Grund- og nærhedsnotat vedr. vedvarende energikilder, bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitet

Side 1/14
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
EU-grøn omstilling
Dato
27. juni 2022
J nr. 2022-1687
/ NABBE/MARKL
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU)
2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet.
KOM (2022) 222
Notatet oversendes tillige til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
1. Resumé
Europa-Kommission (herefter Kommissionen) har den 18. maj 2022 fremsat et for-
slag om ændring af hhv. direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-
rende energikilder, energieffektivitetsdirektivet, og direktivet for bygningers energi-
mæssige ydeevne. Forslaget er fremsat som en del af REPowerEU-planen på bag-
grund af den geopolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine og de stigende
energipriser.
Fsva. angår ændring af VE-direktivet, består Kommissionens forslag af en forøgelse
af det overordnede VE-mål til 45 pct. samt en forpligtelse for medlemsstater til at
kortlægge tilstrækkelige arealer til etablering af VE-anlæg for at nå 2030-målsætnin-
gerne og herefter udpege såkaldte "go to"-områder for én eller flere typer VE-anlæg,
som skal sikre hurtigere tilladelsesprocesser for etablering af vedvarende energian-
læg (VE-anlæg). Forslaget fastsætter også bestemmelser om tidsfrister for sagsbe-
handling inden for og uden for "go to"-områderne. I bygningsdirektivet foreslår Kom-
missionen at indføre en ny artikel, som skal sikre etablering af solenergiinstallationer
på nye og eksisterende bygninger. Ift. EE-direktivet foreslår Kommissionen at hæve
EU’s overordnede mål for energieffektivisering yderligere til 13 pct. i 2030.
Forslagene forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes
at medføre samfunds- og statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har den 18. maj 2022 offentliggjort sin REPowerEU-plan, som inde-
holder en række strategier og tiltag, som bl.a. skal mindske EU’s afhængighed af
fossile brændsler og fremme den grønne omstilling. I den forbindelse har Kommissi-
onen fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet), direktiv
Offentligt
KOM (2022) 0222 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Side 2/14
om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) og direktiv om energi-
effektivitet (EE-direktivet) KOM (2022) 222. Disse ændringer skal supplere de forslag
til ændringer, som Kommissionen har præsenteret hhv. den 14. juli og 15. december
2021 som en del af ”Fit for 55” pakken.
Kommissionen henviser til den nuværende geopolitiske situation som følge af Rus-
lands invasion af Ukraine og de høje energipriser, som øger behovet for at frem-
skynde udbredelsen af vedvarende energikilder og energieffektivitet. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og 194, stk. 2, og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk udgave d. 1.
juni 2022.
3. Formål og indhold
Formålet med revisionen af forslagene er at sikre et grønt og mere uafhængigt ener-
gisystem i EU. Kommissionen vurderer, at dette skal ske via en koordineret indsats,
så medlemsstaterne bidrager til fremskyndelse af energieffektivitet og vedvarende
energi samt afkorter og forenkler tilladelsesprocedurerne.
I forslaget lægges der op til følgende ændringer:
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Kommissionen foreslår at forhøje det overordnede VE-mål fra det eksisterende 32
pct. til mindst 45 pct. i 2030. Dette er en forhøjelse ift. det fremsatte forslag i juli 2021,
hvor det blev foreslået at hæve målet til mindst 40 pct. i 2030.
Definition og udpegning af go-to områder
Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal kortlægge arealer til etablering af
VE-anlæg, som vurderes nødvendige for at nå medlemslandets andel af vedvarende
energi til at bidrage til 2030-målsætningen. Dernæst skal medlemslandet inden for
disse områder udpege såkaldte ”go to”-områder, som er områder, hvor etablering af
VE-anlæg ikke forventes at have en væsentlig miljøpåvirkning. Go to-områderne skal
udpeges for én eller flere typer VE-anlæg, og der er ikke krav om udpegning for
bestemte typer VE-anlæg eller lokationer. Områderne kan således ligge både på
land og/eller i hav. Go to-områderne skal ligeledes prioriteres i ”kunstige og bebyg-
gede overflader”, som allerede er påvirket væsentligt af menneskelige aktiviteter, fx
kunstige søer og parkeringsarealer. Go to-områderne skal derudover udpeges uden
for Natura 2000-områder, naturområder og –reservater, identificere fugletrækruter
og øvrige områder identificeret ved følsomhedskortlægninger og ved brug af alle
passende værktøjer og datasæt til at identificere områder, hvor VE-anlæg ikke vil
have en væsentlig miljøpåvirkning, herunder risikokortlægning for vilde dyr og plan-
ter.
Godkendelsesproces inden for "go to"-områder
Side 3/14
Inden for go to-områderne skal der som udgangspunkt kun gennemføres en strate-
gisk miljøvurdering (SMV), som skal identificere de miljøpåvirkninger, som VE-pro-
jekter i områderne kan forventes at medføre, og herefter fastsætte nødvendige af-
værgeforanstaltninger. Der skal således ikke gennemføres miljøkonsekvensvurde-
ringer af de enkelte projekter (VVM), hvis projektansøgeren kan dokumentere, at
projektet overholder de krav om afværgeforanstaltninger, som er fastlagt i den stra-
tegiske miljøvurdering. Undtagelsen til dette er, hvis et projekt kan medføre væsent-
lige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, eller hvis et naboland i henhold til
Espoo-konventionen beder om, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering
(VVM). Der skal ligeledes ikke foretages en Natura 2000-konsekvensvurdering. Hvis
der sikres passende afværgeforanstaltninger, er der en formodning om, at der ikke
er tale om en overtrædelse af område- og artsbeskyttelsen i naturdirektiverne. Se-
nere projekter skal dog screenes for at vurdere, om der er stor sandsynlighed for
væsentlige uforudsete skadelige virkninger.
Inden for go to-områder må tilladelsesprocesserne for VE-projekterne og den nød-
vendige tilhørende infrastruktur ikke overstige ét år. Der regnes fra, når ansøger har
fremsendt en fyldestgørende ansøgning, til den endelige tilladelse er meddelt. I sær-
lige tilfælde kan denne proces forlænges op til tre måneder. For repowering eller for
anlæg med en effekt under 150 kW må tilladelsesprocesserne ikke overstige seks
måneder. I særlige tilfælde kan denne proces også forlænges med op til tre måneder.
Inden for go to-områderne vil myndigheder være forpligtede til, inden for 14 dage fra
en ansøgning om et VE-projekt er modtaget, at meddele ansøger, om ansøgningen
er fyldestgørende. Såfremt ansøgningen ikke er fyldestgørende, har ansøger 14
dage til at fremsende en fyldestgørende ansøgning. Hvis tidsfristen ikke overholdes,
kan myndigheden afvise ansøgningen, hvorefter ansøger kan genfremsende en an-
søgning på et hvilket som helst tidspunkt. Såfremt ansøgningen er fyldestgørende,
har myndigheden 30 dage til at udføre en screening af, hvorvidt projektet medfører
utilsigtede miljøpåvirkninger, der ikke er belyst fyldestgørende i den strategiske mil-
jøvurdering for go to-området. For VE-projekter under 150 kW skal screeningen ud-
føres inden for 15 dage.
Efter screeningen skal det ansøgte VE-projekt betragtes som godkendt ud fra en
miljømæssig betragtning, og uden at dette kræver en egentlig afgørelse fra myndig-
heden. Dog kan myndigheden på baggrund af klare beviser træffe beslutning om, at
projektet må forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, der ikke er belyst
tilstrækkeligt, eller at de fastsatte afværgeforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at
mindske miljøpåvirkningerne, hvorefter projektet skal gennemgå en miljøkonse-
kvensvurdering (VVM). Miljøkonsekvensvurderingen (VVM) skal herefter udføres in-
den for seks måneder.
For tilladelsesprocessen inden for go to-områder skal manglende svar fra myndighe-
derne inden for de fastsatte frister betragtes som en godkendelse, hvorefter projektet
kan fortsætte til næste trin.
Side 4/14
Godkendelsesproces uden for go to-områder
Uden for go to-områderne må den samlede tilladelsesproces for VE-projektet og til-
hørende nødvendig infrastruktur, dvs. infrastruktur direkte i relation til VE-projektet,
ikke overstige to år med mulighed for seks måneders forlængelse i særlige tilfælde.
Miljøkonsekvensvurderingen af disse projekter skal gennemføres i én samlet proce-
dure, hvor myndighederne er forpligtet til at levere en afgrænsningsudtalelse om om-
fanget og detaljeringsniveauet i miljøkonsekvensvurderingen til ansøgerne.
For disse projekter skal drab og forstyrrelse af beskyttede arter ikke betragtes som
forsætligt, når passende afværgeforanstaltninger er implementeret. Myndighederne
kan også i et eller flere pilotprojekter i en begrænset periode tillade, at effekterne af
uprøvede, nye afværgeforanstaltningerne overvåges, og at der gribes ind, såfremt
foranstaltningerne ikke har den ønskede effekt. For VE-projekter under 150 kW uden
for go to-områder må den samlede tilladelsesproces ikke overstige ét år med mulig-
hed for tre måneders forlængelse.
Organisering af godkendelsesprocesser
Medlemslandene skal oprette et eller flere kontaktpunkter, som skal facilitere og vej-
lede om tilladelsesprocesserne. En ansøger skal kunne nøjes med at kontakte ét
kontaktpunkt i hele processen, og kontaktpunktet skal vejlede ansøgerne på en gen-
nemsigtig måde og stille alle nødvendige informationer til rådighed for ansøger samt
varetage dialog med andre myndigheder. Kontaktpunktet skal sørge for, at alle tids-
frister for tilladelsesprocesserne overholdes. Kontaktpunktet skal ligeledes stille en
manual til rådighed for ansøgere online, der også adresserer projekter i mindre skala
samt VE-anlæg til dækning af eget forbrug.
Medlemslande skal sikre, at ansøgere har adgang til at få afgørelser prøvet ved en
klageinstans og skal sørge for, at klager over VE-projekter nyder godt af de hurtigste
administrative og juridiske procedurer tilgængeligt både nationalt, regionalt og lokalt.
Særlige regler for solcelleanlæg
Tilladelsesprocessen må ikke overstige tre måneder for installation af solenergiud-
styr, herunder bygningsintegrerede solcelleanlæg i eksisterende eller fremtidige kun-
stige konstruktioner med undtagelse af kunstige vandoverflader. Sådanne installati-
oner af solenergiudstyr foreslås undtaget fra kravet om VVM, forudsat at den pri-
mære konstruktions hovedformål ikke er produktion af solenergi.
VE-anlæg mv. vurderes at være af tungtvejende offentlig interesse
Kommissionen har tilføjet, at anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikil-
der, deres tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver i tilladel-
sesprocessen formodes at være af tungtvejende offentlig interesse og tjene den of-
fentlige sundhed og sikkerhed, når der skal ske en afvejning af interesser i konkrete
sager i tilfælde af fravigelse fra område- og artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og
Side 5/14
beskyttelse og mål efter vandrammedirektivet. Derudover foreslås der, at medlems-
staterne fremmer afprøvning af nye VE-teknologier i pilotprojekter. Kommissionen
har også fokus på begrænsninger i mulighederne for at tilpasse teknologispecifikati-
oner i løbet af tilladelsesproceduren.
Bygningsdirektivet
I bygningsdirektivet foreslår Kommissionen at tilføje en ny bestemmelse, der pålæg-
ger medlemslande at sikre, at alle nye bygninger udformes med henblik på at opti-
mere deres potentiale for solenergiproduktion, herunder fra solceller og solvarme,
baseret på solindstrålingen på byggegrunden. Kravet skal gælde fra implemente-
ringsfristen, der i forslaget er sat til to år efter direktivet træder i kraft. Herudover skal
der senest den 31. december 2026 installeres solenergi i alle nye offentlige og kom-
mercielle bygninger over 250 m². Kravet udvides til tilsvarende eksisterende bygnin-
ger over 250 m² den 31. december 2027 og til alle nye boligejendomme den 31.
december 2029. Der kan dog fastsættes nationale undtagelser for særlige bygnings-
typer baseret på teknisk og økonomisk potentiale af solenergi installationerne samt
bygningernes karakteristik.
Energieffektivitetsdirektivet
I EE-direktivet foreslår Kommissionen at hæve EU-målsætningen for energieffektivi-
sering, således at medlemsstaterne kollektivt skal sikre en reduktion af energiforbru-
get med 13 pct. i 2030 i forhold til et 2020-referencescenarie. Forslaget skal erstatte
Kommissionens forslag vedr. samme af den 14. juli 2021, hvori Kommissionen fore-
slår et bindende EU-mål på 9 pct. i 2030. Kommissionen forklarer forslaget om at
opjustere målet til 13 pct. med de stigende energipriser, og deraf afledt forhøjet om-
kostningseffektivitet ved energieffektiviseringstiltag, samt behovet for at imødegå af-
hængighed af import af energi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke endnu.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-
ser Kommissionen til behovet for en hurtig og koordineret EU-indsats for at frem-
skynde energiomstillingen fra det traditionelle energisystem baseret på fossile
brændstoffer til et mere integreret og energieffektivt energisystem baseret på vedva-
rende energi.
Regeringen er enig i, at udviklingen af et mere integreret og energieffektivt energisy-
stem baseret på vedvarende energi er grænseoverskridende, hvor regulering på EU-
niveau har klare fordele frem for selvstændige nationale eller lokale energipolitikker.
Regeringen kan dermed tilslutte sig Kommissionens vurdering og finder, at nærheds-
princippet er overholdt.
Side 6/14
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil få betydning for en række love og bekendtgørelser, og vil hovedsageligt
berøre følgende lovgivning:
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
• Bekendtgørelse nr. 1157 af 01 juli 2020 af lov om planlægning
• Bekendtgørelse nr. 125 af 07 februar 2020 af lov om fremme af vedva-
rende energi
• Bekendtgørelse nr. 1976 af 27 oktober 2021 af lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
• Bekendtgørelse nr. 1383 af 26 november 2016 om administration af planlo-
ven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt be-
skyttelse af visse arter
• Bekendtgørelse nr. 2091 af 12 november 2021 om udpegning og admini-
stration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter
• Bekendtgørelse nr. 1215 af 05 juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for
VE-tilladelsesprocessen
• Bekendtgørelse nr. 2654 af 28 december 2021 om tilladelse til etablering
og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
Bygningsdirektivet
• Bekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021 af lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger
• Bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggelov med senere
ændringer
• Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af byg-
ninger
• Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulenter
(HB2021)
• Bekendtgørelse nr. 262 af 15. marts 2013 om anvendelse af administrative
bødeforelæg ved overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser i byg-
ninger eller regler udstedt i medfør heraf
• Bekendtgørelse nr. 60 af 27. januar 2011 om gebyrer og honorarer for ydel-
ser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger
• Bekendtgørelse nr. 1018 af 22. oktober 2008 om offentliggørelse af energi-
mærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg
m.v.
Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget forventes ikke at få betydning for dansk lovgivning.
Side 7/14
7. Konsekvenser
Regeringen er i gang med at undersøge forslagene nærmere, herunder de potenti-
elle konsekvenser for Danmark.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder:
For VE-direktivet vil det kræve en række ændringer af gældende ret, såfremt æn-
dringsforslaget vedtages i sin nuværende form, idet der lægges op til ændrede plan-
lægningsprocedurer. Forslaget vurderes umiddelbart at kunne gøre det vanskeligt
for godkendelsesmyndigheder for VE-projekter at dokumentere overholdelse af gæl-
dende regler og retningslinjer på natur- og miljøområdet.
Bygningsdirektivet:
For bygningsdirektivet vurderes forslaget at kunne medføre behov for at ændre i en
række love og bekendtgørelse, jf. ovenfor under punkt 6, ligesom der kan være be-
hov for at udstede nye bekendtgørelser
Energieffektivitetsdirektivet:
Forslaget for energieffektivitetsdirektivet forventes ikke at have lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark. Danmark opgør sit vejledende nationale bidrag til EU-
målet via den nationale integrerede energi- og klimaplan.
Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Afledte nationale merudgifter som følger af EU-retsakter afholdes inden for de be-
rørte ministeriers eksisterende rammer jf. budgetvejledningens punkt 2.4.1.
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Ifølge Klimafremskrivningen 2022 vil Danmarks VE-andel i 2030 være på 64 pct.
uden yderligere tiltag. I henhold til den nationale energi- og klimaplan skal Danmark
opnå en VE-andel på 55 pct. Det forventes dermed ikke, at Kommissionens forslag
om at øge VE-andelen op til 45 pct. i 2030 i sig selv vil medføre konsekvenser for
Danmark. De tiltag, der foreslås for at nå målene, kan dog medføre konsekvenser,
herunder administrative konsekvenser for både statslige myndigheder og kommuner
som følge af kortlægning og udpegning af go to-områder, strategiske miljøvurderin-
ger, nye tilladelsesprocedurer, one-stop-shop mv.
Bygningsdirektivet
Side 8/14
Forslaget til bygningsdirektivet vurderes at kunne medføre statsfinansielle konse-
kvenser. Dette skyldes bl.a., at der kan blive behov for at fastsætte en række nye
understøttende initiativer. Det vurderes endvidere at det præsenterede forslag vil
medføre konsekvenser for både stat, kommuner og regioner til etablering af solenergi
i den offentlige bygningsmasse. Regeringen er i gang med at undersøge forslaget
nærmere, herunder de potentielle statsfinansielle konsekvenser.
Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget til energieffektivitetsdirektivet vurderes at kunne medføre væsentlige stats-
finansielle konsekvenser, idet det fælles energieffektiviseringsmål hæves. Et EE-mål
på 13 pct. skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser på ca. 6-17 mia.
Fastsættelse af de statsfinansielle omkostninger er dog behæftet med markante
usikkerheder. Det skyldes bl.a., at omkostningerne afhænger af, hvordan direktivet
implementeres i Danmark, samt hvilke konkrete virkemidler der bringes i anvendelse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Regeringen er stadig er i gang med at vurdere forslaget. Umiddelbart vurderes for-
slaget at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Det kan bl.a. ikke
udelukkes, at en kortlægning af nødvendige VE-områder samt konkrete go-to områ-
der påvirker jordpriser og ejendomsværdier i og uden for de udpegede områder.
Bygningsdirektivet
Forslaget vurderes potentielt at kunne medføre væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Omkostningernes omfang vil afhænge af, i hvor høj grad forslaget
pålægger Danmark, de danske forbrugere og husholdninger samt danske virksom-
heder krav og forpligtelser, der ligger ud over allerede vedtaget national politik, samt
hvilke instrumenter, der bringes i anvendelse til at indfri disse. Det vurderes bl.a., at
forslaget vil kunne medføre væsentlige omkostninger for bygningsejere. Konsekven-
serne for bl.a. bygningsejere vil afhænge af, hvordan evt. understøttende initiativer
udformes. Forslaget kan dog på sigt potentielt også medføre omkostningsreduktio-
ner for bygningsejere, da bygninger forsynet med vedvarende energi vil medføre la-
vere behov for tilført energi.
Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse vil
være positive, hvis de højere energieffektivitetskrav kan føre til omkostningseffektive
reduktioner i energiforbruget og større fleksibilitet i energiproduktionen for forbrugere
m.m. Hvorvidt reduktionerne vil være omkostningseffektive, afhænger bl.a. af, hvor-
vidt energieffektiviseringstiltag samfundsøkonomisk er billigere end udbygning af
vedvarende energi inkl. netinvesteringer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Side 9/14
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Såfremt forslaget vedtages i en form, der kan accelerere udpegningen af områder til
opsætning af VE og tilladelsesproceduren for VE-projekter i Danmark, kan forslaget
på sigt medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Modsat kan forslaget
også opsætte visse barrierer, som kan have negative erhvervsøkonomiske konse-
kvenser. Udbygning af VE på land sker efter en markedsdrevet model, hvor opstillere
selv finder arealer og anmoder kommunen om at påbegynde nødvendige planpro-
cesser samt ansøger om nødvendige tilladelser. Det kan ikke udelukkes, at udpeg-
ning af større arealer til konkrete go-to områder kan påvirke den markedsdrevne mo-
del og dermed begrænse udbygningen. For havvind udpeger staten allerede i dag
områder til havvind, men forslaget kan medføre, at myndigheder ud fra et forsigtig-
hedsprincip fastsætter unødigt restriktive vilkår eller rammer for kommende projek-
ter. Dette vurderes at kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser samt en
begrænsning i af en markedsdrevet model, hvor afværgeforanstaltninger i dag fast-
sættes af myndighederne i dialog med opstillerne for de konkrete projekter i forbin-
delse med miljøvurdering (VVM) af projektet.
Bygningsdirektivet
Forslaget kan potentielt få betydelige konsekvenser for erhvervslivet som følge af
forpligtelser til at etablere solenergi.
Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da
dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektive teknologier og løs-
ninger, som kan føre til betydelig eksport. Øgede krav på EU-niveau forventes i den
forbindelse at kunne føre til øget efterspørgsel på danske løsninger.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet, idet forsla-
get må antages at øge medlemsstaternes indsats for at anvende vedvarende energi
og derigennem reducere drivhusgasudledningen. Forslaget på hurtigere tilladelses-
processer vurderes i sin nuværende form samlet set at kunne udfordre realitetsbe-
handlingen af ansøgninger til VE-projekter inden for go-to-områderne med de an-
givne tidsfrister og afgørelsestyper. Det kan dertil have negative konsekvenser for
planlægningsprocesserne, at der introduceres et nyt system for udpegning af områ-
der til udbygning af VE, som skal være gældende ved siden af et allerede veletableret
system for VE-planlægning og udbygning.
Bygningsdirektivet
Forslaget vurderes at kunne få positive konsekvenser for klima og miljø, da det bi-
drager til opfyldelse af Parisaftalens målsætninger, EU's klimamål og FN’s verdens-
mål. Dertil kommer, at forslaget forventes at få afledte positive konsekvenser for for-
syningssikkerheden. Regeringen er i gang med at undersøge forslaget nærmere,
Side 10/14
herunder hvilke klimamæssige og andre potentielle konsekvenser det kan have for
Danmark, herunder CO2-udledningen forbundet med etableringen af solenergi. For-
slaget vurderes også at kunne have en indvirkning på elnettet, da spændingen kan
blive ustabil i et elsystem med mange solceller, som kan påvirke spændingen i sær-
ligt distributionsnettet.
Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget skønnes at kunne have afledte positive konsekvenser for forsyningssikker-
heden, beskæftigelsen, klima og sundhed. Et dansk bidrag til det fælles EU-mål for
energieffektivisering på 13 pct. vurderes, afhængig af scenarier, hvor reduktionen af
energiforbruget fordeles mellem forskellige energikilder, at kunne reducere drivhus-
gasudledningen i Danmark med 0,5-1,1 mio. tons CO2 i 2030.
8. Høring
Kommissionens forslag til ændring af VE-direktivet, bygningsdirektivet og EE-direk-
tivet har været i høring i EU-Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik
fra den 30. maj til den 8. juni 2022. Der er kommet nedenstående høringssvar fra i
alt 12 organisationer.
Dansk Fjernvarme bakker op om, at sætte et ambitiøst mål om bedre udnyttelse af
vedvarende energi samt mere lokal produktion af energi. Dog er de bekymret for
forslaget i Bygningsdirektivet, der medfører forpligtelser til mere elproduktion fra sol-
celler på bygninger. Det vil ifølge Dansk Fjernvarme skabe ubalance mellem energi-
forbruget og solcellernes energiproduktion. Derudover vil det skabe kapacitetsudfor-
dringer i det eksisterende el-system, fordi solceller på bygninger vil stille større krav
til kapaciteten i lokale elnet, og medføre øgede omkostninger til forstærkning af ek-
sisterende net. Dansk Fjernvarme sætter desuden spørgsmålstegn ved den miljø-
mæssige gevinst ved solceller. Det foreslås at den nationale tilpasning af direktivet i
højere grad skal fokusere på kollektive varme- og elløsninger.
Dansk Industri er enige i behovet for, at accelerere tilladelsesprocesser for etablering
af vedvarende energi og en højere VE-målsætning i 2030. DI støtter udbredelse af
solceller, men mener ikke, at det skal være et lovpligtigt krav at opføre solenergi på
bygninger. DI støtter derfor, at det af forslaget fremgår, at det bør være op til med-
lemsstaterne at definere kriterier for implementering af og mulige undtagelser for ud-
bygningen af solceller på bygninger i forhold til det tekniske og økonomiske potenti-
ale af installationen. Lovgrundlag og administration af tilladelser til etablering af VE-
anlæg og infrastruktur kan forbedres og forenkles samtidig med, at der tages hensyn
til EU’s biodiversitet. EU kan ifølge DI med fordel fremme investeringer i værdikæden
for produktion af solenergi sådan, at hele værdikæden til produktion af solenergi er
placeret i EU.
Finans Danmark finder det vigtigt, at der er mulighed for at tilbyde den bredest mulige
finansiering til projekter om vedvarende energi, herunder realkredit. Der er dog hin-
Side 11/14
dringer i gældende nationale lovgivninger for at tilbyde realkreditfinansiering ved an-
læggelsen af energiøer og opstilling af VE-anlæg uden for søterritoriet. En løsning
er at anse relevante dele af energiøen for fast ejendom i tinglysningsretlig forstand.
For at kunne tilbyde realkreditfinansiering vil det kræve, at elproduktionsanlæg uden
for søterritoriet bliver omfattet af lov om vedvarende energi § 25, stk. 1 og 4, hvoraf
fremgår, at elproduktionsanlæg fast forankret på søterritoriet anses i tinglysnings-
mæssig henseende for fast ejendom. Det kræver også af Finans Danmark nærmere
beskrevne ændringer af tinglysningslovens § 19 og retsplejeloven eller evt. anden
lovgivning.
BL – Danmarks Almene Boliger oplever, at den almene sektor bakker op om den
grønne omstilling og ønsker at tage grønne tiltag. Almene boliger vil kunne bidrage
med et væsentligt tagareal til solenergi svarende til en stigning på 39% i forhold til
Danmarks solenergi pr. maj 2021. BL mener, at solceller og lokale energifællesska-
ber kan dermed bidrage væsentligt til energiomstillingen, da de ved at være belig-
gende i nærheden af hinanden har mulighed for at styre og koordinere deres produk-
tion og forbrug. BL påpeger, at boligorganisationerne er udfordret af langvarige og
komplekse administrative procedurer, og at der i netselskabers praksis ikke tages
højde for egenproduktion og energifællesskaber. Dette kræver ændringer i lovgivnin-
gen, og skal være bedre praksis fra netselskabers side til at fremme deling af energi
inden for VE-fællesskaber.
SYNERGI finder initiativerne i EU-Kommissionens REPowerEU plan positive. Det er
vigtigt, at energieffektiviseringsmålet nu opjusteres fra Kommissionens side. SY-
NERGI anbefaler, at 1) Energieffektiviseringsmålet hæves yderligere til 15 pct., 2)
Der fastsættes bindende energieffektivitetsmål for hvert enkelt medlemsland, 3)
Energispareforpligtelsen bør som min. være på 1,5 pct., 4) Energirenoveringsraten
for de offentlige bygninger skal gælde alle offentlige bygninger og må ikke blot kunne
omlægges til energibesparelser, 5) Kommissionens forslag om en årlig reduktion af
energiforbruget i offentlige bygninger på 1,7 pct. er positivt, 6) At ambitionerne for
Minimum Energy Performance Standards for bygninger hæves, 7) At de nationale
renoveringsplaner skærpes, og 8) Et øget fokus på smarte, digitale bygninger.
Kommunernes Landsforening (KL) støtter op om de forhøjede målsætninger for VE
og EE og finder ligeledes initiativerne i planen positive. KL påpeger, at der i DK er
sparsomt med arealer, og det derfor er vigtigt at sammentænke miljø og klima på de
samme arealer. Ligeledes er lokal forankring og merværdi vigtige forudsætninger for,
at den grønne omstilling lykkes og har opbakning lokalt. KL bakker op om udbygnin-
gen af solenergi på offentlige bygninger, og mener, der er behov for bedre rammer
og regler, som fremmer en sådan udbygning. KL bemærker afslutningsvist, at initia-
tivet om hurtigere sagsbehandlingstider er meget ambitiøs, og planen tager ikke
højde for de forhøjede udgifter og administrative omkostninger, der vil være på kom-
munalt plan.
Side 12/14
Dansk Metal bakker op om opjusteringen af målsætningen for vedvarende energi til
45 pct. i EU i 2030. Her spiller solenergi og vindenergi en afgørende rolle, og det er
dermed positivt, at Europa-Kommissionen anerkender behovet for udbygning af
disse energikilder. Angående bygningsdirektivet er Dansk Metal positive overfor, at
Kommissionen stiller krav til flere solceller på bygninger i fremtiden. Et højt forplig-
telseskrav for den offentlige sektor kan både bidrage til den helt nødvendige grønne
omstilling, og samtidig øge efterspørgslen efter grønne danske produkter og dermed
bidrage til at sikre danske industriarbejdspladser. Det samme gælder for et forhøjet
EE-mål, som Dansk Metal mener er nødvendig.
Danske Rederier bakker overordnet op om Kommissionens mission om at frem-
skynde og opskalere produktionen af vedvarende energi. Det er vigtigt at kigge på
de regulatoriske barrierer samt strømline disse i EU. For så vidt angår introduktionen
af “go-to areas”, er Danske Rederier positivt indstillet i det omfang, at det kan være
med til at forkorte konstruktionstiden på vedvarende energi. Der forventes, at man i
lovarbejdet vil tage højde for sikkerheden for søfarten og eksisterende fast rutetrafik.
Danske Rederier har stort fokus på sameksistens, og ser derfor gerne, at skibsfarten
inddrages så tidligt som muligt.
Dansk Erhverv bakker op om EU-kommissionens forslag til ændringer af VE-direkti-
vet, herunder at hæve VE-målet fra 40 til 45 pct. i 2030, indføre hurtigere og mere
smidige godkendelsesprocesser, udpege fast track-områder til udbygning af VE og
kategorisere vedvarende energi som en tungtvejende offentlig interesse. Kommissi-
onens forslag vil gøre det langt lettere at opsætte vindmøller og solceller og dermed
bidrage til både klimamålene, styrket sikkerhed og erhvervsmæssige potentialer i
EU. Derudover bakker Dansk Erhverv op om EU-kommissionens forslag til at hæve
energieffektivitetsmålet. Energieffektivitet og energibesparelser er helt afgørende,
hvis vi skal nå både klimamålene, styrke energiuafhængigheden og reducere ener-
giudgifterne.
Green Power Denmark hilser generelt Kommissionens ændringsforslag til VE-direk-
tivet velkommen, da det slår fast, at VE-anlæg er at betragte som en væsentlig sam-
fundsinteresse. Dertil kommer, at direktivet indfører en række bestemmelser, der vil
fremskynde godkendelsesprocessen betragtelig. Der er dog risiko for, at en række
af bestemmelserne kan lede til uhensigtsmæssig skade på naturen, hvilket gør det
vigtigt at sikre, at beskaffenheden af det bagvedliggende datagrundlag for de strate-
giske miljøvurderinger. Udpegning af ”go-to areas” vil gøre det lettere at planlægge
udbygningen af nettet og derigennem sikre en omkostningseffektiv og hurtig udbyg-
ning. Green Power Denmark kvitterer desuden for ambitionen om, at forkorte de ad-
ministrative processer, der hidrører godkendelse af VE-anlæg.
Energinet vurderer forslaget til VE-direktivet som et positivt bidrag til at øge hastighe-
den i den grønne omstilling på tværs af EU. Der opfordres til, at det nøje vurderes,
hvor direktivudkastets håndtag vil kunne udstrækkes til også at gælde for energiin-
Side 13/14
frastrukturen, samt at sammenspillet med energisystem- og infrastruktur i videst mu-
ligt omfang indarbejdes. Det er generelt positivt, at der skal udpeges go-to-områder,
hvor der lægges op til at se på tværs af produktion/ressource, forbrug og infrastruk-
tur. Afsluttende finder Energinet det positivt, at lagermuligheder for VE-energi eller
mulighed for at etablere disse er omfattet som et væsentligt parameter, der skal tæn-
kes ind i udpegningen af go-to zoner.
Landbrug & Fødevarer ser generelt positivt på, at EU-Kommissionen hæver ambiti-
onerne for andelen af vedvarende energi i 2030, ligesom det er afgørende, at ’energy
efficiency first’ princippet i endnu højere grad bliver sat i centrum for omstillingen. Det
er derfor nødvendigt at adressere de barrierer, der i dag findes for en større og mere
effektiv udbygning med vedvarende energi, herunder forbedrede og forenklede ad-
ministrative godkendelsesprocedure for VE-anlæg. Dog kan der være udfordringer
med kravene til udpegningen af såkaldte go-to områder, særligt hvis det medfører,
at myndigheder får ekspropriationsret inden for disse områder. I udgangspunktet er
Landbrug & Fødevarer positive over for et højere mål for energieffektivisering. Det er
dog vigtigt, at energieffektiviseringsmålene bunder i reelle effektiviseringspotentialer,
så de ikke bliver uforholdsmæssigt dyre at indfri.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet Kommissionens REPowerEU plan og ambitionen om
en hurtig udfasning af russisk gas i det europæiske energisystem. Regeringen finder,
at EU skal være uafhængig af russisk fossil energi hurtigst muligt. Regeringen ønsker
en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-
mamål for 2030 på mindst 55 pct. CO2-reduktion i forhold til 1990 samt drive den
grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.
Regeringen er af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger behovet for, at
EU accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler gennem
en ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken, effektiv implementering af afsatte mid-
ler til at indfri EU’s høje klimaambitioner og udbygning med vedvarende energi som
en vej til europæiske energiuafhængighed og klimaneutralitet. I den forbindelse støt-
ter regeringen Kommissionens ønske om mere ambitiøse VE-mål og EE-mål og bak-
ker derfor op om, at de nye mål bliver integreret og vedtaget inden for passende
lovgivningsrammer så hurtigt som muligt. Regeringen så dog gerne EE-målet hævet
yderligere til mindst 14,7 pct. ift. et 2020-referenceår (svarende til mindst 40 pct. pba.
det tidligere 2007-referenceår).
Derudover hilses det velkomment, at Kommissionen tager initiativ til at accelerere
tilladelsesprocedurer for VE for at fremme den grønne omstilling, herunder at VE-
projekter og dertilhørende infrastruktur skal anses som værende i offentlighedens
interesse og tjenende den offentlige sikkerhed. Dette spiller også en central rolle i
Side 14/14
Danmark kan mere II. Regeringen er dog ikke overbevist om, at forslaget vedr. go
to-områder vil have den tilsigtede effekt, hvorfor regeringen er ved at analysere for-
slaget til hurtigere tilladelsesprocesser nærmere mhp. at kunne komme med klarere
anbefalinger.
Regeringen støtter, at solenergi spiller en central rolle i den grønne omstilling. An-
vendelsen af solcelleanlæg forudses at spille en rolle i forhold til at opnå klimaneu-
tralitet senest i 2050, dog under forudsætning af national fleksibilitet og teknologisk
neutralitet for at sikre den mest omkostningseffektive omstilling. Det er generelt vig-
tigt for regeringen, at kravene til medlemslandende er proportionelle ift. omkostninger
for stat, erhverv og husholdning, at der tages højde for forskelle mellem landene,
herunder potentialet for etableringen af anden vedvarende energi og de klimatiske
forhold. Det er endvidere vigtigt for regeringen, at udbygningen af vedvarende energi
sker så omkostningseffektivt som muligt. Regeringen er således opmærksom på, om
prioriteringen af solenergi på bygninger frem for storskalaanlæg som fx havvindmøl-
ler og udnyttelse af elnettet kan hæmme en omkostningseffektiv udrulning af vedva-
rende energi i en dansk kontekst. Regeringen vil opfordre Kommissionen til at invol-
vere medlemsstaterne i identifikationen af markedsdreven udrulning af solenergi og
muligheder for at promovere dette.
Regeringen vil analysere forslagene til ændringer i de respektive direktiver nærmere,
herunder de potentielle konsekvenser for Danmark med henblik på at tage mere kon-
kret stilling til dele af forslagene og de enkelte elementer herunder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 30. juni 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Vedvarende energikilder, bygningers energimæssige ydeevne og
energieffektivitet
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU)
2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-
kilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og
direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, KOM (2022) 222.
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2022) 0222 - Bilag 1
Europaudvalget 2022