Svar på spm. nr. S 1071: Mener ministeren, at man som borger i Danmark kan føle sig tryg ved de nuværende danske grænseværdier for PFAS i drikkevandet?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1071.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1071/svar/1897911/2603303.pdf

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2022-7537
Den 30. juni 2022
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1071 stillet den 23. juni 2022 af Anni Matthiesen
(V).
Spørgsmål nr. S 1071
”Mener ministeren, at man som borger i Danmark kan føle sig tryg ved de nuværende danske
grænseværdier for PFAS i drikkevandet?”
Svar
Det er vigtigt for mig, at man som borger kan føle sig tryg ved at drikke vandet fra hanen. Derfor
har vi i Danmark fastsat et af verdens laveste kvalitetskrav til PFAS i drikkevand, så vidt som det
er Miljøministeriet bekendt.
Og hvis der sker overskridelser af kvalitetskravet skal kommunen kontakte Styrelsen for
Patientsikkerhed med henblik på en vurdering af, om overskridelsen er forbundet med en
sundhedsfare. Hvis vandet fra en vandforsyning vurderes at være sundhedsfarligt, eller hvis der
er nærliggende fare for, at vand fra vandforsyningen kan blive sundhedsfarligt, kan kommunen
påbyde, at vandforsyningen skal ophøre midlertidigt, for bestandigt, eller at der skal træffes
andre foranstaltninger, så som at etablere vandrensning eller nødforsyning.
Jeg har forståelse for, hvis nogle borgere er bekymrede, men jeg mener, at man som borger i
Danmark kan føle sig tryg ved at drikke vandet fra hanen.
Lea Wermelin / Henrik Søren Larsen
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22