang til egen telefon i et særskilt rum og på visse nærmere angivne
tidspunkter. Andre steder havde børnene og de unge inden for visse rammer
adgang til kommunikation via udstyr på stedet. Ombudsmanden gjorde en
institution opmærksom på, at de socialt og udlændingeretligt anbragte børn
og unge ud over telefonadgang også i et vist omfang bør have adgang til
internettet (anden elektronisk kommunikation).
10. Brug af karmscanner mv. over for de besøgende
En enkelt af institutionerne anvendte til undersøgelse af de besøgende en
karmscanner, som var installeret i dørkarmen til besøgslokalet. De
besøgende skulle ved udslag fra scanneren undersøges ved bl.a. klap på
lommerne, og det forekom også, at de blev bedt om at tage skoene af eller
tømme lommerne, ligesom der kunne anvendes en håndscanner.
Ombudsmanden har i en tidligere sag taget stilling til en sikret
døgninstitutions brug af karmscanner mv. (FOB 2020-20, som er offentliggjort
på ombudsmandens hjemmeside). Ressortministeriet oplyste i forbindelse
med denne sag, at ministeriet ved en given lejlighed vil skabe en hjemmel til,
at de sikrede døgninstitutioner kan anvende karmscannere til at undersøge
besøgende og deres effekter.
Da der endnu ikke er skabt en sådan hjemmel, gav ombudsmanden den
institution, som anvendte scannere til undersøgelse af besøgende, en
anbefaling om at bringe sin praksis til ophør.
Ombudsmanden gjorde i forbindelse med et møde Social- og
Ældreministeriet opmærksom herpå.
Side 30 | 35
11. Undervisning i interne skoler
11.1. Reglerne
Et barn har ret til uddannelse. Det følger af bl.a. børnekonventionen.
Reglerne om undervisning i grundskolen fremgår af folkeskoleloven med
tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Der er bl.a. udstedt en
bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på
anbringelsessteder.
Børn og unge, der undervises i en intern skole, har ret til samme
undervisning som børn og unge, der går i en folkeskole. Det vil sige, at de
skal have undervisning i folkeskolens fulde fagrække og i det antal timer, som
er fastsat i folkeskoleloven, medmindre de fritages for undervisning i et eller
flere fag eller får nedsat undervisningstiden efter de regler, der gælder herfor.
11.2. Overenskomst, herunder PPR-betjening
Alle otte sikrede døgninstitutioner har en intern skole, og ombudsmandens
tilsynsbesøg omfattede alle disse skoler. Syv af de otte institutioner er drevet
af regionerne, mens den sidste institution er drevet af en kommune.
For de sikrede døgninstitutioner, der er drevet af regionerne, skal der i
forhold til den interne skole være indgået en overenskomst med
beliggenhedskommunen. Der er en række elementer, som en sådan
overenskomst som minimum skal indeholde, herunder regulering af den
pædagogisk-psykologiske betjening (PPR-betjening).
Tilsynsbesøgene viste, at der generelt er udfordringer med at sikre, at
overenskomsterne lever op til minimumskravene for, hvad de skal indeholde.
Ombudsmanden gav således seks institutioner en anbefaling med det formål,
at institutionerne i samarbejde med beliggenhedskommunen sikrer, at
overenskomsten er i overensstemmelse med de gældende regler. Den af de
besøgte institutioner, som drives af en kommune, fik en anbefaling om i
samarbejde med kommunen at sikre, at der foreligger en godkendelse af den
interne skole i overensstemmelse med de gældende regler.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at de sikrede døgninstitutioner i
samarbejde med den relevante kommune sørger for, at grundlaget for den
interne skole i form af overenskomst mv. er i overensstemmelse med de
gældende regler.
I forhold til PPR-betjeningen konstaterede besøgsholdene, at der anvendes
forskellige modeller herfor. Nogle steder forestås PPR-betjening af regionen i
Side 31 | 35
stedet for kommunen, mens det på en af institutionerne efter det oplyste var
en intern psykolog, som forestod PPR-betjeningen.
Ombudsmanden har i forlængelse af et tidligere års tilsynsbesøg rejst en sag
af egen drift om PPR-betjeningen på en selvejende institution med en intern
skole. I forbindelse med sagen har Børne- og Undervisningsministeriet udtalt
sig generelt om reglerne for pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR-
rådgivning). Ministeriet har tilkendegivet, at det er beliggenhedskommunen,
som har det endelige ansvar for PPR-rådgivning til anbringelsessteder mv. i
kommunen, og at det også omfatter de udgifter, der er forbundet med PPR-
rådgivning. Ministeriet har herudover anført, at det beror på de almindelige
forvaltningsretlige rammer for delegation, i hvilket omfang andre end
kommunen kan forestå dele af PPR-rådgivningen. Der er offentliggjort en
nyhed om sagen på ombudsmandens hjemmeside.
Ombudsmanden har i forlængelse af tilsynsbesøgene på de sikrede
døgninstitutioner sendt et brev til de relevante kommuner om, at
ombudsmanden går ud fra, at kommunen vil sikre, at PPR-betjeningen i
forhold til den interne skole samt den overenskomst om driften af den interne
skole, der er indgået med institutionen, er i overensstemmelse med Børne-
og Undervisningsministeriets tilkendegivelser om reglerne om pædagogisk-
psykologisk rådgivning.
11.3. Undervisning i fuld fagrække og timetal, fritagelse for
undervisning i fag og fritagelse for test og prøver
Ombudsmandens tilsynsbesøg i 2021 viser – som det også var tilfældet i
2017 – at det fortsat er en udfordring for interne skoler i sikrede
døgninstitutioner at overholde reglerne om undervisning i fuld fagrække. Der
var endvidere udfordringer med at overholde reglerne om fritagelse for
undervisning og for obligatoriske test og folkeskolens prøver.
Besøgsholdene fik generelt det indtryk, at udfordringerne navnlig skyldes
børnenes og de unges faglige niveau og andre forhold i form af bl.a. misbrug
og psykiske forhold. Herudover er stederne udfordret af, at de unge typisk er
anbragt på institutionerne i en kort periode.
Det var endvidere indtrykket, at institutionerne har kendskab til reglerne om
fritagelse for fag mv., men sjældent benytter sig heraf. Institutionerne anførte
i den forbindelse, at fritagelse er underlagt en vanskelig proces i lyset af den
korte tid, som de unge opholder sig på stederne.
Ombudsmanden gav alle otte institutioner en anbefaling om, at institutionerne
sikrer, at de overholder reglerne om undervisning i fuld fagrække, ligesom
seks institutioner fik en anbefaling om at overholde reglerne om fuldt timetal.
Side 32 | 35
En enkelt institution fik herudover en anbefaling om at sikre, at anvendelse af
enkeltmandsundervisning sker i overensstemmelse med de gældende regler.
Ombudsmanden gav herudover seks institutioner en anbefaling om at sikre
overholdelse af reglerne om fritagelse for undervisning i fag, mens en af de
øvrige institutioner fik en anbefaling om at sikre, at en afgørelse om fritagelse
for undervisning i fag træffes på baggrund af en PPR-vurdering. Desuden
gav ombudsmanden alle otte institutioner en anbefaling om, at institutionerne
sikrer, at reglerne om fritagelse for aflæggelse af obligatoriske test og
folkeskolens prøver overholdes.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det i forhold til de interne skoler
sikres, at alle elever undervises i fuld fagrække og timetal, og at der kun
gøres undtagelse herfra, hvis en elev – på baggrund af en konkret og
individuel vurdering – fritages for undervisning i et eller flere fag eller får
nedsat undervisningstiden efter de regler, der gælder herfor.
Ombudsmanden anbefaler endvidere generelt, at det sikres, at afgørelser om
fritagelse for obligatoriske test og folkeskolens prøver bliver truffet i
overensstemmelse med reglerne, og at der er dokumentation herfor.
På et møde med Børne- og Undervisningsministeriet redegjorde
ombudsmanden overordnet for de fortsatte udfordringer i de interne skoler på
de sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Under tilsynsbesøgene blev ombudsmanden opmærksom på, at to
kommuner i forhold til to interne skoler havde truffet afgørelse om at
imødekomme en ansøgning om reduktion i timetallet efter en bestemmelse i
folkeskoleloven, der efter sin ordlyd vedrører specialskoler og specialklasser.
Ombudsmanden har rejst en sag af egen drift herom.
12. Sundhed
12.1. Generelt
Et barn har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand samt
adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Det følger
af børnekonventionen.
Besøgsstederne redegjorde under besøgene for børnenes og de unges
adgang til sundhedsbetjening, herunder behandling ved alment praktiserende
læge, tandlæge og speciallæger. Besøgene efterlod generelt det indtryk, at
stederne i relevant omfang havde fokus på børnenes og de unges
Side 33 | 35
sundhedsmæssige forhold og deres adgang til sundhedsbetjening, og at
stederne fulgte op på eventuelle sundhedsmæssige udfordringer på en
hensigtsmæssig måde.
Flere af institutionerne oplyste, at børnene og de unge typisk beholder deres
egen læge under anbringelsen, hvilket kan give udfordringer i forhold til at få
dem tilset af en læge, hvis der ikke foreligger en aftale om bistand med en
læge i lokalområdet.
Ombudsmanden gav to institutioner en anbefaling om at overveje, om der
kan indgås en aftale med en læge i lokalområdet, der kan bistå med
behandlingen af børnene og de unge, så længe de opholder sig på den
pågældende institution. Herudover fik en af disse institutioner også en
anbefaling om at overveje, hvorledes det i videre omfang er muligt at sikre, at
børn og unge kan komme til almindeligt tandeftersyn.
12.2. Screening mv.
Børn og unge, der er anbragt på en sikret døgninstitution eller en særligt
sikrede afdeling, og som ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk
udredning, skal tilbydes screening med henblik på at få afdækket et eventuelt
behov for psykiatrisk udredning. Det fremgår af
voksenansvarsbekendtgørelsen.
Besøgsholdene blev i forbindelse med tilsynsbesøgene opmærksom på, at
flere institutioner ikke i alle relevante tilfælde tilbyder en sådan screening. Det
var indtrykket, at der bl.a. er tvivl om, hvorvidt uledsagede mindreårige
udlændinge skal tilbydes screening.
Ombudsmanden gav fem af institutionerne en anbefaling, som havde til
formål at sikre, at institutionerne tilbyder en screening til de børn og unge,
som ved anbringelsen ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk
udredning, med henblik på at få afdækket et eventuelt behov herfor.
Spørgsmålet om screening er drøftet på et møde med Social- og
Ældreministeriet, som har tilkendegivet, at ministeriet er enig med
ombudsmanden i, at alle – også uledsagede mindreårige udlændinge – skal
tilbydes screening.
I lyset heraf anbefaler ombudsmanden generelt, at de sikrede
døgninstitutioner sikrer, at alle de børn og unge, der ved anbringelsen ikke
allerede har fået foretaget en psykiatrisk udredning, tilbydes en screening for
at få afdækket et eventuelt behov herfor.
Nogle af institutionerne gav udtryk for, at de oplever udfordringer i forhold til
at modtage ubehandlede unge med svære psykiatriske problemer. Et af
Side 34 | 35
stederne oplyste, at de ikke altid føler sig rustede til at modtage disse unge,
og at flere af de unge ikke er tilstrækkeligt udredt, når de anbringes. Samtidig
oplever nogle institutioner udfordringer i samarbejdet med den akutte psy-
kiatri ved institutionernes henvendelse til psykiatrien.
Ombudsmanden gav to institutioner en anbefaling om, at institutionerne
overvejer at drøfte muligheden for en samarbejdsaftale om bl.a. indlæggelser
og udskrivninger med børne- og ungdomspsykiatrien.
Ombudsmanden har på et møde gjort Social- og Ældreministeriet
opmærksom på de udfordringer, som institutionerne oplever i forhold til
modtagelsen af og arbejdet med børn og unge med svære psykiatriske
problemer.
12.3. Medicinhåndtering, misbrug mv.
Korrekt håndtering af medicin er afgørende for patientsikkerheden, og
Sundhedsstyrelsen har udstedt dels en vejledning om udfærdigelse af
instrukser, dels en vejledning om ordination og håndtering af lægemidler.
Ingen institutioner fik anbefalinger vedrørende deres medicinhåndtering, men
to af institutionerne fik anbefalinger i forhold til opdatering af deres
medicininstruks.
De sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger kan modtage børn
og unge, der kan have indtaget stoffer, eller som har et egentligt misbrug, og
som derfor er i risiko for at få abstinenser under anbringelsen. Det er på den
baggrund vigtigt, at institutionerne er opmærksomme herpå.
Ombudsmanden gav tre institutioner en anbefaling om at sikre, at
institutionerne er opmærksomme på identifikation af unge, der ved
anbringelsen har eller er i risiko for at udvikle abstinenser, eventuelt ved brug
af rusmiddeltest, samt at sikre, at behandling af abstinenser finder sted.
Herudover fik en institution en anbefaling om at overveje at udarbejde
skriftlige retningslinjer om opsporing og behandling af misbrug af stoffer mv.,
herunder abstinenser.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at de sikrede døgninstitutioner har fokus
på identifikation af børn og unge, der har eller er i risiko for at udvikle
abstinenser, samt at institutionerne sikrer, at relevant behandling af
abstinenser finder sted.
Med venlig hilsen
Side 35 | 35