Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Fra: Anne Bargisen Petersen [mailto:ABP@DKETIK.DK]
Sendt: 28. juni 2022 16:15
Til: Jørgen Nielsen <Jorgen.Nielsen@ft.dk>; Hanne Schmidt <Hanne.Schmidt@ft.dk>; Pernille Olesen
Mønnike <Pernille.Monnike@ft.dk>
Emne: Orientering om Det Etiske Råds besvarelse af EU-Kommissionens spørgeskema om NGT - deadline
22. juli 2022
Kære Udvalg vedrørende Det Etiske Råd
Det Etiske Råd har besvaret EU-Kommissionen spørgeskema i høring om planter, der produceres ved hjælp
af visse nye genomteknikker. Hensigten har været, at indhente kommentarer fra både offentligheden og
interessenterne.
Spørgeskemaet var en del af EU-Kommissionens offentlige høringsproces forud for formulering af ny
lovgivning om nye mutageneseteknikker og cisgenese i planter. Spørgeskemaet har været og er fortsat
tilgængeligt fra EU-Kommissionens hjemmeside her: https://ec.europa.eu/info/law/better-
regulation/have-your-say/initiatives/13119-Legislation-for-plants-produced-by-certain-new-genomic-
techniques_en] indtil den 22. juli 2022.
Landbrugsstyrelsen har anmodet om en kopi af de indsendte svar til EU-Kommissionen, hvilket rådet har
sendt til planter&biosikkerhed@lbst.dk.
Baggrund EU-Kommissionen er i gang med at opdatere lovgivningen for planter, der er produceret med
visse nye genomteknikker (NGT). Opdateringen er iværksat på baggrund af konklusionerne i en
undersøgelse, som Kommissionen fremlagde april 2021, jf.: https://ec.europa.eu/food/plants/genetically-
modified-organisms/new-techniques-biotechnology/ec-study-new-genomic-techniques_en . Kommissionen
fulgte undersøgelsen op i oktober 2021 ved at fremlægge en køreplan for opdateringen (”inception impact
assessment”), som fremlagde forskellige reguleringsmuligheder (policy options), køreplanen findes på EU-
Kommissionens hjemmeside her [LINK: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-
say/initiatives/13119-Legislation-for-plants-produced-by-certain-new-genomic-techniques_en . Det her
udsendte spørgeskema tjener til indsamling af informationer ifm. EU-Kommissionens konsekvensanalyse,
som er en del af den fremlagte plan. EU-Kommissionen forventer at fremlægge resultatet af
konsekvensanalysen og et forslag til ny regulering for planter, der er frembragt med nye
mutageneseteknikker og cisgenese i andet kvartal 2023.
Den ene vedhæftning er rådets besvarelse af EU-høringen, den anden er rådets udtalelse om emnet fra
2019.
God sommer,
Med venlig hilsen
Anne Bargisen Petersen
Projektleder
Specialkonsulent
Sektionen for Det Etisk Råd
Nationalt Center for Etik
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 14
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
Ørestads Boulevard 5
Bygning 37K, st.
2300 København S
M: +45 72 21 68 62
abp@dketik.dk
www.nationaltcenterforetik.dk
Følg os på LinkedIn


1
Contribution ID: 828925c3-c194-41e9-b23f-3ee8962ed11b
Date: 27/06/2022 11:52:21
Offentlig høring om planter, der produceres
ved hjælp af visse nye genomteknikker
Felter med en * skal udfyldes.
Indledning
I de seneste årtier har fremskridt inden for bioteknologi ført til udvikling af nye genomteknikker (NGT'er),
dvs. teknikker, der kan ændre en organismes genetiske materiale, og som er kommet frem eller er blevet
udviklet siden 2001, hvor om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
direktiv 2001/18/EF
(GMO'er) blev vedtaget. EU-Domstolen præciserede i 2018, at organismer, der produceres ved målrettet
mutagenese, er GMO'er, der er omfattet af kravene i . Teknikker med målrettet
EU's GMO-lovgivning
mutagenese er nye genomteknikker i modsætning til teknikker med tilfældig mutagenese. På grundlag af
Domstolens ræsonnement finder GMO-lovgivningen også anvendelse på organismer, der produceres med
andre NGT'er, herunder cisgeneseteknikker.
I november 2019 Rådet Kommissionen om at udarbejde en undersøgelse af status for NGT'er i
anmodede
henhold til EU-retten og, hvis det er relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen, forelægge et forslag
ledsaget af en konsekvensanalyse eller på anden måde informere om andre nødvendige foranstaltninger.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i april 2021, bekræftede, at NGT'er har udviklet sig hurtigt i mange
dele af verden og forventes fortsat at gøre det. Der er betydelig interesse både i EU og globalt for
anvendelse af NGT'er på planter, og nogle af disse anvendelser findes allerede på markedet uden for EU.
Denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte.
Undersøgelsen konkluderede også, at planter, der er frembragt ved hjælp af NGT'er, har potentiale til at
bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og navnlig til jord til bord-strategien og
biodiversitetsstrategien og FN's mål for bæredygtig udvikling om et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt
landbrugsfødevaresystem. Undersøgelsen pegede også på betænkeligheder, f.eks. vedrørende potentielle
sikkerheds- og miljøvirkninger, herunder vedrørende biodiversitet, sameksistens med økologisk og GMO-
frit landbrug og forbrugernes ret til information og valgfrihed.
Med hensyn til sikkerheden har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderet, at
planter, der er fremstillet ved målrettet mutagenese og cisgenese, kan have samme risikoprofil som planter
produceret ved konventionel avl. EFSA har endnu ikke vurderet sikkerheden ved målrettet mutagenese og
cisgenese hos mikroorganismer eller dyr eller sikkerheden ved andre teknikker.
Undersøgelsen konkluderede, at GMO-lovgivningen har klare udfordringer med hensyn til gennemførelsen
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 14
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
2
og kræver en omstridt retlig fortolkning for at adressere nye teknikker og anvendelser, og at der er meget,
der tyder på, at den ikke er egnet til formålet for nogle NGT'er og produkter heraf, idet der er behov for
tilpasning til videnskabelige og teknologiske fremskridt.
Om dig
Min besvarelse er skrevet på følgende sprog:
Bulgarsk
Dansk
Engelsk
Estisk
Finsk
Fransk
Græsk
Irsk
Italiensk
Kroatisk
Lettisk
Litauisk
Maltesisk
Nederlandsk
Polsk
Portugisisk
Rumænsk
Slovakisk
Slovensk
Spansk
Svensk
Tjekkisk
Tysk
Ungarsk
Jeg svarer som:
Akademisk institution/forskningsinstitution
Erhvervssammenslutning
Virksomhed/erhvervsorganisation
*
*
3
Forbrugerorganisation
EU-borger
Miljøorganisation
Ikke-EU-borger
Ikke-statslig organisation (NGO)
Offentlig myndighed
Fagforening
Andet
Fornavn
Anne
Efternavn
Petersen
E-mail (denne vil ikke blive offentliggjort)
abp@dketik.dk
Anvendelsesområde
Internationalt
Lokalt
Nationalt
Regionalt
Forvaltningsniveau
Parlament
Myndighed
Agentur/organ
Organisationens navn
højst 255 tegn
Det Etiske Råd er et afhængigt råd, som rådgiver offentlige myndigheder og skaber debat i samfundet om
etiske spørgsmål indenfor bioteknologier der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer.
(The Danish Council on Ethics)
Organisationens størrelse
*
*
*
*
*
*
*
4
Mikroorganisation (1-9 ansatte)
Lille (10-49 ansatte)
Mellemstor (50-249 ansatte)
Stor (250 eller derover)
Nummer i åbenhedsregistret
højst 255 tegn
Tjek, om din organisation er opført i . Der er tale om en frivillig database for organisationer, der
åbenhedsregistret
ønsker at påvirke beslutningsprocessen i EU.
Oprindelsesland
Angiv dit eller din organisations oprindelsesland.
Ækvatorialguinea Dominica Libyen Saint-Pierre og
Miquelon
Afghanistan Ecuador Liechtenstein Saint Vincent og
Grenadinerne
Åland Egypten Litauen Salomonøerne
Albanien Elfenbenskysten Luxembourg Samoa
Algeriet El Salvador Macao San Marino
Amerikansk
Samoa
Eritrea Madagaskar São Tomé og
Príncipe
Andorra Estland Malawi Saudi-Arabien
Angola Eswatini Malaysia Schweiz
Anguilla Etiopien Maldiverne Senegal
Antarktis Færøerne Mali Serbien
Antigua og
Barbuda
Falklandsøerne Malta Seychellerne
Argentina Fiji Marokko Sierra Leone
Armenien Filippinerne Marshalløerne Singapore
Aruba Finland Martinique Sint-Maarten
Aserbajdsjan Frankrig Mauretanien Slovakiet
Australien Fransk Guyana Mauritius Slovenien
Bahamas Fransk
Polynesien
Mayotte Somalia
Bahrain Gabon Mexico Spanien
*
5
Bangladesh Gambia Mikronesien Sri Lanka
Barbados Georgien Moldova Sudan
Belarus Ghana Monaco Surinam
Belgien Gibraltar Mongoliet Svalbard og Jan
Mayen
Belize Grækenland Montenegro Sverige
Benin Grenada Montserrat Sydafrika
Bermuda Grønland Mozambique Sydgeorgien og
Sydsandwichøer
ne
Bhutan Guadeloupe Myanmar/Burma Sydkorea
Bolivia Guam Namibia Sydsudan
Bonaire, Sint
Eustatius og Saba
Guatemala Nauru Syrien
Bosnien-
Hercegovina
Guernsey Nederlandene Tadsjikistan
Botswana Guinea Nepal Taiwan
Bouvetøen Guinea-Bissau New Zealand Tanzania
Brasilien Guyana Nicaragua Tchad
Brunei Haiti Niger Thailand
Bulgarien Heard Island og
McDonald Islands
Nigeria Timor-Leste
Burkina Faso Honduras Niue Tjekkiet
Burundi Hongkong Nordkorea Togo
Cambodja Indien Nordmakedonien Tokelau
Cameroun Indonesien Nordmarianerne Tonga
Canada Irak Norfolk Island Trinidad og
Tobago
Caymanøerne Iran Norge Tunesien
Chile Irland Ny Kaledonien Turkmenistan
Christmas Island Island Oman Turks- og
Caicosøerne
Clipperton Isle of Man Pakistan Tuvalu
Cocosøerne
(Keelingøerne)
Israel Palæstina Tyrkiet
6
Colombia Italien Palau Tyskland
Comorerne Jamaica Panama Uganda
Congo Japan Papua Ny Guinea Ukraine
Cookøerne Jersey Paraguay Ungarn
Costa Rica Jordan Peru Uruguay
Cuba Kap Verde Pitcairn USA
Curaçao Kasakhstan Polen USA's Mindre
Øbesiddelser
Cypern Kenya Portugal Usbekistan
Danmark Kina Puerto Rico Vanuatu
De Amerikanske
Jomfruøer
Kirgisistan Qatar Vatikanstaten
De Britiske
Jomfruøer
Kiribati Réunion Venezuela
De Forenede
Arabiske Emirater
Kosovo Rumænien Vestsahara
De Franske
Besiddelser i Det
Sydlige Indiske
Ocean og
Antarktis
Kroatien Rusland Vietnam
Den
Centralafrikanske
Republik
Kuwait Rwanda Wallis og Futuna
Den
Demokratiske
Republik Congo
Laos Saint-Barthélemy Yemen
Den
Dominikanske
Republik
Lesotho Saint Helena,
Ascension og
Tristan da Cunha
Zambia
Det Britiske
Territorium i Det
Indiske Ocean
Letland Saint Kitts og
Nevis
Zimbabwe
Det Forenede
Kongerige
Libanon Saint Lucia Østrig
Djibouti Liberia Saint-Martin
7
Kommissionen vil offentliggøre alle besvarelser på denne offentlige høring. Du kan vælge, om dine
oplysninger må offentliggøres, eller om du ved offentliggørelsen af dit høringssvar ønsker at være anonym.
Af hensyn til gennemsigtigheden offentliggøres respondenttype (f.eks. "erhvervssammenslutning,
"forbrugerorganisation", "EU-borger") oprindelsesland, organisationens navn og størrelse og dens
Vælg den
åbenhedsregisternummer altid. Din e-mailadresse vil på intet tidspunkt blive offentliggjort.
databeskyttelsesmulighed, som passer bedst til dig. Standardindstilling for databeskyttelse på grundlag af
den valgte respondenttype
Indstillinger for databeskyttelse ved offentliggørelse af bidrag
Kommissionen vil offentliggøre svarene på denne offentlige høring. Du kan vælge, om du ønsker dine oplysninger
offentliggjort eller at forblive anonym.
Anonym
Kun oplysninger om organisationen offentliggøres: Den respondenttype, som
du har angivet at tilhøre ved denne høring, navnet på den organisation, som
du svarer på vegne af, dens nummer i åbenhedsregistret, dens størrelse og
dens oprindelsesland samt dit bidrag vil blive offentliggjort i den form, det er
modtaget. Dit navn vil ikke blive offentliggjort. Undlad at afgive
personoplysninger i selve bidraget, hvis du ønsker at være anonym.
Offentlig
Oplysninger om organisationen og om respondenten offentliggøres: Den
respondenttype, som du har angivet at tilhøre ved denne høring, navnet på
den organisation, som du svarer på vegne af, dens nummer i
åbenhedsregistret, dens størrelse og dens oprindelsesland samt dit bidrag vil
blive offentliggjort. Dit navn vil også blive offentliggjort.
Jeg er indforstået med bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger
Instrukser og ordliste
Spørgeskemaet indeholder tre afsnit: Afsnit A fokuserer på den nuværende situation og problemstillingen,
mens afsnit B og C er fremadrettede og fokuserer på mulige løsninger og andre relevante aspekter.
I dette spørgeskema omfatter henvisninger til planter, der er fremstillet ved målrettet mutagenese eller
cisgenese, fødevarer og foderstoffer fremstillet heraf.
Spørgeskemaet findes på alle EU-sprog, og du kan svare på et hvilket som helst EU-sprog. Du kan til
enhver tid stoppe udfyldelsen af spørgeskemaet midlertidigt og fortsætte senere. Du kan downloade dit
bidrag, når du har afgivet dine svar. Uddyb så vidt muligt dine svar med forklaringer, data og
informationskilder, praktiske eksempler osv.
Nedenfor følger en kort ordliste over den terminologi, der er relevant for dette spørgeskema:
*
8
Nye genomteknikker (NGT'er): en paraplybetegnelse, der anvendes til at beskrive en række
forskellige teknikker, der kan ændre en organismes genetiske materiale, og som er kommet frem
eller er blevet udviklet siden 2001, hvor den eksisterende GMO-lovgivning blev vedtaget.
Mutagenese: dannelse af mutationer i en organisme uden indsættelse af fremmed genetisk
materiale.
Klassisk (eller tilfældig) mutagenese: en paraplybetegnelse, der anvendes til at beskrive ældre
mutageneseteknikker, der er blevet anvendt siden 1950'erne: De indebærer bestråling eller
behandling med kemikalier for at frembringe tilfældige mutationer uden indsættelse af fremmed
genetisk materiale. Organismer, der frembringes ved hjælp af sådanne teknikker, er GMO'er, der
ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EU's GMO-lovgivning.
Målrettet mutagenese: en paraplybetegnelse, der anvendes til at beskrive nyere
mutageneseteknikker, der fremkalder mutationer på udvalgte målsteder på genomet uden
indsættelse af fremmed genetisk materiale.
Cisgenese: indsættelse af fremmed genetisk materiale i en recipientorganisme fra en donor, der er
seksuelt kompatibel (krydsningskompatibel).
Transgenese: indsættelse af fremmed genetisk materiale i en recipientorganisme fra en
donororganisme, der ikke er seksuelt kompatibel.
Egenskab: I dette dokument forstås ved egenskab en specifik egenskab, der følger af ændringen af
en plante ved målrettet mutagenese og cisgenese.
A. Regler om planter produceret ved målrettet mutagenese og
cisgenese — nuværende situation
EU's om planter omfatter direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af GMO'er,
GMO-lovgivning
forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og forordning (EF)
nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af GMO'er og fødevarer og foder fremstillet heraf. Evalueringer
fra 2010-2011 af GMO-lovgivningen og Kommissionens fra 2021 om NGT'er har vist, at
ne undersøgelse
for så vidt angår planter, der er frembragt med visse NGT'er og produkter heraf, er den nuværende
lovgivning ikke længere egnet til formålet og kræver tilpasning til den videnskabelige og teknologiske
udvikling. På grundlag af disse evalueringer og undersøgelsen er der i den indledende konsekvensanalyse
identificeret følgende problemer i forbindelse med anvendelsen af den gældende lovgivning på planter, der
er fremstillet ved målrettet mutagenese og cisgenese:
Den retlige usikkerhed i direktiv 2001/18/EF (og anden lovgivning baseret herpå) er blevet forstærket
af udviklingen inden for bioteknologi — med uklare eller udefinerede begreber og begreber.
Det nuværende tilsyn og gældende krav er ikke tilpasset til de deraf følgende forskellige risikoprofiler
og kan i nogle tilfælde være uforholdsmæssige eller utilstrækkelige.
GMO-lovgivningen omfatter krav om godkendelse, sporbarhed og mærkning, der øger
gennemførelses- og håndhævelsesudfordringerne.
Den nuværende lovgivningsmæssige ramme tager ikke hensyn til, om produkter har potentiale til at
bidrage til bæredygtighed.
9
Disse problemer kan påvirke operatører i hele landbrugsfødevaresystemet, herunder inden for innovation
og forskning inden for landbrugsbioteknologi, biobaserede nonfood-/foderindustrier og bioteknologiske
industrier, operatører hos EU's handelspartnere, økologiske og GMO-frie operatører, EU-myndigheder og
nationale myndigheder samt EU-borgere og forbrugerorganisationer. Problemstillingerne er af interesse for
et bredt spektrum af interessenter, herunder NGO'er, der er aktive inden for miljøbeskyttelse,
landbrugsfødevaresystemet, bioteknologi og forbrugerbeskyttelse.
1. Hvad angår ovennævnte problemer, hvad er din holdning til de
eksisterende bestemmelser i GMO-lovgivningen om planter fremstillet ved
målrettet mutagenese og cisgenese?
De er hensigtsmæssige
De er ikke hensigtsmæssige
Ingen holdning/Ved ikke
1.2 Det skyldes
(det er muligt at vælge flere svar)
at GMO-lovgivningen ikke er tilstrækkelig klar med hensyn til de pågældende
planteprodukter
at GMO-lovgivningen omfatter krav om godkendelse, sporbarhed og
mærkning, som ikke er hensigtsmæssige med hensyn til de på¨gældende
planteprodukter.
at GMO-lovgivningens risikovurderingstilgang ikke kan tage hensyn til de
forskellige risikoprofiler for planter, der er fremstillet ved målrettet mutagenese
eller cisgenese
at GMO-lovgivningen ikke tager hensyn til, om produkter har potentiale til at
bidrage til bæredygtighed
andre grunde
2. Hvis planter, der er frembragt ved målrettet mutagenese eller cisgenese,
fortsat skal være omfattet af de nuværende GMO-regler, forventer du da
konsekvenser på kort, mellemlang eller lang sigt for dig/dine aktiviteter/din
sektor?
Ja
Nej
Ikke relevant
Ingen holdning/Ved ikke
*
*
*
10
B. Regler om planter produceret ved målrettet mutagenese og
cisgenese — fremtiden
Det påtænkte politiktiltag vedrørende planter, der er frembragt ved målrettet mutagenese og cisgenese, vil
sigte mod et hensigtsmæssigt myndighedstilsyn med de pågældende planteprodukter, samtidig med at det
sikres, at der er et højt niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet, at der skabes
grundlag for innovation bliver mulig, og at planter, der udviklet ved hjælp af sikre NGT'er, bidrager til
målene i den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien. Dette afsnit har til formål at identificere
potentielle virkninger og mulige måder at adressere de problemer, der er anerkendt i den indledende
og nævnt i afsnit A ovenfor. Dine synspunkter vil hjælpe os med at afgøre, om den
konsekvensanalyse
nuværende situation bør ændres, og hvordan vi kan komme videre.
RISIKOVURDERING
Under den nuværende GMO-lovgivning er kravene vedrørende risikovurdering stort set de samme for alle
GMO'er. EFSA har imidlertid konkluderet, at planter produceret ved målrettet mutagenese og cisgenese
generelt udgør en lavere risiko end planter fremstillet ved hjælp af transgenese (1). EFSA har også
konkluderet, at planter, der er produceret ved målrettet mutagenese og cisgenese, i nogle tilfælde ikke
udgør nye farer i forhold til planter produceret med konventionelle, ikke-GM-avlsmetoder — eller
sammenlignet med klassiske mutageneseteknikker — der betragtes som GMO'er uden for lovgivningens
anvendelsesområde og ikke er underlagt risikovurdering. Endelig konkluderede EFSA, at off-target-
mutationer, der potentielt er fremkaldt ved målrettet mutagenese, er af samme type som mutationer inden
for konventionel planteavl, og at der er færre af dem.
(1) ,
https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2561, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2943 htt
ps://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6299
3. På nuværende tidspunkt risikovurderes planter, der produceres ved
målrettet mutagenese og cisgenese, som alle andre GMO'er. Hvad er din
holdning til risikovurderingen af dem?
Planter, der er produceret ved målrettet mutagenese og cisgenese, skal
risikovurderes i henhold til de gældende GMO-lovgivningskrav.
Planter, der er produceret ved målrettet mutagenese og cisgenese, skal
risikovurderes i henhold til krav, der er tilpasset til deres karakteristika og
risikoprofil.
Planter, der er produceret ved målrettet mutagenese eller cisgenese, behøver
ikke at blive risikovurderet, hvis de kunne være blevet produceret ved
konventionel planteavl eller klassisk mutagenese.
Planter, der er produceret ved målrettet mutagenese eller cisgenese, behøver
ikke at blive risikovurderet.
Ingen holdning/Ved ikke
Andet
*
11
3.1 Hvilke kriterier bør der tages hensyn til ved risikovurderingen?
(det er muligt at vælge flere svar)
om egenskaben er ny (eller ej)
den teknik, der anvendes til at fremkalde modifikationen
omfanget af den genetiske modifikation
de deraf følgende (fænotypiske) ændringer i planten
ingen holdning/ved ikke
andet
4. Er der andre aspekter, som du ønsker at nævne, f.eks. vedrørende de
potentielle økonomiske, sociale, miljømæssige eller andre virkninger af det
ovenfor nævnte, eller vil du begrunde/uddybe dine svar?
højst 1500 tegn
Et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer finder, at der i kravet om risikovurdering bør lægges vægt på
typen af egenskab, en ny sort er tilført, sådan at det skal gælde sorter, som har øget sandsynlighed for at
udgøre en risiko for menneskers helbred eller miljøet. Det godkendelsessystem, som indføres, bør ikke
lægge hindringer i vejen for nye plantesorter alene på grund af den teknologi, der er anvendt for at fremstille
dem.
B Æ R E D Y G T I G H E D
Kommissionens konkluderede, at planter, der er frembragt ved hjælp af NGT'er, har
NGT-undersøgelse
potentiale til at bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og navnlig til jord til bord-strategien og
biodiversitetsstrategien og FN's mål for bæredygtig udvikling i retning af et mere modstandsdygtigt og
bæredygtigt landbrugsfødevaresystem. Eksempler på potentielle fordele er planter, der er mere
modstandsdygtige over for skadegørere, sygdomme og virkningerne af klimaændringer (herunder navnlig
voksende alvor og hyppighed af ekstreme hedebølger, tørke og voldsomt regnvejr) eller miljøforhold
generelt eller kræver færre naturressourcer og mindre gødning. NGT'er kan også forbedre
næringsstofindholdet i planter med henblik på sundere kost eller reducere indholdet af skadelige stoffer
som f.eks. toksiner og allergener.
5. Bør det potentielle bidrag til bæredygtigheden fra et produkts modificerede
egenskaber tages i betragtning i ny lovgivning om planter produceret ved
målrettet mutagenese eller cisgenese?
Der er ikke behov for særlige bestemmelser om bæredygtighed i dette initiativ
Der bør medtages særlige bestemmelser om bæredygtighed i dette initiativ
Ingen holdning/Ved ikke
Forklar hvorfor
højst 500 tegn
*
*
*
12
Flertallet af Det Etiske Råds medlemmer finder, at fraværet af særlige risici er tilstrækkeligt til, at nye
plantesorter bør godkendes. Planter udviklet ved nye genomteknikker til målrettet mutagenese eller
cisgenese er, som rådet ser det, ikke nødvendigvis mere risikable end andre, og derfor er der ikke behov for
særlige bestemmelser i forbindelse med lovgivningen om disse.
13
6. Hvilke af følgende egenskaber er efter din mening mest relevante med henblik på bæredygtighed?
Meget
enig
Overvejende
enig
Ingen
holdning
/Ved
ikke
Overvejende
uenig
Meget
uenig
Tolerance/resistens over for biotiske belastninger (f.eks. plantesygdomme forårsaget af
nematoder, svampe, bakterier, virus og skadedyr)
Tolerance/modstandsdygtighed over for abiotiske belastninger (f.eks. klimaændringer
eller miljøforhold generelt, som f.eks. tørke, varme, kulde og salt)
Bedre udnyttelse af ressourcer (f.eks. vand og kvælstof)
Tolerance/resistens over for plantebeskyttelsesmidler som f.eks. herbicider eller
insekticider
Bedre udbytte eller andre agronomiske karakteristika (f.eks. udbyttestabilitet, flere eller
større frø eller frugter, større højde, bedre form eller blomstringstid og bedre
avlsegenskaber)
Bedre lagringsevne (f.eks. under høst-, transport- eller opbevaringsforhold, længere
holdbarhed, mindre brunfarvning og færre tilfælde af sortbrand)
Bedre sammensætning (f.eks. højere eller bedre indhold af næringsstoffer som f.eks.
fedtstoffer, proteiner, vitaminer og fibre og lavere indhold af giftige stoffer og allergener)
Andre kvalitetsrelaterede egenskaber (f.eks. bedre farve og smag)
Produktion af stoffer af interesse for fødevare- og nonfoodindustrien
*
*
*
*
*
*
*
*
*
14
7. Hvilke af følgende incitamenter ville efter din mening være de bedste til at fremme udvikling af planteprodukter
ved målrettet mutagenese eller cisgenese med egenskaber, der bidrager til bæredygtighed?
Meget
enig
Overvejende
enig
Ingen holdning
/Ved ikke
Overvejende
uenig
Meget
uenig
Lovgivningsmæssig og videnskabelig rådgivning før og under
godkendelsesproceduren
Foranstaltninger til at lette godkendelsesprocessen (afkald på gebyrer,
hurtigere procedurer)
Mulighed for bæredygtighedsrelaterede anprisninger på det endelige
produkt
*
*
*
15
Angiv eventuelle andre incitamenter, du ønsker at foreslå
højst 500 tegn
8. Mener du, at oplysninger om bidraget til bæredygtig fra en modificeret
egenskab ved en plante, der er produceret ved målrettet mutagenese eller
cisgenese, bør stilles til rådighed for forbrugerne?
Ja
Nej
Ingen holdning/Ved ikke
8.1 Hvordan skal oplysningerne gives?
(det er muligt at vælge flere svar)
via en fysisk etiket på slutproduktet
via et digitalt mærke, der er tilgængeligt via slutproduktet (f.eks. link til et
websted eller en QR-kode)
via oplysninger, der er tilgængelige andetsteds (f.eks. et websted eller en
offentlig database/et offentligt register)
ingen holdning/ved ikke
9. Er der andre aspekter, som du ønsker at nævne, f.eks. vedrørende de
potentielle økonomiske, sociale, miljømæssige eller andre virkninger af det
ovenfor nævnte, eller vil du begrunde/uddybe dine svar?
højst 1500 tegn
Rådet er opmærksomme på fordelene ved, at nye plantesorter kan bidrage til en bæredygtig udvikling.
Nogle af rådets medlemmer finder, at krav til bæredygtighed bør være en godkendelseskriterium, mens
flertallet mener, at fraværet af særlige risici er tilstrækkeligt til, at nye sorter bør godkendes.
INFORMATION TIL OPERATØRER OG FORBRUGERE
I henhold til GMO-lovgivningen skal GMO'er kunne spores (dokumentation med en erklæring om GMO-
forekomst, entydig GMO-identifikator for alle transaktioner gennem hele fødevarekæden, krav om
opbevaring af oplysninger om hver enkelt transaktion i et bestemt antal år), og de mærkes som GMO'er.
GMO-lovgivningen omfatter et krav om, at de, der ansøger om en GMO-godkendelse, skal fremlægge en
kvantitativ påvisningsmetode, der er specifik for det pågældende produkt, dvs. at den både kan påvise det
og differentiere det fra andre produkter. I nogle tilfælde med planter, der er produceret ved målrettet
mutagenese eller cisgenese, kan analysemetoderne måske påvise produktet, men ikke være i stand til at
differentiere det fra lignende planter, der er produceret ved konventionelle ikke-GM-avlsmetoder eller ved
*
*
16
klassisk mutagenese. Det betyder, at analysemetoderne i sådanne tilfælde muligvis kan påvise
tilstedeværelsen af et modificeret produkt uden at kunne bevise, at ændringen var resultatet af en teknik,
der er reguleret i GMO-lovgivningen.
10. Hvis der ikke findes analysemetoder, eller der ikke findes pålidelige
metoder, kan effektiv sporbarhed for planter, der er fremstillet ved målrettet
mutagenese eller cisgenese, og af fødevarer og foderprodukter heraf sikres
via:
(det er muligt at vælge flere svar)
dokumentation fremsendt gennem kæden af operatører
offentlige databaser/registre
digitale løsninger, f.eks. blockchain
andre metoder
ingen holdning/ved ikke
11. Hvis der ikke findes pålidelige analysemetoder, der både kan påvise og
differentiere et produkt, bør operatører, der ønsker at markedsføre planter,
der er fremstillet ved målrettet mutagenese eller cisgenese:
slet ikke skulle fremlægge en analysemetode, der både kan påvise og
differentiere deres produkt
ikke skulle fremlægge en analysemetode, der både kan påvise og differentiere
deres produkt, hvis de kan begrunde, at dette ville være umuligt
skulle fremlægge en påvisningsmetode, men uden at det er nødvendigt at
differentiere, hvis de kan begrunde, at sidstnævnte ville være umuligt
ikke kunne markedsføre det pågældende produkt
ingen holdning/ved ikke
12. Gennemsigtighed for operatører og forbrugere om planter produceret ved
målrettet mutagenese eller cisgenese:
(det er muligt at vælge flere svar)
kan opnås via en fysisk etiket på slutproduktet
kan opnås via et digitalt mærke, der er tilgængeligt via slutproduktet (f.eks. link
til et websted eller en QR-kode)
kan opnås via oplysninger, der er tilgængelige andetsteds (f.eks. et websted
eller en offentlig database/et offentligt register)
er ikke nødvendig for planter produceret ved målrettet mutagenese og
cisgenese, hvis de kunne være blevet produceret ved konventionel planteavl
eller klassisk mutagenese
*
*
*
17
er ikke nødvendig for planter produceret ved målrettet mutagenese og
cisgenese
ingen holdning/ved ikke
Bemærk, at planter, der er produceret ved konventionelle, ikke-GM-avlmetoder eller ved klassisk mutagenese
(GMO'er, der er undtaget fra lovgivningens anvendelsesområde), ikke behøver at kunne spores eller blive
mærket som GMO'er; der gælder andre bestemmelser om sporbarhed og mærkning, f.eks. i henhold til EU's
fødevarelovgivning.
13. Er der andre aspekter, som du ønsker at nævne, f.eks. vedrørende de
potentielle økonomiske, sociale, miljømæssige eller andre virkninger af det
ovenfor nævnte, eller vil du begrunde/uddybe dine svar?
højst 1500 tegn
Det Etiske Råd vil forvente, at der findes pålidelige analysemetoder til at påvise de nye plantesorter
genetisk, og derved differentiere dem fra andre planter.
C. Andre relevante aspekter af nye rammebestemmelser
Følgende spørgsmål omhandler andre aspekter, der ikke er behandlet i de foregående afsnit, og som er
relevante for nye rammebestemmelser.
14. Hvilke af følgende foranstaltninger mener du er nødvendige for, at
lovgivning om planter produceret ved målrettet mutagenese eller cisgenese
kan være fremtidssikret?
Meget
enig
Overvejende
enig
Ingen
holdning
/Ved
ikke
Overvejende
uenig
Meget
uenig
forbedring af den juridiske klarhed i
lovgivningen
indførelse af mekanismer, der gør
det lettere at tilpasse sig
videnskabelige fremskridt
risikovurdering, der tager hensyn til
et slutprodukts karakteristika og
risikoprofil
Angiv eventuelle andre foranstaltninger, du ønsker at foreslå
højst 500 tegn
*
*
*
18
15. Hvilke af de forskellige foranstaltninger, der er beskrevet i afsnit B, vil
være mest relevante for sameksistensen med eksisterende landbrugspraksis
(f.eks. konventionel eller økologisk)? Er der behov for andre foranstaltninger?
højst 1500 tegn
Et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer finder, at planter udviklet ved nye genomteknikker til målrettet
mutagenese eller cisgenese ikke nødvendigvis er mere risikable end andre plantesorter. Derfor mener
flertallet af rådet, at foranstaltningerne, for de af sådanne nye planter, hvis tilførte ændring ikke anses for at
udgøre en særlig risiko, ikke bør adskille sig fra de foranstaltninger, som gælder for planter udviklet gennem
konventionel planteavl og klassisk mutagenese.
16. Mener du, at der bør indarbejdes lovgivningsmæssige foranstaltninger i
ny lovgivning med henblik på at lette adgangen til målrettede mutagenese-
eller cisgeneseteknologier/plantegenetiske ressourcer? Bemærk, at dette
initiativ vedrørende planter, der er fremstillet ved hjælp af målrettet mutagenese
eller cisgenese, ikke omfatter regler om intellektuel ejendomsret (f.eks.
plantesortsrettigheder eller bioteknologiske patenter)
højst 1500 tegn
17. Mener du, at der bør indarbejdes lovgivningsmæssige foranstaltninger i
ny lovgivning med henblik på at lette små og mellemstore virksomheders
anvendelse af disse teknologier?
højst 1500 tegn
Det Etiske Råd påpeger den problematik ved den nuværende lovgivning, at udførelsen af risikovurderinger
er forbundet med store økonomiske omkostninger, hvilket kan afskære forskere på universiteter, samt små
og mellemstore virksomheder, fra at søge godkendelse af deres planter i EU.
Flertallet af Det Etiske Råds medlemmer finder, at godkendelsesprocedurerne for nye plantesorter bør
ændres, således at hovedfokus i bedømmelsen af hvilke planter, som skal risikovurderes, ligger på
karakteren af den tilførte ændring, ikke på den anvendte teknik.
18. Du kan påpege eventuelle yderligere punkter eller fremlægge yderligere
oplysninger og dokumentation til støtte for dine synspunkter i feltet nedenfor.
højst 1500 tegn
Et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer finder, at det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis
de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise
dem. Baggrunden for rådets holdningstilkendegivelse er dokumenteret i udgivelsen ”GMO og etik i en ny tid”
af Det Etiske Råd, 2019. Denne udgivelse er uploadet som supplement til rådets svar.
19
Hvis du ønsker at give yderligere oplysninger, som supplerer dine svar, kan du
uploade et dokument her. Den maksimale filstørrelse er 1 MB. Fremlæggelse af et
dokument er valgfrit.
Kun filer af type pdf,txt,doc,docx,odt,rtf er tilladt
2ff3fe69-44c5-44d4-b89d-68ef7bb14146
/DER_Udtalelse_GMO_og_etik_i_en_ny_tid_m_baggrundsnotater__komprimeret_.pdf
Useful links
- New Genomic Techniques (https://ec.europa.eu/food/plants/genetically-modified-organisms/new-techniques-
biotechnology_en)
- Factsheet (https://ec.europa.eu/food/document/download/bc1e9b4a-c3fc-45e9-8d0e-72653984ef1f_en?
filename=sc_modif-genet_pub-cons-factsheet.pdf)
Contact
SANTE-NGT@ec.europa.eu


Udtalelse fra Det Etiske Råd
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 14
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
2
INDHOLD
GMO og etik i en ny tid / 5
1. Introduktion / 5
2. Hvorfor er der behov for at ændre hurtigt på de planter, vi spiser? / 6
2.1 Traditionel forædling / 8
2.2 Genteknologi og CRISPR / 9
3. Europæisk modstand mod GMO / 9
4. CRISPR som redskab til at tilføre positive klimaegenskaber / 12
5. EU’s GMO-lovgivning og mutagenese-undtagelsen / 15
6. Etik: Er genmodifikation af planter forkert i sig selv – forkert i alle tilfælde? / 16
6.1 Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er særligt risikabelt / 17
		 6.1.1. Genmodifikation er særligt risikabel / 18
		 6.1.2. Genteknologi er ikke (altid) risikabel / 18
6.2 Genmodifikation af planter er værdifuldt, hvis det kan yde et bidrag til at 		
opfylde FN’s verdensmål / 18
		 6.2.1. Positive konsekvenser for klima og bæredygtighed bør tælle med ved 		
		 bedømmelsen af en GMO / 19
		 6.2.2. Bidraget til bæredygtighed kan ikke opveje problemerne ved GMO / 19
6.3 Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er unaturligt / 20
		 6.3.1 Det er ikke forkert at ændre ved naturen, selv om naturen har værdi
		 i sig selv / 20
		 6.3.2. At ændre ved naturen er i modstrid med den værdi, naturen har
		 i sig selv / 21
7. Rådets anbefalinger / 21
7.1 Det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at
		 afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for
		 at afvise dem / 21
		 7.1.1 Fravær af særlige risici / 23
		 7.1.2 Bidrager til en bæredygtig udvikling / 23
7.2 Det er etisk problematisk at anvende genteknologi til at ændre ved planter / 24
Baggrundsnotater / 26
1. Genteknologisk ”re-domesticering” som et redskab i forhold til
klimaudfordringen / 27
Hvad er udfordringen? / 27
Re-domesticering af tomat ved hjælp af CRISPR / 27
Domesticering af vilde planter / 29
Er præcisionsmutagenese vha. CRISPR mere usikkert end traditionel forædling? / 31
2. Baggrundsnotat om naturlige fødevarer / 35
Er det forkert, fordi det er unaturligt? / 38
Behov for debat / 38
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
3
3. Baggrundsnotat om restriktioner på GMO / 39
Indledning / 39
Risiko og forsigtighed / 39
Sikkerhedsgodkendelse / 41
Forbud / 41
Naturlighed og økologi / 42
Biocentrisme / 42
Økocentrisme / 44
Økologi / 44
Skepsis over for teknologiske løsninger / 45
Intet teknologisk fix / 46
Hybris / 46
Moral hazard / 47
Forbrugerens ret til at vælge / 48
4. Baggrundsnotat: Skyldes GMO-modstand at naturlighed opfattes som
godt i sig selv? / 49
Introduktion / 49
Grunde til at acceptere naturlighedshypotesen / 50
Ideer om naturlighed og dens værdi: Forurening og afsky / 51
Grunde til at tvivle på naturlighedshypotesen / 54
Konklusion / 58
Følgende artikler indgår som baggrundsmateriale:
Röcklinsberg H and Gjerris M (2018): Potato crisps from CRISPR-Cas9 modification
– aspects of autonomy and fairness, in Springer S and Grimm H: Professionals in
Food Chains. Wageningen Academic Publishers pp. 430-35 / 59
Myskja B, Schouten H & Gjerris M (2015): Ethical distinctions between different
kinds of plant breeding. In: Dumitras DE, Mugurel JI & Aerts S (eds.): Know your
food: food ethics and innovation. Wageningen: Wageningen Academic Publishers,
pp. 95-100 / 59
Udtalelse fra Det Etiske Råd
GMO og etik i en ny tid
© Det Etiske Råd 2019
ISBN: 978-87-92915-15-3
Tekst: Morten Andreasen og
Anne Lykkeskov, Det Etiske Råds sekretariat
Grafisk tilrettelægning: Peter Waldorph
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
4
Denne udtalelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Det Etiske Råd i vinteren
2018-19.
Rådet vil gerne takke følgende eksperter for at have stillet deres viden til rådighed i
arbejdsgruppen:
Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet,
Rikke Bagger Jørgensen, Seniorforsker emeritus ved Institut for Vand og
Miljøteknologi, DTU,
Klemens Kappel, professor i filosofi ved Københavns Universitet,
Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og
Michael Broberg Palmgren, professor i plantefysiologi ved Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
Fra Det Etiske Råd deltog Anne-Marie Axø Gerdes, Henrik Nannestad Jørgensen og
Morten Bangsgaard (formand for arbejdsgruppen) i arbejdet.
Rådet vil desuden takke Andreas Christiansen, postdoc ved institut for medier,
erkendelse og formidling ved Københavns Universitet, for at have udarbejdet
baggrundsnotatet om etiske restriktioner på GMO og notatet Skyldes GMO-modstand
at naturlighed opfattes som godt i sig selv? Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver i
Tænketanken Concito, June Rebekka Bresson fra Noah, Friends of the Earth og Arne
Holst-Jensen, medlem af Bioteknologirådet og seniorforsker ved Veterinærinstituttet i
Norge takkes for at bidrage med oplæg på rådets møder.
Morten Andreasen og Anne Lykkeskov har arbejdet på udtalelsen i rådets sekretariat.
Udtalelsen er behandlet af rådet på tre møder i oktober 2018 samt i januar og februar
2019.
Anne-Marie Axø Gerdes			 Christa Kjøller
Formand for Det Etiske Råd		 Sekretariatschef
FORORD
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
5
Meget er sket, siden de genmodificerede organismer gjorde deres indtog i Europa
for over 30 år siden, og Det Etiske Råd mener, tiden er inde til en helt ny GMO-debat.
Nye typer GMO’er kan potentielt spille en positiv rolle for arbejdet med flere af FN’s
Verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015. I denne udtalelse er spørgsmålet om,
hvorvidt GMO kan og bør være et redskab til at udvikle planter, som har gavnlige
egenskaber i forhold til verdensmålet om at handle hurtigt for at bekæmpe
klimaforandringer og deres konsekvenser brugt som eksempel på GMO’s potentialer.
Andre eksempler kunne være målene om at stoppe sult, om at støtte bæredygtig brug
af økosystemer og om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Det Etiske
Råd tager stilling til, om det ville være etisk problematisk at afvise GMO’er med nyttige
egenskaber, hvis de ikke vurderes at være mere risikable end tilsvarende konventionelt
udviklede sorter. Rådets stillingtagen har desuden betydning for overvejelser om at
ændre EU’s godkendelsessystem for GMO og andre nye sorter.
1. INTRODUKTION
Den folkelige modstand, der har været rettet imod genmodificerede organismer (GMO),
og især GMO-planter, siden de først blev introduceret i Europa for over 30 år siden1
, har
i høj grad været baseret på etiske argumenter. Genmodifikation blev set som en særligt
indgribende teknik, der ændrer ved naturen på hidtil usete måder. Da man ikke havde
erfaringer med så indgribende ændringer, har der også været frygt for, hvilke risici i
form af utilsigtede hændelser, som kunne opstå på både kort og langt sigt.
I de 30 år har flere ting imidlertid ændret sig, og det gør det efter Det Etiske Råds
mening aktuelt at tage en fornyet diskussion af de etiske implikationer ved at
genmodificere planter:
• Teknikkerne er blevet forbedret, og især har CRISPR-metoden, som blev udvik-
let i 2012, muliggjort, at man langt enklere, hurtigere og mere præcist kan ændre
gener uden at indsætte genmateriale fra andre arter. Man kan desuden lave små
ændringer, såsom at tænde og slukke for gener2
• Der foreligger nu over 20 års forskning i risici som viser, at der ikke er videnskabe-
lig evidens for, at GMO i sig selv er mere risikabel at anvende, end konventionelle
forædlingsteknikker3,4
1 Genetisk modificering af afgrødeplanter blev udviklet i 1970’erne og siden 1980’erne er teknologien anvendt
til at tilføre nye egenskaber til planter, se National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016.
Genetically Engineered Crops: Experiences and Prospects. Washington, DC: The National Academies Press, 5
2 Ændring kan omfatte et eller flere af de følgende forhold ved genet: selve genets kode (baserne i DNA), dets
funktionelle produkt (aminosyrer og/eller foldingsstruktur i protein), eller dets aktivitetsniveau (fra helt
slukket til hyperaktivt)
3 National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016
4 EU Commission. 2010. A decade of EU-funded GMO research (2001-2010), 16
GMO OG ETIK I EN NY TID
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
6
• Samfundsnytte: Nogle udviklere, fx universiteter og mindre frøforædlere, er
begyndt at udvikle GMO’er med relevans for håndtering af alvorlige samfundsmæs-
sige problemer, herunder klimaudfordringen og biodiversitets­
udfordringen
Der fremstår i dag et billede af, at alle GMO’er ikke bør falde ens ud i en etisk
vurdering. Intet tyder på, at genmodifikation i sig selv har betydning for, hvor
risikable nye planter er. Det aktualiserer spørgsmålet om hvorvidt EU’s såkaldte
udsætningsdirektiv5
er tidssvarende med sit krav om, at alle genetisk modifice­
rede
organismer skal gennem samme omfattende og kostbare godkendelses-procedure,
før de kan frigives til dyrkning i EU. Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt det
er et etisk problem, hvis lovgivningen forhindrer udvikling og markedsføring af
GMO’er, som fx har positive effekter, uden at de skønnes at være mere risikable, end
tilsvarende konventionelle sorter.
GMO er ifølge EU: en organisme, bortset fra mennesker, hvori det genetiske
materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer naturligt ved
formering og/eller naturlig rekombination.
Såvel planter som dyr kan altså være GMO’er, men i denne udtalelse fokuseres
på genetisk modificerede planter.
I det følgende bruges klimaudfordringen som eksempel på en alvorlig trussel,
hvor GMO kunne yde et positivt bidrag. Samme principielle overvejelser vil gøre sig
gældende i forhold til brug af GMO på andre områder. Klimaforandringerne udgør
en akut trussel mod både nuværende og fremtidige menneskers livsgrundlag, og
vinduet for handling i forhold til at undgå temperaturstigninger på over 1,5°C over det
præindustrielle niveau er ganske snævert. Det står klart, at hverken GMO eller nogen
anden enkeltløsning vil være tilstrækkelig til at løse dette problem, men stadig mere
taler for, at vi står i en situation, hvor der ikke er råd til at afvise noget tiltag, der kan
bidrage til at forebygge eller begrænse følgevirkningerne af klimaforandringerne, med
mindre der er gode grunde til at afvise disse tiltag. Rådet mener derfor, det er tid til en
fornyet diskussion af GMO.
2. HVORFOR ER DER BEHOV FOR AT ÆNDRE HURTIGT PÅ DE PLANTER,
VI SPISER?
I oktober 2018 kom the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med
deres rapport6
om, hvad det ville kræve at begrænse den globale opvarmning til
1,5°C over det præindustrielle niveau – det mål, som verdens ledere satte i Paris
5 Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF
6 IPCC. 2018. Global Warming of 1.5°C, an IPCC special report on the impacts of global warming of 1.5°C above
pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the
global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty.
Summary for Policymakers
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
7
i 2015.7
Svaret var, at det stadig kunne nås, men at det blandt andet ville kræve
hidtil usete omlægninger i anvendelsen af klodens landareal, som vil betyde, at der
bliver meget mindre areal til landbrugs­
produktionen, fordi store arealer i stedet bør
anvendes til permanent plantedække, fx med plantet eller selvsået skov og andre
naturtyper. Mennesker har siden industrialiseringen udledt så store mængder CO2
,
at temperaturen allerede nu er steget med 1o
C. Det er årsagen til de forandringer, vi
allerede i dag ser i form af mere ekstremt vejr, smeltende is i de arktiske områder,
stigende havvandstande, m.m.
Parisaftalen 2015
På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s
klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen.
Den indebærer enighed om en langsigtet målsætning om at begrænse den
globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at
begrænse temperaturstigningen til 1,5°C over det præindustrielle niveau
IPCC’s rapport om global opvarmning på max 1,5°C
Efter vedtagelsen af Parisaftalen i 2015 bad landene The Intergovernmental
Panel on Climate Change (IPCC) om at bruge tiden frem til 2018 på at udarbejde
en rapport om mulighederne for at nå målet om at holde den globale
opvarmning på 1,5°C over det præindustrielle niveau.
De 91 eksperter bag rapporten slår fast, at skal målet nås, skal netto-
udledningen af CO2
være 0 i 2050. Men det er ikke tilstrækkeligt; derudover skal
CO2
fjernes fra atmosfæren. Et redskab er her at plante skov på meget store
arealer og kombinere med såkaldt BioEnergy Carbon Capture and Storage
(BECCS), hvor træet brændes af på kraftværker, hvor CO2
suges op og pumpes
ned i undergrunden. En yderligere mulighed kunne være at udvikle endnu mere
højtydende afgrøder til biomasseproduktion, evt. vha. CRISPR og kombinere
med BECCS. Det er dog omdiskuteret, om denne teknologi vil kunne virke.
Hvis temperatur­
stigningerne ikke skal accelerere, vil det blive nødvendigt ikke
bare at nedbringe udledningerne af drivhusgasser fremover, men også at fjerne
CO2
fra atmosfæren. Da træer og andre planter kan optage CO2
, er et centralt
redskab mere natur i stor skala, herunder selvsået og plantet skov.8
Beskyttelse af
en række naturtyper, såsom tørvemoser, regnskov og havgræsbede kan have en
positiv effekt i forhold til at begrænse klimaforandringerne ved at binde og oplagre
7 UN. 2015. Paris agreement, se: https://unfccc.int/process-and-meetings/the-paris-agreement/the-par-
is-agreement
8 IPCC. 2018, s 22
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
8
kulstof og dermed reducere mængden af kuldioxid i atmosfæren.9
Det globale
areal til dyrkning af fødevarer vil derfor skulle reduceres meget betydeligt.10
Det er
en enorm udfordring, som kun bliver større af, at verdens befolkning ifølge FN vil
vokse fra 7,5 mia. i 2017 til 11,2 mia. i 2100.11
Der skal altså skaffes mad til en hastigt
voksende global befolkning samtidig med, at der sker en dramatisk reduktion af
landbrugsarealet. Det skal ske samtidig med, at klima­
forandringerne mange steder
udfordrer landbrugs­
produktionen, fordi de fører til tørke eller oversvømmelse med
havvand, så jorden ikke kan dyrkes.
En af forudsætningerne for, at der kan produceres flere fødevarer på mindre areal
og med mere ekstremt vejr, som følge af klimaforandringerne, vil være, at man kan
udvikle meget effektive og højtydende planter, som kan give større udbytte på
mindre areal. Det vil også være gavnligt at udvikle planter, som i højere grad binder
CO2
i jordlaget eller kan klare sig med mindre gødning eller pløjning, da begge
aktiviteter øger udledningen af CO2
fra fossile kilder (klima­forebyggelse). Desuden
skal der udvikles planter, som kan tilpasse sig de klima­
forandringer, vi allerede ser
også i Danmark, og som vi vil se meget mere af fremover, fx ved at kunne håndtere
meget store udsving i nedbør mm (klimatilpasning). Den type planter vil måske
kunne udvikles med traditionel forædling, men med CRISPR kan sorterne i mange
tilfælde udvikles hurtigere og mere præcist.
2.1 Traditionel forædling
Henover de tusindvis af år, hvor mennesket har været agerbrugere, har man udvalgt
de bedste eksemplarer blandt de høstede afgrøder, som man har krydset med
hinanden for at samle de bedste egenskaber. På den måde har man via planternes
naturgivne genetiske variation ændret på egenskaberne – og dermed den genetiske
sammensætning – i afgrødeplanterne. At udvikle nye sorter gennem krydsning tager
lang tid, normalt 12-16 år.
Udviklingen af nye, mere værdifulde plantesorter kaldes forædling. Man sondrer
traditionelt mellem konventionel og bioteknologisk forædling. Det er dog lidt
misvisende, da konventionel forædling også benytter bioteknologi, fx såkaldt DNA-
markør baseret selektion, kromosomfordobling m.m.
De traditionelle mutagenese-teknikker, som stadig anvendes, blev udviklet i
1940’erne som svar på den udfordring, at man ofte ikke kunne finde den genetiske
variation i arten selv, der muliggjorde de nødvendige fremskridt, vha. traditionel
forædling. Man begyndte at ændre på levende organismers arvemasse ved at
inducere mutationer fx ved at bestråle dem med en radioaktiv kilde eller udsætte
9 Barfod, A et al. 2019. Vi kan stadig nå at bremse klimakrisen, men uddør en art, er den væk for altid. Politiken
24. februar.
10 IPCC angiver, at det areal, som skal udgå af landbrugsproduktionen, er på størrelse med hele USA’s areal
(10 mio. km2
), hvortil kommer, at de angiver, at der er behov for plantning af energiafgrøder svarende til
Australiens areal (op til 7 mio. km2
)
11 UN. 2017. World population prospects. 2017 revision
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
9
dem for mutagene kemikalier.12
Både spontane og inducerede mutationer øger
den genetiske variation, som forædleren baserer sit arbejde på. I begge tilfælde
er resultatet tilfældige mutationer, dvs. det er ikke muligt at styre, hvor de opstår.
Induceret mutagenese udgør på den måde en ”upræcis genmodifikation”.
Langt de fleste mutationer er enten neutrale eller uhensigtsmæssige, både for
plantens evne til at overleve i naturen og som afgrødeplante. Når man identificerer
en attraktiv egenskab/mutation, må man derfor i gang med mange runder
tilbagekrydsning, hvor man krydser mutant-planten med højtydende sorter og
udvælger det afkom, der har bevaret det attraktive træk, men som så vidt muligt ikke
har arvet de dårlige mutationer. Også denne metode er altså normalt tidskrævende
og der er ingen garanti for, at alle dårlige mutationer fjernes. Genmodifikation, som
ikke tilfører gener fra andre arter, kaldes under et for mutagenese.
2.2 Genteknologi og CRISPR
Det revolutionerende ved genteknologien, da den kom frem, var at den gjorde det
muligt at ændre mere målrettet ved plantens gener. Det blev fx muligt at overføre
gener fra andre planter inden for samme eller nært beslægtede arter – såkaldt
cis-genese – og dermed har man mindsket eller helt undgået det efterfølgende
forædlingsarbejde. Og det blev muligt at tilføre DNA fra orga­
nismer, planten ikke kan
reproducere sig med naturligt – såkaldt transgenese.
De første teknikker til genmodificering var upræcise og tidskrævende at arbejde med,
så udviklingen gik i starten betydeligt langsommere, end man først havde forventet.
I de seneste år er der imidlertid sket en hurtig og omfattende teknolo­
gisk udvikling.
Især har CRISPR-metoden, som blev udviklet i 2012, muliggjort, at man langt enklere,
hurtigere og mere præcist kan ændre gener uden at indsætte genmateriale fra andre
arter. CRISPR-teknikken kan altså bruges til alle de tre typer af modifikationer, men
gør det muligt at modificere mere præcist, end man kunne med tidligere teknikker.
Derfor bruger mange udtrykket ”genetisk editering” eller, når der er tale om
ændringer, som ikke tilfører planten genetisk materiale udefra, men typisk blot slår et
eller flere udvalgte gener i stykker: ”præcisionsmutagenese”, om ændringer frembragt
med CRISPR.13
3. EUROPÆISK MODSTAND MOD GMO
Da det begyndte at blive kendt i offentligheden, at forskerne arbejdede på at
ændre i generne, der blev opfattet som organismens ”grundopskrift”, vakte det en
del bekymring. Særligt tanken om at flytte gener fra helt andre organismer ind i
planterne vakte bekymring. Ville forskerne nu til at designe hele naturen, og kunne de
overhovedet overskue de langsigtede konsekvenser af det, de var gået i gang med?
Der var også frygt for, at GMO fødevarer ville være farlige at indtage, og at de
ændrede planter ville sprede sig ukontrollabelt i naturen. Men i 2016 udkom en
12 van Harten AM. (1998). Mutation Breeding: Theory and Practical Applications, 353 pp. Cambridge: Cambridge
University Press.
13 Landbrugsstyrelsen. 2018. Hvad kan de nye planteforædlingsteknikker bruges til og hvordan skal de reguleres?
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
10
omfattende amerikansk gennemgang af al forskning fra 20 år med GMO. Den viste,
at de eksisterende GMO-planter hverken har vist sig at give helbredsskader hos de
husdyr, der er blevet fodret med dem, eller de mennesker, som har spist dem.14
Andre
store undersøgelser har vist det samme: Genetisk modifikation er ikke i sig selv mere
risikabel at anvende, end konventionelle forædlings­
teknikker.15
GMO-modstandere
har flere gange fremført, at fodring af dyr med GM-foder har ført til sygdomme
som sterilitet, tumorer eller tidlig død. I ingen tilfælde har den dokumentation,
modstanderne fremlagde, kunnet leve op til kravene for videnskabelige
undersøgelser.16
Man bør dog være opmærksom på, at risikovurderingerne er baseret på dyrkning
af ganske få typer GMO’er. At der ikke her er fundet risici, er ingen garanti for, at
man ikke vil finde dem fremover i andre typer af GMO. Eksempelvis er problemet
med spredning (invasivitet) afhængig af de egenskaber, der ændres eller indsættes.
Og indtil nu har man næsten udelukkende set typer af egenskaber, der kun giver
en fordel i det dyrkede økosystem, hvor der fx sprøjtes med herbicider. Sådanne
ændringer vil ikke klare sig godt uden for markerne. Men andre egenskaber, som fx
salt- eller tørketolerance, kunne give en fordel i det fri og måske i højere grad give
planterne et øget spredningspotentiale.
Så de hidtidige risikovurderinger viser, at ikke alle GMO’er er risikable for mennesker
eller naturen – dvs. at der ikke er baggrund for at afvise alle GMO’er som risikable. Men
undersøgelserne kan ikke tages til indtægt for, at ingen GMO’er vil være risikable. Man
kan godt forestille sig, at der på et tidspunkt vil udvikles GMO’er med andre træk, som
er risikable. På samme måde kunne der i fremtiden udvikles nye sorter med andre
teknologier, som kunne være risikable.17
Dette kunne tale for, at der er behov for et
godkendelsessystem, som ikke behandler alle GMO’er som risikable og alle andre nye
sorter som ikke-risikable. Et system som i højere grad ser på, hvilken type ændring, der
er tilført, og ud fra det afgør, hvilke sorter der er behov for at risikovurdere.
Modstanden mod GMO fra befolkningerne især i Europa er imidlertid ikke blevet
mindre med årene. Hvor accepten af at anvende genteknologi til at udvikle nye
sygdomsbehandlinger til mennesker har været voksende siden genteknolo­
giens
barndom, har det samme ikke gjort sig gældende på planteområdet. Det ser der ud til
at være flere grunde til, som vi skal komme tilbage til herunder.
Den største modstand findes i Europa, og der er indtil 2017 kun godkendt en enkelt
afgrøde til dyrkning i EU. Det er en majssort (MON810), som har været dyrket på ca.
100.000 ha årligt i en række sydeuropæiske lande.18
14 National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016. Genetically Engineered Crops: Experiences
and Prospects. Washington, DC: The National Academies Press,
15 EU Commission. 2010. A decade of EU-funded GMO research (2001-2010), 16
16 American Association for the Advancement of Science. 2012. Statement by the AAAS Board of Directors On
Labeling of Genetically Modified Foods
17 Et eksempel på at også konventionel forædling kan give alvorlige og utilsigtede effekter er Lenape kartoflen,
se Zitnak A and Johnston GR. 1970. Glycoalkaloid content of B5141-6 potatoes. American Potato Journal, Vol
47, no 7: 256–260
18 Landbrugsstyrelsen. 2018. Hvad kan de nye planteforædlingsteknikker bruges til og hvordan skal de reguleres?
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
11
I resten af verden vinder GMO frem. Hidtil har fire typer GMO-afgrøder (sojabønne,
majs, bomuld og olieraps) og to typer træk (herbicid-tolerance og insekt-resistens)
været helt dominerende. Tilsammen dækkede GMO med disse to træk 99 % af det
areal, som er tilplantet med GMO i 2017.19
Den globalt set mest ud­
bredte GMO-afgrøde
er RoundupReady soja, der ved hjælp af genmodi­
fikation er gjort resistent over for
ukrudtsmidlet glyfosat, som er det aktive stof i Roundup fra det multinationale frø- og
kemikaliefirma, Monsanto. Resistensen betyder, at den genetisk modificerede soja
ikke påvirkes, når landmanden sprøjter med Roundup, mens andre planter, ukrudt
m.m, dør. Et eksempel på en insektresistent afgrøde er Bt bomuld, som udtrykker
et gen fra en bakterie, der gør, at planten producerer giftstoffet Bt-toksin. Stoffet er
giftigt for bestemte skadelige insekter, som dermed bekæmpes, uden at landmanden
behøver anvende sprøjtemidler. Det er en fordel, fordi man dermed undgår at sprede
giftstoffer, som vil ramme flere organismer i og uden for marken og ikke kun de
insekter, der skader afgrøderne.20
Der er dog også problemer forbundet med denne brug af GMO. I nogle tilfælde har
man set, at insekter og ukrudtsplanter har udviklet resistens mod et sprøjtemiddel,
sandsynligvis som resultat af lokalt overforbrug af det pågældende middel.21
Fælles for mange af de rapporterede problemer er i det hele taget, at de ikke er
resultatet af genmodifikation, sådan at de vil genfindes i enhver GMO. De angår kun
nogle bestemte GMO’er, nemlig de i dag dominerende typer, som er udviklet til en
bestemt type landbrug, karakteriseret ved monokultur. Den store popularitet af GMO-
planter med egenskaber som fx RoundUp-tolerance, har endda givet anledning til
monokulturer af planter med dette transgen.
Derfor er mange kritikere ikke imponerede over denne type GMO. De ser det som
problematisk, at sorterne er udviklet af den agrokemiske industri, som henvender sig
til landbrug baseret på stordrift, monokultur og et højt forbrug af eksterne ressourcer,
og hvor salget af såsæd kobles til salget af kemikalier, hvilket langt hen ad vejen ikke
er bæredygtigt. At disse GMO-sorter er patenterede, mens der ikke i Europa har været
tradition for at patentere nye sorter, har også ført til udbredt kritik. Patenteringen gør,
at landmænd, hvis de skulle ønske det, ikke kan tage såsæd fra til næste års såning,
men er tvunget til at købe dem hos frøfirmaet. Dette kan især være problematisk for
landmænd i ulande.
Det, at GMO-sorter med disse to træk er så dominerende, har gjort, at mange kritikere
ser GMO som uløseligt forbundet med brug af sprøjtemidler, afhængighed af multi­
nationale frø- og kemikaliefirmaer, mindre diverse dyrkningssystemer og patentering.
Tilsammen har disse forhold bidraget til, at europæerne har haft svært ved at se GMO
som et fremskridt, og modstanden har været uændret høj gennem alle årene.
19 ISAAA. 2017. Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops in 2017: Biotech Crop Adoption Surges as
Economic Benefits Accumulate in 22 Years. ISAAA Brief 53, 105
20 ISAAA. 2017. Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops in 2017: Biotech Crop Adoption
Surges as Economic Benefits Accumulate in 22 Years. ISAAA Brief No. 53. ISAAA: Ithaca, NY, p 3
21 National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016, 144
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
12
4. CRISPR SOM REDSKAB TIL AT TILFØRE POSITIVE KLIMAEGENSKABER
Der er imidlertid i de senere år foregået en del forskning på universiteter og hos
mindre producenter i at udvikle genmodificerede plantesorter, der er er udviklet med
helt andre træk og formål end de to nævnte. Her udvikles planter, som fx er mere
modstandsdygtige mod sygdomme, som er sundere at spise, som holder sig længere
(så madspildet nedbringes) m.m.22
Desuden udvikles der som nævnt sorter, som har gunstige klima­
egenskaber,
herunder:
• Sorter som er højtydende og dermed arealeffektive, samtidig med at de kan klare
sig med mindre gødning, sprøjtning eller pløjning (fx re-domesticeret tomat)
eller lagre mere CO2
i rødderne (fx flerårige kornsorter) (klima­forebyggelse),
• Sorter som kan tilpasse sig klima­
forandringerne, fx ved at være mere tørkerobuste
eller salttolerante (klimatilpasning).
Både konventionel og økologisk produktion er et godt stykke fra at leve op til behovet
for at gøre planteproduktionen bedre klimatilpasset. Konventionel produktion er
højtydende men klima- og miljøbelastende. Økologisk produktion er i mange tilfælde
mere skånsomt over for miljøet,23
men yder et mindre udbytte per hektar eller per
dyr, og kræver derfor mere areal, der kunne være brugt til naturarealer, fx skov. Begge
kan vise sig at opleve en betydelig udbyttenedgang, hvis der ikke udvikles sorter, der
er mere klimarobuste. Genteknologi er en af flere metoder, der ser ud til at kunne
bidrage med løsninger.24
Et nyt forskningsfelt tager udgangspunkt i, at mange af de egenskaber, der
efterspørges for at opnå ovennævnte mål, allerede findes i planternes oprindelige
vilde slægtninge, som de kommercielle varianter engang blev udviklet fra.
Eller i vilde plantearter, der hidtil ikke er blevet udviklet til moderne fødevare­
produktion. Det har givet forskerne den idé, at man, frem for at avle videre på de
nuværende afgrøder, tager udgangspunkt i disse vilde arter og forædler dem igen,
men denne gang mere målrettet – såkaldt de novo domesticering eller oversat
til dansk ”re-domesticering”.25,26
Denne proces baserer sig på at mutere såkaldte
domesticeringsgener i den endnu ikke kultiverede plante27,28
.
22 Bioteknologirådet. 2018. Genteknologiloven – invitasjon til offentlig debatt. Sammendrag
23 En vidensyntese fra 2015 viste dog fx, at kvælstofbelastningen fra økologiske svinebrug var væsentlige større
end fra konventionelle svinebrug. http://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Diverse_materialer_til_download/Viden-
synte_WEB_2015__Fuld_laengde_400_sider.pdf
24 Af andre metoder kan nævnes moderne MAS, og ændret landbrugspraksis - fx rotationspraksis, afgrødevalg,
2 sorter per sæson etc.
25 Østerberg JT, Xiang W, Olsen LI, Edenbrandt AK, Vedel SE, Christiansen A, Landes X, Andersen MM, Pagh P,
Sandøe P, Nielsen J, Christensen SB, Thorsen BJ, Kappel K, Gamborg C, Palmgren M. (2017) Accelerating the
domestication of new crops: Feasibility and approaches. Trends in Plant Science. 22(5):373-384.
26 Zsögön A, Cermak T, Voytas D, Peres LE. (2017). Genome editing as a tool to achieve the crop ideotype and de
novo domestication of wild relatives: Case study in tomato. Plant Science. 256:120-130.
27 Doebley JF, Gaut BS, Smith BD. (2006) The molecular genetics of crop domestication. Cell. 127(7):1309-21.
28 Comai L. (2018). The taming of the shrub. Nature Plants. 4(10):742-743
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
13
Et domesticeringsgen er et gen, der, når det muteres, resulterer i en plante med en
fordelagtig egenskab for menneskelig udnyttelse af planten. Som regel resulterer
mutationen i at genet eller dets delikate regulering ødelægges. Det giver et tab af
en egenskab, der er vigtig for den vilde plante, men som kan være uhensigtsmæssig
fra et dyrkningssynspunkt. Fx taber den vilde ris sine modne frø, når vinden blæser,
medens de bliver siddende på den kultiverede ris. Det er et tab for planten i naturen,
fordi den nu har svært ved at sprede sig, men en fordel for den landmand, der
vil høste risen. Man kender efterhånden mange domesticerings­
gener. Antallet af
domesticeringsgener har været diskuteret29
, men forsøg i efteråret 201824,25
har vist
at man kan de novo domesticere vild tomat med bare seks mutationer. Det åbner
for, at vilde eller semi-kultiverede afgrøder, der allerede har de positive egenskaber,
man måtte være interesseret i, nu i princippet kan de novo domesticeres ved at
mutere gener, der viser lighed med domesticeringsgener i nære slægtninge. Det
forekommer fx tvivlsomt, at transgen- eller mutationsteknologier kan bruges til at
få en given plante til at lagre mere CO2
i roden. Men kender man en plante i naturen,
der allerede har denne egenskab, vil man i princippet kunne domesticere den vha.
mutationsteknologi samtidigt med, at den bevarer evnen til at lagre CO2
i roden. I
sidste ende vil øget kulstoflagring i roden dog kræve øget fotosyntese, hvis udbyttet
skal opretholdes.
Domesticeringsgener
Man har de senere år sekventeret planters arvemasse og fundet ud af, hvad
det er for gener – såkaldte ”domesticeringsgener” – der gør dem kommercielt
attraktive, fx frugtstørrelse og -antal, holdbarhed og form.
I baggrundsnotatet beskrives et eksempel på en sådan re-domesticeret sort, som
er udviklet ved brug af CRISPR. Det drejer sig om helt ny forskning30,31
hvor en
oprindelig tomat har opnået flere, større og mere robuste frugter (vilde tomaters
frugter er ganske små, så de er lavtydende) alene som følge af få og minimale CRISPR-
inducerede mutationer i plantens DNA. Den oprindelige tomat har i sig selv en række
af de egenskaber, der er eftertragtede, og som vanskeligt kan fremavles i moderne
tomatsorter:
• Robusthed over for tørke, hvilket kan begrænse behovet for kunstvanding og øge
udbyttet i perioder med tørke
• Robusthed over for skadedyr, hvilken kan begrænse behovet for brugen af bekæm-
pelsesmidler (pesticider)
29 Torkamaneh D, Laroche J, Rajcan I, Belzile F. (2018). Identification of candidate domestication-related genes
with a systematic survey of loss-of-function mutations. Plant Journal. 96(6):1218-1227.
30 Li T, Yang X, Yu Y, Si X, Zhai X, Zhang H, Dong W, Gao C, Xu C. (2018). Domestication of wild tomato is
accelerated by genome editing. Nature Biotechnology. doi: 10.1038/nbt.4273
31 Zsögön at al. 2018. De novo domestication of wild tomato using genome editing. Nature Biotechnology
1. Oktober, doi:10.1038/nbt.4272
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
14
• Et højt indhold af lycopener, som anses for sundhedsfremmende
• Salttolerance, der svarer til tolerance over for vandmangel , siden salt trækker vand
ud af planten 32
Her er CRISPR altså anvendt til at lave præcisionsmutagenese; dvs. ’interne’
ændringer i plantens gener, men udført mere præcist, end ved traditionel
mutagenese. Der er ikke tilført gener fra andre organismer.
Det andet eksempel vedrører arbejdet med at modificere det vilde græs Thinopyrum
intermedium (på engelsk: Intermediate wheatgrass (på dansk ser man undertiden
betegnelsen ”hvedegræs” anvendt), hvor traditionel forædling hidtil er foregået
meget langsomt, og hvor brugen af CRISPR sandsynligvis vil kunne fremskynde
forædlingsprocessen. Også denne sort er mere lavtydende, end de fremavlede,
moderne sorter, men har til gengæld en række attraktive klimaegenskaber, først og
fremmest fordi den er flerårig og har et stort rodnet (op til 3 meter dybt). Den kan
ligesom plænegræs ”klippes”, dvs. man høster ikke rødderne og pløjer ikke. Det giver
en række fordele for både landmand, miljø og klima:33
• planten kan overleve lange perioder med begrænset nedbør og er dermed bedre
tilpasset de vejrudsving, global opvarmning medfører
• planten er bedre til at optage næringsstoffer, hvilket stiller mere begrænsede krav
om tilførsel af gødning og giver mindre udvaskning af næringsstoffer
• planten binder mere kulstof i jorden til gavn for klimaet
• ukrudtsplanter har sværere ved at finde fodfæste, hvilket reducerer behovet for
ukrudtsmidler eller manuel lugning
• landmanden kan undgå mange ture gennem markerne med gødning, sprøjtning,
pløjning, harvning, osv., der udleder CO2
og er tidskrævende
• jordkvaliteten øges, fordi rødderne begrænser erosion og tilfører kulstof og struk-
tur, og jorden ikke presses sammen af hyppig kørsel med maskiner
Med den første kortlægning af genomet for T. intermedium i 201834
og kendskab
til hvedens domesticeringsgener, er der håb om en langt mere målrettet
forædlingsproces. Det kan vise sig vanskeligt og tidskrævende gennem konventionel
forædling at udvikle en sort, der har alle egenskaberne til at gøre den både
kommercielt brugbar og klimavenlig. Man har på forskellige vis forsøgt at krydse
T. intermedium med andre hvedevarianter som spelt, men de varianter, der har
opnået en markant udbyttefremgang, har fx mistet flerårigheden. Igen her kunne
man forestille sig, at man kunne bruge CRISPR til at domesticere afgrøden gennem
målrettede mutationer i domestice­
ringsgener, og uden tab af gode gener som led i
krydsningsarbejdet. At forædle et allerede flerårigt græs til at blive en flerårig kornsort
32 Zsögön at al. 2018
33 Lubofsky, E. 2016. The promise of perennials: Working through the challenges of perennial grain crop devel-
opment. CSA News Vol. 61 No. 11, p. 4-7
34 Kantarski, T, Larson, S, Zhang, X et al. 2017. Development of the first consensus genetic map of intermediate
wheatgrass (Thinopyrum intermedium) using genotyping-by-sequencing. Theoretical and Applied Genetics,
Vol 130, no 1: 137–150
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
15
kunne måske være nemmere end at få en enårig moderne kornsort som fx hvede til at
blive flerårig.
Selv med brugen af CRISPR er det ikke givet, at man vil opnå sorter, der på én
gang er både klima- og miljøvenlige, højtydende og kommercielt attraktive. Men
uanset metode vil man formentlig kunne opnå fremskridt. Som det fremgår i
det foregående, vurderes det, at man ved at kunne bruge CRISPR til at foretage
præcisionsmutagenese vil kunne opnå fremskridt langt hurtigere end ellers.
Takket være CRISPR kan selv små forskningsmiljøer og firmaer i dag i endnu højere
grad end før være med til at anvende genteknologisk forædling, som måske kan gøre
fødevareproduktionen væsentligt mere klimatilpasset. Problemet i forhold til at få
udviklet GMO med samfundsnyttige egenskaber er imidlertid i Europa, at universiteter
og mindre producenter ikke kan få godkendt deres planter til udsætning, fordi de
ikke har råd til at gennemgå de omfattende sikkerheds­
vurderinger, EU-lovgivningen
kræver.
5. EU’S GMO-LOVGIVNING OG MUTAGENESE-UNDTAGELSEN
Modstanden i de europæiske befolkninger mod GMO førte i 2001 til, at EU vedtog det
såkaldte udsætningsdirektiv,35
som siger, at genetisk modificerede organismer skal
gennem en godkendelses-procedure, før de kan frigives til dyrkning i EU. De skal altså
opfylde en lang række krav, som nye sorter, der er blevet til ved andre metoder, ikke
skal opfylde. Blandt andet skal producenten foretage omfattende miljø- og sundheds­
mæssige risikovurderinger af at udsætte den pågældende GMO i det fri.
Da udførelsen af disse risikovurderinger er forbundet med store økonomiske
omkostninger, opstår paradoksalt nok den situation, at det kun er de multi­
nationale
frøfirmaer, som har råd til at risikovurdere deres GMO’er. Forskere på universiteter og
i mindre firmaer er reelt afskåret fra at søge godkendelse af deres planter i EU pga.
omkostningerne ved at udføre risikovurderingerne.
Et andet paradoks ved lovgivningen har været diskuteret på det sidste. Fra starten
har nye sorter, som har fået ændret deres gener gennem bestråling eller kemisk
behandling, været undtaget fra godkendelsesproceduren ved den såkaldte
mutagenese-undtagelse i direktivet. Begrundelsen er, at de ”traditionelt er blevet
brugt i en række anvendelser, og gennem lang tid har vist sig sikre.”36
Der synes på den baggrund at brede sig en enighed om, at mutagenese ikke mere
kan betragtes som risikabelt. Forskere har over for dette påpeget, at den type
genetiske forandringer, man ville foretage, hvis man begyndte at bruge CRISPR til
at indføre domesticeringsgener som beskrevet oven for, er langt mere begrænsede
og kontrollerede. Man ville med andre ord ikke troværdigt kunne hævde, at den
usikkerhed, der måtte knytte sig til brugen af CRISPR, gør teknikken mere risikabel
35 Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF
36 Ibid betragtning 17
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
16
end den praksis, vi allerede bruger og har brugt uden de store problemer i mange år
– tvært imod synes usikkerheden langt mindre. I baggrunds­
notatet neden for er dette
mere uddybende beskrevet.
Sådanne overvejelser er EU-domstolen blevet bedt om at tage stilling til, og
deres dom kom den 25. juli 2018. Til manges overraskelse udtalte domstolen, at
det fortsat kun skal være organismer, der er fremstillet ved hjælp af traditionelle
mutageneseteknikker, som er udelukket fra direktivets krav om sikkerheds­
godkendelse.37
Domstolens begrundelse var, at ”udviklingen af disse nye teknikker/
metoder gør det muligt at producere genetisk modificerede sorter i et tempo og
i en størrelsesorden, der ikke står i forhold til dem, der følger af anvendelsen af
traditionelle tilfældige mutagenesemetoder.”
Mens GMO-modstanderne generelt har været tilfredse med dommen, har den
fået forskerverdenen til at kræve lovgivningen ændret. De ønsker, at lovgivningen
skal ophøre med at tage udgangspunkt i, med hvilken teknologi planten er blevet
fremstillet, og i stedet se på hvilke egenskaber, den har fået tilført.38
Der kan være brug
for fortsat at risikovurdere organismer, som har fået bestemte typer af egenskaber
– det kunne fx være egenskaber med særlig risiko for uønskede effekter på miljø og
helbred – før man tager dem i anvendelse. Men andre typer af ændringer, som tilfører
egenskaber, man ved ikke medfører forhøjet risiko, bør ikke være omfattet af de
omfattende risiko­vurderings­krav.39
6. ETIK: ER GENMODIFIKATION AF PLANTER FORKERT I SIG SELV
– FORKERT I ALLE TILFÆLDE?
Vi står i dag i en situation, hvor begge sider i debatten hævder, at etiske hensyn taler
for deres synspunkt: Modstanderne fremfører, at det er etisk problematisk at ændre
så grundlæggende ved naturen, som man gør med genteknologi, og at det er forkert
at udsætte mennesker og natur for risici ved at dyrke GMO. Tilhængerne lægger vægt
på, at hvis en teknologi kan hjælpe med at løse meget alvorlige problemer, som kan
koste menneskeliv, og hvis der ikke er påvist særlige risici ved at gøre det, vil det være
forkert ikke at tage den i brug.
Etisk set er det relevant at skelne mellem, om noget, fx en bestemt teknologi, er
forkert eller problematisk i sig selv, uanset hvad den anvendes til. En del af kritikken
mod GMO har haft den karakter, at alle anvendelser af genteknologi på planter anses
for at være forkerte. Andre kritikere finder, at anvendelse af genteknologi på planter
er forkert, men at der i nogle situationer er andre hensyn, der gør teknologien etisk
acceptabel at anvende.
37 Domstolens dom, sag C-528/16, 25. juli 2018
38 Det er her vigtigt, at man her skelner mellem den rent fysiske ændring, fx om der er tale om en stor indsættel-
se eller en udskiftning af et enkelt basepar på den ene side, og den funktionelle (fænotypiske) ændring (selve
egenskaben man tilfører), fx om egenskaben er godt kendt og allerede findes i den aktuelle fødevareplante,
eller om der er tale om en helt ny egenskab, som er hentet fra en anden art eller lavet syntetisk.
39 The European Societies of Plant Biology. 2018. Regulating genome edited organisms as GMO’s has negative
consequences for agriculture, the society and economy
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
17
En anden tilgang kunne være at anse genteknologi for at være forkert eller
problematisk i det omfang, den anvendes på bestemte måder, som fører til forkerte
udkommer. På samme måde som de færreste formentlig anser knive for at være
problematiske i sig selv, mens det naturligvis er forkert, hvis man anvender den til at
stikke et menneske ned. Hvis kritikken af GMO har denne karakter, åbnes der for, at
GMO kan anvendes til samfundsnyttige formål som fx at bidrage til bekæmpelse af
klimaforandringerne, eller til formål, som ikke er risikable. Men ikke til anvendelser,
som fx er risikable, fordi de har uønskede effekter på miljøet eller sundheden hos dyr
og mennesker. Nogle GMO’er vil da være problematiske – fordi de er risikable, ikke
fordi de er udført med genteknologi.
Mange af de kritikker, som er fremført mod GMO – fx at de fremmer sprøjte­
midler, de
er patenterede, de er udviklet af multinationale firmaer eller de plantes på områder,
hvor der har vokset regnskov – er ikke en kritik af GMO som sådan, men af de forhold,
der omgiver bestemte anvendelser af visse GMO’er. Disse argumenter angår altså
problemer ved nogle helt bestemte GMO’er. Problemet opstår, når disse overvejelser
bruges til at argumentere mod alle GMO’er
Dette er betænkeligt, fordi en GMO sagtens kan være udviklet på et universitet,
ikke være patenteret, ikke kræve fældning af regnskov, ikke være pesticidresistent
m.m. Der er ikke tale om egenskaber, som skyldes genmodifikationen i sig selv, og
som derfor alle GMO’er har. Derfor kan de ikke begrunde en generel modstand mod
GMO. I stedet kan de være argumenter for det meget mindre omfattende udsagn,
at nogle GMO’er er problematiske, fx dem der tolererer pesticider. Det, der gør dem
problematiske, er altså, at de tolererer pesticider. Da alle GMO’er ikke tolererer
pesticider, er der ikke tale om et generelt argument mod GMO’er; det har ingen
relevans for GMO’er, som ikke tolererer pesticider.
I det følgende vil vi fokusere på generelle argumenter mod GMO; dvs. argumenter
som ofte fremføres som begrundelse for at afvise brug af GMO som sådan, fordi
genmodificering af planter ses som problematisk i sig selv. Vi vil dog også se på et
’modsat’ argument som går på, at vi moralsk set bør anvende de typer GMO, som kan
gavne fx ved at fremme verdensmålene, hvis der ikke er meget gode argumenter for
ikke at gøre det. De tre argumenter er: 1. Genmodifikation af planter er forkert, fordi
det er særligt risikabelt, 2. Genmodifikation er værdifuldt, hvis det kan yde et bidrag
til at opfylde FN’s verdensmål og 3. Genmodifikation er forkert, fordi det er unaturligt.
6.1 Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er særligt risikabelt
Et flertal af europæerne opfatter GMO som risikabel at indtage (59 %) og skadelig
for miljøet (53 %).40
Hvis det er en egenskab ved alle genmodificerede planter, at
de er risikable på denne måde, må det altid anses for forkert at udvikle GMO. Ved
den hidtidige anvendelse af GMO er der imidlertid ikke påvist skader på mennesker
eller natur, som skyldes genmodifikation. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke i
fremtiden vil blive udviklet GMO’er, som vil vise sig at være risikable at indtage, eller
40 European Commission. 2010. Biotechnology report – Special Eurobarometer
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
18
som vil kunne sprede sig ukontrollabelt i naturen. Nogle vil fremføre, at der kan
være langtidseffekter ved de undersøgte GMO’er, som først vil vise sig på et senere
tidspunkt, mens andre vil hævde, at 20 år er så lang tid, at man nu har tilstrækkelig
sikkerhed til at sige, at der ikke er belæg for at anse alle genmodificerede planter for
risikable – selvom de vil medgive, at der stadig kan være grund til at risikovurdere
andre typer GMO, før de tages i brug. Argumenterne for og imod dette lyder ofte:
6.1.1. Genmodifikation er særligt risikabel
At der ikke er fundet særlige risici ved genmodificerede planter endnu betyder ikke,
at der ikke på langt sigt vil dukke problemer op. At ændre på planters gener med
genteknologiske metoder er risikabelt på måder, andre forædlingsmetoder ikke er. Og
hvis der om nogle år opstår sygdomme hos mennesker eller skader på økosystemer,
forskerne ikke havde forudset, er det for sent at skrue udviklingen tilbage.
Det er en egenskab ved teknologien, at den bevæger sig ind på områder, mennesker
ikke kan overskue. Derfor bør vi undlade at anvende den i planteavlen ud fra det
såkaldte forsigtighedsprincip. Princippet fortolkes ofte sådan, at hvis der er begrundet
mistanke om, at en aktivitet vil kunne skade mennesker eller miljø alvorligt, må
indgreb over for den ikke udsættes, alene fordi der er videnskabelig usikkerhed i
forhold til en teknologis risici.41
6.1.2. Genteknologi er ikke (altid) risikabel
Som ovenfor nævnt har 20 år med risikovurderinger af GMO ikke vist, at GMO generelt
er risikabel. Der kan naturligvis ikke gives sikkerhed mod, ­
at skader vil vise sig i
fremtiden, hvis man laver andre typer af ændringer, end dem, man nu har erfaringer
med. Men det kan der heller ikke, hvis andre typer ændringer tilføres med fx stråling
eller kemi.
Det forekommer i dag ubegrundet fortsat at hævde, at der er videnskabelig
usikkerhed om, hvorvidt genmodificering i sig selv fører særligt store risici med sig.
Det er typen af ændring – den tilførte egenskab – der har betydning for risikoen, ikke
teknikken, som er anvendt. Lige ting bør bedømmes ens, og en given ændring udført
med CRISPR er ikke mere risikabel, end samme ændring udført med bestråling eller
kemi (som giver utilsigtede mutationer, man ikke kender konsekvenserne af). Om der
skal foretages risikovurderinger før ibrugtagning af en ny sort, bør derfor afhænge af
den tilførte egenskab og ikke af teknologien, der er brugt til at foretage ændringen.
6.2 Genmodifikation af planter er værdifuldt, hvis det kan yde et bidrag til at
opfylde FN’s verdensmål
Fokus i GMO-diskussionen er ofte på at undgå negative træk (som unaturlighed), eller
uønskede konsekvenser (som helbredsrisici eller uønsket påvirkning af naturen).
Hvis man grundlæggende finder, at genmodifikation er en så risikabel eller unaturlig
teknologi, at det er problematisk at anvende den, kan der være grund til at overveje,
om brug af GMO i nogle situationer kan være gavnlig på en måde, som bør tælle
41 Peter Pagh i Gyldendals Store Danske Encyclopædi (http://denstoredanske.dk/­
Samfund,_jura_og_politik/
Jura/Landboret_og_milj%C3%B8ret/forsigtighedsprincip)
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
19
tungere end betænkelighederne. Positive klimaegenskaber eller bæredygtighed
generelt kunne udgøre sådanne gavnlige egenskaber. Hvis genmodifikation kan yde
et væsentligt bidrag til at rette op på de bæredygtighedsproblemer, som på mange
områder, herunder klimaområdet, er alvorlige, vil det i nogle opfattelser kunne opveje
de problemer med manglende naturlighed, man oplever.
Et andet synspunkt kan være, at det er nødvendigt at se på de samlede konsekvenser
ved at tage GMO i brug; det vil sige både se på konsekvensen af at anvende en given
GMO og ved ikke at anvende den. Hvis konsekvenserne for bæredygtigheden (og
dermed for menneskers livsvilkår) er bedre ved at tage en given GMO i anvendelse
end ved ikke at gøre det, bør man tage den i brug.
Om – og i givet fald hvor meget – positive egenskaber som fx bæredygtighed bør tælle
i bedømmelsen af givne GMO’er, er der delte meninger om:
6.2.1. Positive konsekvenser for klima og bæredygtighed bør tælle med ved
bedømmelsen af en GMO
Hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5°C over det præindustrielle
niveau, er det nødvendigt at producere meget mere mad på et meget mindre areal
og med brug af færre ressourcer. Gen­
modifika­
tion vil, brugt rigtigt, kunne bidrage
til dette, selvom teknologien naturligvis ikke alene kan løse problemerne med
at nedsætte landbrugets CO2
-belastning og udfordringen med at føde en hastigt
voksende global befolkning. Situationen er dog så alvorlig, at vi ikke kan undlade
at bruge alle tilgængelige redskaber for at sikre den fremtidige fødevareproduktion.
Det er ikke et spørgsmål om at bruge genteknologi eller kostomlægninger; i den
nuværende situation er vi nødt til at bruge alle redskaber, hvis der ikke er gode
grunde til ikke at gøre det. Det samme gør sig gældende, hvis en given GMO kan
bidrage til at løse andre alvorlige problemer, bør man anvende den.
6.2.2. Bidraget til bæredygtighed kan ikke opveje problemerne ved GMO
Det er rigtigt, at det på flere områder er et problem, at vores levevis ikke er bære-
dygtig, så fx klimaforandringerne truer livsvilkårene for mennesker og natur. Derfor
kan det være nødvendigt at acceptere løsninger, man ellers finder problematiske,
som det mindste onde. Men problemerne ved at anvende en så radikalt unaturlig
teknologi som genmodifikation er så store, at det i den store sammenhæng beskedne
bidrag til modvirkning af klimaforandringerne, nogle GMO’er kan yde, ikke kan
opveje dem. Det er utroværdigt at sætte sin lid til, at genteknologi kan yde et vigtigt
bidrag til klima eller bæredygtighed i og med, at vi efter 30 år med GMO ikke har
set over­
bevisende resultater i den retning. Der er andre redskaber, som fx ændrede
forbrugsmønstre i retning af mere plante­
baseret kost, som antagelig vil bidrage langt
mere til bæredygtigheden, end genmodifikation af planter. Der er en tendens til at
sætte urealistiske forhåbninger til, at teknologien kan løse alle problemer, så vi ikke
behøver at lave om på den levevis, vi har vænnet os til, baseret på et ikke bæredygtigt,
højt forbrug. Det skygger for erkendelsen af, at det, der skal til, er en grundlæggende
ændring i levevis, og at vi vænner os til et langt lavere og mere bæredygtigt forbrug.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
20
6.3 Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er unaturligt
Når man spørger de europæiske borgere om deres syn på GMO, angiver 70 %, at de
anser dette for at være unaturligt.42
Andre undersøgelser peger på, at mange laver
en kobling mellem, at noget er unaturligt, og at det er forkert.43
Modstanden kan
begrundes sådan, at naturen og det naturlige har en værdi, som gør, at mennesker
ikke bør ændre på den. Der kan være flere opfattelser af, hvad det er, mennesker ikke
bør ændre på. Et bud kan være, at mennesker slet ikke bør prøve at beherske naturen
og udnytte den til egne formål. Et andet bud er mere begrænset; at visse processer
i naturen bør få lov at foregå uforstyrret af mennesker. Så selvom en skov er plantet
af mennesker, kan den godt være naturlig, hvis væksterne i den får lov at udvikle sig
uden for megen menneskelig indgriben. Forstået på den måde behøver det ikke at
være for unaturligt, hvis mennesker ændrer planter ved traditionel forædling, fordi
den antages at ligge tæt op ad de ændringer, naturen selv kunne have udviklet. I den
forståelse bliver det, mennesker ikke bør give sig af med, helt at fravige naturens
processer fx ved at indsætte gener fra andre arter.44
Trods den store tilslutning til argumentet er det imidlertid vanskeligt at få præcis fat
på, hvorfor det er forket at gøre ting, som ændrer naturen eller bryder radikalt med
dens normale evolution (se bilag om naturlige fødevarer). Det skyldes, at mennesker
hver dag og hele tiden ændrer på naturen, fx ved at behandle sygdomme eller
forædle planter og dyr, uden at det ses som forkert. Spørgsmålet bliver derfor, hvorfor
genmodificering af planter er unaturligt på en måde, som er forkert, mens andre
unaturlige handlinger ikke er forkerte. Herunder gengives nogle centrale argumenter
for, at det er forkert at ændre radikalt ved naturen. Derefter nogle argumenter for det
modsatte synspunkt: at det ikke i sig selv er forkert at ændre ved naturen:
6.3.1 Det er ikke forkert at ændre ved naturen, selv om naturen har værdi i sig selv
Vi ændrer hele tiden naturen, fx gennem traditionel forædling. Når der er klart
naturlige ting, som fx kræftknuder eller flodbølger, vi anser for at være negative,
og klart unaturlige ting, som fx blindtarms­
operationer eller computere, vi anser for
at være positive, viser det, at naturlighed ikke kan anvendes som målestok for, om
noget er godt eller dårligt. Dertil kommer, at det ikke er klart, hvordan man skal
forstå ’det naturlige’, endsige sætte en bestemt grænse og sige, at når vi overskrider
den, bevæger vi os over i det ’for unaturlige’. Det er fx ikke sådan, at genteknologiske
ændringer nødvendigvis er meget omfattende, og at den samme ændring aldrig ville
kunne opstå af sig selv i naturen. CRISPR-teknologi kan anvendes til at lave store
ændringer men også til ændringer, der svarer til dem, der laves i traditionel forædling
(mutagenese) eller kan opstå spontant i naturen.
Men at naturen har værdi i sig selv, betyder ikke, at mennesker ikke kan ændre
naturen. Det er et vilkår, at vi udnytter naturen, men vi skal selvfølgelig samtidig passe
42 European Commission. 2010. Biotechnology report – Special Eurobarometer
43 Scott S, Inbar Y, Wirz C, Brossard D and Rozin P. 2018. An Overview of Attitudes Toward Genetically
Engineered Food. Annual Review of Nutrition no 38: 459–79
44 For mere om gradualistisk opfattelse af naturlighed se også: Sandin, Per. 2017. How to Label ‘Natural’ Foods:
a Matter of Complexity. Food Ethics, Volume 1, Issue 2, pp 97–107
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
21
på den. Det betyder, at hvis vi påvirker naturen så meget, at det truer nuværende
og kommende menneskers livsgrundlag, fx ved at forårsage temperaturstigninger
over de 1,5°C over det præindustrielle niveau, eller hvis artsudryddelsen fortsætter
med den eksisterende hastighed i biodiversitetskrisen, er det moralsk problematisk i
alvorlig grad.
6.3.2. At ændre ved naturen er i modstrid med den værdi, naturen har i sig selv
Mennesket bør i højere grad søge at indrette sig på at leve i den givne natur frem
for hele tiden at forsøge at omforme den, så den passer til vores ønsker, og med
at betragte naturen udelukkende som en ressource. Det er forkert i sig selv, at
mennesker konstant søger at underkaste naturen og ændre på den, og det har
bragt os derhen, hvor vi er nu, med klimakrise og andre bæredygtighedskriser. Det
er korrekt, at mennesker ikke kan undgå at ændre på naturen og udnytte den for
selv at leve, men jo mere vi fjerner os fra det naturlige, og jo mere høj­
teknologiske
hjælpemidler, vi udvikler, jo mere problematisk er det.
Genteknologi er forkert, fordi den er mere unaturlig end traditionel forædling, og
dermed et skridt længere i den forkerte retning. I forhold til klimakrisen og de øvrige
kriser, mennesker har skabt, er genteknologien snarere en del af problemet end af
løsningen. Den eneste vej frem er, at menneskene besinder sig på, at vi er en del af
naturen, ikke naturens beherskere. Vi bør finde en måde at leve med den, fremfor at
ændre mere og mere ved naturens balancer med de alvorlige konsekvenser, vi kan
iagttage omkring os.
Lov om Etisk Råd angiver, at ”Respekt for naturen og miljøet hviler på den
forudsætning, at naturen og miljøet har værdi i sig selv.” Medlemmerne tilslutter sig
dette på det overordnede plan, som dog ikke indebærer en forpligtelse på bestemte
filosofiske tilgange for det enkelt rådsmedlem.
7. RÅDETS ANBEFALINGER
7.1 Det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at
afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at
afvise dem
Nogle medlemmer (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Axø Gerdes, Kirsten Halsnæs, Mia
Amalie Holstein, Poul Jaszczak, Henrik Gade Jensen, Bolette Marie Kjær Jørgensen,
Henrik Nannestad Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen,
Rico Mathiesen, Jacob Giehm Mikkelsen, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signild
Vallgårda) finder, at der i dag findes en række eksempler på GMO’er, som viser
lovende tegn på at kunne afbøde eller løse væsentlige problemer; vi har her vist to.
Medlemmerne finder, at der skal indføres et godkendelsessystem, som ikke lægger
hindringer i vejen for GMO’er alene på grund af den teknologi, der er anvendt for
at fremstille dem (proceskrav). I stedet bør der lægges vægt på typen af egenskab,
en ny sort er tilført, sådan at kravet om risikovurdering skal gælde sorter, som har
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
22
øget sandsynlighed for at udgøre en risiko for menneskers helbred eller miljøet
(produktkrav).
Siden GMO kom frem for over 30 år siden er meget sket: teknikkerne til gen­
modifikation er blevet bedre og meget mere præcise. 20 års dyrkning af herbicid- og
insektresistente planter har ikke vist dokumenterede tilfælde af skader på mennesker
eller natur, som skyldes genmodifikationen i sig selv.
I de 30 år er en række bæredygtighedsproblemer blevet mere akutte. Fx truer den
globale opvarmning allerede på kort sigt millioner af menneskers livsvilkår, og bringes
temperaturstigningerne ikke under kontrol, vil konsekvenserne for vores børn og
børnebørn blive uoverskuelige. Dette bør tælle tungt i en etisk afvejning. GMO kan ikke
i sig selv løse klimaudfordringen, men situationen er i dag så alvorlig, at alle redskaber
bør tages i brug, medmindre der er vægtige argumenter for ikke at gøre det.
Vi har her beskrevet to typer af GMO’er, re-domesticering af vild tomat og af vild
hvedegræs, som har en række gavnlige klimaegenskaber, og som der ikke ser ud til at
være gode argumenter for ikke at tage i brug. Den ene er ændret ved hjælp af CRISPR,
men uden at få tilført gener fra andre arter, der er alene tale om at ’slukke for’ gener
i planten (præcisions-mutagenese). Den anden vil kunne udvikles på samme måde,
men er det ikke endnu.
Sådanne ændringer er meget tæt på de mutationer, som hele tiden sker i naturen
af sig selv, så det er vanskeligt at se, at de kan opfattes som radikalt unaturlige. De
behøver ikke i sig selv under kontrollerede forhold kollidere med naturens egenværdi
eller forværre effekterne af generelle menneskelige negative påvirkninger i en
geologisk epoke, flere og flere forskere betegner som Antropocæn – den tidsalder,
hvor mennesket påvirker naturen langt mere end omvendt – frem for Holocæn, som
er den officielle betegnelse for perioden siden sidste istid.
Ændringerne kunne i princippet opnås med traditionelle mutagenese-teknikker
(selvom disse teknikker typisk ville ændre mere upræcist og langsommeligt), og må
derfor ikke anses for mere risikable end ændringer, man i dag accepterer uden at
kræve risikovurdering, fordi de erfaringsmæssigt har vist sig ikke at være risikable.
At nye sorter kan udvikles hurtigere vha. CRISPR kan måske udgøre et problem, hvis
deres egenskaber ikke risiko-vurderes; men en øget hastighed i sortsudvikling kan
netop ses som en styrke i en situation med hastige klimaforandringer, hvor der kan
være behov for at udvikle nye sorter på kort tid.
Som nævnt er en række andre argumenter, som ofte fremføres mod GMO, heller ikke
relevante for de GMO’er, som er beskrevet i denne udtalelse: de er ikke udviklet eller
patenteret af multinationale firmaer, de vil antagelig nedbringe frem for at fremme
brugen af pesticider, vand og andre naturressourcer, og de har desuden andre
gavnlige miljøeffekter såsom at kunne øge jordkvaliteten, begrænse erosion og tilføre
jorden kulstof og struktur.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
23
Eksemplerne viser, at argumenterne om, at enhver form for genmodificerede
planter er mere unaturlige eller mere risikable, end planter udviklet ved traditionelle
metoder, er uholdbare.
7.1.1 Fravær af særlige risici
Nogle af disse medlemmer (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Axø Gerdes, Mia Amalie
Holstein, Poul Jaszczak, Henrik Gade Jensen, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik
Nannestad Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen, Jacob Giehm
Mikkelsen, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signild Vallgårda) finder, at fraværet af
særlige risici er tilstrækkeligt til, at nye sorter bør godkendes.
7.1.2 Bidrager til en bæredygtig udvikling
Andre af medlemmerne (Kirsten Halsnæs, Rico Mathiesen) finder, at det bør være
et egentligt krav ved godkendelsen af nye GMO’er, at de både må anses for ikke at
være risikable og at de samlet set vil bidrage til en bæredygtig udvikling. De lægger
vægt på at GMO må vurderes ift. de mulige positive konsekvenser i form af at skabe
øget adgang til fødevarer, til fattigdoms­
bekæmpelse, sundhed og andre af FN’s
verdensmål, og til en positiv virkning på klimaet i form af nye afgrøder med en høj
kulstofbinding. Dette skyldes, at man i demokratiske samfund bør reagere, når der
på et område i længere tid har været så massiv folkelig mod­
stand mod en teknologi,
som tilfældet har været på GMO-området. Politikerne bør ikke overhøre en sådan
modstand og lempe GMO-kravene, medmindre der er særligt gode argumenter for
at gøre det. I den situation er fraværet af forhøjet risiko ikke tilstrækkelig til at fravige
kravet om udvidet risikovurdering. Der bør tillige stilles krav om, at sorten vil kunne
bidrage til en bæredygtig udvikling.45
Et sådant godkendelseskriterium kendes fra den
norske genteknologilov.46
Et stort flertal af rådets medlemmer finder således, at ikke alle GMO’er bør forbydes
alene pga. den proces, genteknologi, som er anvendt til at fremstille dem. Nogle typer
af GMO er forenelige med såvel fravær af særlige risici, som bidrag til bæredygtig­
hed og respekt for naturens egne processer. Sådanne GMO’er bør man ikke afvise,
eller lægge hindringer i vejen for ved at stille krav til risikovurdering af dem, som ikke
stilles til lignende nye sorter udviklet med traditionelle metoder.
Derfor bør Danmark arbejde for, at godkendelses­
procedurerne ændres til at være
produktbaserede (ser på organismens egenskaber og risici uanset tilblivelsesform)
frem for procesbaserede (ser på metoden eller teknologien, som er anvendt til at
modificere planten). Det bør være slutproduktet – kombinationen af egenskab,
planteart og dyrkningsområde – som afgør, om en ny sort skal igennem en
risikovurderings­
proces, eller om den kan tages i brug efter en administrativ vurdering.
45 Se også Zetterberg, C and K Björnberg. 2017. Time for a New EU Regulatory Framework for GM Crops? J Agric
Environ Ethics 30:325–347
46 Lov om framstilling og bruk av genmodifiserte organismer m.m. (genteknologiloven) fra 1993. Det angives i
§10, at ”Utsetting av genmodifiserte organismer kan bare godkjennes når det ikke foreligger fare for miljø- og
helsemessige skadevirkninger. Ved avgjørelsen skal det dessuten legges vesentlig vekt på om utsettingen har
samfunnsmessig nytteverdi og er egnet til å fremme en bærekraftig utvikling”
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
24
Et sådant system kan sammensættes på forskellig vis, og der er i de senere år
fremkommet forskellige forslag. I Canada har man et godkendelsessystem, der er
baseret på vurdering af slutproduktet. Alle såkaldte planter med nye egenskaber
skal godkendes, uanset hvilken teknologi som er anvendt til at fremstille dem.47
I Norge har man længe haft et godkendelsessystem, hvor krav til samfunds­
nytte,
bæredygtighed og etik har central betydning for godkendelse af GMO. Det norske
Bioteknologiråd har netop fremsat et forslag til en ny godkendelsesprocedure
for GMO (såvel planter som dyr), der har tre niveauer for krav til godkendelse,
afhængigt af den genetiske ændring, der er foretaget.48
Andre forslag til ændring af
godkendelses­
procedurerne er kommet fra den hollandske regering, som foreslår at
undtage planter frembragt med såkaldte New Plant Breeding Techniques herunder
CRISPR, hvis de må anses for mindst lige så sikre, som planter frembragt ved
traditionel forædling.49
Det Etiske Råd lægger vægt på, at hovedfokus i bedømmelsen af, hvilke nye sorter
som skal risikovurderes, ligger på karakteren af den tilførte ændring, ikke på den
anvendte teknik.
7.2 Det er etisk problematisk at anvende genteknologi til at ændre ved planter.
Et medlem (Herdis Hansen) finder, at genteknologi er eksponent for en tankegang,
der grundlæggende ser målet for mennesker som stadig at øge beherskelsen af
naturen, og den muliggør en langt mere omfattende indgriben i naturens egne
processer, end traditionel forædling.
Denne form for naturbeherskelse er forkert, fordi den ikke respekterer den værdi,
naturen har i sig selv. Derfor bør teknologien ikke anvendes, og de europæiske
politikere bør lytte til flertallene i deres befolkninger og respektere deres ønske om at
undgå genmodificerede fødevarer.
Medlemmet anerkender, at klimaforandringerne er alvorlige, og at det er væsentligt
at finde metoder til at holde de globale temperaturstigninger under 1,5°C over det
præindustrielle niveau. Det betyder imidlertid ikke, at gen­
modifikation vil være et
velegnet redskab til at nå dette mål.
Gennem historien har mennesker hele tiden øget deres beherskelse af naturen,
og vi er nu nået et stade, hvor man har forslået at døbe vores tidsalder antropocænen
– den tidsalder, hvor mennesket påvirker naturen langt mere end omvendt.
47 Se kriterierne her: http://www.inspection.gc.ca/plants/plants-with-novel-traits/
eng/1300137887237/1300137939635
48 Bioteknologirådet. 2018. Forslag til oppmykning av regelverket for utsetting av genmodifiserte organismer.
49 The Netherlands Ministry of Infrastructure and the Environment. 2017. Proposal for discussion on actions
to improve the exemption mechanism for genetically modified plants under directive 2001-18-EC. Se desuden
forslag fra Bioökonomierat. 2018. Genome editing, Europe needs new genetic engineering legislation - prelimi-
nary version
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
25
Klimaforandringerne er kun ét af resultaterne af denne tilgang til naturen og den
manglende respekt for dens balancer. Det er menneskers konstante forsøg på
at underkaste naturen og ændre på den, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.
Genteknologi er eksponent for denne tilgang til naturen; den er mere unaturlig end
traditionel forædling, fordi den muliggør et brud med de processer, som foregår i
naturen. Med genteknologi kan mennesker ’kortslutte’ de evolutionære mekanismer,
og introducere ændringer, som ikke ville kunne opstå i naturen uden menneskelig
indgriben. Ved at fjerne sig længere fra de naturlige processer, går genteknologi
yderligere et skridt i den forkerte retning.
Naturen og det naturlige har værdi i sig selv, og mennesket bør i højere grad søge at
indrette sig på at leve i den givne natur frem for hele tiden forsøge at omforme den, så
den passer til vores ønsker.
Bekæmpelse af klimaforandringerne kræver et radikalt anderledes natursyn og en
meget mindre materialistisk livsform. Det er nødvendigt med et opgør med den
tankegang, der ser ’det gode liv’ som afhængigt af forbrug, som er helt løsrevet fra,
hvad naturgrundlaget kan bære. Den eneste løsning er, at vi begynder at tilpasse
vores levevis til naturens balancer og respekterer de begrænsninger, naturgrundlaget
sætter. En så grundlæggende unaturlig teknologi som genmodificering kan
ikke tilbyde løsninger på disse problemer, for den er i sig selv eksponent for den
tankegang, at naturen skal ændres for at imødekomme vores behov.
Der findes ingen lette løsninger eller teknologiske fix, som kan løse problemet med
klimaforandringerne eller nogen af de øvrige komplekse kriser, som FN’s klimamål
adresserer. At foregive, at genteknologi kan udgøre sådan et teknologisk fix, risikerer
bare at fjerne fokus fra det egentlige problem og forhale erkendelsen af, at helt
grundlæggende ændringer er nødvendige.
Medlemmet kan således ikke støtte bestræbelser på at lempe på godkendelses-
systemet for GMO. Et system baseret på produkt- frem for proces-godkendelse
vil uvægerligt føre til, at en række GMO’er vil blive udsat i naturen med kun en
overfladisk risikovurdering. Dette er ikke i overensstemmelse med forsigtigheds­
princippet og respekterer ikke den store modstand, som borgerne i EU nærer mod
genmodificerede fødevarer.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
26
Udtalelse fra Det Etiske Råd
BAGGRUNDS-
NOTATER
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
27
Hvad er udfordringen?
De sorter, der i dag er til rådighed, er som nævnt på flere måder utilstrækkelige set i
lyset af en række aktuelle udfordringer. I en verden med et forandret klima, pres på
natur og miljø og voksende befolkningstal, er der behov for, at planteproduktionen
er bedre klimatilpasset – fx bedre kan klare lange perioder med skiftevis lidt og
meget vand eller andre former for mere ekstremt klima – og klimabeskyttende, fx
ved at binde mere kulstof i planterne eller i jorden. Desuden er der brug for, at de er
relativt højtydende, så der kan produceres mere på et mindre areal, og de frigjorte
landbrugsarealer i stedet kan tilplantes med skov, som binder CO2
. Samtidig skal
landbrugets pres på natur og miljø helst begrænses.
Både konventionel og økologisk produktion er et godt stykke fra at leve op til disse
krav. Konventionel produktion er højtydende men miljøbelastende; økologisk
produktion er ofte mere skånsomt over for miljøet, men yder et mindre udbytte per
hektar eller per dyr og kræver derfor mere areal, der kunne være brugt til fx skov.
Begge kan vise sig at opleve en betydelig udbyttenedgang, hvis der ikke udvikles
sorter, der er mere klimarobuste.
Mange af de egenskaber, der efterspørges, kan dog frembringes eller findes allerede,
nemlig i de oprindelige vilde slægtninge, som de kommercielle varianter engang
blev udviklet fra. Eller i vilde plantearter, der hidtil ikke er blevet udviklet til moderne
fødevareproduktion. Det har givet forskerne den idé, at man, frem for at avle videre
på de nuværende afgrøder, tager udgangspunkt i disse vilde arter – såkaldt de novo
domesticering eller oversat til dansk ”re-domesticering”. I det følgende introduceres
to eksempler på de forhåbninger, muligheder og barrierer, der knytter sig til denne
idé.
Det er værd at bemærke, at de udfordringer, der her nævnes, også kan blive forsøgt
løst på mange andre måder, fx gennem traditionel forædling eller ved at kødforbruget
nedsættes. Alle løsninger har dog deres udfordringer.
Re-domesticering af tomat ved hjælp af CRISPR
Når du i dag står i supermarkedet og vælger en tomat, kan du vælge mellem mange
forskellige former, smage, farver og størrelser. De er dog alle temmelig forskellige fra
den oprindelige tomat, de kommer fra. Den vokser i Sydamerika – en lang ranglet
plante med tomater på størrelse med ribs. Man kan nogle gange købe dem som netop
”ribstomater” (Solanum pimpinelliflorium).
1. GENTEKNOLOGISK ”RE-DOMESTICERING”
SOM ET REDSKAB I FORHOLD TIL
KLIMAUDFORDRINGEN
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
28
Ribstomat har dog nogle smagsnuancer, en levedygtighed (fx salt- og tørketolerance)
og en robusthed over for skadelige organismer, den moderne tomat (Solanum
lycopersicum) har tabt undervejs i forædlingsarbejdet. Formentlig fordi man primært
har fokuseret på at fremavle tomater med hyldeholdbarhed, størrelse, robusthed over
for at sprække, evnen til at modne hele klasen samtidig, osv.
Sådanne egenskaber er vigtige i moderne planteavl, men med tabet af robusthed og
behovet for et højt udbytte, har man haft behov for at udvikle den intensive dyrkning,
der i vidt omfang involverer brug af gødning og pesticider, og som derfor kan påvirke
miljø, natur og sundhed negativt. Sorter med den oprindelige arts robusthed vil typisk
være mindre vandings-, gødnings- og pesticidkrævende.
Man kan naturligvis fortsætte forædlingen af de moderne sorter, men især
robustheden er vanskelig at fremavle eller overføre via genteknologi, da den skyldes
et samspil af mange gener, som er udvalgt gennem millioner af års evolution.
De senere års sekventering af afgrødegenomer har lidt overraskende vist, at mange
af de egenskaber, der har gjort moderne afgrøder kommercielt attraktive, til gengæld
er genetisk enkle og dermed nemmere kan overføres vha. genteknologi. De skyldes
nemlig, at enkeltgener er blevet slået i stykker. I den moderne tomat har man således
identificeret en række mutationer, som øger udbyttet i forhold til den oprindelige
tomat. Sådanne gener, der gennem tiden er blevet selekteret gennem forædling,
kaldes domesticeringsgener.
Det har affødt en idé om at mutere domesticeringsgener i oprindelige afgrøder frem
for, som i dag, at tilføre den moderne afgrøde nye gener, fx fra den oprindelige vilde
slægtning. Udfordringen ved at anvende krydsningsforædling er dels, at det vil tage
lang tid, dels at man nemt taber mange af de gode gener undervejs, som måske
ikke engang er kortlagt. Mutagenese egner sig primært til at udvikle helt ny genetisk
variation.
I 2018 viste forskere, at man vha. CRISPR-Cas9 med stor præcision kan give den
oprindelige tomat en række domesticeringsgener. Ved alene at mutere seks gener i
den vilde tomat, S. pimpinelliflorium, skabte de en tomat, der er væsentligt tættere
på en moderne tomat – men med smag og robusthed som den oprindelige tomat50
.
Større tomater kunne opnås ved alene at mutere de genetiske kontrolelementer, der
bestemmer domesticeringsgenernes aktivitet51
.
Udviklingen skyldes ikke mindst CRISPR-Cas9, der gør det muligt at ”programmere”
præcist, hvor i arvemassen der skal ændres, og hvilken ændring der skal gennemføres.
CRISPR kan desuden bruges til at ændre flere gener på én gang (”multiplexing”).
50 Zsögön, Agustin et al. 2018. De novo domestication of wild tomato using genome editing.
Nature Biotechnology. 36: 1211-1216
Li, Tingdong et al. 2018. Domestication of wild tomato is accelerated by genome editing.
Nature Biotechnology. 36: 1160-1163
51 Rodríguez-Leal D, Lemmon ZH, Man J, Bartlett ME, Lippman ZB. (2017). Engineering quantitative trait
variation for crop improvement by genome editing. Cell 171:470-480
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
29
DOMESTICERING AF VILDE PLANTER			
Den hvede, der dyrkes på markerne, er karakteristisk for størstedelen af de afgrøder,
der dyrkes i dag: Hvis man skal opnå et tilfredsstillende udbytte, kræver de
regelmæssig nedbør, betydelig tilførsel af næringsstoffer og effektiv bekæmpelse
af ukrudt og skadedyr, m.m. Det skyldes som nævnt bl.a. den forædlingsproces,
afgrøden har været igennem. I hvedes tilfælde ikke mindst valget af én-årige varianter,
der skal høstes/genplantes på ny hvert år. Sådanne planter danner et begrænset
rodnet, og bruger de fleste kræfter på at udvikle relativt store kornaks.
Hvede hører til græsfamilien, der består af over 4.000 arter, herunder velkendte
afgrøder som majs, ris, rug, byg og havre.
Intermediate wheatgrass (Thinopyrum intermedium) er en nærtbeslægtet art, der
ikke er udviklet som en højtydende afgrøde. Den er dog ikke mindst interessant set i
sammenhæng med de udfordringer, der blev nævnt oven for. Den er nemlig flerårig
og kan ligesom plænegræs ”klippes”, idet vækstpunktet (meristemet) forbliver intakt,
fordi det sidder ved overgangen til rødderne nede ved jorden. Man høster altså ikke
rødderne og pløjer ikke, og planten danner et bunddække. Det giver en række fordele
for både landmand, miljø og klima. Udviklingen af et stort rodnet (op til 3 meter dybt)
gør:52
• at planten kan overleve lange perioder med begrænset nedbør og dermed er bedre
tilpasset de vejrudsving, global opvarmning medfører
• at planten er bedre til at indfange næringsstoffer, hvilket stiller mere begrænsede
krav om tilførsel af gødning og giver mindre udvaskning af næringsstoffer
• at mere kulstof bindes i jorden til gavn for klimaet
• at ukrudtsplanter har sværere ved at finde fodfæste, hvilket reducerer behovet for
ukrudtsmidler eller manuel lugning
• at landmanden kan undgå mange ture gennem markerne med gødning, pløjning,
harvning, osv., der udleder CO2
og er tidskrævende. Mindre forædlede planter er
typisk også mere robuste over for skadelige organismer, fordi de er afhængige af at
have et naturligt forsvar. Det kan begrænse behovet for sprøjtning med pesticider
• at jordkvaliteten øges, fordi rødderne begrænser erosion og tilfører kulstof og
struktur, og jorden ikke presses sammen af hyppig kørsel med maskiner
52 Lubofsky, E. 2016. The promise of perennials: Working through the challenges of perennial grain crop
development. CSA News. Vol. 61, no. 11: 4-7
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
30
Figur 1: Forskelle i rodstørrelse på enårig og flerårig hvede i løbet af et år
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:4_Seasons_Roots.jpg
Det er desværre udfordrende at få sådanne planter til at yde på en økonomisk
bæredygtig måde, da de ikke som moderne kornsorter har været igennem hundrede-
eller tusindvis af års af forædlingsarbejde. Her er nogle af de udfordringer, forædlerne
kæmper med i sammenhæng med Intermediate wheatgrass:
• lille størrelse af korn, som både giver et lille udbytte (ca. en fjerdedel af moderne
hvede) og besværliggør høst
• at kornet slås ned i dårligt vejr – for at få større frø, er man ofte nødt til at fremavle
højere planter, men højere planter tipper nemmere ned, så akset knækker eller
kommer til at hænge nedad, hvilket dels stopper deres vækst, dels gør høst
vanskeligt
• ustabilt udbytte – planternes udbytte dykker efter to-tre år og vil formentlig mak-
simalt kunne dyrkes fem år ad gangen. Især når de efter nogle år danner et tæt
vækstlag, begrænser de deres frøproduktion
I 2016 har man udviklet den første kortlægning af genomet for Intermediate
wheatgrass53
, som fremadrettet vil kunne bruges til at holde styr på forholdet
mellem gener og egenskaber under forædlingsarbejdet, uanset om dette foregår vha.
genteknologi eller ved traditionel forædling. Sammen med et kendskab til hvedens
domesticeringsgener muliggør det en langt mere målrettet forædlingsproces.
53 Kantarski, Traci et al. 2017. Development of the first consensus genetic map of intermediate wheatgrass
(Thinopyrum intermedium) using genotyping-by-sequencing. Theoretical and applied genetics. Vol. 130,
1: 137-150
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
31
Det løser dog ikke det problem, at det kan vise sig vanskeligt og tidskrævende
gennem konventionel forædling at udvikle en sort, der har alle egenskaberne til
at gøre den både kommercielt brugbar og klimavenlig. Man har på forskellige vis
forsøgt at krydse wheatgrass med andre hvedevarianter som spelt, men de varianter,
der har opnået en markant udbyttefremgang, har fx mistet flerårigheden. Igen her
kunne man forestille sig, at man kunne bruge CRISPR til at domesticere afgrøden
gennem målrettede mutationer af domesticeringsgener, og uden tab af gode gener
undervejs i krydsningsarbejdet. Uanset hvilken forædlingsteknik, man vælger, er det
usandsynligt, at man vil kunne fremavle en plante med alle de nævnte fordele og
samtidig et udbytte som moderne hvede. Men man vil kunne arbejde sig nærmere
dette mål, og brugen af CRISPR vil kunne gøre det hurtigere og mere præcist.
Er præcisionsmutagenese vha. CRISPR mere usikkert end traditionel forædling?
Det har mødt kritik, at brugen af CRISPR til at mutere fx domestice­
rings­
gener i vilde
arter er underlagt en langt mere restriktiv lovgivning end traditionel forædling, jf.
oven for. Diskussionen har i høj grad gået på, hvor stor risikoen er for utilsigtede
mutationer, der i princippet kunne have uventede negative effekter på miljø eller
sundhed.
Det er således velkendt, at CRISPR kan komme til at foretage mutationer andre
steder end der, hvor den skulle. Over for dette har tilhængere påpeget, at denne
usikkerhed under alle omstændigheder er langt mindre end den, der gælder
mutageneseteknikken, som ikke er underlagt den restriktive GMO-lovgivning – og
som i øvrigt ikke har medført oplagte skader. Faktisk ser det ud til, at omfanget af
utilsigtede mutationer ikke behøver at være større end det, der opstår spontant ved fx
de løbende celledelinger under en plantes vækst, fx pga. solens UV-stråler.
I det følgende beskrives forskellene mere udførligt.
Mutagenese – mange ukendte mutationer
Mutagenese ved stråle- og kemikaliebehandling rammer tilfældigt og – afhængigt af
dosis – giver anledning til mange mutationer i hver plante på en gang.54
Et regnestykke
med udgangspunkt i brødhvede kan illustrere antallet af mutationer, der kan blive
resultatet af induceret mutagenese. I et kontrolleret forsøg med brødhvede resulterede
en ikke-skadelig dosis af kemikaliet ethylmethansulfonat (EMS), der hyppigt anvendes
til induceret mutagenese, i størrelsesordenen 42 mutationer per 1 million basepar i
DNA’et.55
Den haploide arvemasse i brødhvede (dvs. alene arvemassen fra den ene
forælder) består af 16 gigabaser (Gb),56
hvilket er det samme som 16.000 millioner
basepar. Det betyder, at efter endt EMS behandling i dette forsøg er brødhvedens
arvemasse forsynet med 16.000 x 42 mutationer, i alt 672.000 mutationer.
54 Parry MAJ, Madgwick PJ, Bayon C, Tearall K, Hernandez-Lopez A, Baudo M, Rakszegi M, Hamada W, Al-Yassin
A, Ouabbou H, Labhilili M, Phillips AL. (2009). Mutation discovery for crop improvement. Journal of
Experimental Botany 10; 2817-2825
55 Slade AJ, Fuerstenberg SI, Loeffler D, Steine MN, Facciotti D. (2005). A reverse genetic, nontransgenic
approach to wheat crop improvement by TILLING. Nature Biotechnology 23, 75–81.
56 International Wheat Genome Sequencing Consortium (IWGSC). (2018). Shifting the limits in wheat research
and breeding using a fully annotated reference genome. Science 361:6403.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
32
Antallet af mutationer afhænger af plantearten, mutationskilden og dens dosis. Byg,
fx tåler en mindre dosis fordi den har et mindre antal kopier af hvert gen end hvad
hvede har (hvede er hexaploid, hvor byg er diploid). I byg resulterede eksempelvis
en ikke-skadelig dosis af EMS i 1 mutation per 1 million basepar57
. Arvemassen i byg
er på 5 gigabaser58
. Således vil der efter endt EMS behandling være omtrent 5.000 x 1
= 5.000 mutationer i hver plante, hvilket stadig er et betragteligt antal. I alle tilfælde
gælder det derfor, at for at kunne få én mutation, der har en effekt, man måtte være
interesseret i, er prisen, at man får en stor mængde af andre og tilfældige mutationer i
plantens arvemasse.
Ved efterfølgende forædling avler man videre på de planter, der måtte have fået en
ønsket egenskab. Dette sker ved tilbagekrydsning til et ophav, der ikke er blevet
muteret, og herved kan en stor del af de utilsigtede mutationer fjernes. Det er
imidlertid ikke praksis inden for traditionel mutationsforædling at dokumentere,
i hvor høj grad dette mål er nået. Reelt kender man ikke effekten af alle de
utilsigtede mutationer, der måtte være tilbage, selv efter selv et omfattende
tilbagekrydsningsprogram. Man må antage, at de fleste af de utilsigtede mutationer,
der er til stede når planten markedsføres, findes i den del af plantens DNA, der ikke
har en funktion (nonsense-DNA), ellers ville planten ikke være konkurrencedygtig
med andre sorter. Men selv om en mutation ikke har en åbenlys effekt på plantens
egenskaber, vil den kunne have svækket en egenskab hos planten, som er vigtig
for dens overlevelse i konkurrence med raske planter. Vores kulturplanter er
således langt mindre robuste i naturen end deres vilde slægtninge, fx fordi de har
tabt resistensen mod plantesygdomme, og dette kan være et utilsigtet resultat af
forædlingsprocessen – nemlig tab af naturlige egenskaber.59,60
Sådanne tab af egenskaber i forædlingsprocessen behøver ikke at være et nyt
fænomen. Fx bærer den ris, der dyrkes i Kina og Japan (japonica varieteten), på en
mutation, der har ødelagt et protein, der er vigtigt for en effektiv kvælstof­
optagelse.61
Dette protein er intakt i den ris, der dyrkes i Indien (indica varieteten), og forklarer,
hvorfor den indiske form har et langt mindre behov for kvælstofholdig gødning end
den ris, der dyrkes i Kina og Japan. Hvordan og hvornår mutationen er opstået, ved
man ikke.
57 Caldwell DG, McCallum N, Shaw P, Muehlbauer GJ, Marshall DF, Waugh R. (2004). A structured mutant
population for forward and reverse genetics in Barley (Hordeum vulgare L.). Plant Journal 40:143-50.
58 Mascher M et al. (2017). A chromosome conformation capture ordered sequence of the barley genome.
Nature 544:427-433.
59 Bevan MW, Uauy C, Wulff BB, Zhou J, Krasileva K, Clark MD. (2017). Genomic innovation for crop
improvement. Nature 543:346-354.
60 Palmgren MG, Edenbrandt AK, Vedel SE, Andersen MM, Landes X, Østerberg JT, Falhof J, Olsen LI, Christensen
SB, Sandøe P, Gamborg C, Kappel K, Thorsen BJ, Pagh P. (2015). Are we ready for back-to-nature crop
breeding? Trends in Plant Science 20:155-64.
61 Hu B, Wang W, Ou S, Tang J, Li H, Che R, Zhang Z, Chai X, Wang H, Wang Y, Liang C, Liu L, Piao Z, Deng Q,
Deng K, Xu C, Liang Y, Zhang L, Li L, Chu C. (2015). Variation in NRT1.1B contributes to nitrate-use divergence
between rice subspecies. Nature Genetics 47:834-8.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
33
CRISPR-baseret præcisions-mutagenese
Af det foregående fremgår det, at hvis man er bekymret for utilsigtede bivirkninger af
en enkelt mutagenese-ændring udført med CRISPR-teknologi, burde man være mere
nervøs for utilsigtede bivirkninger ved at lave mange tilfældige og ukontrollerede
mutationer, som tilfældet er ved traditionel mutagenese.62
Omfanget af utilsigtede mutationer (såkaldte off-target mutationer) ved anvendelse
af CRISPR i planter er endnu ikke helt fyldestgørende undersøgt, da metoden jo er
ret ny. Off-target mutationer giver anledning til bekymring, når metoden anvendes
på mennesker, men er et mindre problem i planter, da de efterfølgende undersøges,
og planter uden utilsigtede mutationer udvælges. De foreløbige resultater tyder dog
på at CRISPR-metoden er særdeles præcis ved brug i planter. Som i andre biologiske
systemer afhænger præcisionen af et omhyggelig design af det guideRNA63
, der leder
det klippende enzym mod sit mål.64,65
I et forsøg med modelplanten Arabidopsis thaliana blev CRISPR værktøjet sat til
at mutere 14 forskellige gener samtidigt i arvemassen, og efterfølgende blev hele
arvemassen sekventeret på både ophavet og mutanten for at detektere mulige
off-target mutationer.66
I dette forsøg kunne ingen off-target mutationer forårsaget
af CRISPR detekteres. Off-target mutationer forårsaget af CRISPR kunne heller ikke
detekteres i et forsøg på tomat, hvor et gen var blevet muteret, og hele arvemassen
efterfølgende var blevet sekvenseret i ophavet og mutanten og sammenlignet.67
Dette
udelukker dog, ikke at off-target mutationer kan forekomme.
I et andet forsøg med tomat viste det sig fx, at et større område end tilsigtet var blevet
klippet bort fra omkring det sted, som CRISPR var dirigeret hen til.68
Imidlertid må
omfanget af de off-target mutationer, der måtte opstå som følge af brug af CRISPR i
planter, forventes at være meget lavt, og på ingen måde sammenligneligt med
antallet af off-target mutationer i traditionel mutagenese.
62 Mutationerne i traditionel mutagenese opstår langt hurtigere (i løbet af minutter eller timer) end når der
genediteres (hvilket tager måneder eller år). Det der tager tid ved traditionel mutagenese er tilbagekrydsnin-
gerne. Der er ikke noget krav om antallet af tilbagekrydsninger og der kontrolleres aldrig at der er renset ud i
off-target mutationerne (simpelthen fordi de aldrig bliver registreret).
63 Læs evt. mere om opbygningen af CRISPR i Det Etiske Råds undervisningsmateriale om brugen af CRISPR i
landbruget her: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervisning-til-gymna-
sieskolen/gmo/genetisk-modifikation-af-planter
64 Endo M, Mikami M, Toki S. (2015). Multigene knockout utilizing off-target mutations of the CRISPR/Cas9
system in rice. Plant and Cell Physiology 56:41-7.
65 Zischewski J, Fischer R, Bortesi L. (2017) Detection of on-target and off-target mutations genera­
ted by
CRISPR/Cas9 and other sequence- specific nucleases. Biotechnology Advances 35:95-104.
66 Peterson BA, Haak DC, Nishimura MT, Teixeira PJPL, James SR, Dangl JL, Nimchuk ZL (2016). Genome-wide
assessment of efficiency and specificity in CRISPR/Cas9 mediated multiple site targeting in Arabidopsis. PLoS
ONE 11: e0162169.
67 Nekrasov V, Wang C, Win J, Lanz C, Weigel D, Kamoun S. (2017) Rapid generation of a transgene-free powdery
mildew resistant tomato by genome deletion. Scientific Reports 7:482.
68 Rodríguez-Leal D, Lemmon ZH, Man J, Bartlett ME, Lippman ZB. (2017). Engineering quantitative trait
variation for crop improvement by genome editing. Cell 171(2):470-480.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
34
Da antallet af off-target mutationer i CRISPR-redigerede er mindre end i planter,
der har været udsat for traditionel mutagenese, og taget i betragtning at det ikke
efterfølgende kan detekteres om mutationerne er opstået på den ene eller den anden
måde, har mange forskere (se fx 69,70,71
) appelleret til, at mutagenese udført med
præcisionsteknologi som CRISPR ikke udsættes for strengere sikkerhedskrav, end de
der gælder for mutagenese udført med bestråling eller kemi.
Genetisk modifikation vha. CRISPR – ”præcisionsmutagenese”
Teknikken fremkalder små målrettede mutationer i plantens arvemasse, der
typisk deaktiverer et gen. Fx medfører deaktiveringen af et bestemt vækst-
hæmmende gen i tomat, at den får de store frugter, vi kender fra moderne
tomatavl. Fra naturens side er tomaten et lille bær på få gram, hvis vækst holdes
nede af det gen, der er muteret i den kultiverede tomat.
Trans-/cisgen modifikation – ”gensplejsning”
Teknikken indfører hele gener i plantens arvemasse. Genet kan komme fra en
anden art (transgen), fx kommer det gen, der gør visse GMO-afgrøder resistente
imod ukrudtsmidlet Roundup, fra en bakterie; eller fra samme art (cisgen).
Traditionel mutagenese – kemisk/fysisk mutagenese
Teknikken involverer, at frø fra planten udsættes for bestråling eller en
mutationsfremkaldende væske, der forårsager tusinder af mutationer, som
er spredt tilfældigt over plantens arvemasse. Mange gener bliver ødelagt eller
evt. ændret, og man håber her på, at en af disse er gavnlig. Formålet er altså at
skabe nye værdifulde egenskaber.
Andre traditionelle forædlingsteknikker
De ældste former for forædling går på, at man baserer det følgende års
frøproduktion på et udvalg af de bedste afkom (fx de største korn), eller at man
krydser de bedste planter med hinanden (krydsningsforædling). Traditionel
forædling benytter sig af en række molekylære teknikker, herunder nogle der
medfører markante genetiske ændringer i planterne. Et eksempel er induktion
af triploiditet (et helt ekstra sæt af kromosomer i hver celle ud over de to, der
er fra mor og far), som gør bananer og agurker sterile, hvilket gør, at de ikke
rummer kerner.
69 http://www.sciencemediacentre.org/expert-reaction-to-court-of-justice-of-the-european-union-ruling-that-
gmo-rules-should-cover-plant-genome-editing-techniques/
70 Wight AJ. (2018). Strict EU ruling on gene-edited crops squeezes science. Nature 563:15-16.
71 Jansson S. (2018). Gene-edited plants on the plate: the ‘CRISPR cabbage story’. Physiologia Plantarum
164:396-405.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
35
I mange sammenhænge hører man det argument i diskussioner, at noget er forkert,
fordi det er ’unaturligt.’ Historisk er argumentet brugt imod alt fra homoseksuelle
forhold til brug af diverse sygdomsbehandlinger som fx kunstig befrugtning. På
fødevareområdet lægges der stor vægt på, om fødevarer er naturlige. I de fleste
situationer er det imidlertid ret uklart, hvordan man skal forstå ’det naturlige’ og hvad
der gør noget ’unaturligt.’ Det er desuden uklart, hvorfor noget er forkert, fordi det kan
ses som unaturligt.
På fødevareområdet bliver ’naturlighed’ anset som en væsentlig værdi, og alle
producenter prøver at fremstille deres produkter som ’naturlige’, fordi forbrugerne
udtrykker en stærk præference for naturlig mad, og tager afstand fra fødevarer,
som opfattes som unaturlige. Når forbrugerne afviser genmodificerede fødevarer,
angiver de oftest ’unaturlighed’ som begrundelsen, og 70 % af europæerne anså i en
meningsmåling GMO for at være unaturlige.72
Nogle undersøgelser udført af psykologer viser, at forbrugernes præference for
naturen og det, at noget er naturligt, til dels begrundes i hensyn som, at naturlige
fødevarer opfattes som sundere, renere og at de smager bedre. Men derudover
angiver mange også, at de ville foretrække en minimalt bearbejdet og dermed mere
naturlig vare, selvom den var kemisk identisk med en anden vare, som mennesker
havde spillet en større rolle i at fremstille. Det fortolkes sådan, at det, at noget er
naturligt, i sig selv opfattes som en værdi af forbrugerne.73
Meget tyder imidlertid på, at der bag denne tilsyneladende tilslutning til et ideal om
naturlighed gemmer sig et væld af forståelser af, hvad ’natur’ betyder, og hvornår
noget er ’naturligt’. Det kan være en fordel at gøre sig disse under­
liggende uenigheder
klart, så de forskellige debattører ikke taler forbi hinanden. For før vi kan diskutere,
om det naturlige er værdifuldt etisk set, er det nødvendigt at vide, hvad vi taler om,
når vi taler om det naturlige.
Selvom begrebet bruges meget ofte, findes der ikke nogen almindelig anerkendt
definition af, hvad naturen eller ’det naturlige’ er. I stedet defineres det oftest ved det,
det ikke er. Den skotske filosof, David Hume (1711-1776) konstaterede, at naturen
oftest ses som modsætningen til:
1. Det mirakuløse eller overnaturlige
2. Det civiliserede/menneskeskabte
3. Det kunstige
72 European Commission. 2010. Biotechnology. Special Eurobarometer 341. http://ec.europa.eu/COMMFrontOf-
fice/PublicOpinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/55674
73 Rozin, Paul et al. 2004. Preference for natural: instrumental and ideational/moral motivations, and the
contrast between foods and medicines. Appetite Volume 43 (2): 147–54; Rozin, Paul et al. 2005. The Meaning
of «Natural», Process More Important Than Content. American Psychological Society Volume 16 (8)
2. BAGGRUNDSNOTAT OM NATURLIGE
FØDEVARER
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
36
Hvis naturen skal forstås som det modsatte af det overnaturligt, og man afviser, at det
overnaturlige findes, så er alting i verden naturligt. Så det er nok ikke det, de fleste
mener, når de taler om det naturlige.
Hvis det naturlige derimod skal forstås som det modsatte af det, mennesker har skabt
(civilisationen), så er det naturlige det, der ikke er påvirket af mennesker. Men det
gælder i dag kun nogle få urskove og fjerne natur­
områder, og intet i Danmark vil være
omfattet af den definition.
Andre har forsøgt en yderligere indkredsning af, hvor megen menneskelig involvering,
der kan accepteres, før noget ikke længere opfattes som naturligt. Det naturlige kan
forstås som:
• Det vilde forstået som det uopdyrkede land, de utæmmede husdyr, de ikke-foræd-
lede planter
• Det landlige forstået som modsætningen til det urbane, altså også landbrugsarea-
ler og kulturlandskaber
• Det grønne forstået som det levende, lavteknologiske og organiske, det som fand-
tes før den industrielle revolution. Det findes også i byer i form af fx parker, husdyr
og potteplanter. Kategorien omfatter også høvlet træ, læder og bomuld men ikke
mere syntetiske produkter som spånplader, nappa og akryl
• Det fysiske forstået som det, naturvidenskaben kan beskrive, modsat det subjekti-
ve, sociale og kulturelle. Den menneskelige krop hører her med til naturen, mens
den menneskelige tænkning og videnskaben står udenfor74
Som disse kategorier viser, ligger folks accept af, hvor megen menneskelig indgriben,
der kan accepteres, før noget bliver unaturligt, på et spektrum fra ingen indgriben
overhovedet til de typer af indgreb, man så indtil bestemte historiske perioder, fx
indtil den industrielle revolution. Men med alle disse bud, hvordan så finde frem til en
fælles forståelse af ’det naturlige’, som de fleste kan tilslutte sig?
Hume foreslår at se det naturlige som modsætningen til det kunstige, hvor det
kunstige forstås som det, der er skabt af mennesker med et bestemt mål for øje. Et
forslag til en definition med dette udgangspunkt er:
Noget er kunstigt hvis det i det mindste delvist er resultatet af menneskers
formålsbestemte handlinger.75
Det naturlige er så alt det, der ikke er resultatet af sådanne handlinger. Men er
mennesker så ikke naturlige, de er jo ofte resultatet af, at andre mennesker – deres
forældre – bevidst har handlet med det formål at få børn? Og er klima­
forandringerne
så naturlige i og med, at de ikke er resultatet af noget, mennesker gør bevidst, men er
uønskede konsekvenser af andre ting, mennesker gør?
74 Fink, Hans. 2003. Et mangfoldigt naturbegreb. I Naturens værdi. Vinkler på danskernes forhold til naturen,
redigeret af Peter Agger et al. København: Gads forlag
75 O’Neill, John et al. 2008. Environmental values. Routledge introductions to Environment Series
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
37
Det er altså i realiteten meget vanskeligt at finde en betydning af naturligt, der
indfanger de mange måder, begrebet bruges på. På fødevareområdet er det
endnu mere vanskeligt, for stort set alle fødevarer er jo fremavlet og bearbejdet af
mennesker, så med flere af de nævnte definitioner er ingen fødevarer naturlige.
Forskellige undersøgelser har prøvet at indkredse, hvad forbrugerne så mener, når de
taler om naturlig mad. Her ser man igen en tendens til at definere det naturlige ud fra
hvad det ikke er. En stor undersøgelse dækkende 5 europæiske lande og USA viser,
at på tværs af landene associerer et stort flertal af forbrugerne naturlig mad som det,
der ikke er tilsat forskellige stoffer (især kemiske) og som ikke er forarbejdet.76
Når noget tilsættes en fødevare, opfattede flertallet af deltagerne i under­
søgelsen
den som ’forurenet’, og dens naturlighed som reduceret. Men det er ikke lige meget,
hvad der tilsættes. Kemiske ændringer (fx konservering), eller fjernelser af naturlige
komponenter (fx fedt) eller tilsætninger af naturlige eller unaturlige stoffer i beskedent
omfang (fx farvestoffer) samt helt markant genmanipulation, fører til, at fødevaren
opfattes som markant mindre naturlig end før. Derimod har fysiske ændringer (fx
frysning eller blendning) for de fleste kun mindre effekt på opfattelsen af naturlighed.
Som det ses af tabellen, opfattes konventionelt avlsarbejde ikke som unaturligt
i nævneværdig grad, på trods af, at der her, som forskerne anfører, ”er tale om
massiv menneskelig intervention over hundredevis af generationer, som har ført til
omfattende ændringer af vilde dyrs genotyper og fænotyper. Genetiske ændringer
med indsættelse af et enkelt gen fører derimod til minimale ændringer i genotype og
fænotype.”77
Alligevel reducerer genmanipulation opfattelsen af naturlighed med
54,1 %, mens konventionel avl kun reducerer den med 9,8 %.
Kilde: Rozin, Paul 2005
76 Rozin, Paul et al. 2012. European and American perspectives on the meaning of natural. Appetite Volume 59
(2): 448–55
77 Rozin, Paul 2005
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Blanding med lignende naturlige produkter
Fysiske ændringer
Konventionel forædling
Kommercielt dyrket
Blanding med fjernerestående naturlige produkter
Kemisk transformation
Unaturlige tilsætningsstoffer
Genmodifikation
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
38
Den britiske filosof, Anne Chapman, har foreslået at se naturlighed som noget, der
kommer i grader, sådan at jo mere mennesker søger at kontrollere naturen og fjerne
sig fra de processer, som foregår i den, jo mere unaturlig er praksissen. Bomuld er
ud fra denne definition mere naturligt end polyester, fordi polyester er helt igennem
menneskeskabt og ikke ville eksistere uden menneskelig indgriben, mens bomuld er
en plante, som vokser i naturen. På samme måde finder hun genmodificerede planter
mere unaturlige end konventionelt dyrkede.
Er det forkert, fordi det er unaturligt?
I første omgang virker det altså vanskeligt at afgøre, hvad det vil sige, at fødevarer er
naturlige. Men selv hvis der kunne opnås enighed om det, er det næste spørgsmål,
om noget er godt eller etisk set værdifuldt, fordi det er naturligt? Og er noget omvendt
forkert, fordi det er unaturligt?
Der synes ikke at være en sådan simpel sammenhæng i og med, at mange
naturfænomener, såsom vulkanudbrud og kræftsvulster, ikke opfattes som gode,
mens unaturlige ting som blindtarmsoperationer og tandbørstning af de fleste
opfattes som gode. Det, at noget er naturligt, ser ikke ud til at kunne bruges som
målestok for, om det er godt i sig selv.
Behov for debat
Alt dette gør os ikke klogere, end at vi må konsta­
tere, at der ikke er nogen entydig
definition af, hvornår en fødevare er naturlig, og hvad der skal til, før den bliver
unaturlig. Der er heller ingen enkel forbindelse mellem, om noget er godt eller sundt,
og at det er naturligt. Fluesvampe eller rådden naturmælk er for eksempel ikke sunde.
Alligevel har den store interesse for naturlige fødevarer naturligvis en årsag, og der
kunne være behov for en debat om, hvad interessen skyldes. Et bud kunne være,
at diverse fødevareskandaler og debatten om at mange fødevarer har et ringe
næringsindhold giver en utryghed og en søgning mod enkle fødevarer, som er sunde
at indtage. Skulle det være sundhed i højere grad end naturlighed, som er målet, vil
debatten få en anderledes karakter.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
39
Af Andreas Christiansen, postdoc ved institut for medier, erkendelse og formidling
ved Københavns Universitet
Indledning
I denne note ser vi på, om udbredte etiske argumenter imod GMO kan begrunde
restriktioner på anvendelsen af GMO til fødevareproduktion, som fx forbud,
sikkerhedsgodkendelse, og tvungen mærkning. Vi gennemgår fire typer argument:
• Argumenter baseret på risiko, specifikt på forsigtighedsprincipppet.
• Argumenter baseret på det naturliges værdi og på fordelene ved økologi.
• Argumenter baseret på skepsis overfor teknologiske løsninger på komplekse
problemer.
• Argumenter baseret på forbrugerens ret til at vælge.
Fremgangsmåden er generelt at vise, at selv om man tager de bagvedliggende
bekymringer og principper alvorligt, så giver disse argumenter ikke grund til
restriktioner på GMO.
Udgangspunktet er, at der er argumenter for at tillade (eller endda fremme)
anvendelsen af GMO med mindre der er gode grunde til restriktioner. Derfor er
det nødvendigt at give gode argumenter for restriktioner. Et argument for GMO er
frihedsargumentet. Ifølge dette argument bør personer have frihed til gøre hvad
de ønsker, med mindre der er tilstrækkelige grunde til at begrænse denne frihed.
Denne frihed gælder også muligheden for at udvikle, dyrke, og sælge GMO. Et
andet argument er fordelsargumentet. Dette argument peger på, at GMO har visse
fordele, som eventuelle ulemper skal vejes op imod. De GMO’er, der på nuværende
tidspunkt dyrkes i større omfang i bl.a. USA, Sydamerika og Indien, har især fordele
for landmændene – højere afkast og lavere omkostninger til bl.a. sprøjtemidler – og
for miljøet: Insektresistente GMO’er har ført til mindre brug af sprøjtemidler, mens
pesticidresistente GMO’er har ført til brug af mindre giftige pesticider.78
Næste
generations GMO’er, der er under udvikling, har dels lignende fordele, og dels nye
fordele fx i form af forbedret næringsindhold og større robusthed overfor tørke, højt
saltindhold i jorden, eller oversvømmelser. Ved hjælp af sådanne afgrøder kan vi øge
fødevareproduktionen – som ifølge FN’s fødevareorganisation FAO skal fordobles
inden 2050 – uden at det får så mange negative miljømæssige konsekvenser.
78 Brookes, G. & Barfoot, P., “Global income and production impacts of using GM crop technology 1996-2014”,
GM Crops & Food 7(1) (2016), 38-77; Brookes, G. & Barfoot, P., “Environmental impacts of genetically modified
(GM) crop use 1996-2015: Impacts on pesticide use and carbon emissions”, GM Crops & Food 8(2) (2017), 117-
147; Mannion, A.M. & Morse, S., “Biotechnology in agriculture: Agronomic and environmental considerations
and reflections based on 15 years of GM crops”, Progress in Physical Geography 36(6) (2012), 747-763.
3. BAGGRUNDSNOTAT OM
RESTRIKTIONER PÅ GMO
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
40
Risiko og forsigtighed
Det antagelig mest udbredte argument imod GMO omhandler de risici, der
kunne være forbundet med deres anvendelse. Der har bl.a. været frygt for, at
det er sundhedsskadeligt at spise GMO, for at anvendelsen af GMO kan have
forskellige negative miljøeffekter (fx på ikke-skadedyr), eller for at GMO spreder
uhensigtsmæssige egenskaber til fx ukrudtsplanter. Spørgsmålet er, om disse mulige
skadelige effekter kan begrunde restriktioner på GMO. Vi kan tage udgangspunkt i det
såkaldte forsigtighedsprincip. Ifølge dette princip må eller bør vi tage forholdsregler
for at imødegå mulige skadelige virkninger, også selvom der ikke foreligger noget
videnskabeligt sikkert bevis for, at sådanne effekter vil opstå. En anden måde at
formulere princippet på er følgende: Hvis der er tilstrækkelig mistanke om at en
handling eller aktivitet vil medføre tilstrækkeligt slemme skadevirkninger, så bør
denne handling eller aktivitet forbydes.
Men er GMO overhovedet risikable? Det er værd at nævne to ting. For det første: selve
det forhold, at en plante er genmodificeret indebærer ikke nogen risiko. Hvis der er
nogen negative effekter, vil det skyldes plantens egenskaber, fx dens kemiske eller
fysiologiske opbygning. Det betyder ikke, at en GMO ikke kan have negative effekter
– for genmodificering er jo netop en ændring af disse egenskaber. Spørgsmålet om,
hvorvidt GMO er risikable, er derfor et spørgsmål om, hvorvidt genmodificeringen
medfører, at planten har egenskaber, der medfører skadevirkninger. Men det skal
bemærkes, at alle former for forædling medfører ændringer i planters egenskaber.
GMO er kun mere risikable end andre forædlede planter, hvis der er en større
sandsynlighed for, at en GMO har egenskaber, der giver skadevirkninger, end at andre
forædlede planter har sådanne egenskaber.
For det andet: der er ikke registreret nogen negative effekter af den brug af GMO, der
er foregået siden midten af 1990’erne i især USA, Sydamerika, Canada og Indien, på
trods af store mængder forskning på området.79
Det betyder igen ikke, at en GMO
ikke kunne have dårlige egenskaber – et eksempel er en soyabønne modificeret med
gener fra paranødder, som viste sig at indeholde stoffer, som paranøddeallergikere
ikke kunne tåle. Den nævnte soyabønne blev imidlertid ikke godkendt. Det faktum, at
der ikke er registreret skadevirkninger, viser altså, at de typer sikkerhedsgodkendelse,
der anvendes - også i USA - har været tilstrækkelige til at undgå skadevirkninger.
Overordnet kan man altså sige, at GMO kan have negative effekter, men at det også
gælder andre typer nye afgrøder.
Der er to typer restriktioner, der kunne være begrundet i risiko-overvejelser. For det
første kan man kræve, at nye GMO’er skal sikkerhedsgodkendes, fx på baggrund af
en videnskabelig risikoanalyse, før de må plantes eller sælges. For det andet kan
man forbyde plantning eller salg af en GMO. Vi gennemgår disse nedenfor i lyset af
forsigtighedsprincippet.
79 National Academies of Sciences, Genetically Engineered Crops: Experiences and Prospects (National Acade-
mies Press, Washington DC, 2016); European Commission, A Decade of EU-Funded GMO Research, 2001-2010
(European Union, Bruxelles, 2010)
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
41
Sikkerhedsgodkendelse
I og med at GMO kan have egenskaber, der medføre skadevirkninger, så er det
plausibelt at argumentere for, at fuldstændig frihed til at udvikle, plante og sælge
GMO falder for forsigtighedsprincippet – der er tilstrækkelig mistanke om, at
fuldstændig ureguleret brug ville føre til tilstrækkelig slemme skadevirkninger.
På den baggrund er det plausibelt at argumentere for, at GMO bør sikkerheds­
godkendes. Men der er ingen principiel forskel i risiko på GMO og andre nye
forædlede afgrøder. Derfor er der heller ikke nogen etisk grund til at have forskellige
sikkerhedsgodkendelsesprocedurer for GMO og nye ikke-GMO-afgrøder – det er
princippet om at behandle ens sager ens.
Sikkerhedsgodkendelsen bør derfor være produktbaseret, ikke procesbaseret. Det vil
sige, at de krav, der stilles til testning af nye afgrøder, bør afhænge af disse afgrøders
egenskaber, og ikke den måde, de er fremavlet på. Hvilke præcise krav, der bør stilles,
er for teknisk kompliceret til at være et rent etisk spørgsmål. Det er muligt, at de
nuværende procedurer er for stramme ift. GMO, eller at de er for lempelige ift. ikke-GMO
– eller begge dele. Det er også værd at bemærke, at selve den tekniske risikoanalyse,
som i dag foretages under det europæiske fødevaresikkerheds­
agentur EFSA, ikke er
radikalt forskellig fra de procedurer, der lægger til grund for godkendelse af GMO i fx
USA. Grunden til, at kun én GMO pt er godkendt til dyrkning i EU, skal således ikke
findes i EFSA sikkerheds­
godkendelsesprocedure, men i den senere beslutningsproces.
Forbud
Som det er i dag, bliver GMO’er i praksis ikke godkendt i EU, selvom de er sikker-
hedsgodkendt af EFSA. Det skyldes modstand hos et tilstrækkeligt stort antal
medlemslande, herunder Danmark, der blokerer for godkendelserne. Desuden har
de enkelte medlemslande siden 2015 haft mulighed for at stå uden for en endelig
godkendelse – så en GMO fx ikke må plantes på dansk jord, selvom den er tilladt
andre steder i EU. Danmark har benyttet sig af denne mulighed, og godkendelser
af de GMO, der er i proces (og den ene, der er godkendt), vil således ikke gælde for
Danmark. Disse forbud begrundes ofte i forsigtighedsprincippet – fx med henvisning
til, at der kunne vise sige skadevirkninger på lang sigt. Påstanden er altså her, at
der er tilstrækkelig mistanke om at brug af sikkerhedsgodkendte GMO’er vil have
tilstrækkelig slemme skadevirkninger, og derfor må forbydes.
Men forsigtighedsprincippet begrunder ikke disse forbud. I og med at der ikke har
vist sig nogen skadevirkninger efter næsten 25 års brug af GMO må man konkludere,
at der ikke er belæg for nogen specielt stærk mistanke om skadevirkninger af brug af
sikkerhedsgodkendte GMO. Intet rimeligt forsigtighedsprincip kan begrunde forbud
af handlinger eller aktiviteter blot på grundlag af spekulative mulige effekter. Og i det
omfang, GMO faktisk har plausible fordele, herunder fordele ift. klimaforandringerne,
så er det selvmodsigende at forbyde dem med henvisning til forsigtighedsprincippet.
Det skyldes, at vi har mindst lige så stor mistanke om, at forbuddet mod sikkerheds-
godkendte GMO selv vil føre til mindst lige så slemme skadevirkninger, som brugen af
sikkerhedsgodkendte GMO vil – fx at forbuddet vil bidrage til at mennesker sulter,
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
42
eller til at klimaforandringerne bliver værre end ellers. Og GMO’er, også de
nuværende, har faktisk relevante fordele. Fra et forsigtigheds­
perspektiv bør det derfor
være sådan, at sikkerhedsgodkendte GMO’er også faktisk tillades – både i Danmark
og i EU generelt.
Naturlighed og økologi
En anden type argument for restriktioner på GMO tager udgangspunkt i værdien
af naturlighed. Ifølge denne type argumenter er naturen og/eller det naturlige
værdifuldt i sig selv, og da GMO er unaturligt, er det derfor problematisk.
Som det fremgår af baggrundspapiret om naturlige fødevarer, kan begrebet ’naturlig’
anvendes i mange forskellige betydninger, og ofte er det ikke helt klart for hverken en
selv eller ens samtalepartnere, hvad der præcis menes med at sige, at noget er mere
eller mindre naturligt. Overordnet kan man pege på to centrale typer betydning (for
så vidt angår GMO). Ifølge den ene er naturlighed et spørgsmål om at være (mere)
uafhængig af menneskelig indgriben. Således vil en vild plante være mere naturlig
end en kultiveret plante, som igen er mere naturlig end en GMO. Ifølge den anden
er naturlighed et spørgsmål om at have bestemte egenskaber. Her vil fx planter, der
er resistente mod sprøjtemidler, opfattes som mindre naturlige, end planter der er
resistente mod skadedyr, fordi sidstnævnte er en egenskab, som planter i den vilde
natur også har opnået gennem naturlig selektion.
Det er givetvis sådan, at (nogle) GMO ikke er specielt naturlige ifølge disse begreber.
Det næste spørgsmål er imidlertid, hvorvidt det forhold, at GMO er unaturlige, giver
grunde til restriktioner. Her vil vi se på de tre vigtigste typer etiske grunde til, at
naturlighed er værdifuldt, nemlig biocentrisme, økocentrisme, og præferencen for
økologi.
Biocentrisme
Biocentrisme er det synspunkt, at ikke-bevidste (eller ikke-følende) organismer,
herunder planter, har moralsk status – dvs. at det er moralsk relevant, hvordan vi
behandler disse organismer. Biocentrisme er ikke et synspunkt, der er meget udbredt
blandt professionelle etikere. Her er det mest almindelige synspunkt, at kun dyr
og mennesker har moralsk status, fx på grund af deres evne til at føle glæde og
smerte, eller deres evne til at handle bevidst. Biocentrikere argumen­
terer typisk for,
at ikke-bevidste organismer har moralsk status i kraft af, at de er målrettede (eller
teleologiske) væsner. Fordi disse organismer udvikler sig, forandrer sig eller bevæger
sig hen imod et mål, så giver det også mening at sige, at noget kan være godt eller
dårligt for organismen. For eksempel giver det mening at sige, at det er dårligt for et
træ, hvis det ikke har adgang til sollys. Biocentrikerne mener så, at vi bør tage det ind
i vores etiske overvejelser, om ting er gode eller dårlige i denne forstand, for ikke-
bevidste organismer.
Lad os antage, at biocentrikerne har ret i, at ikke-bevidste organismer har moralsk
status. Betyder det noget for tilladeligheden af GMO? Det er klart, at landbrug er
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
43
forbundet med handlinger, der skader ikke-bevidste organismer; sprøjtning og
lugning skader ukrudtsplanter, og høsten skader afgrøderne. Hvis vi antager, at
landbrug som sådan ikke er etisk utilladeligt, så må et biocentrisk argument imod
GMO altså bero på, at GMO indebærer mere skade på ikke-bevidste organismer,
end ikke-GMO-landbrug. Det kunne være i form af skade på andre organismer end
afgrøderne (herunder også potentielt bevidste organismer, som fx larver). Men der
er ikke grund til at tro, at GMO-landbrug er markant mere skadeligt for sådanne
organismer end andre former for landbrug, og i særligt grad ikke end konventionelt
landbrug.
Et bedre bud på, hvordan GMO’s unaturlighed kan være problematisk fra et
biocentrisk perspektiv, er måske, at det er de genmanipulerede planter selv, som vi
behandler etisk uforsvarligt. Man kunne fx forestille sig, at det er dårligt for en plante
at have unaturlige egenskaber. Men der er tre problemer med dette argument. For
det første er biocentrikernes ide om, hvad der er godt og skidt for ikke-bevidste
organismer meget minimal, og den er knyttet snævert til muligheden for at udvikle
sig i tråd med den indre målrettethed, som er genetisk programmeret. Derfor er det
svært at sige, at det er dårligt for en ikke-bevidst organisme at udvikle sig sådan, som
dens gener bestemmer. For bevidste væsner kan vi pege på fx lidelse eller frustration
som basis for sådanne vurderinger, men den slags alternativ vurderingsbasis mangler
for ikke-bevidste organismer. For det andet er de egenskaber, som GMO’er har fået
gennem genmodificering, ofte til fordel for planten – det kunne være resistens mod
tørke og skadedyr. For det tredje har mange ikke-GMO-afgrøder egenskaber, der
kunne opfattes som dårlige for planten, såsom dværgvækst, mangelende evne til
at sprede frø, eller manglende evne til at blomstre. GMO’er er således ikke mere
unaturlige på den relevante måde end andre kulturplanter.
En anden type problem for et argument om, at genmodificering er et overgreb
mod den modificerede plante, er det såkaldte ikke-identitetsproblem. Problemet
kendes fra biomedicinsk etik: Forestil dig fx at en kvinde har en bestemt (ikke-
kronisk) sygdom, som stærkt øger sandsynligheden for, at hun vil føde et barn med
alvorlige handicap, hvis hun bliver gravid nu. Hvis hun venter tre måneder, er der
ikke nogen risiko. Mange vil nok mene, at kvinden bør udskyde graviditeten. Men
det barn, hun ville blive gravid med nu, bliver jo ikke gavnet af, at kvinden udskyder
graviditeten: Det barn bliver slet ikke født. Det er således ikke oplagt, at det er dårligt
for det potentielt handicappede barn at tillade, at det bliver født. Konsensus blandt
professionelle filosoffer er, at det kun kan være dårligt for barnet at blive født, hvis
det liv, det ville få, ikke er værd at leve. For en GM-plante er situationen analog: Enten
kan den eksistere som modificeret, eller også kan den slet ikke eksistere. Kun hvis
plantens liv ikke er værd at leve, kan vi sige, at det er dårligt for planten at eksistere
som modificeret. En alternativ ”løsning” på ikke-identitetsproblemet er at opgive
fokusset på, om noget er godt eller skidt for individer, og i stedet fokusere på om de
personer/planter, der ellers ville eksistere, har bedre liv. For eksempel kunne man
argumentere for, at det (sandsynligvis) ikke handicappede barn, som vores kvinde
ville blive gravid med om tre måneder, (sandsynligvis) ville få et bedre liv end det
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
44
handicappede barn. Men igen er det svært at argumentere for, at GMO’er generelt har
dårligere liv end ikke-GMO-afgrøder (eller for den sags skyld vilde planter).
Økocentrisme
Økocentrisme er det synspunkt, at naturlige biologiske helheder, især arter og
økosystemer, er værdifulde og derfor bør bevares. Hvor det for biocentrikerne
mest var en egenskabs-baseret ide om naturlighed, der var på spil, så er det for
økocentrikere typiske en uafhængighed-ide, der ligger bag. Grundopfattelsen er altså,
at det forhold, at naturlige arter og økosystemer uden menneskelig indgriben har
udviklet sig til komplekse helheder, giver dem en værdi, der er er værd at bevare – og
som ikke umiddelbart kan erstattes. GMO’er har ifølge dette synspunkt ikke nogen
værdi i sig selv.
Lad os ligesom ovenfor antage, at synspunktet grundlæggende er korrekt – altså at
naturlige arter og økosystemer har værdi i sig selv. Selv givet denne antagelse, er det
ikke i sig selv et problem at skabe og anvende ikke-naturlige genstande som GMO
(ligesom det forhold, at Van Goghs malerier er stor og bevaringsværdig kunst ikke er
et argument imod at lade sit barn lave en kunstnerisk værdiløs tegning). Bekymringen
må derfor være, at unaturlige og værdiløse GMO’er vil erstatte naturlige og værdifulde
arter og økosystemer (ligesom det ville være et problem hvis barnets tegning var
på en Van Gogh). Men det er næppe tilfældet. For det første vil GMO direkte erstatte
konventionelle afgrøder, som heller ikke er særlig naturlige, og derfor heller ikke
særlig værdifulde. Ligeledes vil GMO-marker erstatte konventionelle marker frem
for meget værdifulde naturlige økosystemer. For det andet kan GMO bidrage til, at
udbyttet pr. arealenhed forøges, så vi kan opfylde verdens fødevarebehov uden at
skulle inddrage værdifuld vild natur. GMO er således en fordel fra et økocentrisk
perspektiv.
Økologi
Det sidste natur-relaterede argument for restriktioner af GMO bygger på en præ-
ference for økologisk landbrug. Som tingene står nu, er GMO udelukket i økologisk
landbrug, simpelthen fordi det står skrevet i økologernes (selvformulerede)
regelsæt80
. Men det betyder ikke, at de begrundelser, der findes for at foretrække
økologi, udelukker GMO. Der er groft sagt to typer begrundelse. Ifølge den første
begrundelse er økologi at foretrække, fordi det er bedre end konventionelt landbrug
med hensyn til fx bæredygtighed, miljømæssig påvirkning, eller at producere sunde
og nærende fødevarer. Ifølge den anden begrundelse arbejder økologisk landbrug
i højere grad ”med naturen”, hvorimod konventionelt (industrialiseret) landbrug
arbejder ”mod naturen”. Med dette menes typisk, at økologer gør brug af naturligt
forekommende biologiske processer til at fx gøde eller bekæmpe skadedyr, mens
konventionelt landbrug kaster kemikalier efter problemet. Den første af disse
begrundelser – den kunne kaldes ”svag økologi” – er forholdsvis ukontroversiel. I
hvert fald er det rimelig ukontroversielt at hævde, at bærdygtigt, miljørigtigt og sundt
landbrug er værdifuldt. Men det måske er mere et mere kontroversielt spørgsmål, om
80 Det er værd at bemærke, at Økologisk Landsforening iflg. deres hjemmeside er imod GMO på baggrund af
risikoovervejelser. Se https://okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi/nej-tak-til-gensplejset-mad
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
45
økologi i alle tilfælde bidrager til disse ting. Den anden begrundelse – lad os kalde den
”stærk økologi” – er mere kontroversiel. Den afhænger af en ide om, at mere naturlige
måder at drive landbrug på er bedre end mindre naturlige måder, uanset om det har
gode effekter i form af bæredygtighed, miljørigtighed, eller sundhed.
Ifølge en svag begrundelse for økologi er der ikke nogen grund til at udelukke GMO
fra økologisk landbrug. Så længe de relevante GMO’er kan anvendes på de måder, der
giver økologien en fordel med hensyn til bæredygtighed, miljø­
rigtighed og sundhed,
så er de fuld forenelige med svag økologi. Konkret vil mange pege på fraværet af
sprøjtemidler som en central grund til at formode, at økologi er bedre på de nævnte
punkter. Hvis vi ser på de to typer GMO der er mest udbredte i dag, så er den ene type
designet til at være resistent overfor skadedyr – og altså ikke kræve sprøjtning. Den
gør endda brug af et middel, der er tilladt i økologi, fordi det er en naturlig pesticid
(nemlig toksiner fra bakterien Bacillus thuringiensis). Og mange af fremtidens GMO’er
vil ligeledes kunne anvendes i økologi efter denne opfattelse. Der er selvfølgelig
også nogen, der ikke kan, fx den anden mest udbredte GMO i dag, som tåler at blive
sprøjtet med ukrudtsmidlet glyfosat (der er i hvert fald ikke megen ræson i at plante
sådan en GMO i et økologisk landbrug hvor man ikke bruger glyfosat).
Ifølge en stærk begrundelse for økologi er det måske vanskeligere at sige, at GMO er
forenelig med økologi. I princippet synes der ikke at være nogen direkte modsætning
i at arbejde med naturen i en mark, der (blandt andet) er beplantet med GMO.
Økologisk Landsforening fremhæver fx sædskifte, grøngødning, og ”en frugtbar
og levende jord” med gode forhold for fx regnorme, som nogle af de ting, der giver
økologien fordele.81
Alle disse ting er fuld forenelige med anvendelse af GMO. På den
anden side bidrager GMO ikke positivt til en vision om et landbrug, der basere sig på
at bruge de ting, naturen giver os. Men det gør anvendelsen af andre moderne, stærkt
forædlede sorter heller ikke, og de er tilladte i økologi. Men måske burde stærke
økologer også foretrække gamle, mindre forædlede sorter?
Uanset om GMO er forenelig med økologi eller ej, så lider økologi-argumentet for
restriktioner på GMO af en dybere fejl, nemlig at restriktioner på GMO ikke fremmer
økologisk landbrug. Den umiddelbare effekt er alene, at konventionelle landbrug
ikke kan anvende GMO. I og med at (i hvert fald nogle) GMO’er har fordele med
hensyn til bæredygtighed og miljøpåvirkning, så er restriktioner på GMO direkte
kontraproduktive i forhold til de hensyn, som lægger bag i hvert fald den svage
begrundelse for økologi. Hvis man går op i disse ting, så bør man også tillade og
fremme GMO der, hvor de har positive effekter.
Skepsis over for teknologiske løsninger
En tredje type argument kritiserer GMO for at være et tilsyneladende teknologisk
løsning på komplekse problemer, herunder klimaforandringerne. Argumenter af
denne type findes i forskellige varianter, som ofte findes sammen:
81 https://okologi.dk/forbruger/oekologisk-produktion/korn-og-foder
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
46
Intet teknologisk fix. Der findes ikke en simpel, teknologisk løsning på komplekse,
samfundsmæssige problemer. Derfor er GMO heller ikke en sådan løsning.
Hybris. Årsagen til den miljømæssige krise er den teknologiske (og kapitalistiske)
kultur som søger at udnytte naturen til menneskers fordel under den arrogante
antagelse, at vi mennesker kan forstå og kontrollere naturen. Klimakrisen er et godt
eksempel på at det kan vi ikke. Derfor kan mere teknologi, herunder GMO, heller ikke
løse problemerne – det er måske endda sandsynligt, at det vil skabe nye problemer i
stedet.
”Moral hazard”. Moral hazard er et begreb, der er hentet fra forskningsverdenen. Det
betegner det problem, at en person, der er forsikret mod en bestemt skade, ikke har
noget incitament til at undgå skaden. I tilfældet klimaforandringer er argumentet,
at eksistensen af potentielle teknologiske løsninger undergraver incitamentet til at
bide tænderne sammen og gennemføre sværere ændringer af social, kulturel, og
økonomisk art. Derfor er blot det at foreslå, at GMO bør fremmes af klimagrunde,
farligt, og det øger sandsynligheden for, at krisen ikke bliver afværget.
Intet teknologisk fix
Det er selvfølgelig korrekt, at GMO ikke alene kan løse klima- eller fødevarekrisen.
Det er der så vidt vides heller ikke nogen der hævder. Denne version af argumentet er
således en ren stråmand – den angriber et synspunkt, som ingen hævder.
Hybris
Det er naturligvis rigtigt, at klimakrisen skyldes afbrænding af fossile brændstoffer,
hvilket har været en central del af den teknologiske (og kapitalistiske) kultur, der har
domineret siden den industrielle revolution. Det er sikkert også rigtigt, at nogle har
haft den opfattelse, at vi mennesker kan underkaste os naturen – altså kontrollere og
udnytte naturen uden nogen grænser. Og det er også indlysende, at genmodificering
er et eksempel på, at mennesker kontrollerer eller manipulerer med naturlige
processer. Men argumentet er baseret på to fejlslutninger.
For det første er der en fejlslutning fra kontrol eller manipulation til underkastelse.
Selvom kontrol/manipulation er et element i underkastelsesideen, så indeholder
underkastelsesideen også andre ting – ikke mindst ideen om at vores evne til
at kontrollere og vores mulighed for at udnytte naturen er grænseløs. GMO som
teknologi og som landbrugsmæssig praksis er ikke baseret på disse yderligere ideer.
Der er ikke belæg for at sige, at anvendelse af GMO implicerer eller bygger på en ide
om, at vi har total kontrol over naturens processer, blot at vi med rimelig sikkerhed
– på basis af omfattende forskning mv. – kan vide, at de ændringer, vi foretager i
planters DNA ved genmodificering, har bestemte effekter. Ligeledes forudsætter
anvendelsen af GMO det synpunkt, at vi må eller bør udnytte naturen grænseløst;
faktisk er formålet med de fleste nuværende og fremtidige GMO’er at tillade, at vi
udnytter naturen mindre end ellers.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
47
For det andet er der en fejlslutning fra, at bestemte teknologiske fænomener er årsag
til klimakrisen, til at teknologi som sådan er årsagen – og derfor heller ikke kan være
en (del)løsning. Det sidste er indlysende forkert; fx er vedvarende energi oplagt en del
af løsningen på klimakrisen, selvom vindmøller, solceller, geotermiske kraftværker
osv. alle er højteknologiske. Hvis GMO ikke bidrager til at forøge koncentrationen
af drivhusgasser i atmosfæren, så bidrager GMO heller ikke til at forværre
klimaproblemet. Og hvis GMO bidrager til at formindske koncentrationen, så bidrager
det også til at løse klimaproblemet.
Moral hazard
Moral hazard-argumentets påstand er, at det at tillade/fremme GMO (under
henvisning til, at GMO kan bidrage til at løse klimaproblemer) øger sandsynligheden
for, at klimakrisen ikke bliver løst. Moral hazard-argumentet afhænger af to ting:
• Det at tillade/fremme GMO (med henvisning til klimakrisen) medfører mindre
indsats mod klimaforandringerne af andre typer, herunder sociale, kulturelle og
økonomiske indsatser.
• De positive effekter af at tillade/fremme GMO er mindre end effekterne af de ind-
satser, der ikke bliver gjort som følge af, at vi tillader/fremmer GMO.
Det er naturligvis principielt muligt, at disse to ting er sande, og det er nok umuligt
at bevise, at de ikke er sande. Men er det virkelig plausibelt, at en ændring i
GMO-politikken skulle føre til markante forandringer i forhold til fx energi- eller
transportpolitikken, eller i forhold til individers forbrugsadfærd? Bemærk at det
ikke er tilstrækkeligt at nogen (fx politikere) kan finde på at bruge eksistensen af
teknologiske delløsninger som GMO som et argument for ikke at gøre noget: De
negative effekter opstår kun, hvis eksistensen af teknologiske delløsninger ændrer
nogens adfærd. Det er (desværre) nok sandsynligt, at de, der er uvillige til at acceptere
ikke-teknologiske løsninger på klimakrisen, vil være uvillige uanset om der findes
teknologiske delløsninger eller ej. Og faktisk viser socialpsykologisk forskning, at det
at nævne muligheden for teknologiske delløsninger bidrager til at få klimaskeptikere
til at acceptere, at menneskeskabte klimaforandringer faktisk finder sted.82
Det optimale er selvfølgelig, at både teknologiske og ikke-teknologiske løsninger
forfølges, og det bør derfor understreges, at vi bør forfølge alle mulige løsninger på
klimaproblemet. Men når spørgsmålet alene er, om vi skal tillade/fremme GMO, så
kan vi ikke bestemme, om andre løsninger forfølges. I spørgsmålet om GMO står vi
altså ultimativt over for et gamble: Enten kan vi bruge en teknologisk delløsning, og
satse på, at det ikke har en alvorlig negative virkning på viljen til at forfølge ikke-
teknologiske løsninger. Eller vi kan undlade at bruge en teknologiske delløsning og
satse på, at ikke-teknologiske løsninger bliver sat i værk og er tilstrækkelige til at løse
problemet. Uanset hvad man tror vil være mest hensigtsmæssigt, så er der ikke belæg
82 Kahan, D. M., Jenkins-Smith, H., Tarantola, T., Silva, C. L., & Braman, D. (2015). Geoengineering and climate
change polarization: testing a two-channel model of science communication, The ANNALS of the American
Academy of Political and Social Science, 658(1), 192-222
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
48
for at hævde, at det at tillade/fremme GMO er etisk problematisk på grund af moral
hazard.
Forbrugerens ret til at vælge
En sidste type argument anvendes til at argumentere for tvungen mærkning af
fødevarer, der indeholder GMO. Ifølge dette argument har forbrugeren ret til at vælge,
hvilke typer fødevarer han/hun vil købe og fortære. Idet mange forbrugere ikke ønsker
at købe GMO-fødevarer, så bør vi kræve, at disse varer mærkes, således at forbrugerne
kan anvende deres ret til at vælge.
Princippet om forbrugerens ret til at bestemme selv er imidlertid ikke tilstrækkeligt til
at begrunde tvungen mærkning. Det ville muligvis være ønskværdigt, hvis forbrugere
generelt havde nem adgang til alle de informationer, de finder relevante for deres
forbrugsvalg. Men der er her tale om, hvorvidt der skal være tvungen mærkning
af GMO-fødevarer. Og generelt kan tvungen mærkning kun forsvares, hvis der er
gode grunde til, at forbrugeren har brug for at vide, at et produkt har en bestemt
egenskab. Forestil dig for eksempel, at en stor gruppe forbrugere ikke ønskede
at spise fødevarer, der var høstet på en tirsdag. I og med at denne præference
ikke er velbegrundet, så ville det ikke være rimeligt at kræve, at producenter og
detailhandlen skulle mærke produkter, der indeholder afgrøder, der er høstet om
tirsdagen. Ligeledes for GMO: Fordi der er ikke nogen gode grunde til at afholde sig fra
GMO-fødevarer, så er det heller ikke rimeligt at kræve mærkning ved lov.
Det betyder ikke, at det bør være forbudt at mærke produkter som ikke-GMO, eller
at forbrugerne på nogen måde skal tvinges til at købe GMO mod deres vilje. Blot bør
sådanne mærker være frivillige. Hvis der virkelig er en stor efterspørgsel efter ikke-
GMO-fødevarer, så kan man forvente, at producenternes og detailhandlens ønske om
at sælge deres varer vil betyde, at sådanne mærker faktisk bliver indført.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
49
Af Andreas Christiansen, postdoc ved institut for medier, erkendelse og formidling
ved Københavns Universitet
Introduktion
Det er en udbredt opfattelse, at manges modstand mod GMO er baseret
på deres unaturlighed. I denne note ser vi på denne naturlighedshypotese.
Naturlighedshypotesen består i virkeligheden af en række forskellige formodninger,
som er knyttet sammen:
1. Folk mener GMO er unaturligt.
2. Folk synes godt om naturlige ting.
3. Modstand mod GMO skyldes, at folk mener GMO er unaturligt.
4. Grunden til at folk synes godt om naturlige ting er, at de tillægger det naturlige
(eller naturen) en værdi i sig selv.
5. Folk, der opfatter GMO som unaturligt er absolutte eller etiske modstandere af GMO
– dvs. de er ligeglade med om GMO er gavnligt og sikkert.
6. Det er vanskeligt at overbevise folk, der mener GMO er unaturligt, om at GMO er
acceptabelt.
Naturlighedshypotesen – og i særlig grad punkt 4, 5 og 6 – har givet anledning
til to modsatrettede reaktioner. På den ene side mener nogen, at vi må tage det
’naturlighedsargument’, som synes at lægge bag almindelige menneskers GMO-
skepsis alvorligt. Naturlighedsargumentet bliver her set som et udtryk for en etisk
sensibilitet hos almindelige mennesker, som eksperter og andre ignorerer, og som vi
bør tage med i vores overvejelser når vi beslutter om GMO skal fremmes, reguleres
eller forbydes. For eksempel argumenterer professor i socialvidenskab ved Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi Jesper Lassen for denne type synspunkt:
”Det står mejslet med store bogstaver, at folk ikke kan lide gensplejsede fødevarer,
og et af de vigtigste argumenter er, at de opfattes som unaturlige. Men spørgsmålet
om naturlighed optræder ikke i folketingsdebatterne. Politikerne skal selvfølgelig
ikke gribe til populisme og bare snakke folk efter munden, men de bør tage befolk-
ningens alvorligt, og forholde sig til deres argumenter”83
83 https://www.science.ku.dk/presse/nyhedsarkiv/2018/forsker-i-genmodificering-politikerne-er-do-
eve-over-for-befolkningens-bekymringer-om-etik/. Der refereres til Lassen, Jesper (2018). Listened to, but
not heard! The failure to represent the public in genetically modified food policies, Public Understanding of
Science 27(8), pp. 923-936.
4. BAGGRUNDSNOTAT: SKYLDES GMO-
MODSTAND AT NATURLIGHED OPFATTES
SOM GODT I SIG SELV?
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
50
På den anden side mener andre, at det synspunkt, at det naturlige er godt i sig selv
ikke bør inddrages i overvejelserne over hvilken politik vi bør føre med hensyn til
GMO. Konsekvensen er, at vi ikke behøver tage befolkningens bekymringer særlig
alvorligt. Der kan være flere grunde til at mene dette. Nogle mener simpelthen, at
det er et fjollet eller useriøst synspunkt, at det naturlige skulle være godt i sig selv –
kræft, som jo er et naturligt fænomen, er for eksempel ikke særlig godt. Andre mener,
at det er umuligt at sige noget tilstrækkeligt præcist om, hvorfor eller hvornår det
naturlige er godt, og at vi derfor ikke kan bruge synspunktet til noget i praksis. Stadig
andre – herunder denne notes forfatter – har argumenteret for at synspunktet er
for kontroversielt til at vi kan lægge det til grund for politik i et liberal-demokratisk
samfund.84
Nedenfor vil jeg fremlægge nogle grunde til at tro, at naturlighedshypotesen måske
ikke er rigtig på alle punkter.
Grunde til at acceptere naturlighedshypotesen
Det er veldokumenteret, at folk opfatter GMO som unaturligt. I en
spørgeskemaundersøgelse fra 2010 svarede 70 % af europæerne, at GMO
”fundamental er unaturligt”.85
Og i et psykologisk forsøg, undersøgte hvilke fødevarer
folk opfattede som mest unaturlige, var GMO vinderen.86
I en anden, undersøgelse
svarede 65 % af de adspurgte, at fødevarer produceret med GMO er unaturlige, mens
kun 11 % mente GMO-mad er naturligt.87
Der er altså ingen grund til at betvivle denne
del af naturlighedshypotesen.
Det er også veldokumenteret, at folk synes godt om naturlige ting. I forhold til
fødevarer er naturlighed er en egenskab, som forbrugerne sætter stor pris på. I en
undersøgelse, hvor forsøgspersonerne blev bedt om at give spontane svar på, hvilke
egenskaber ved fødevarer, de fandt vigtigst, kom naturlighed ind på en andenplads,
kun overgået af friskhed, og helt generelt viser langt de fleste studier at forbrugerne
stærkt foretrækker naturlige fødevarer.88
Lignende forkærlighed for det naturlige
kan findes uden for fødevareområdet. I en Canadisk svarede at godt halvdelen af
de adspurgte ja til, at naturen var ”hellig” – og kun en mindre del af disse mente, at
hellighed skyldes, at naturen er Guds skaberværk.89
84 Christiansen, Andreas; Jønch-Clausen, Karin & Kappel, Klemens (2017). Does Controversial Science Call for
Public Participation? The Case of GMO Skepticism, Les Ateliers de l’Ethique/The Ethics Forum 12(1), pp. 26-50
85 Eurobarometer 71.3, 2010, s. 18
86 Rozin, Paul (2005). The Meaning of Natural: Process More Important than Content, Psychological Science
16(8), pp. 652-658.
87 Lusk, Jayson (2019). Consumer Perceptions of Healthy and Natural Food Labels, rapport udarbejdet for Corn
Refiners Association. Rapport og data kan findes via http://jaysonlusk.com/blog/2019/1/25/what-is-natural
88 Román, Sergio et al. (2017), The importance of food naturalness for consumers: Results of a systematic
review, Trends in Food Science and Technology 67, pp. 44-57.
89 Dragojlovic, Nick & Einseidel, Edna (2013). Framing Synthetic Biology: Evolutionary Distance, Conceptions of
Nature, and the Unnaturalness Objection, Science Communication 35(5), pp. 547-571.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
51
Mere generelt har biologen E.O. Wilson forslået, at mennesker generelt er biofile.90
Biofili er ”en medfødt tilbøjelighed til æstetisk nydelse ved og tiltrækning til naturlige
miljøer, herunder den flora og fauna der findes i disse miljøer”.91
Mange mennesker
sætter altså pris på fx skove, bjerge, dyr og blomster, og mener det er værd at bevare
naturlige økosystemer, arter osv. Det giver sig først og fremmest udslag i en opfattelse
af, at vi bør bevare naturen i denne forstand, men også i en mere generel præference
for naturlige ting.
Der findes også en klar sammenhæng mellem at være modstander af GMO og at
mene, at GMO er unaturligt. Den svenske psykolog Lennart Sjöberg har undersøgt,
hvad der bedst forklarer hvorfor nogle mennesker er imod GMO. Han fandt, at en af
de stærkeste forklaringer på, om en given person er modstander af GMO er, om denne
person opfatter GMO som en ”indgriben i naturen”.92
I et andet studie viste det sig,
at 90 % af GMO-modstanderne mente at GMO ”truer den naturlige orden”.93
Andre
studier viser, at folk er mere tilbøjelige til at være imod bestemte GMOer, jo mere
unaturlige de opfatter dem som værende.94
Så modstand mod GMO skyldes altså
unaturlighed i den forstand, at folk der går mere op i (u)naturlighed er mere tilbøjelige
til at være modstandere end andre, og at GMOer der opfattes som mere unaturlige
opfattes som mindre acceptable.
Alt i alt ser det ud til, at de første tre påstande i naturlighedshypotesen er korrekte (i
hvert fald i en vis forstand):
1. Folk mener GMO er unaturligt.
2. Folk synes godt om naturlige ting.
3. Modstand mod GMO skyldes, at folk mener GMO er unaturligt.
Ideer om naturlighed og dens værdi: Forurening og afsky
Hvis vi skal undersøge, om folk foretrækker naturlige ting, så er det oplagt at se
på hvad de opfatter som værende naturligt. I det følgende koncentrerer vi os om
fødevarer. Ifølge en nylig undersøgelse er de ting, folk (her amerikanere) primært
forbinder med naturlige fødevarer, er (i) fraværet af syntetiske tilsætningsstoffer
(fx farvestoffer eller konserveringsmidler), (ii) fraværet af hormoner, antibiotika og
pesticider i produktionen, og (iii) økologi.95
Psykologen Paul Rozin og hans kolleger
har i en række undersøgelser forsøgt at bestemme, hvilke typer faktorer, der især gør
fødevarer mindre naturlige i forbrugernes øjne. De finder to væsentlige ting (se også
noten om naturlige fødevarer):
90 Wilson, E.O. (1984). Biophilia. Harvard University Press; og Kellert, Stephen R. & Wilson. E.O. (red.) (1993). The
Biophilia Hypothesis. Island Press.
91 Scott, Sydney E. et al. (2018). An Overview of Attitudes Toward Genetically Engineered Food, Annual Review of
Nutrition 38, pp. 459-479; s. 461, min oversættelse.
92 Sjöberg, Lennart (2008). Genetically Modified Food in the Eyes of the Public and Experts, Risk Management
10(3), pp. 168-193.
93 Gaskell, George (2010). Agricultural Biotechnology and Public Attitudes in the European Union, AgBioForum
3(2-3), pp. 87-96.
94 Tenbült, Petra et al. (2005). Perceived naturalness and acceptance of genetically modified food, Appetite 45,
pp. 47-50.
95 Lusk (2019), cit. note 5.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
52
Proces-dominans: Det at en fødevare er forarbejdet (proces) er væsentligere for, om
fødevaren opfattes som unaturlige, end selve indholdet er. Det betyder for eksempel,
at en vare (fx vand) hvor den samme ting (fx et mineral) først er tilsat og derefter
fjernet igen vurderes som mindre naturligt en det (identiske) originale vand – og mere
overraskende også mindre naturligt end vand, hvor det tilsatte mineral ikke fjernes
igen.96
Tilsætnings-dominans: Det at man tilsætter noget sænker naturlighed mere end at
man fjerner noget. Det betyder for eksempel, at appelsinjuice med tilsat frugtkød
opfattes som mindre naturligt en appelsinjuice hvor frugtkødet er fjernet.97
Proces- og tilsætningsdominans kan forstås ud fra en bredere forurenings-logik,
som man har vist præger folks måde at tænke på, også i industrialiserede, vestlige
kulturer. Ifølge en forureningslogik vil kontakt mellem en ellers ’ren’ genstand X og
et uønsket objekt Y overføre Y’s uønskede (og måske frastødende) egenskaber til
genstanden. Logikken har en række centrale aspekter98
:
a) Kontakt med Y overfører hele Y’s essens til X (dvs. hver enkelt del af Y repræsenterer
og overfører helheden).
b) Når X og Y én gang har været i kontakt, så er hele Y’s essens overført til X (dvs. det
betyder ikke noget om kontakten er langvarig eller kortvarig).
c) Mængden af Y er ligegyldig (dvs. selv en meget lille kontakt med Y er tilstrækkelig til
at forurene X).
For eksempel vil man opfatte det sådan, at kort kontakt med et ben fra en kakerlak
forurener hele gryden med suppe med alle kakerlakkens ubehagelige egenskaber. I
tilfældet GMO betyder disse ting for eksempel, at hvis en plante X er modificeret ved
at tilsætte et gen fra en anden organisme Y, så opfattes det sådan, at hele Y’s essens
er overført til X. For eksempel vil en tomat, der er tilsat et gen fra fisk, blive opfattet
som fiskeagtig – inklusive i smagen; og det at spise en plante, der indeholder et gen
taget fra mennesker, vil blive opfattet som en form for kannibalisme. Det skal dog
understreges, at forureningslogikken (især i vesten) er en ubevidst tankeproces, og at
dens effekter kan modarbejdes af bevidste processer. Men på trods af dette svarede
27 % (bevidst) at tomater modificeret med fiskegener ville smage ”fiskeagtige”,99
og
ideen om at det at spise GMOer modificeret med gener fra mennesker er en slags
kannibalisme kan findes i fokusgruppeundersøgelser.100
96 Rozin, Paul (2006). Naturalness judgments by lay Americans: Process dominates content in judgments of
food or water acceptability and naturalness, Judgment and Decision Making 1(2), pp. 91-97.
97 Scott, Sydney E. & Rozin, Paul (2017). Are additives unnatural? Generality and mechanisms of additivity
dominance, Judgment and Decision Making 12(2), pp. 572-583.
98 Scott, Sydney E. et al. (2018), cit. note 9; Rozin, Paul & Nemeroff, Carol (2002). Sympathetic magical thinking:
The contagion and similarity “heuristics”, i Gilovich, Griffin & Kahneman (Eds.), Heuristics and Biases: The
Psychology of Intuitive Judgment, Cambridge University Press.
99 Scott et al. (2018), cit. note 9.
100 Shaw, Alison (2002). “It just goes against the grain”: Public understandings of genetically modified (GM) food
in the UK, Public Understanding of Science 11, pp. 273-291.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
53
Forureningslogikken understøttes af et bredere psykolgisk fænomen, der
kaldes essentialistisk tænkning. Når vi tænker essentialistisk betyder det, at vi
opfatter ting og personer som havende en essens, som stikker dybere end deres
overfladeegenskaber, og at den essens kan overføres til andre ting eller personer.
Essentialistisk tænkning kan forklare en række præferencer, som (mange) mennesker
har, for eksempel: at folk foretrækker original kunst (der bærer essensen af den store
mester) over kopier, selv om trænede kunsteksperter kun vanskeligt kan skelne de
to; at nydelsescentrene i hjernen er mere aktive når folk tror de drikker en dyr end
en billig vin, uanset at det er den samme vin; og at folk vil betale store summer for et
stykke tøj som berømtheder, som fx Barack Obama, har båret – bare ikke når de er
steriliserede (og Obamas essens dermed er fjernet).101
Forureningslogikken er desuden associeret med en følelse af afsky eller frastødning.
Evolutionært set giver det god mening, at mennesker føler afsky og frastødes fra
ting, især potentielle fødevarer, der har været i kontakt med andre afskyvækkende
og frastødende ting – fx afføring – fordi det har beskyttet os mod sygdomme. Men
afsky-reaktionen findes også selvom muligheden for at blive smittet med sygdomme
er ikke-eksisterende. For eksempel føler folk udbredt afsky mod at drikke et glas
vand der har været i kontakt med en steriliseret kakerlak, og mod at spise chokolade
formet som en hundelort.102
I og med at afsky er associeret med forureningslogikken
(og med unaturlighed) er det interessant, at modstandere mod GMO er mere
tilbøjelige til at reagere med afsky på ideen om at spise GMO.103
Og det gælder især
absolutte modstandere – det vil sige modstandere, der ikke mente, at GMO bør
tillades selv hvis risiciene er små og fordelene store. Desuden viser det sig, at (især
absolutte) modstandere mod GMO generelt var mere tilbøjelige til at føle afsky
overfor en lang række ting, der kan være potentielle sygdomskilder.
Vi kan opsummere de nævnte undersøgelser som følger: Mange mennesker føler
afsky over for GMO, og denne afsky er forbundet med ideen om at GMO er unaturligt.
Der er en sammenhæng mellem at føle afsky mod GMO (og mere generelt) og at
være modstander mod GMO. En stor del af modstanderne (71 % af de adspurgte i
denne undersøgelse) erklærer sig desuden som absolutte modstandere – dvs. at de
er imod GMO uanset om det er sikkert og gavnligt. Forskerne bag undersøgelserne
fortolker disse resultater sådan, den naturlighedsbaserede modstand mod GMO
skyldes en opfattelse af, at naturlighed er godt i sig selv, og ikke at der er en opfattet
sammenhæng mellem naturlighed og andre gode egenskaber. Derfor er det også
vanskeligt eller umuligt at overbevise disse modstandere om, at GMO bør tillades,
ligegyldig om det er sikkert og gavnligt. Eller med andre ord: Forskerne fortolker deres
resultater som støtte for naturlighedshypotesens tre sidste punkter:
101 Bloom, Paul (2011). How Pleasure Works: Why We Like What We Like. Vintage. Se også http://bostonreview.net/
forum/paul-bloom-lure-luxury
102 Rozin, Paul; Millman, Linda & Nemeroff, Carol (1986). Operation of the Laws of Sympathetic Magic in Disgust
and Other Domains, Journal of Personality and Social Psychology 50(4), pp. 703-712.
103 Scott, Sydney E.; Inbar, Yoel & Rozin, Paul (2016). Evidence for Absolute Moral Opposition to Genetically
Modified Food in the United States, Perspectives on Psychological Science 11(3), pp. 315-324.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
54
4. Grunden til at folk synes godt om naturlige ting er, at de tillægger det naturlige
(eller naturen) en værdi i sig selv.
5. Folk, der opfatter GMO som unaturligt er absolutte eller etiske modstandere af GMO
– dvs. de er ligeglade med om GMO er gavnligt og sikkert.
6. Det er vanskeligt at overbevise folk, der mener GMO er unaturligt, om at GMO er
acceptabelt.
Grunde til at tvivle på naturlighedshypotesen
Det er selvfølgelig oplagt, at folks præference for det naturlige – og modstand mod
det unaturlige – skyldes at de ser det naturlige som noget der er godt i sig selv, eller
som en selvstændig værdi på linje med velfærd, lighed, frihed, retfærdighed og
skønhed. Men er er også ting der tyder på, at det ikke er tilfældet. Undersøgelser
af baggrunden for præferencen for naturlige fødevarer viser nemlig også, at folk
forbinder naturlighed med en række positive karakteristika. I en undersøgelse
opfattede tre ud af fire naturlighed som tæt knyttet til sundhed.104
I en anden
undersøgelse erklærede mellem 70 % og 80 % sig enige eller meget enige i, at
naturlige fødevarer er mere miljøvenlige, mere sikre at spise, og sundere, mens knap
halvdelen var enige i, at naturlig mad smager bedre.105
Hvis man har disse opfattelser
er det ikke særlig underligt, at man foretrækker naturlige fødevarer – også selvom
man ikke mener, at naturlighed er en selvstændig værdi.
Afsky-teorien, som er beskrevet ovenfor, kunne også sagtens fortolkes som givende
støtte til den hypotese, at naturlighed blot er en proxy (dvs. stedfortræder eller
repræsentant) for den samling af gode egenskaber, som folk forbinder med det
naturlige. Baggrunden for, at vi føler afsky overfor forskellige ting er jo netop, at det
forekommer at være potentielt farlige. Og en gen-analyse af dataene fra ovennævnte
undersøgelse106
fandt, at folks opfattelser af om GMO indebærer en alvorlig risiko
bedre forklarer folks tilbøjelighed til at ville regulere GMO, end afsky gjorde.107
Det
gjaldt også inden for kategorien af absolutte modstandere. Det vil sige at, blandt
de der var imod GMO uanset hvad risikoen er, så var dem der opfattede GMO som
værende meget risikable meget mere tilbøjelige til at ville regulere – og forskelle i
folks afsky overfor GMO havde en meget mindre effekt.108
Det tyder på, at effekten af
afsky – og dermed også naturlighed – virker gennem opfattelser af risiko. Det vil sige,
at følelsen af afsky mod GMO forårsager en opfattelse af GMO som risikable, som
igen forårsager modstand.109
Altså, at de der opfatter GMO som afskyelige/unaturlige
også opfatter GMO som mere risikable. Samtidig tyder disse resultater på, at ikke alle
104 Kampfmayer Food Innovation Study, citeret i Román et al. (2017), cit. note 6.
105 Lusk (2019), cit. note 5.
106 Scott, Inbar & Rozin (2016).
107 Gray, Kurt & Schein, Chelsea (2016). No Absolutism Here: Harm Predicts Moral Judgment 30x Better than Dis-
gust—Commentary on Scott, Inbar & Rozin (2016), Perspectives on Psychological Science 11(3), pp. 325-329.
108 Det er diskutabelt hvor meget større effekten er, men der er enighed om at den er større. Se Inbar, Yoel; Scott,
Sydney E. & Rozin, Paul (2016). Gray & Schein’s (2016) Objections Are Theoretically and Statistically Faulty,
Perspectives on Psychological Science 11(3), pp. 330-332.
109 Moon, Wanki & Balasubramanian, Siva K. (2004). Public Attitudes Towards Agrobiotechnology: The Mediating
Role of Risk Perceptions on the Impact of Trust, Awareness, and Outrage, Review of Agricultural Economics
26(2), pp. 186-208.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
55
absolutte modstandere – der altså mener, at risiko og fordele ikke er relevante for
om GMO bør tillades – mener det lige alvorligt. I hvert fald er de absolutister, der tror
GMO er meget risikable, mere entusiastiske for at regulere dem, end absolutister, der
ikke mener GMO er meget risikable. Desuden viser absolutistisk modstand ikke, at
skade ikke er årsag til modstanden mod fx incest eller GMO. Hvis du for eksempel blev
spurgt, om du ville være imod at tillade produktion af børneporno selv hvis det ikke
havde nogen skadelige effekter på børnene, så ville du sandsynligvis svare ja. Men det
ændrer ikke ved, at skader på børnene er grunden til at du er imod børneporno. Din
absolutistiske modstand er blot en måde at udtrykke en særlig stærk afstandtagen til
børneporno på.
Der er altså groft sagt to fortolkninger af årsagerne til, at naturlighed er
associeret med modstand mod GMO. Ifølge den første fortolkning, der støtter
naturlighedshypotesen, reagerer folk med afsky på GMOers unaturlighed. De
er derfor absolutte modstandere mod GMO, og ser unaturlighed som noget der
er forkert eller dårligt i sig selv. Vi kunne kalde tilhængere af denne fortolkning
naturlighedsteoretiker. Ifølge den anden fortolkning er grunden til, at folk er
modstandere mod GMO ultimativt, at de opfatter dem som risikable (og, tæt knyttet
til dette, uden væsentlige fordele). Absolut modstand er langt hen af vejen en illusion.
Og grunden til, at opfattelser af GMO som unaturlige er associeret med modstand
er, at folk opfatter det unaturlige som farligt eller risikabelt. Tilhængere af denne
fortolkning kunne vi kalde risikoteoretikere.
Naturlighedsteoretikerne har nogle argumenter for, at naturlighed opfattes som
en værdi i sig selv, og ikke bare som en proxy for risiko. En del af dem har jeg nævnt
ovenfor. For det første erklærer en række modstandere sig altså selv for absolutte
modstandere, og siger dermed eksplicit at risiko ikke er relevant for dem. For det
andet foretrækker folk naturlige ting (konkret en type medicin) frem for syntetiske
selvom de to er kemisk identiske, og de forklarer deres blivende modstand med
naturlighedsargumenter.110
For det tredje opretholder folk deres afsky selvom den
afskyvækkende ting ikke er risikable, som fx en chokoladehundelort. For det fjerde
ændrer folk ikke deres modstand mod GMO når de får at vide, at GMO faktisk ikke er
risikable.111
De tre sidste argumenter er altså grundlæggende varianter af det samme:
Modstand/afsky forsvinder ikke, selv når risiko-elementet eksplicit er fjernet.
Risikoteoretikerne har dog et svar på disse argumenter: Nemlig at det at modstanden
forbliver er, at folks opfattelse af, at GMO er risikabelt ikke forsvinder, selv om det får
at vide, at GMO ikke er risikabelt. Naturen og det naturlige er dybt forbundet med
ideer, som får det unaturlige til at fremstå som farligt. I en fokusgruppeundersøgelse
identificerede forskerne fx udbredte ideer om naturen som vis og godartet, og som en
kompleks og sart balance som vi let kan ødelægge (med store negative konsekvenser
for os selv).112
Der er altså en grundlæggende opfattelse af, at det er farligt at blande
110 Rozin, Paul et al. (2004). Preference for natural: instrumental and ideational/moral motivations, and the
contrast between food and medicines, Appetite 43, pp. 147-154.
111 Scott et al. (2018), cit. note 9.
112 Coyle, Fiona & Fairweather, John (2005). Space, time and nature: exploring the public perception of
biotechnology in New Zealand, Public Understanding of Science 14, pp. 143-161.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
56
sig i naturen. Og ifølge risikoteoretikerne er denne dybtliggende opfattelse af det
unaturlige som farligt årsagen til at folk er kritiske over for det unaturlige – inklusive
GMO – selv når de får at vide, at der ikke er nogen grund til at tro, at det unaturlige er
farligt: De tror simpelthen ikke på at det unaturlige ikke er farligt.
Debatten mellem naturlighedsteoretikerne og risikoteoretikerne har en parallel i
moralpsykologien generelt, som måske kan illustrere situationen fsva. GMO. Debatten
drejer sig om, hvorvidt folk opfatter forskellige handlinger, der ikke skader nogen,
som moralsk forkerte. Et klassisk eksempel er historien om Julie og Mark:
Julie og Mark er bror og søster, og går begge på universitetet. De er på sommerferie
i Frankrig sammen. En aften overnatter de i en hytte nær ved vandet. De taler sam-
men og finder ud af, at det ville være interessant og sjovt at have sex. Julie tager
p-piller, men for en ekstra sikkerheds skyld bruger Mark også kondom. De beholder
deres oplevelse som en særlig hemmelighed mellem sig, hvilket får dem til at føle
sig endnu tættere på hinanden end før.113
De fleste af de forsøgspersoner, der blev præsenteret for historien om Julie og
Mark mener, at det er forkert af de to søskende at have sex. Og interessant nok
fremhæver de fleste forskellige mulige skadelige effekter, først og fremmest i forhold
til indavl, eller til følelsesmæssige skader for Julie og Mark – selvom historien altså
specificerer, at der ikke er nogen risiko for disse ting. Når forsøgspersoner bliver
gjort opmærksomme på, at der jo ikke var nogen skadelige effekter, så acceptere
de fleste dette. Og de fleste ender med ikke at kunne give nogen grunde til, at Julie
og Mark har gjort noget moralsk forkert, eller med at sige at sige at sex mellem
søskende simpelthen bare er forkert. De er, som det formuleres, moralsk lamslåede.
Og standardfortolkningen er, at folk føler en umiddelbar aversion mod ideen om sex
mellem søskende, og at de grunde, de giver, er nogen de finder på for at rationalisere
deres umiddelbare afsky. Det er altså i grove træk den samme analyse, som
naturlighedsteoretikerne giver af GMO.
Men der er grund til at være skeptisk over for standardfortolkningen. Det viser sig
nemlig, at forsøgspersoner, der hører historien om Julie og Mark er tilbøjelige til at
benægte at de to søskendes adfærd ikke har nogen skadelige effekter (eller i hvert
fald risiko for sådanne).114
Samtidig trak de i mange tilfælde deres accept af, at Julie
og Marks handling var uskadelig, tilbage. Forsøgspersonerne er altså ikke så meget
lamslåede som vantro – de accepterer ikke, at der ingen skade sker ved at Julie og
Mark har sex. I naturligheds-casen svarer det til, at folk der får at vide at en naturlig
og en unaturlig ting er kemisk identiske, simpelthen ikke accepterer, at de to ting er
identiske på alle relevante punkter (enten fordi de ikke tror, at de to kan være kemisk
identiske, eller fordi de ikke tror, at kemiske identiske ting har samme effekter). Og i
en GMO-case svarer det til, at folk ikke tror på, at GMO ikke er risikable eller skadelige,
selvom de får at vide at de ikke er det (og får fremlagt videnskabelig evidens for det).
113 Oversat fra Haidt, Jonathan (2001). The Emotional Dog and its Rational Tale: A Social-Intuitionist Approach
to Morality, Psychological Review 108(4), pp. 814-834.
114 Royzman, Edward B., Kim, Kwanwoo & Leeman, Robert F. (2015). The curious tale of Julie and Mark:
Unraveling the moral dumbfounding effect, Judgment and Decision Making 10(4), pp. 296-313.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
57
Der er så vidt vides ikke foretaget nogen systematiske undersøgelser af, om folk
der er modstandere af GMO selvom de får at vide, at de er ufarlige, er vantro på
den nævnte måde. Men her til sidst vil jeg alligevel fremhæve nogle (indrømmet
lettere spekulative) grunde til at formode, at vantro er på spil. For det første kan en
vantrohedseffekt forklare den meget udbredte tendens blandt GMO-modstandere til
at fremhæve muligheden for uforudsete effekter der ligger langt ude i fremtiden. Det
fortolkes ofte sådan, at disse modstandere er tilhængere af en meget stærk variant af
forsigtighedsprincippet – en variant, som de fleste eksperter er enige om er uholdbar.
Men fra et risikoteoretisk perspektiv er der en anden mulig forklaring: Nemlig at
folk slutter fra unaturlighed til at der sandsynligvis vil være negative effekter, og så
reagerer på evidens for at der ikke er påvist negative effekter ved at fokusere på, at
forskningen ikke har undersøgt (eller kan undersøge) meget langsigtede effekter.
For det andet er der grund til at tro, at den tilbøjelighed til at føle afsky, som
naturlighedsteoretikerne fremhæver, nærmere kan forklares som et udtryk for
en særlig type frygt end som en etisk afstandtagen. Det viser sig for eksempel, af
tilbøjelighed til at føle afsky har en stærkere sammenhæng med frygt for ting, der ikke
på nogen måde kan fortolkes som moralsk problematiske på, end med frygt for ting,
der kan fortolkes sådan – inklusive GMO.115
Det gælder fx frygten for terrorangreb, for
at en elevator skal styrte ned, og for Irans atomvåbenprogram. Samtidig er den form
for afsky, som folk føler mod GMO mere korreleret med frygt end med absolutistisk
moralsk afstandtagen. I en undersøgelse af forholdet mellem forskellige betydinger af
”afsky” og GMO-modstand var det primært det at være ”creeped out” (have myrekryb)
der forklarede GMO modstand.116
Andre former for afsky, som fx det at få kvalme eller
miste appetitten, var ikke associeret med modstand.
Forskerne undersøgte som opfølgning, hvad folk forbinder med at være ”creeped
out”, og fandt at det i høj grad drejer sig om nervøsitet og uro over en potentiel
trussel – fx en skummelt udseende mand der følger efter dig på vej hjem en sen aften.
Hvad der er nok så interessant er at den type frygt, som ”creeped out” er forbundet
med, svarer godt til det Paul Slovic og kolleger har kaldt ”ukendte risici”, og som
almindelige menneske er særligt bekymrede for.117
Ukendte risici er blandt andet
kendetegnet ved at stamme fra nye og ukendte teknologier, ved at eventuelle effekter
først viser sig efter lang tid, og ved man kan blive påvirket uden at vide det – og GMO
forbindes med netop sådanne karakteristika.118
Det tyder altså også på, at den dybere
årsag til, at folk er imod GMO på grund af unaturlighed er, at de er ”creeped out” over
de mulige negative effekter af at skabe, dyrke og spise genmodificerede planter.
115 Kahan, Dan M. & Hilgard, Joseph (2016). The Impact of Pathogen-Disgust Sensitivity on Vaccine and GM Food
Risk Perceptions: Some Evidence for Skepticism, Yale Law and Economics Research Paper no. 568.
116 Royzmad, Edward B., Cusimano, Corey & Leeman, Robert F. (2017). What lies beneath? Fear vs. disgust as
affective predictors of absolutist opposition to genetically modified food and other new technologies,
Judgment and Decision Making 12(5), pp. 466-480.
117 Slovic, Paul (2000). The Perception of Risk.
118 Finucane, Melissa L. & Holup, Joan L. (2005). Psychosocial and cultural factors affecting the perceived risk of
genetically modified food: An overview of the literature, Social Science and Medicine 60, pp. 1603-1612.
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
58
Konklusion
Hvis det er rigtigt, at naturlighedsargumenter mod GMO kan forstås som særligt
indgroede eller rodfæstede bekymringer over risici, hvordan skal vi så behandle
dem? Det er klart, at hvis naturlighedshypotesen ikke er korrekt, så må vi også afvise
de forslag til, hvordan naturlighedsargumenter skal håndteres, som jeg nævnte
i indledningen: Vi kan hverken se naturlighedsargumenter som særlige etiske
bekymringer, som ikke kan ”argumenteres væk”, men bør respekteres. Ej heller kan vi
simpelthen afvise dem som fjollede, eller for kontroversielle – de bunder jo ultimativt
i en bekymring for skadelige effekter, som alle er enige om er relevante. Til gengæld
kan vi afvise dem som forkerte: Der er ikke nogen grund til at tro, at det er farligt at
blande sig i naturen, eller for at genmodificerede fødevarer som sådan skulle være
risikable. Det skal dog understreges, at det ikke betyder, at risiko ikke giver nogen
grunde til at regulere GMO – men det gør det, fordi GMOer er nye planter, ligesom
andre forædlede sorter er det. Det skal også understreges, at der findes argumenter
baseret på naturlighed eller naturens værdi, som har noget for sig – men disse
argumenter giver bare ikke nogen særlig gode grunde til at begrænse GMO
(se noten om restriktioner på GMO for både risiko- og naturlighedsargumenter).
UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD GMO og etik i en ny tid
59
Röcklinsberg H and Gjerris M (2018): Potato crisps from CRISPR-Cas9
modification – aspects of autonomy and fairness, in Springer S and Grimm H:
Professionals in Food Chains. Wageningen Academic Publishers pp. 430-35
http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-
foedevarer/GMO-2019/Potato-crisps-from-CRISPR-Cas9-modification.PDF
Myskja B, Schouten H & Gjerris M (2015): Ethical distinctions between different
kinds of plant breeding. In: Dumitras DE, Mugurel JI & Aerts S (eds.): Know your food:
food ethics and innovation. Wageningen: Wageningen Academic Publishers,
pp. 95-100
http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-
foedevarer/GMO-2019/Ethical-distinctions-between-different-kinds-of-plant-
breeding.pdf
FØLGENDE ARTIKLER INDGÅR SOM
BAGGRUNDSMATERIALE:
DET ETISKE RÅD
kontakt@etiskraad.dk
Tel: +45 72 21 68 70