L 189 - svar på spm. 3 om den kommende vejledning vil følge de internationale ”standards of care”, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 3.DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L189/spm/3/svar/1140428/1375188.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 28. maj 2014 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMANI Sags nr.: 1305538 Dok nr.: 1463055 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 189) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3: ”Vil den kommende vejledning følge de internationale ”standards of care”?” Svar: L 189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion mv. omhandler dels justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte og dels omformulerede kriterier for kastration. Lovforslaget vedrører således ikke selve det sundhedsfaglige indhold af udredning og behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende behandling. Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører Sundhedsstyrelsens kom- mende vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Som orienteret om i min besvarelse af spørgsmål nr. 791 af 20. maj 2014 er Sundhedsstyrelsens kommende udkast til vejledning fortsat under udarbejdel- se. Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning forventes sendt i høring senest primo juni 2014. Når høringen iværksættes, vil materialet samtidig blive over- sendt til Sundhedsudvalgets orientering. Med venlig hilsen Nick Hækkerup / Anna Skat Nielsen Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt